Dear Diary

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jul. 2013
  • Opdateret: 29 okt. 2013
  • Status: Igang
Da den ellers usynlige Melody Paper kommer i kontakt med Louis Tomlinson kommer der drama i hendes liv. Melody har en dagbog som alle hendes hemmeligheder ligger i, og Louis' ven Harry Styles som hader Melody vil gøre alt for at blotte hendes hemmeligheder. Men vil han selv lege med hendes følelser? Louis træder ind for at beskytte Melody og hendes hemmeligheder, men hvordan kan det være muligt at vælge mellem sin bedste ven - og en pige som han faktisk nære følelser for?

4Likes
4Kommentarer
705Visninger
AA

4. Trapped with a douchebag in a fucking elevator

 

Fredag d. 3 Maj - Klokken 14.45

 

 

 

Havde lige fået fri. Faktisk i dette minut. Jeg havde haft sløjd hvor man skulle sammen to og to bygge en gyngestol. Og min lære havde selvfølgelig sat mig sammen med Liam. Vi var begge tavse og gav hinanden små dræberblikke. Jeg var målrettet på vej hen til mit skab for at samle mine ting og smutte hjem. 

- "Sup Girl," kom Louis grinene. Mit hjerte slog et slag over og jeg gispede let.

- "Du det gør du aldrig igen," grinede jeg og prikkede ham hårdt i skulderen med tungen i mundvigen. 

- "Pff. Men.. Melody?" Spurgte han og så med hundeøjne på mig. Mistænksomt! 

- "Nej," smilede jeg flabet og holdte et grin inde. Han rynkede øjenbrynene. 

- "Melody?" Spurgte han igen. 

- "Nej,"

- "Melody?"

- "Nej,"

- Melody?"

- "Nej,"

- "Melody? spurgte han til sidst. Jeg himlede med øjne og kiggede irriteret på ham. 

- "Hvad?" grinte jeg. Vi ankom til mit skab, og jeg lagde alle mine bøger der ind da vi ingen lektier havde for. Jeg tog til gengæld alle mine andre ting. Såsom min dagbog. Jeg kiggede lidt på den. På forsiden stod der 'Melody's Diary," med tyrkise bogstaver. 

- "Du skal hjem til mig idag," smilede Louis stort. Jeg så mistroisk på ham.

- "Af hvad skal jeg?" spurgte jeg undrene og så på Lou med løftet øjnebryn.

- "Du skal tisse mig i øret. Melody du skal hjem til mig," grinte han. 

- "Det første kan jeg da godt gøre. Eller nej, så skulle jeg blotte mig. Kunne hælde mit tis fra en flaske og så ned i dit øre," grinte jeg og smækkede min skabsdør i igen. Han vendte øjne fulgte med mig udenfor. 

- "Måske en anden gang. Men er det en aftale?" spurgte han og så med et sødt smil på mig. 

- "Hm.. Jaja. Men kan vi gå nu?" spurgte  jeg ivrigt og nærmest hoppede på stedet. 

- "Selvfølgelig.. men der er en ting du skal vide," mumlede han og så undskyldene på mig. Fuck. 

- "Jaer?" sagde jeg og bed mig i læben. Han åbnede munden. NU KOM DET

- "Jeg bor sammen med Harry," skyndte han sig at sige. Jeg tabte kæben. 

- "Glem det," smilede jeg og kastede min taske op på skulderen. Jeg begyndte at gå hen mod  bussen. 

- "Vent Melody. Han er ikke hjemme. Han skulle vist i byen med Niall idag," råbte han efter mig. Jeg stoppede op og vendte mig mod ham igen. 

- "Okay så," opgav jeg og smilede svagt.

- "Yay. Kom," smilede han og tog fat i min arm.

- "Av Louis. Det var der Harry havde fat," gispede jeg og kunne mærke min overarm dunke voldsomt. 

- "Undskyld. Vidste ikke det var så slemt," undskyldte han og så på mig med et trist udtryk. 

- "Det er fint," smilte jeg. Han smilede igen og løb hen mod en bil. En Ferrari, en hvid med nedslået tag. Enten en Ferrari eller en sportsvogn. 

- "Lækker bil du," fløjtede jeg og gav bilen et elevator blik.. hvis man kunne sige det.  

