One Direction || Ella

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jul. 2013
  • Opdateret: 20 jul. 2013
  • Status: Igang
Alle elsker Ella. Hun er smuk, sjov og populær. Desuden hænger hun ud med de fem hotteste drenge, Harry, Liam, Louis, Niall og Zayn. Alle ved at Ella har en søster, men ingen lægger mærke til hende. Det er først, da Ella føler sig nødsaget til hjælpe sin søster, at folk kender hendes ansigt. Jenna. Men det er svært at være populær, bare fordi ens søster er lækker. Jenna begynder at hænge ud med Ella og hendes klikke. Problemet er bare, at de kun hænger ud med hende fordi hun er Ellas søster. Niall får øjnene op for Jennas skønhed, med lidt hjælp fra Ella. Samtidig begynder Jenna at udvikle et crush på Louis, der allerede har en kæreste. Det gør det heller ikke bedre af, at Ella er den kæreste. Bliver Jenna afsløret? Lykkes Ellas mission?

37Likes
54Kommentarer
1864Visninger
AA

7. Don't Save Me

Ellas synsvinkel

Det er okay. Det var, hvad jeg prøvede at overbevise mig selv om. At det var okay, var vidst en overdrivelse. Hvordan kunne man forklare det på måde, som de ville forstå? Opgaven var svær, måske endda umulig. Hvorfor var det dem begge, der skulle forstå? Hun ville blive nødt til det, han ville vende mig ryggen.

Mine fingre gled over tastaturet, og efterlod numre på skærmen. Det velkendte nummer jeg altid ringede til, hvis jeg havde noget på hjerte, der ikke ville gå væk med tiden. Det var med forundring i tankerne, at jeg trykkede på ’opkald’.

’’Ells?’’ hilste han i den anden ende. Jeg smilede af mit kælenavn. Et basalt kælenavn for Ella ville ellers være El, men ikke for Harry. Der hed jeg Ells.

’’Harold,’’ svarede jeg glad. Mange af vores samtaler lød på den måde. Uanset hvor mange problemer jeg havde, kunne jeg altid regne med min Harold. Han var min bitch, min bedsteven og loyale tjener. Alle på samme tid.

’’Hva’ så?’’ spurgte han afslappet. Et ukontrolleret smil gled over mine læber. Selv i mine mest urolige tider, præsterede han altid at få et smil frem på mine læber. Jeg glemte et øjeblik, hvad det egentlig var, jeg havde brug for at snakke med ham om. Da det kom tilbage, rejste jeg mig fra sengen.

Med et blik på Jennas lukkede dør, lukkede jeg min egen og smed mig igen på sengen.

’’Jeg er nødt til at bede om en tjeneste,’’ sagde jeg lavt. Man kunne aldrig være alt for sikker. Jeg kastede et blik mod den lukkede dør. Den skulle forblive lukket, lige indtil jeg åbnede den selv.

’’Sig frem,’’ sagde Harry uden tøven. Endnu et smil gled over mine læber. Han var altid klar på hvad som helst, også selvom det var at gå med mig i Victoria’s Secret, Boots eller Forever 21. Han var den bedste.

’’Du kan sikkert ikke huske det, du var alt for fuld,’’ startede jeg ud, ’’Natten til lørdag, hvis nogen spørger, er du nødt til at sige, at jeg fulgte dig hjem, okay?’’

Der var stilhed i den anden ende. Han lod til at tænke over det. Om det var det faktum, at han var alt for fuld, han tænkte over, eller om det var mit forslag, vidste jeg ikke. Jeg håbede dog inderligt, at det var hans promille.

’’Hvad har du lavet?’’ spurgte han bekymret. Jeg bed mig i læben. Det var ikke just det, jeg havde tænkt mig at tilbringe min søndag eftermiddag/aften med. Forklaring, efter forklaring, efter forklaring.

’’Det kan du ikke vide,’’ i det jeg lod ordene forlade min mund, blev jeg irriteret på mig selv. Selvfølgelig måtte han vide det, så længe jeg ikke skulle fortælle det. Det var som om, at hvis jeg sagde det højt, ville det blive meget mere virkeligt, end det var nu. Den kender vi alle, er jeg ret sikker på.

