Miss Trouble.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jul. 2013
  • Opdateret: 31 aug. 2013
  • Status: Igang
Aria O'Conner er en fænomenal tyv, bedre end de fleste. Hun har ingen familie, i hvert fald ikke udover dem hun stjæler sammen med. De lever alle i sus og dus, luksus så det siger spar 2! Deres overhoved ''Hollænderen'' som hele tiden forsvinder, og er ret spøgelsesagtig, han hedder rigtig Austin, han er den mest berømte tyv nogen sinde, han er aldrig blevet fanget, og lavet en masse kups. Aria er hans y-elev, og han mener hun overtager hans plads en dag. Men hvad så når den nye tyv, Justin kommer ind i deres lille ''gruppe'' og rent faktisk viser sig at være nyttig. Aria har svært ved at stjæle, konkurrerer mod Justin, være den bedste, og spionere sin fars liv samtidig. Men som alt andet ligger heldet bare hos hende. De kalder hende Miss Trouble.

19Likes
3Kommentarer
860Visninger
AA

2. Prolog.

''I kan da ikke bare lade min datter dø! GØR NOGET!'' Råber James O'Conner vredt af lægerne.

''Hr. O'Conner, vi arbejder på sagen, men vi er bange for hendes liv ikke er til at rede.'' Siger lægen.

''Men i kan ikke bare lade hende dø..''

____________________________________________________________________________

De lysegrønne øjne, gemt bag de kul sorte brilleglas, glider søgende hen over gadens mange mennesker. Hun ved han kommer hver dag klokken 17:00 for at drikke kaffe, og spise et stykke tærte. På hendes café, hendes y-tærte. Selvom der er gået to år siden hendes død, har hun været på café'en hver fredag, for at studere manden, som fyrede 12 læger, der troede de ikke kunne redde hende. to dage efter de troede hun var død, forsvandt hun sporløst. Hun var efterlyst i flere måneder, men til sidst gav alle op. Hendes far blev ved at drive sin store forretning, hendes mor passer hendes to yngre søskende, og er samtidig skuespiller, og pludselig er hendes navn ikke over nogens læber mere.

Dér kommer han. Hans mørkebrune hår, er redt nydeligt tilbage, den sorte skægstubbe er til at ane svagt, han bær stadig sit jakkesæt, med hans sorte mappe i hånden.

Hun læner sig afslappet tilbage i den halv kolde stol, der høre til café'ens udendørs område. Han sætter sig, ikke langt fra hvor hun sidder, og bestiller det han plejer. Hun fugter sine læber, ligger hoved på skrå, og fører den hvide kop, med det varme, sorte indhold op til munden, og tager en tår, og lader sig ikke påvirke at han nu kigger på hende. Måske føler han ubehag over en fremmed pige glor sådan på ham, eller også var det bare tilfældigt han kiggede i hendes retning, og undrede sig over hendes påklædning i dette gode vejr.

Hendes sorte jeans, sidder som malet på hendes lange, tynde ben, de sorte converse er bundet godt, sort top, med en sort læder jakke udover, hendes brune hår er sat op i en rodet knold, og selvom hun har solbriller på, hvis brilleglas er lavet, så man ikke kan se hendes øjne, føltes det som om han kan se hendes øjne. Hun smiler bare venligt, og drikker resten af den sorte kaffe, stiller koppen, ligger pengene under den lille tallerken og går.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...