- "Ty. Ind med dig," grinte han og hoppede ind på føresædet. Jeg satte mig ind, og blev overvældet af en duft af ny bil, og Louis. Sæderne var utrolig bløde, rødt læder. *FLØJT!

 

                                                                   * * *

 

Vi stod i indgangen til et lejligheds kompleks. De var fandme rige, er du sindsyg. Vi gik indenfor og jeg væltede mentalt om kuld af luksus. Der var en kæmpe stor, og jeg mener kæmpe, lampe i loftet. Da jeg kiggede nærmere var der faktisk mange. Der var en masse sofaer, stole, og tilhørende borde, overalt. Store palmer og andre planter, og så var der en lille marmor trappe op til en kæmpe disk, også kaldet en reception. 

- "Jeg skal lige hente noget i bilen," hviskede Lou og snittede kærligt min arm. Jeg nikkede uforstående, jeg var uforstående over om det her sted virkelig fandtes eller om det bare en container jeg have shinet op i mit sind. 

- "Bare gå der op. Brug elevatoren, og tryk på 9 etage. Værelse 14," indskød Louis og mit blik fulgte ham ud af bygningen. Forsigtigt bevægede jeg mig op af trappen og hentil elevatoren. Jeg kiggede forskrækket på receptionisten da jeg var bange for at jeg var en sindsyg der ville overfalde en rig person. Men hun havde åbenbart set mig med Louis, så hun smilede bare og nikkede sødt. Jeg smilede svagt igen og gik ind i elevatoren. Jeg steg ind og trykkede på knappen 9. Jeg stod og prøvede at sunde mig over alt dette her storhaj, da jeg hørte en hosten. Jeg kiggede skræmt ved siden af mig og så verdens klammeste person stå kun en halv meter fra mig. 

- "Hvad laver du her?" spurgte Harry og skulede til mig. Jeg kneb øjne sammen og så irriteret på ham. 

- "Jeg er her med Louis. Han skulle bare hente noget. Hvad laver ud forresten her? Skulle du ikke i byen med Blondy?" spurgte jeg skarpt, og Harry så ondt på mig. 

- "Han aflyste da hans mor var blevet syg," mumlede han og så lidt på mig. Jeg så også lidt på ham, men med et kvalme udtryk.

Et gisp undslap os begge da elevatoren pludselig stoppede. Jeg stod som en handicappet og ventede på at den skulle fortsætte. Fortsæt, fortsæt, fortsæt tak! Men fuck den, den fortsatte ikke. 

- "ÅRH! Fantastisk," råbte jeg og sparkede døren. Harry så helt forarvet ud og var med ét skridt henne med panelet. Han spammede '9' knappen hårdt, mens han sukkede irriteret og mumlede noget utydeligt. 

- "Drop det," vrissede jeg højt og gik lidt rundt i det lille rum. Jeg lænede mig op af væggen og lod mig glide ned. Fucking elevator, nu skulle jeg være fanget med Styles. 

- "Bland dig uden om," snerrede han vredt og blev ved. Jeg himlede med øjne.

- "Seriøst? Kan du ikke finde på andet?" spurgte jeg overrasket, og Harry vendte sig langsomt mod mig. Lidt skræmt har man vel lov til at være. 

- "Kan du ikke holde kæft i bare ti minutter?" spurgte han skarpt og gav mig et dødsblik. 

- "Det var bedere.." mumlede jeg og humpede hen mod hjørnet, eller humpede væk fra Harry. han lænede sig også op af væggen,og lod sig derefter glide ned. 

Stilhed.. normalt modbydeligt og akavet, men i det her tilfælde; Fantastisk. Jeg tog min taske til mig og så min dagbog op. Harry der åbenbart observerede mig rynkede panden. 

- "Hvad er det?" spurgte han med blikket mod min dagbog. Jeg skyndte mig at putte den der ned igen. 

- "En.. Geografi bog," løj jeg og så med store øjne på Harry. Han fnes og himlede med øjnene.

- "Der stod 'Melody's Diary' med tyrkis, så bare drop det," vrissede han og så irriteret på mig. 

- "Skriver du dagbog?" spurgte han vredt, men der var noget anderledes ved hans toneleje. Noget.. hånligt, og det skræmte mig. 

- "Not in your business Mr. Duochebag," snerrede jeg og gemte tasken væk. 

- "Så i din dagbog.. er alle dine hemmeligheder?" spurgte han og grinede let. Jeg løftede øjenbrynene. DON'T YOU EVEN THINK ABOUT IT STYLES!

