Summertime Of Our Lives -Cody Simpson

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jul. 2013
  • Opdateret: 12 jan. 2014
  • Status: Færdig
Det er kun sommer en gang om året, og det er en årstid, hvor alt kan ske. 15 årige Olivia er på ferie i Italiens land med sin familie. Det skulle, for Olivias vedkommende, have været en ferie uden sine venner og internet. Men at rende rundt på en Campingplads i Italien helt mutters alene med sin familie er ikke noget, enhver teenager drømmer om. Deriblandt Olivia, som går en dødssyg familieferie i møde... Eller måske ikke!

Jeg har valgt at lave en lille movella med Cody, da jeg har fået inspiration fra hans sang Summertime Of Our Lives. Det var meningen, at det skulle være et One Shot, men nu bliver det altså en lille movella i stedet.
Læs hvis I vil eller lad vær:)

23Likes
15Kommentarer
1341Visninger
AA

3. En sand ven!

”Hey… Var det ikke dig, som kastede en bold i hovedet på mig, og dig  jeg stødte ind i tidligere i dag?” A.K.A.V.E.T siger jeg bare…

 

”Lige præcis dét kan jeg ikke løbe fra.” mumlede jeg og grinte akavet. ”Må jeg sætte mig?” jeg nikkede og gav mig tid til at studere ham. Det lyse hår passer perfekt til de blå øjne og den koralblå T-shirt. Ret høj og tilpas muskuløs. Han ser ret godt ud, og så virker han bekendt. Jeg mener, jeg har set ham før. Men hvor, det ved jeg ikke.

 

”Jeg hedder forresten Cody.” han rakte hånden frem mod mig, og jeg tog den imødekommende. ”Olivia.” hilste jeg og rystede hans hånd let. En klokke begyndte at ringe. Gud! ”Du er Cody Simpson?!” fløj det ud af munden på mig. Jeg tog mig hurtigt for munden. Hvorfor er jeg altid så akavet?! Han klukkede let og nikkede. ”Lige præcis dét kan jeg ikke løbe fra!” efterlignede han mig med et smil. ”Ha-ha… Men jeg syntes også, du virkede bekendt.” konstaterede jeg og kiggede d over vandet. ”Så du ved, hvad jeg laver?” han løftede spørgende øjenbrynet. Jeg kiggede over på ham. ”Ja, jeg kan godt lide din musik. Det er faktisk rigtig skuffende, at du ikke kom til Danmark, da du var i Europa!” jeg lavede sadface og rystede skuffet på hovedet. ”Så du er fra Danmark?” det var nok mere en konstatering end et spørgsmål. Alligevel nikkede jeg. ”Og i Danmark er der mange, som ville tage til en koncert med dine sange…” betroede jeg ham for at grave lidt i det. ”Jaså?” ”Vi er meget skuffet i Danmark… Du kunne godt lige have kigget forbi.” mumlede jeg og slog ham blidt på skuldrene. ”Jeg undskylder mange gange, jeg vidste ikke, jeg havde fans i Skandinavien.” vi grinte sammen, og gav os til at fortælle lidt om os selv.

☼☼☼

”Sååååeh, hvor kan jeg finde dig?” Cody sendte et charmerende smil i min retning. ”Ved poolen, stranden eller mobilhome 3810. Men det skulle nok ikke blive et problem, nu når vi har stødt på hinanden to gange før.” fnes jeg. ”Ja, nu håber jeg bare, vi kan støde sammen lidt blødere!” grinte han og gav mig et kram.

☼☼☼

”Molly nu tager du dig sammen! Du er fucker irriterende…” hyssede jeg. Vi stod i poolen og havde en af de der søskendekærlighedsskænderier. Hun pisser mig virkelig af lige nu! Hun hoppede op på ryggen af mig. ”Du må ikke gå ooop!” krokodillegræd hun og holdte mig nede. ”Slip mig så!!!” skreg jeg og rystede hende af mig. Jeg tog fat i stigen ved kanten og gik op. ”Neeeej!” råbte hun og hev fat i min fod. Den skank. ”Nu holder du op! Du er træls, og hvis du ikke giver slip nu, så ommøblerer min fod dit ansigt…” truede jeg og ventede på, at hun gav slip. ”Mange tak!” mumlede jeg ironisk, da hun gav slip og lod mig gå op. ”Søskende kærlighed!” grinte en hæs stemme lige bag mig. Jeg vendte mig om. ”Ihh ja!” smilte jeg sarkastisk til Cody. ”Jeg kender det alt for godt!” stønnede han og pustede anstrengende ud. ”Men så er det med at tilbringe dagen med en super awesome, sød, ultra pæn australsk fyr ved navn Cody Simpson!” fortsatte han og smilte stort. ”Jeg er på hr. selvtillid!” grinte jeg og slog ham i siden.

 

Utroligt at en popstjerne kan være så nede på jorden og normal, som han er. Vi var taget ind til den nærmeste by, for at være lidt kulturelle. Det medførte så også til et tæt gruppekram af en art med Codys fans. Egentlig gjorde det mig ikke noget, tværtimod gør det mig glad, at han tager sig tid til sine fans. Ingen havde spurgt ind til mig, hvilket jeg satte pris på. Jeg vil ikke vide, hvad jeg ville svare. Især ikke i panikmomentet. Jeg hader virkelig opmærksomhed. ”Så er vi oppe!” udbrød Cody og trak mig ud af min tankestrøm. ”Yaaaay!” jublede jeg, og indså hvor hurtigt vi var kommet op af de tusindevis af trapper. En smuk udsigt over byen kom til syne. ”Wooooow!” jeg betragtede stedet. Her var flot. ”Hvor romantisk er det her ikke lige? Sidde heroppe med den man elsker og nyde den smukke udsigt!” sagde jeg drømmende. ”Du har helt ret! Vi burde tage et billede!” Cody gik over til et middel aldrende par. En dame kom tilbage med Codys kamera i hånden, og Cody gik over ved siden af mig. Han lagde armen om mig. ”Smiiiil!” kommanderede manden ved damens side. Jeg smilte stort til kameraret. Det her var livet…

☼ ☼ ☼

” Hey, I just met you,

 And this is crazy,

 But here's my number,

 So call me, maybe?

 

It's hard to look right,

 At you baby,

 But here's my number,

 So call me, maybe?

 

Hey, I just met you,

 And this is crazy,

 But here's my number,

 So call me, maybe?

 

And all the other boys,

 Try to chase me,

 But here's my number,

 So call me, maybe?”  Arm i arm gik vi skrålende igennem byen på vej hjem mod campingpladsen. Efter en super god dag i selvskab med Cody, så jeg frem til flere. Jeg havde fået mig en ven! En sand ven...

 

 

Så er det endelig mere! Jeg har virkelig travlt for tiden, så jeg er meget ked af, at der ikke er kommet mere hurtigere! Men det gode er, at det er der nu :D

Mange tak fordi I læser med, det betyder meeeeeeget!!!!<3

-XX Iddi!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...