Frygten for at noget, vi ikke vil have sagt, bliver sagt, er langt mere skræmmende end tingen selv. Tag for eksempel en tandpasta tube. Når først tandpastaen er ude, kan du ikke få den ind igen. Det er det samme princip med sandheden, hemmeligheden eller rygtet. Overvej det.

’’Er det virkelig så slemt?’’ spurgte han, og jeg forestillede mig, hvordan han rynkede sine øjenbryn.

’’Ja,’’ sukkede jeg. Desværre, tilføjede jeg i tankerne. Men det var okay. Det var cool, i orden. Det var ud af kærlighed. Ud af frygt, irritation, desperation, ejerskab.

’’Jeg skal nok dække over dig,’’ svarede han. Jeg sukkede lettet. Han var altid på min side.

’’Hey, forresten, nu jeg har dig,’’ sagde han hurtigt, ’’Ved du hvor Niall var natten til lørdag?’’ Jeg sagde hurtigt nej, farvel og lagde på.

Jeg skubbede tanken væk, og sendte i stedet for en sms. Mine ord var velovervejede, forsigtige og alligevel prøvede jeg, at gøre dem så normale som muligt. Som mit normale sms-sprog.

’Yo, so listen. Text me the time and the place. By the way, you seriously need some better timing skills. Keep up the good work, you’re winning it. Ella x’

Jeg læste min besked igennem et par gange og trykke så send. Det var som om jeg havde været i krig. Hvis jeg vidste, hvad jeg gik ind til, da jeg adopterede Jenna i vores gruppe, havde jeg ikke gjort det. Men hvad gør jeg ikke for Jenna?

Et par minutter efter susede en besked ind på min skærm.

’I know I am. You know our deal. My place, Thursday, 7 PM.’

Jeg sukkede. Hvad gjorde jeg ikke for Jenna? Jeg burde virkelig vinde prisen for årets bedste søster. Mine øjne lukkede stille i. Louis, Jenna, Liam og Zayn var ikke de eneste, der var oppe hele natten. Men som sædvanlig var det Jenna her, Jenna der, Jenna alle vegne. Hun var den eneste min mor virkelig havde øjne for, og jeg var træt af det.

Jeg havde hørt det massere af gange da jeg var mindre – altså inden vi forlod min far. Mine øjne mindede om hans, mit hår havde samme farve, vi kunne lide de samme ting. Om og om igen havde jeg fået den samme historie. Folk misforstod mig hele tiden. Jeg elskede mit udseende, men jeg hadede, at hver gang min mor så på mig, så hun min far. Hun så den mand, der havde drevet hende langt væk og taget alt fra hende, han overhovedet kunne.

Som om vi ikke havde det svært nok her i huset. Pengene blev dårligt tjent, før de blev smidt væk igen efter regninger, og lejligheden var alt for lille. Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke nogen gange overvejede, om jeg skulle flytte hjemmefra. Eller i hvert fald bare hjem til min far. Ingen af dem var dog muligheder for mig. Jeg havde ingen penge til en lejlighed, og jeg havde ingen planer om at se min far hver dag. I hvert fald ikke lige nu. Det ville komme, var jeg sikker på.

I blinde famlede jeg mig frem til mit natbord, hvorpå mine høretelefoner lå. Jeg kæmpede kampen om at få dem på plads i telefonen, og så derefter finde en sang. Eftersom jeg ikke orkede at åbne øjnene, måtte det blive til en random. Jeg fumlede efter ’play’ et øjeblik, og fik heldigvis skruet tilpas meget ned, så musikken ikke buldrede ud over det hele.

Sidst jeg havde hørt musik, havde jeg vidst hørt min Fleetwood Mac playliste. ’Landslide’ spillede sin fine melodi ind i mine ører, og forsigtigt skruede jeg op, indtil jeg ikke kunne høre andet end musikken.

I took my love, and I took it down.

I climbed a mountain, and I turned around.

And I saw my reflection in the snow covered hills.

Till the landslide brought me down.

Oh, mirror in the sky, what is love.

Can the child within my heart rise above.

And can I sail through the changing ocean tides.

Can I handle the seasons of my life?

Jeg elskede teksten. Der var bare et eller andet ved den, der talte til mig. Jeg relaterede til den i alle situationer. Om det var den, jeg var i nu, om det var et skænderi med min mor, med Jenna, med Louis. Alle. Der var en grund til min kærlighed til Fleetwood Mac. Om det var på grund af teksten? Måske.

