One Direction || Ella

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jul. 2013
  • Opdateret: 20 jul. 2013
  • Status: Igang
Alle elsker Ella. Hun er smuk, sjov og populær. Desuden hænger hun ud med de fem hotteste drenge, Harry, Liam, Louis, Niall og Zayn. Alle ved at Ella har en søster, men ingen lægger mærke til hende. Det er først, da Ella føler sig nødsaget til hjælpe sin søster, at folk kender hendes ansigt. Jenna. Men det er svært at være populær, bare fordi ens søster er lækker. Jenna begynder at hænge ud med Ella og hendes klikke. Problemet er bare, at de kun hænger ud med hende fordi hun er Ellas søster. Niall får øjnene op for Jennas skønhed, med lidt hjælp fra Ella. Samtidig begynder Jenna at udvikle et crush på Louis, der allerede har en kæreste. Det gør det heller ikke bedre af, at Ella er den kæreste. Bliver Jenna afsløret? Lykkes Ellas mission?

37Likes
54Kommentarer
1982Visninger
AA

3. Lonely Hearts Club

Jennas synsvinkel

Klokken ringede til frokost hurtigere end forventet. Med et suk, fik jeg smidt mine bøger og noter ned i den gule rygsæk. Jeg rejste mig ufrivilligt fra stolen og fulgte med strømmen ud på gangen. Ude på gangen var der en øredøvende larm. Elever råbte til hinanden og kæmpede sig gennem mængden for at nå hen til deres venner. Selv havde jeg overhovedet ikke travlt. Jeg vidste præcis, hvor jeg skulle sidde til frokost, og hvem jeg skulle sidde med.

På vejen over til mit sædvanlige bord kastede jeg et blik på Ella og hendes klikke. Jeg kunne sagtens forstå hvorfor folk elskede hende så meget. Hun havde det flotteste hår, den fedeste stil for ikke at snakke om de mest fantastiske læber. Ikke underligt at hun fik så meget opmærksomhed. I dag var hun iført en stumpet hvid t-shirt, et par højtaljede jeans og den sædvanlige læderjakke.

Selvfølgelig måtte hendes personlighed også sige folk et eller andet, ellers ville de ikke hænge ud med hende. Hun var sjov, sarkastisk på den gode måde, og så var hun flabet. Men det klædte hende alt sammen. Desuden gjorde det hende åbenbart til den mest populære pige hele skolen. Gid jeg havde det gen. Det havde jeg selvfølgelig ikke. I stedet havde jeg fået det intelligente og selvstændige. Great.

Hendes blik fangede mit et øjeblik, og hun sendte mig et hurtigt smil. Jeg gengældte hurtigt, og vendte så tilbage til min noget så spændene frokost. Græsk salat og vand med brus. Det samme hver dag. Sundt men kedeligt. Story of a diet. Jeg stak et par agurker og tomater ned med min gaffel, bare for at putte dem i munden og tygge dem. Lækkert. Agurker er 95 procent vand.

Igen kiggede jeg over på Ella. Hun grinede af noget Niall havde sagt. Det gjorde de alle. Hendes latter var mere markant end de andres, men hvis jeg kendte hende ret, var det med vilje. Som sædvanlig sad hun på bordet mens alle andre sad på stole. Hun var den, der var højest hævet. Det var meget vigtigt at folk vidste det. Om det var bevidst, havde jeg aldrig fået spurgt hende om.

Resten af pausen gik med skiftevis at øjenstalke Ella og spise min salat. All day every day. Da klokken endelig ringede ind til min sidste time, rejste jeg mig hurtigt. Med bestemte skridt gik jeg mod lokale 264, hvor jeg havde engelsk med Mrs. Laleton – og Ella. Vi havde den samme linje, hvilket betød at vi havde en del klasser sammen.

