Small storys

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jul. 2013
  • Opdateret: 9 jul. 2013
  • Status: Igang
En pige der er så bange for alting, at den eneste hun stoler på er et hamster. En teenager der er blevet mobbet hele sit liv, og pludselig er blevet mega populær. En pige vis mor er død af kræft, og far drikker. Samt en pige med det perfekte liv, med en skrækkelig fortid bag sig. Der er intet, der kunne binde de her mennesker sammen, på nær en tabt dagbog, hvor hemmeligheder skrives i, vær søndag, under dæknavn. Små historier om deres fortid.

2Likes
2Kommentarer
185Visninger
AA

3. Et kaffekrus (Mette)

Det havde været en nat. En nat jeg ikke ved hvad jeg skal sige om. Jeg kunne sige "Som så mange andre" og gøre mig pisse uskyldig, eller jeg kunne sige som sjældent kommer, og lyve. Der er ikke rigtig nogen mellemvej, og det ved jeg ikke hvorfor der ikke er. Der burde være en mellemvej, der kunne beskrive det her. Det havde været en nat, var nok den ting jeg var mest sikker på. Blodet. Glasskårene. Råbene. Tårerne, der landede i vodkaen.

"Hvordan går det Sun shine" Jeg kunne høre Evans sarkasme. Jeg har 2 venner. Den ene er superoptimistisk og hader den anden, mens den anden er pisse ligeglad med hende. Min veninde plapres løs om, "Altså Mette, sådan en fantastisk pige som dig fortjener en bedre kæreste en ham! Tag dig sammen, du har mange muligheder" Nej jeg har ej. "Solen skinner ud fra dig"

Jeg kunne høre hvordan han efterlignede Lulu, min anden venindes, blide stemme. Men alt i alt, kunne man sagtens høre hvornår han havde haft en dårlig dag, eller en EKSTREM MEGA VIRKELIG dårlig dag. For det var de eneste dage man kunne have i Evans verden. Måske burde jeg sige den virkelige verden. For det er fandme sjældent jeg har en god dag, og hvis ødelægger Evan den. Min dejlige fantastiske kæreste. Tsk.

"Vel gør den ej! Jeg har sgu kvalt den for længst Evan. Den kunne sgu ikke holde mig ud mere" Jeg sukkede, og så mod Evan, der stod og spekulerede på at sige, noget rigtig rigtigt rigtigt ondt!

"Ja det er rigtig nok" sukkede han, og klemte det papkrus, med kaffe han havde i hånden. "Men du fortjener mere end den sol, ikke fantastiske Mettepige?"

"Hold kæft"

"Du er altid sådan en sød og fantastisk ven Mette" Han tog en tår af kaffen, og en dråbe af den varme væske, rendte ned af hans hage, og dryppede ned på hans læderjakke. "Du må altså forstå, at du må finde en bedre sol end den. Jeg fatter ikke du ikke er ligeså populær som Celine fra 10C.

"Hold din skide kæft Evan"

"Dårlig dag. Hvad sagde han. Protesterede du, og fjernede hans vodka" Han sukkede, og så tøvende på mig. Jeg nikkede svagt, og han smilede et lille smil. "Du kan bare sige hvad der går dig på Mette! Jeg skal nok komme og snakke venligt med din far"

"Hold.. Ja jeg har haft en dårlig dag. Eller dagen, har faktisk været ok, men natten. Det.." Jeg lukkede øjnene for at kontrollere at jeg kunne holde tårerne inde, længe nok til at snakke færdig med Evan. Jeg kneb øjnene i nogle sekunder, inden jeg åbnede dem igen. "Det havde været en nat"

"Like others?" Han pustede til plastikkruset. Det var en eller anden vane han havde, som jeg havde lagt mærke til for et par måneder siden. "Du ved som gennemsnittet! Hvis du altså vil fortælle mig hvad gennemsnittet er. Og det vil sweetheart sikkert ikke"

"Er det nu jeg skal sige "Jeg slår op" og grædende løbe min vej" Jeg hev et æble ud af en kurv i kantinen, og tog en bid af det. Æblesaften rendte ned af min hage.

"Det er i hvert fald det Lulu vil have mig til" Æblet var moset, men det knasede stadig. Noget mere æblesaft rendte ned af min hage. "Det er fandme fantastisk så desperat hun er"

"At hun aldrig giver op" Han pustede på glasset, og lavede en bule på det med hans fingre. Han tog det op til munden, og slubrede de sidste par dråber ud af glasset. "Fantastisk er ordet nok"

"Hun er fantastisk" Jeg smed æblet i en skraldespand, og stirrede på mine hænder, der var fulde af saften. Jeg kunne mærke hvordan dråberne klistrede sig til min hage. En ubehagelig følelse. Jeg nikkede for at få det til at forsvinde, og hævede et bryn.

"Komplimentere vi hende lige nu?" Han blinkede følelsesløst et par gange. Jeg kunne mærke hans hånd klemme min. "Ellers så kan jeg jo bare gå, og lade dig være alene med dine tanker. Det er forkert at stjæle"

"Ikke på den her måde" Min stemme lød desperat, og jeg klemte hans hånd så meget, at han lavede en grimasse, hvilket fik mig til at løsne mit greb en smule. Hans hænder var varme. Mine var iskolde, med sår. Sår for glasskårerne. "Man må godt stjæle på den her måde. Det er rart"

"Jamen Lulu siger"

"Fuck nu Lulu et sekund!" Min paniske vejrtrækning blev stille, og bagrundstøjen for larmende elever, var igen dominerende. "Nu er det bare os to, og ingen andre"

"Så jeg skal fucke med Lulu på et sekund" Han sukkede og hans latter var rungende. "Kærester stiller umenneskelige krav her for tiden. Og det er et glimrende eksempel"

Jeg blinkede irriteret med øjnene, og krammede hans hånd af alle kræfter, indtil han skar en grimasse. Jeg gik til boksning da mor stadig var i live. Jeg nåede at gå der tre år, inden hun døde. Det var sjovt nok der, jeg som 10 årig mødte Lulu, hvor vi i starten var ærkefjender og senere blev bedstevenner.

"Undskyld"

"Kan du sige det ord" Jeg brugte sarkasme, og lavede min mund til et o, samt tog mig til kinderne. "Ej, det vidste jeg slet ikke kære Evan. Hvorfor har du aldrig fortalt mig det?"

"Hold kæft"

"Hold selv kæft"

Vi stirrede på hinanden, inden vi gik i hver vores retning.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...