- "Again, not in your business," sukkede jeg og kiggede væk Harry. Jeg lagde tasken med dagbogen i væk fra hans synsvinkel. 

- "Årh, hvor er du irriterende," mumlede han og så også væk. Jeg så skeptisk på ham.

- "Du skulle nødig snakke. Desuden synes jeg at det er synd for dig," smilede jeg. Han så undrende på mig. 

- "Hvad mener du?" spurgte han med rynkede bryn. Mit uskyldige smil blev erstattet med et hånligt.

- "Det faktum at aldrig for en god hårdag.. jeg forstår," smilede jeg nedgørende. 

- "Pas på hvad du siger Paper," snerrede han og jeg kunne se hans knoer der spændt,og hans anspændte ansigt. 

- "Niks. Jeg er jo en voovehals," bemærkede jeg og lagde vægt på 'oo'. 

- "Havde ret," mumlede han. 

- "Fuck, det er et mirakel," gispede jeg ironisk og lagde hænderne op til munden. Han smilede sarkastisk og efter et suk lænede han sig afslappende op af væggen, just like i did. Wonnabe Styles! Vidste god hvad han mente med 'Havde ret', han mente at han havde ret i at jeg var pisse irriterende og flabet og underlig og alt det der. Han kunne gå ud og skide en halv pelikan, og jeg er ligeglad. Han sad og mumlede for sig, stadig anspændt, hvilket morede mig gevaldigt. 

- "Beklager tekniske fejl, elevatoren vil virke normalt igen om ti minutters tid," lød en stemme i højtaleren. 

- "Gudskelov," mumlede jeg for mig selv, men douchebag'en hørte mig selvfølgelig. 

- "Det må du nok sige, kan ikke holde ud at være indespærret med dig længere," vrissede han og nærmest spyttede. Han må altså øve sig i ikke at spytte når han vrissede? 

- "Nå, badass Styles hva?" spurgte jeg ironisk og så forbløffende på mig. 

- "Jeg gider ikke høre på dig Melody," snerrede han og ansede mig ikke et blik. He hated me really much.. But i'm asking for it too. 

- "Fair nok," mumlede jeg lavtog lukkede øjnene. Et højt gisp undslap mig da jeg mærkede et bump, og Harry stirrede underligt på mig. 

- "Hvad glor du på?" spurgte jeg irriteret og gav Harry et dræberblik. Han trak let på skuldrene og kom på benene. Men.. FUCK YEAH! Elevatoren kørte. 

- "Endelig kan jeg komme væk fra dig," mumlede Harry højt og spammede '9' knappen igen. 

- "Du var vist lidt for hurtigt. Jeg skal samme stedsom dig brainy," smilede jeg sarkastisk. 

- "Grr.." Kom det fra Harry og irriteret gik han med lange skridt ud af elevatoren da den stoppede. Han gav en dreng et skub i skulderen da han havde travlt med at komme væk fra mig.. Jeg sad ned, men så op og så at drengen der var blevet skubbet var Louis. 

- "Melody!" sukkede han lettet og hjalp mig på benene. 

- "Louis," smilte jeg da jeg var kommet på benene. Han trak mig ind i et langt kram. Jeg krammede hårdt igen. 

- "Hvad lavede Har.."

- "Niall aflyste da hans mor blev syg," snerrede jeg koldt. Kunne jo heller ikke lige frem lide Niall 'Det er din egen skyld hvis du ender på hospitalet' Horan. 

- "Undskyld at du skulle være sammen med ham," undskyldte Louis. Jeg trak på skuldrene med et smil. Han smilede og hev mig hen til værelse 14 som han hårdt åbnede. 

 

                                                                       * * *

- "Torsdag d. 3 Maj -

Dear Diary

Tonight i'm home at Louis.. and Harry. I've become really good friends with Louis, but i hate Harry more than i did yesterday.. Louis convinced me to stay with him the night. It's gonna be great

Although i hate Harry, something about him attracts me..weird.. But only a little part! I STILL HATE HIM! HE'S A DOUCHEBAG! 

I look forward to tomorrow, and i'm exited to see Harry's reaction .. Mwuhahahaha. But.. Harry found out that i had a Diary - You, so maybe he'll try to steal you and naked my secrets.. who knows?

Well, night night Brenda<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...