’’Jen!’’ råbte min søster. Jeg stoppede op og vendte rundt. Det gjorde jeg altid. Det var nærmest en uudtalt aftale. Vi skulle følges, men først efter frokost. ’’Yo, El,’’ svarede jeg. Hun sendte mig et stort smil og viklede sin arm ind i min. Arm i arm gik vi ned mod den store trappe. Trappen var den eneste på hele skolen – bortset fra nødudgangene – og startede i den store hall. Den var ekstremt bred, og førte til alle fem etager på skolen.

’’Hvad tror du tudse mor sætter os til i dag?’’ spurgte Ella på vej op af trappen. Jeg trak på skuldrende og rystede på hovedet. Tudse mor er vores kælenavn til Mrs. Laleton. Hun ligner noget der er løgn. Gammel, lille og fed. Hendes mund er bred og hun har store læber, derfor tudse. Men hun er meget sød, derfor mor. ’’Jeg tror vi skal læse vores kort prosa op,’’ svarede jeg

’’Suk!’’ stønnede Ella irriteret. Hun havde sikkert ikke lavet det. Det havde taget hundrede år for mig. Jeg sad i nat til klokken tre og skrev den. Det gjorde jeg altid, eftersom inspiration kom til mig sent på aftenen. Nogen gange var det lidt irriterende. ’’Du kan bare sige du ikke har lavet det,’’ grinede jeg, for jeg vidste det ikke var en løsning.

’’Slap af, jeg har lavet det,’’ sagde Ella flabet. Jeg vrængede af hende og slap hendes arm, idet jeg dumpede ned på en stol bagerst i lokalet. Ella smed sig i stolen ved siden af. Glad for at det var den sidste time, fandt jeg notesblok frem og slog op på den rigtige side. Min sirlige håndskrift var skrevet hele vejen ned af siden. Det skulle egentlig være kort prosa, hvilket ville sige en kort historie, men det var så kort det blev, når det var mig der skrev.

Som sædvanlig kom Mrs. Laleton ti minutter for sent, hvilket resulterede i Ellas konstante grin. Jeg kiggede over på hende, og nikkede for mig selv. Hun skrev selvfølgelig med Louis, hendes populære kæreste. Latterligt – han sad jo kun to rækker fra hende. Jeg fandt min egen mobil frem og tjekkede Instagram. Der skete ingenting medmindre jeg lige havde uploadet et billede. Jeg lagde den væk igen, og ventede på at Tudse Mor ville ankomme.

Klassen tiede helt stille da hun få minutter senere trådte ind af døren. ’’I dag er jeg træt. Jeg fik ikke sovet i nat – overhovedet. Jeg gider ikke noget pis med jer, så hold munden lukket og tankerne langt væk fra kærester, sociale netværk, fyre, piger og andre interesser.’’ Jeg har altid elsket Mrs. Laletons introer. Korte og kontante uden at være irriterende.

Jeg fulgte med imens Tudse Mor skrev ’kort prosa’ på tavlen. Så havde jeg altså ret. Vi skulle læse vores kort prosa op. ’’I dag vil jeg have i går to og to sammen – dreng og pige – og læser jeres kort prosa op. Hvis i ikke har skrevet det, er døren derhenne-’’ hun pegede mod døren ’’-den må i gerne gå ud af nu.’’ sagde hun uden at løfte blikket fra et stykke papir hun havde i hånden. Ingen rejste sig.

’’Jeg har allerede lavet grupperne, så hvis alle drengene kommer herop, så får i et navn,’’ forklarede hun. Drengene rejste sig. Det tog jeg som en mulighed for at læse min historie igennem og rette fejl. Jeg hørte Ellas stemme, hvilket gjorde det klart at hun havde fået en makker. Hvem det var, orkede jeg ikke se efter.

’’Jenna?’’ lød en dyb stemme. Jeg kiggede op med et hævet øjenbryn, som hurtigt blev sænket igen. ’’Zayn,’’ mumlede jeg, og rettede mig op. ’’Skal vi sætte os op på biblioteket?’’ spurgte han og jeg nikkede. Hvad skulle jeg ellers gøre? Hurtigt fik jeg rejst mig op. Jeg sendte hurtigt Ella et blik, men alt hun sendte tilbage var thumbs up! Sikken støtte.