’’Take this love, and take it down,’’ sang jeg stille. Jeg elskede gammel musik. Det mindede mig om, at ikke alt går tabt. Selvom det lyder som noget, jeg slet ikke ville tænke, så er der en gammel sjæl i min krop, også selvom jeg begår dumme fejl. Ella reinkarnation. Ifølge Buddhismen ville jeg leve meget længe. Et ordentligt og godt menneske bliver jeg i hvert fald aldrig.

Landslide blev erstattet af Songbird. En anden af mine foretrukne. Jeg nød musikken og friheden til at tænke, og ikke lave noget som helst andet. Jeg tillod mine muskler at slappe fuldstændig af. Min hjerne kredsede ikke om store skandaler, mit image, Louis eller Jenna. Det eneste jeg fokuserede på, var teksten.

And I love you, I love you, I love you. Like never before.

Argh, kan vi lige snakke om hvordan, stortset alle Fleetwood Mac sang bare relaterede til mig lige nu? Havde jeg hørt dem så meget, at jeg automatisk planlagde mit liv efter det? Det mener jeg altså ikke er muligt. Ved nærmere eftertanke, så skulle jeg måske ikke udtale mig om sådan noget.

Roen jeg følte lige nu, var slet ikke til at beskrive. Det var helt igennem fantastisk at få lov til bare at ligge for en gangs skyld. Uden at lave noget som helst andet. Uden at bekymre sig om noget som helst. Jeg nød alene tid. Vi mennesker oplader os selv, som vi oplader vores mobiler. Nogen oplader sammen med andre, og andre oplader alene. Jeg kan begge dele, men når jeg endelig får muligheden for at oplade alene, så udnytter jeg det i fulde drag.

Min næse opfangede duften af kyllingebryster på panden. Lige det jeg havde lyst til. Rhiannon overtog for Songbird, hvilket fik mit humør til at stige en smule. Trods mit trætte hoved og irriterende dilemma, elskede jeg Rhiannon. Alene navnet Rhiannon var ih og åh så smukt, men sangen var intet mindre end dejlig.

Jeg lå lidt længere end planlagt. Mine femten minutters ro fra verden var overstået. Jeg tog som regel ti til femten minutters afstand fra alt en gang imellem. Bare for at tænke over tingene. Det var aldrig særlig længe af gangen, og jeg endte altid op med blot at lytte til musik. Problemet var bare, at de femten minutter jeg havde med min musik, var de eneste, hvor jeg kunne lytte til det musik, jeg egentlig kunne lide.

I virkeligheden brød jeg mig slet ikke om Justin Bieber eller noget af det andet tøse musik. Der var ikke mange der kendte til min virkelige musiksmag. Kun Harry. Udover mine femten minutter alene, kunne jeg altid spille Fleetwood Mac sammen med Harry. Ikke engang Jenna kendte til dem, ikke på den måde jeg gjorde.

Min var plan var at holde det på den måde. ’Gammel’ musik var min guilty pleasure. De elektroniske lyde var i virkeligheden slet ikke noget for mig. Jeg var nødt til at indrømme det, jeg er en sucker for musik med rigtige instrumenter.

Mens jeg nød min musik, landede der pludselig en pude på min krop. Forskrækket så jeg over mod døren, hvor puden var kommet fra. Det var Jenna der stod med et smørret grin. Jeg rullede øjne af hende, men slukkede alligevel musikken. Det var ikke med vilje, men jeg kom til at tabe min mobil på gulvet.

’’Fuck!’’ råbte jeg frustreret. Som om den ikke allerede var smadret nok. Den havde adskillige ridser i skærmen allerede, fordi jeg altid skulle glemme den lå i mit skød. Jeg rakte ned efter den og lagde den forsigtigt på sengen. Heldigvis havde den ikke fået en synlig skramme. Sådan er det med gulvtæpper, de redder liv.

’’Kom, der er mad,’’ grinede Jenna. Jeg rullede igen øjne af hende, men kom alligevel på benene og gik efter hende. Ved duften og synet af mad, begyndte min mave at rumle. Jeg havde ikke fået frokost, eftersom jeg ikke havde orket. Jeg tog en tallerken med kylling, salat og et stykke brød ude i køkkenet.

