Love never dies!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jul. 2013
  • Opdateret: 27 jun. 2014
  • Status: Igang
''I Never Knew how lonly i was without her''
'' I know she miss you''
''Even i heaven?''
'' Evan in heaven mate''

10Likes
5Kommentarer
746Visninger
AA

3. Kap 2.

***Harry fortæller, men som en historie***

 

Jeg betragtede hende fra top til tå, da hun kom ind af døren sammen med Eleanor. Hun var naturlig smuk. Hun havde mørke krøller som mig, og hendes hår nåede til omkring brystet. Jeg var ikke sikker, men af hvad jeg kunne se, så havde hun nøddebrune øjne. Men når hun kiggede op i lyset, blev de nærmest grønne ''Hvem er hun'' Jeg kiggede på Zayn ''Jeg ved det ikke, spørg Eleanor'' Sagde Zayn og pegede på hende ''Men de står jo sammen, det ville da være fulkommen dumt hvis'' Jeg stoppede med at snakke, fordi Zayn gav mig et skub i ryggen ''Af sted med sig, præsenter dig for hende'' Jeg kiggede mig over skulderen, og fik øjenkontakt med Zayn. Han viftede med Hånden som tegn på at jeg skulle gå der over. Jeg blinkede engang til ham, og i det jeg vente mig om, stødte jeg ind i pigen, så hun spildte sin Brezer ud over sin fine kjole ''Ej. Det må du altså virkelig undskylde, det var slet ikke min mening'' Jeg prøvede at tørre brezreren af hendes kjole, men jeg tror ikke at det hjalp så meget ''Det skal du ikke tænke på, det var kun en ny kjole'' sagde hun og grinede. Det fik mig til at få det endnu mere dårligt, over at jeg gik ind i hende. Jeg kiggede endnu engang over skuldrene, hvilket jeg aldrig skulle havet gjort. Zayn havde samlet alle de andre drenge, så de kunne se hvor meget jeg gjorde mig selv til grin. Jeg tog mig til panden og rystede på hovedet ''lad mig købe en ny kjole til dig'' sagde jeg, og kiggede igen over på hende ''Nej, det er lige meget, jeg går bare hjem og skifter ''Så lad mig i det mindste køre dig hjem'' Sagde jeg, og smilede ''Tak, det ville være dejligt'' Sagde hun, og grinede ''Jeg fik ikke fat i navnet'' sagde jeg ''April'' ''Rat at møde dig April'' Sagde jeg, og et smil kom endnu engang fra på mine læber ''Jeg hedder H'' ''Jeg ved godt hvem du er, du er Harry Styles, fra one diretion. Også rat at møde dig'' sagde hun, og fjernede en krølle fra hendes kind. Hun placerede den bag øret ''Skal vi få dig i noget andet tøj'' sagde jeg, og tog mig til nakken ''Ja, af sted med os'' sagde hun, og begyndte at gå hen mod døren. På vej ud, vendte jeg mig om for at kigge på drengene, og inden jeg gik ud af døren gav jeg dem Tums up!

***

''Du skal dreje her'' Sagde hun og pegede mod højre ''ned af Danefield Rd'' ''Javel'' sagde jeg, og hun grinte. Vi stoppede ved et stort rødt hud, med hvide paneler ''Det er så her jeg bor'' Sagde hun, og fjernede endnu engang krøllen fra hendes ansigt. Jeg ved hvordan hun har det. Hun åbnede bildøren ''vent lidt, nu skal jeg'' Sagde jeg, og gik ud for at åbne hendes dør ''mange tak'' sagde hun, og smilede ''Skal jeg gå med ind'' Spurgte jeg ''Ja, jeg havde regnet med at du kørte mig ned til festen igen'' Sagde hun. Hun fik mig til at grine ''Som fruen ønsker'' Sagde jeg og gik med hende op til døren ''bare lov mig en ting'' sagde hun, og kiggede mig i øjnene, da vi stop på trappetrinnet, lige inden døren ''hvad?'' sagde jeg og rynkede brynene ''det er min stedfar, han... han er ikke en rar mand. Hold dig så langt væk fra ham som du kan'' hun så seriøst på mig. Jeg nikkede, og så hende åbne døren ''Shhh'' viskede hun, og tog pegefingrene op til munden. Vi listede ind i huset ''Bliv her'' viskede hun. Jeg stod stille i Hallen, og så hende gå ud i køkkenet. Jeg tror at hun gik videre ind i stuen. Et minut efter kom hun gående ude fra køkkenet ''Du behøves ikke at være stille, han er her ikke'' sagde hun og trak på skulderne ''mit værelse er den her vej'' sagde hun, og pegede op af trapperne ''kom med'' Jeg fulgte hende op af trapperne. Hun åbnede døren til hendes værelse ''her bor jeg så'' sagde hun ''bare sæt dig på sengen'' jeg satte mig ned på sengen. Hun åbnede hendes skab, og fandt en ny kjole frem. Selvom der var stilhed, var det ikke akavet, tvært i mod '' tror du den er fin nok'' sagde hun, og tog kjolen hen til kroppen ''den er perfekt'' sagde jeg og smilede. Hun smilede igen ''Kig væk, jeg skifter lige'' sagde hun, og gjorde tegn til at jeg skulle vende hovedet. Jeg kunne høre hende lyne hendes lynlås til kjolen op, og selvom hun sagde jeg ikke måtte kigge, kunne jeg ikke lade vær. Hun var perfekt. ''Hvilken bil er det der holder udenfor'' en vred stemme ødelage stilheden. Jeg kiggede April i øjnene. Hun gispede ''du må se at komme væk'' Sagde hun. Hun tog hurtigt en badekåbe på ''hva.. hvad mener du'' sagde jeg. hun åbnede sin terrassedør, og hev mig i armen ''det var super hyggeligt, og jeg håber at vi kommer til at snakke med hinanden igen'' sagde hun, mens hun tog mig med ud på terrassen ''Er der ingen hjemme, April, skal jeg komme op på dit værelse'' Hun gispede endnu engang. Jeg kunne se frygten i hendes øjne ''du må af sted nu'' viskede hun, og skubbede mig længere ud på terrassen ''jeg vil rigtigt gerne snakke med dig igen'' viskede jeg til hende, og uden at tænke over det, trak jeg hende ind i et kys. Hendes læber var bløde og varme ''vi ses'' sagde jeg, og hoppede ned på græsset. Hun viftede sin hånd, som et vink, til at jeg skulle skynde mig væk. Jeg ville mest af alt blive hos hende og holde hende tæt. Hvad var det hun frygtede så meget ved hendes stedfar?  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...