Jeg prøvede at virke cool, da jeg få minutter senere var på vej op af trappen med Zayn. Biblioteket lå på femte og øverste sal. Deroppe valgte Zayn at smide sig i en sofa, og jeg placerede mig i en lænestol overfor. Det var ingen hemmelighed at jeg ikke just var komfortabel i Zayns selskab. Sidste år havde der været rygter om, at han havde haft noget kørende med Ella, men det var vidst kun rygter. Jeg troede altid på det bedste.

’’Oh, det havde jeg nær glemt,’’ sagde Zayn pludseligt og hev et stykke foldet papir op af lommen. ’’Mrs. Laleton gav mig det her, det er opgaver vi skal lave,’’ han rakte mig papiret, og jeg begyndte at læse op: ’’Start med at læs en af historierne højt. Bagefter skal den anden prøve at analysere den, og til sidst skal forfatteren fortælle, hvad af analysen der var rigtigt.’’

’’Det lyder let nok. Du begynder,’’ sagde Zayn hurtigt. Jeg sad et øjeblik og tænkte over, hvad jeg egentlig mente med min historie. Egentlig ikke så meget. Selvfølgelig ville jeg finde på et eller andet dramatisk når det kom til det, eller snakke Zayn efter munden, lade ham tro, at han var så super dygtig til det her. Skide godt, Jenna.

Jeg rømmede mig hurtigt, og begyndte da at læse min historie. Kort fortalt handlede dem om en pige, som var alene i verdenen. Hun havde kun en ven, og det var en fantasi ven. Mens jeg læste slappede jeg mere og mere af. Jeg elskede at skrive, og at få lov til at læse mine værker højt for andre var sjovt. Da jeg var færdig kiggede jeg op på Zayn, der sad og så eftertænksom ud. Så kunne han tygge på den. Ha!

’’Jeg tror, den handler om dig.’’ endte han med at sige. Jeg kiggede underligt på ham et øjeblik, ventede på, at han ville uddybe det.

’’Tro ikke, jeg ikke har set dig. Du sidder helt alene hver evig eneste dag til frokost, kigger på El og spiser din salat,’’ jeg rødmede let, ’’Om du har en fantasi ven, ved jeg ikke. Men det er tydeligt, at den afspejler, hvordan du egentlig har det.’’ forklarede han. Det lød ikke forkert. Måske havde jeg, totalt ubevidst, skrevet en historie om mig selv. En pige, helt alene i verdenen.

Jeg rystede afvisende på hovedet. ’’Nej, faktisk, så handler den om papir,’’ sagde jeg. Mens han snakkede havde jeg fundet på noget kedeligt. Nu var det ham, der så forvirret ud. ’’Ser du, papir har én eneste ven – blyanten, kuglepennen, farven, whatever. Blyanten skriver og skriver, kæler for papiret og så, pludselig er den væk. Papiret er blevet erstattet af et nyt stykke papir.’’ sagde jeg, og håbede det gav mening.

’’Whatever,’’ mumlede Zayn. Jeg sukkede, og gav tegn til at han skulle læse sin op. ’’Har ikke lavet den,’’ svarede han med en ligegyldig tone. ’’Okay,’’ svarede jeg med samme ligegyldige tone. Nu var det hans tur til at sukke. Uden videre rejste han sig op, og kiggede ned på mig.

’’Kom.’’ kommanderede han. Nysgerrigt rejste jeg mig op. Det var ikke hver dag den lækreste dreng på skolen sagde, at man skulle komme (skal ikke misforstås).

