En forelsket mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jul. 2013
  • Opdateret: 8 jul. 2013
  • Status: Igang
Den er skrevet i jeg-form. Det er Freja der er forelsket i Alexander. Men livet er ikke let når man er i puberteten. Hun ved ikke om han overhovedet er interreseret i hende. Freja er sådan lidt en drengepige, men det kan hun ikke lave om på.

0Likes
0Kommentarer
226Visninger

2. In love

Kap 2: in love

Det var egentligt planen at jeg ikke ville sige noget om Alexander men en dag røg det ud af mig da vi sad og spiste morgenmad.
–Der  er kommet en dreng i c-klassen, sagde jeg.
–Er det Alexander? spurgte far.
Far kendte godt Alexander. Han kendte ihvertfald hans mor. De havde begge to arbejdet på oslobåden. 
–Jo, sagde jeg. 
–Er i blevet gode venner? spurgte far.
Far og mor skulle altid blive ved med at spørge! Det var så irriterende. Kunne de dog ikke bare lade mig være i fred med min Alexander!
–Nej han går jo i c-klassen og spiller fodbold hele tiden, svarede jeg.
–Så han snakker ikke med piger? 
–Det er vel ligemeget.

Jeg smurte min madpakke færdig, pakkede mine Think og gik ud for at tage min cykel. Jeg cyklede altid i skole uanset hvilket vejr. Lige undtagen snevejr. Det vil mor ikke have for så kan man glide i sneen. 
Jeg kunne egentlig bare være ligeglad med Alexander. Lige siden han var kommet til var pigerne sværmet omkring ham. Han ville aldrig blive interreseret i mig. Et pattebarn som mig uden bryster! 

Jeg stod og kiggede ud ad vinduet. Jeg kunne se Alexander spille fodbold. Han var virkelig en selvsikker dreng. 
–Hold op hvor er du vild med ham! sagde Kathrine.
–Ikke så meget, løj jeg.
–Du bliver nødt til at snakke med ham.
Det kunne hun sagtens sige. Kathrine havde snavet med mindst 2 fra niende klasse. 
–Det kan du sagtens sige. Hvad nu hvis han ikke er interreseret i mig? sagde jeg 
håbløst.
–Du skal bare spørge om han vil være med til at spille noget i frikvarteret, sagde Kathrine 
-Hvad skulle det være?
Jeg er elendig til alt spil. Og jeg tror at jeg har gået til alle de sportsgrene der findes i verden. Det driller min storesøsters kæreste mig altid med.
Jeg kunne se at Kathrine tænkte. Pludselig fik hun en ide.
–Hvad med høvdingebold? 
Høvdingebold? Det var bare det jeg var værst til i idræt. Men jeg blev jo nødt til et eller andet. Det spændte i min mave. 
–Vi kan godt prøve, sagde jeg.

Jeg gik ud af døren fra klasselokalet. Ud af hoveddøren og til fodboldbanen hvor Alexander stod. Alting stod stille. Jeg fortrød og gik tilbage igen. 
–Hvorfor kommer du nu igen? spurgte Kathrine
–Jeg har ikke lyst.
Det eneste jeg havde lyst til var at tage hen og låne en kærlighedsroman. Det bestemte jeg mig for. Så måtte Alexander vente til i morgen... Eller en evighed.

Jeg cyklede hen på bdiblioteketet efter skole. Det lå næsten lige ved skolen. Jeg var der tit med mine veninder. Der plejede vi at få en kop varm kakao og noget slik. Nu skulle jeg så låne en kærlighedsroman. 
Jeg gik op til kassen efter et stykke tid. Der stod en bibliotekar som hed Anne. Hende kendte jeg og havde snakket med et par gange. 
–Hvad leder du efter denne gang? havde bibliotekarer sagt
–En kærlighedsroman der er god, sagde jeg smilende
–Jeg har den helt perfekte her, sagde hun og forsvandt ud af døren. 
Hun kom tilbage med en bog i hånden. Den havde et hjerte på forsiden.
–"Mit bankende hjerte" hedder den, sagde hun
Jeg lånte den og takkede. Jeg satte mig ned og begyndte at læse lidt i den. Pludselig hørte jeg en bekendt stemme
–Hej! 
Det var Alexander! Han sagde hej til mig! Jeg eksisterede!
–Alexander! Hvad laver du her? 
Jeg prøvede at lade være med at lyde overrasket over at han var på biblioteket. 
–Låner bøger, sagde han.
Jeg kunne se at han prøvede at læse hvad der stod på forsiden af min bog.
–Orv den er god! sagde Alexander.
Han havde nået at se hvad der stod på min forside. Han havde selv læst den. Måske var han et englebarn? En dreng der læser kærlighedshistorier. Det overraskede mig meget.
–Jeg er først lige begyndt, kom det fra mig.
–Du skal glæde dig til slutningen, sagde Alexander og smilede.
–Vil du med ud? spurgte han.
Jeg nikkede og vi gik ud af biblioteket. Her gik jeg og snakkede med Alexander. Det var som i en drøm!
–Skal du cykle? spurgte han.
–Det skal jeg. Jeg cykler hver dag.
Vi kunne lige nå at køre op til vejen for at vi skulle skilles.
–Du hedder Freja, gør du ikke? 
Han kunne mit navn! Jeg var blevet totalt forelsket nu. 
Jeg kunne lige klemme et "jo" ud. 
Han skulle til venstre og jeg til højre. Alexander rakte sig hen mod mig og gav mig et lille kram
–Vi ses! sagde han.

Var han interreseret i mig siden han gav mig et kram? Jeg måtte straks ringe til Kathrine og fortælle det hele.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...