Summertime Of Our Lives -Cody Simpson

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jul. 2013
  • Opdateret: 12 jan. 2014
  • Status: Færdig
Det er kun sommer en gang om året, og det er en årstid, hvor alt kan ske. 15 årige Olivia er på ferie i Italiens land med sin familie. Det skulle, for Olivias vedkommende, have været en ferie uden sine venner og internet. Men at rende rundt på en Campingplads i Italien helt mutters alene med sin familie er ikke noget, enhver teenager drømmer om. Deriblandt Olivia, som går en dødssyg familieferie i møde... Eller måske ikke!

Jeg har valgt at lave en lille movella med Cody, da jeg har fået inspiration fra hans sang Summertime Of Our Lives. Det var meningen, at det skulle være et One Shot, men nu bliver det altså en lille movella i stedet.
Læs hvis I vil eller lad vær:)

23Likes
15Kommentarer
1322Visninger
AA

10. Just call her Oliver

”IIIIIIIII WAAANT IT THAAAAAAT WAY!” skrålede vi i kor. Mig og Molly. Molly og mig. Rigtig søskendekvalitetstid. Jeg hoppede op på hendes ryg i vandet og trak hende med ned under vandet. Da vi kom op over vandoverfladen hev vi grinende efter vejret. Noget som ikke sker så tit mellem os længere. Nok fordi vi irriterer hinanden dagligt. Når vi så endelig har vores moments, er de virkelig også elskværdige. Dog valgte nogen *host* Mollys ferievenner *host* at ødelægge vores tid. Vores grin fadede ud, og alt Mollys opmærksomhed lå nu på dem. Jeg sukkede og dasede lidt diskret væk fra dem. I ved… at svømme dejligt afslappende langsomt væk. Jeg nærmede mig kanten af poolen og hoppede op. Jeg gjorde mine til at gå mod min solseng, da noget tungt og blødt hev mig tilbage. Et skrig banede sig vej helt nede fra maven af. Det næste jeg opfattede, var vandet som omsluttede sig til mig. Jeg kunne mærke grebet om mig løsnes, og jeg kunne igen ånde. ”Bøh!” grinte en hæs stemme lige bag mig og fik mig til at bide mig i læben. Jeg vendte mig langsomt om og stirrede ind i et på smukke blå øjne. ”Hvad tror du lige, du har gang i?!” hvæsede jeg mellem sammenbidte tænder. ”Ved du godt, at man kan dø af forskrækkelse?-” fortsatte jeg tvært med et lille smil på læben. ”-Hvad havde du gjort, hvis jeg var død af skræk? Kunne du så leve resten af dit liv, velvidende om at du har dræbt mig? Det- ” jeg blev afbrudt i min lange talestrøm af et par bløde læber, der smedede sig sammen med mine. Mine hænder fandt hans nakke, og jeg hev stille i hans nakkehår, hvilket fik ham til at smile i kysset. Han nussede mine kinder og trak sig lidt væk. ”Holder du mund nu?”

☼ ☼ ☼

Jeg havde været i bad, fået tøj på og var i godt humør. Min familie og jeg skal ind til den nærmeste by med Cody og co. for at spise aftensmad. Jeg havde taget et par cowboyshorts med slid på med en sød blomstret top. Jeg havde krøllet mit lange hår og gjort min makeup neutralt. Jeg havde placeret mine yndlingssmykker på mig selv, og nu kunne jeg bare slappe af i en ti minutters tid.

”Skal vi køre?” min far låste døren til mobilhomen og gik mod vores bil. Vi skal køre i et kvarter, da -logisk nok- campingpladsen ligger lidt udenfor byen. Det gør de vel alle sammen. Ja. Eller noget.

Men i hvert fald var vi nu på vej mod byen. Med musik i ørerne går tiden meget hurtigere, og inden jeg kunne nå at tænke over det, var vi inde i byen. Vi fandt uden besvær en parkeringsplads til vores super fab bil. Nemlig en Ford! Hæh…

Fire personer på stribe komme slentrende mod fem personer. Det scenarie sker faktisk lige nu. Cody og Allis familie stod henne ved den restaurant, vi havde aftalt at mødes ved. Jeg smilte stort til dem alle, og fangede derefter Codys blik. ”Oliver, kig hvor du går!” hvæsede Molly, da jeg ved et uheld kom til at træde hende over tæerne. -Har jeg sagt, at jeg er en klodset person?

Nej?

Så ved I det nu! Jeg er meget klodset. Jeg kiggede flovt hen på Cody, som var ved at dø af at holde sit grin inde. Jeg gav ham dræberblikket, og svarede Molly flabet: ”Sorry not sorry!” hun hader, når jeg siger det, så hvorfor ikke sige dét og være flabet på samme tid. Vi nåede hen til the Simpsons. You get it? The Simpsons HAHAHAHHAHAHAH!

Nej

Jo

Nej, men i hvert fald kom Alli Cody i forkøbet og trak mig hvinende ind i et kram. ”Oliviaaaaaa!” jeg fnes lidt af hende og klappede hende på ryggen. ”Alliiiiiiiii!” efterlignede jeg og slap hende. ”Oh Alli, du skal kalde hende Oliver, det er hendes kælenavn, og hun vil rigtig gerne kaldes det.” selvfølgelig valgte Molly at tage hævn, og selvfølgelig dén hævn… Jeg gav hende dræberblikket og slog hende på armen. Alles latter kunne høres, undtagen min… For fuck sake den lille skank! ”Hey Oliver!” ja, Cody drillede jo videre og skulle absolut køre i det. Jeg fnøs og vendte mig for sjovt væk fra ham for at sige hej til Tom. Da det var klaret var det nu tid til et hej til Cody. ”Heeej Olivia!” sang han denne gang og trak mig ind til sig. Hans læber fandt mine, hvilket jeg ikke lige havde regnet med, da vores familier stod omkring os. Men altså… En varm og sitrende fornemmelse bredte sig i hele kroppen, og sommerfuglene baskede rundt i min mavse. ”Skal vi ikke bare gå ind, så kommer de nok senere…” grinte min far, og lidt efter var her stille. Min far havde godkendt Cody. Noget der fik mig til at smile og trække Cody tættere på. Jeg var jo helt skudt. Skudt i Cody!

 

 

 

HAR I HØRT WAIT FOR A MINUTE I DAG? OG KØBT DEN PÅ ITUNES?

Ellers har I noget, der skal gøres! :)

Men altså, her er et nyt kapitel!<3

-Xx Iddi!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...