Jeg fulgte efter ham ned af trappen. Og ned og ned og ned. Til sidst endte vi ude i rygegården. Jeg så på mens han fiskede en pakke smøger op af lommen. ’’Vil du ha’ en?’’ tilbød han, og rakte pakken over til mig. Jeg trak på skuldrene. Hvorfor ikke?

’’Ja, tak,’’ mumlede jeg, og tog en. Havde jeg prøvede at ryge før? Nej. Gjorde jeg det her for at virke sej? Klart ja.

Han tændte min smøg, og jeg sugede ind. Øjeblikket efter hostede og spruttede jeg som en gal. Zayn grinte blot. ’’Første gang?’’ spurgte han, og jeg nikkede. Han nikkede forstående. ’’Du skal indhalere, altså trække røgen ned i lungerne,’’ forklarede han, og demonstrerede. Jeg gjorde som han viste, og hostede igen. ’’Prøv bare at suge og så puste ud,’’ forsøgte han. Jeg gjorde igen, som der blev sagt. Denne gang uden hoste.

I et par minutter stod vi bare der. Sugede, inhalerede, whatever. Røg en smøg, var, hvad vi gjorde. Det var helt underligt at sige ’vi’, specielt når det var Zayn, vi snakkede om. Hvorfor var han overhovedet sød ved mig? ’’Hvorfor er du sød ved mig?’’ spurgte jeg uden at tænke. Fuck dig, Jenna.

’’Du er Ellas søster, ikke?’’ spurgte han med et flabet grin. Selvfølgelig. Jeg nikkede, og vendte tilbage til min smøg. Jeg kommer til at lugte slemt.

’’Forresten, fortæl ikke til Ella at jeg har røget, okay?’’ spurgte jeg stille, og lagde hovedet lidt på skrå. ’’Klart nok,’’ nikkede han. Jeg smilede taknemligt.

’’Nå, vi må hellere finde på en analyse, til min uskrevet historie,’’ sagde Zayn.

’’Øhm, hvad med, at du har skrevet om vand? Sådan indirekte?’’ prøvede jeg.

’’Ja, god idé! Noget med, at en eller anden fyr løber gennem en endeløs skov,’’ digtede han videre.

Til sidst fik vi opdigtet en lille historie. Jeg skoddede min cigaret, og gik med Zayn tilbage ind på skolen, op af trappen og tilbage ind i engelsk lokalet. Vi var for sent på den. Fandens.

’’Miss Currey, Mr. Malik, hvorfor kommer i for sent?’’ krævede Mrs. Laleton at få at vide. Jeg stod bare med åben mund og ventede på, at jeg ville sige noget dumt. Heldigvis kom Zayn mig i forkøbet.

 ’’Vi sad på biblioteket og var så optagede af, at analysere, at vi glemte alt om tiden,’’ undskyldte han.

’’Fint nok, af sted med jer,’’ sagde hun, og jeg sendte ham et taknemligt smil som han gengældte. Jeg dumpede ned på min plads, og kiggede over på Ella der rynkede på næsen. ’’Har du røget?’’ hviskede hun. Jeg ignorerede hende. Hun ville sikkert få mig under krydsforhør senere alligevel.

**

Efter aftensmaden fulgte Ella efter mig ind på mit værelse. Hun smed sig på sengen mens jeg lukkede døren. ’’Forklar dig!’’ forlangte hun. Jeg hævede et øjenbryn. ’’Hvad er der at forklare?’’ spurgte jeg, men jeg vidste godt, at jeg var fanget. Taget med bukserne nede, er det ikke det, man siger?

’’Hvorfor lugtede du af røg i dag, da dig og Zayn kom tilbage?’’ spurgte hun med sammenknebede læber. Jeg rystede afvigende på hovedet.

’’Vi blev hurtigt færdige, så jeg gik med Zayn ned i rygegården, fordi han skulle ryge. Derfor lugter jeg af røg, fordi jeg stod ved siden af ham.’’ jeg trak på skuldrene. Hun nikkede og fik det så velkendte sarkastiske smil på. Jeg kaldte det Ella-ansigtet. ’’Jaja, og jeg hedder Miranda Kerr,’’ sagde hun og hævede et øjenbryn.

’’Come on, Jenna! Tror du ikke jeg også selv har brugt den samme undskyldning?’’ spurgte hun irriteret. Jeg slog blikket i jorden. Selvfølgelig. ’’Med Zayn står man ikke bare ved siden af. Hvis man er nogen, bliver man tilbudt,’’ forklarede hun. Hvilket egentlig gav rimelig god mening. Jeg var Ellas – den populæreste pige – søster, tvillingesøster, no less, selvfølgelig var jeg ’nogen’.

’’Jeg gør det ikke igen,’’ mumlede jeg, og gik over for at smide mig ned ved siden af Ella. Hun sukkede opgivende. Vi lå lidt i stilhed. Ikke en akavet stilhed, sådan en var der aldrig med Ella. Hun var ih og åh så fantastisk, men jeg elskede hende alligevel.

Det er egentlig sjovt. I skolen vil jeg helst undgå hendes selskab, fordi jeg ikke vil være opmærksomhedskrævende. Det er ikke fordi, jeg tror, hun hopper efter at være sammen med mig heller, men altså. Jeg er så fjern i skolen, og vil ikke være sammen med populære mennesker, af ren og skær frygt for, at jeg vil gøre eller sige noget dumt. Men herhjemme er jeg en helt anden.

Måske fordi Ella ikke render rundt og skal være alt muligt. Vi var som rigtige søskende, der grinte, skændes, deles, slås, hygger og alt det pis. Det var irriterende at jeg skulle lide af angst for opmærksomhed, eller hvad det hedder. Det er også ligegyldigt. Jeg prøvede vel egentlig bare at forklare, hvorfor jeg skifter personlighed hele tiden. Ellers også er det fordi, jeg ikke ved hvem, jeg er endnu. Det er en meget bedre forklaring.

Pludselig hoppede Ella op af sengen. Jeg rejste mig op på albuerne og kiggede spørgende på hende. ’’Hvad?’’ spurgte hun forvirret. Jeg rystede på hovedet. ’’Hvor skal du hen?’’ spurgte jeg, mindst lige så forvirret som hende. Hun slog en latter op. Det er da utroligt så dum jeg kan være.

’’Jeg skal til fest,’’ sagde hun hurtigt inden hun forsvandt ud af døren. Jeg sukkede og lagde mig ned igen. I godt et kvarter lukkede jeg øjnene og slappede helt af. Hver dag var en fest, og Ella skulle altid med.

Med Ella ude af billedet havde jeg hele aftenen til mig selv. Jeg rejste mig fra min seng, og gik over til vinduet. Jeg lænede mig ind til ruden og betragtede den travle gade under mig. Sammen med vores mor boede vi i en lille lejlighed midt i London. Hun forlod min far da vi var ganske små, og siden da har det været os tre piger against the world.

’’Jenna!’’ råbte Ella inde fra sit værelse. Sukkende trak jeg mig væk fra vinduet og traskede ud på gangen og ind ved siden af. Hendes værelse var det mindste, hvilket var ekstremt småt. Alt der var herinde var et skab, en lille seng og et skrivebord. Men hvis der var noget man kunne sige om Ellas værelse, så var det, at hun havde formået at gøre det ekstremt hyggeligt. Der var lyskæder og stearinlys over det hele, og så duftede der himmelsk af duftlys.

’’Prinsessen kaldte?’’ spurgte jeg med et grin. Hun rullede øjne af mig og gjorde tegn til, at jeg skulle sætte mig i sengen. Så sagt som gjort. Som hun havde gjort for kun en halv times tid siden, smed jeg mig i hendes seng. Jeg rankede ryggen og foldede mine ben til skrædderstilling.

’’Haha, meget sjovt. Hent lige din kort prosa,’’ sagde hun fraværende i det hun trak sin t-shirt over hovedet. Jeg sukkede af hende, men hentede den alligevel. Jeg var hurtigt tilbage igen, og smed notesblokken på sengen, hvorefter jeg selv satte mig op igen.

’’Hvad vil du med den?’’ spurgte jeg. Hun kiggede analyserende på mig og kneb øjnene sammen. ’’Læse den,’’ sagde hun, og satte sig op på sengen, kun iført BH og jeans. Det var rimelig normalt for os. Vores motto var; Hvis jeg ser noget jeg ikke har set, smider jeg et pund efter det.

Jeg betragtede hende mens hun læste. Hendes ansigtsudtryk ændrede sig fra koncentreret til bekymret. Hun sukkede og smed blokken fra sig da hun var færdig. Var det virkelig så dårligt? Det er også ligegyldigt. Hvornår var det lige skrevet? Klokken lort. Jeg kunne ikke andet end at forsvare mig på den måde.

’’Jenna, vil du med til fest?’’

**

Det her var ikke den fest jeg havde forventet. Jeg havde troet, at bassen ville være alt for høj og menneskerne alt for fulde. Men ingen var fulde, og der var overhovedet ingen bass. Ella havde besluttet at lege stylist, og derfor havde jeg nu en alt for kort kjole på og lidt for lyserøde læber. Det var pinligt at træde ind. Også selvom de fleste var mejet ud ligesom mig.

’’Ella!’’ råbte de alle sammen da vi trådte ind. Hun smilede stort og vinkede. Uden at tænke på, at jeg ingen kendte, gik Ella fra mig, og satte sig ved siden af Harry Styles, en af hendes bedste venner. Og her stod jeg altså. Totalt forladt og alene. Hvor var det dumt at tage med.

’’Jenna, ikke?’’ lød en mørk stemme. Ikke alt for mørk, så det var ikke Zayn. Jeg kiggede op fra mine fødder og kiggede lige ind i nogle blå øjne. Som om denne dag ikke kunne blive mere rædsom.

’’Louis, hej.’’ mumlede jeg og trak blikket til mig. Wow, kunne det blive mere akavet? Selvfølgelig kendte jeg hans navn, og selvfølgelig skulle han lige tjekke, om han havde fat i det rigtige. Jeg så han gav mig et elevator blik, hvilket gjorde mig en anelse forlegen. Det kan godt være, at jeg foretrak kjoler, nederdele og søde t-shirts, men denne her kjole var stram, nedringet og kort. Det gjorde det heller ikke bedre at den havde leopard mønster og havde halterneck, der kun fremhævede mine bryster endnu mere.

’’Du ser godt ud,’’ komplimenterede han og smilede. Jeg prøvede at smile tilbage, men det blev ikke andet end en underlig grimasse. Han slog en lav latter op, som jeg prøvede at være med på, men fejlede igen. Typisk. Trist. Sørgeligt. Jeg kiggede over på Ella der sad og betragtede os. Shit.

’’Ehm, undskyld mig,’’ mumlede jeg lavt, og skyndte mig over til Ella og slog mig ned ved hendes side. ’’Hvad laver du?’’ hviskede hun til mig. Jeg trak på skuldrene, og hviskede noget utydeligt. Hun rynkede øjenbrynene. Hun fattede heller ikke en skid af, hvad fuck jeg sagde.

’’Jeg sagde, at han bare kom over til mig,’’ hviskede jeg igen, lidt højere. Hun udstødte et suk, og rejste sig. Panisk kiggede jeg mig omkring. Hvad havde hun gang i? Hvordan kunne hun efterlade mig her? Med populære mennesker der ikke kendte mit navn? Den.. den.. Argh!

’’Jenna, vi mødes igen,’’ sagde Zayn, der sad overfor mig. Shit man, mit navn bliver brugt op i dag. Jeg nikkede venligt og trak mundvigende op i et lille smil. Han grinede bare. Jeg var bare malplaceret her. Måske var min kort prosa om mig. Måske var jeg i sandhed bedre til at være alene, end at være sammen med folk – uanset popularitet.

’’Hej,’’ sagde jeg og slog blikket i gulvet. Alle omkring mig grinte. Om det var af mig, vidste jeg ikke. Jeg håbede det ikke. ’’Ella!’’ gispede jeg, da hun langt om længe kom tilbage.

Resten af den såkaldte fest gik udmærket. Jeg snakkede med Zayn og Niall, som måske mere snakkede til mine bryster end mig. Det var næsten som at være sammen med sine venner. Jeg er ret sikker på, at jeg grinede mere end jeg havde gjort i lang tid. Det var hyggeligt. Vi endte med at være her i flere timer, og da vi endelig skulle hjem, tilbød Louis at køre os.

På vejen hjem snakkede Ella og Louis lystigt mens jeg bare sad bagi og gloede. Det tredje hjul, always. Jeg kørte dagen igennem i mit hoved. Det var nu engang kun torsdag, så det er vel overraskende at vi så var ude. Ingen opdagede det, eller gik op i det. Mor skulle arbejde sent om torsdagen. Sådan var det nu engang, når man var ene mor til to teenagere.

Da Louis satte os af, stod jeg i lang tid på gaden og ventede på, at de ville blive færdige, han og Ella. Kysse, kysse, kysse. Jeg var vant til det. Louis kørte os nogen gange hjem fra skole, så vi ikke behøvede at tage undergrunden. Jeg kunne nu godt lide undergrunden.

’’Godnat, Louis!’’ råbte jeg, da Ella smækkede bildøren. Hun sendte mig et underligt blik som jeg trak på skuldrene af. Oppe i lejligheden begyndte jeg straks af fjerne make-up og børste tænder. Klokken var blevet halv et, hvilket var langt over min sengetid – som var ti. Jeg ved det, jeg ved det. Atten år og sengetid klokken ti? Jeg kunne godt lide søvn, helt ærlig.

’’Hey, Jen?’’ spurgte Ella, der havde lænet sig op af døren til badeværelset. ’’Mhm,’’ sagde jeg og kørte et stykke vat rundt i øjet. Jeg kastede et blik over på hende og afventede.

’’Så, din kort prosa, ikke?’’ startede hun ud, ’’Well, jeg synes Zayn har ret. Den afspejler tydeligvis hvordan du har det indeni, og det synes jeg ikke er sundt. Derfor synes jeg, at du skal hænge ud med mig og mine venner. Det er ikke sundt for dig, kun at have et par venner, som næsten aldrig er i skole alligevel,’’ jeg afbrød hende.

’’Scott og Caroline er flyttet,’’ sagde jeg ligegyldigt. De var mine venner, indtil de flyttede for et par uger siden.

’’Nå, men i morgen spiser du frokost med mig og drengene,’’ smilede hun tilfredst. Jaja, tænkte jeg, hvad kunne der ske andet end jeg ydmygede mig selv til døde.

Nogen gange synes jeg det er underligt, at Ella ikke har andre rigtige venner end drengene. Hun kunne sikkert på massere af pige venner, hvis hun ville. Men hvis hun har brug for at diskutere pigeting, snakker hun med mig. Hvis hun har brug for at diskutere følelser, snakker hun med Harry. Han er hendes bitch, kan man vel sige. Hendes erstatning for en pige. Ikke fordi, han har noget i mod det. Det virker det i hvert fald ikke som.

’’Whatever,’’ svarede jeg bare og begyndte at tørre læbestift af.

Lonely Hearts Club – Marina and the Diamonds

________________________________________________________________________

Jajajaja, så er det første kapitel ude. Ved ikke, hvor godt det blev. Er i hvert fald glad for det, og håber også, at I er glade for det. 

Fortæl mig hvad I synes, tak tak. Hvad synes I om Ella? Jenna? tell meee

xxx,

Elisa

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...