Jeg satte mig ved det lille spisebord, hvor mor og Jenna allerede sad. De havde som sædvanlig en samtale kørende. En samtale jeg ikke var med i. Ikke fordi jeg ikke ville, men de snakkede altid om ting, der ikke interesserede mig. Jeg sukkede lavt og spiste min mad i tavshed. Hvis jeg måtte, havde jeg hørt musik ved bordet. Det måtte jeg bare ikke, eftersom det var højest uhøfligt.

Maden var lækker, men det var den altid. ’’Så, Ella, hvordan har Harry det?’’ spurgte min mor pludselig. Jeg kiggede op fra min mad.

’’Fint, tror jeg, hvorfor?’’ svarede jeg spørgende.

’’Havde han store tømmermænd, mener jeg?’’ grinede hun let. Jeg rynkede øjenbrynene.

’’Hvad snakker du om?’’ spurgte jeg forvirret.

’’Da du fulgte han hjem i fredags? Hvis han var så fuld, må han vel have store tømmermænd?’’ nu var det hendes tur til at se underligt på mig. Jeg gjorde store øjne, da det gik op for mig, hvad hun sagde.

’’Nårh, ja. Jeg tror han klarer den. Så hvidt jeg ved, har han prøvet værre,’’ grinede jeg forsigtigt. Både mor og Jenna grinede med, men jeg opfattede godt min mors mistænksomme blik. Shit.

**

Efter at have kørt mascara børsten gennem mine vipper adskillige gange og trukket eyelineren hen over øjet, gik jeg ud i køkkenet hvor jeg greb en flaske vand fra køleskabet. Derefter tog jeg et par skridt ind i entréen, hvor jeg fik mine sorte Converse på.

’’Hvor skal du hen?’’ spurgte min mor smilende i døren.

’’Jeg skal hjem til Harry,’’ svarede jeg og ledte efter min læderjakke på knagerne.

’’Ved du hvad klokken er?’’ spurgte hun sødt. Det var helt sikkert en hentydning til, at jeg egentlig ikke måtte, men at hun ikke kunne bestemme over mig, eftersom jeg var atten.

’’Mhm,’’ mumlede jeg. ’’Har du set min læderjakke?’’ Den hang ikke på knagerne, og jeg vidste, at jeg ikke havde glemt den hos Zayn.

’’Nej, mon ikke du har glemt den hos Harry?’’ spurgte hun med det samme mistænksomme blik fra tidligere. Jeg krympede mig lidt. Den kvinde kunne noget med øjnene.

’’Ja, det må vi jo se,’’ sagde jeg og trak på skuldrene. I stedet for læderjakken trak jeg en beige trenchcoat på. Ligesom jeg skulle til at åbne hoveddøren, lagde min mor en hånd på min arm.

’’Hvad har du nu lavet?’’ spurgte hun bekymret. Jeg kiggede mig over skulderen og rystede på hovedet. ’’Ikke noget,’’ mumlede jeg og åbnede døren.

’’Ella,’’ sukkede hun opgivende. Jeg rystede hendes hånd af mig og trådte uden for.

’’Du skal ikke blande dig,’’ sagde jeg hårdt og lukkede så døren. På vej ned af trappen fiskede jeg mobilen og høretelefonerne op af bukselommen. Hun skulle også bare blande sig alle mine ting, tænkte jeg surt da jeg valgte en sang fra mit bibliotek. På turen til Harry stod den på Haim’s ’Falling’.

Da jeg kom udenfor var jeg taknemlig for, at jeg havde valgt at tage en jakke på. Vejret var koldt og mørkt. Ikke lige det fedeste, men det var, hvad man kunne forvente af klokken ni om aftenen. Med mobilen i hånden skrev jeg en sms til Harry.

’Can I sleep over?’

Jeg havde ikke lyst til at være derhjemme med min mors mistænksomme blik, og frygten for at hun ville stille yderligere spørgsmål. Hun ville finde ud af det på et tidspunkt, bare ikke nu. Det var for tidligt til at fortælle noget. Et par minutter efter modtog jeg en besked fra Harry.

’Sure babe. Parents are out tonight, we have the place to ourselves.’

Jeg smilede. Jeg elskede at være hos Harry, når vi var alene hjemme. Misforstå mig endelig ikke, jeg kunne vildt godt lide Anne, men det var bare ikke det samme at være på Harry’s værelse, når man kunne ligge og boltre sig i de store sofaer.

Jeg gik i stilhed. På vejen passerede jeg adskillige mennesker, der skyndte sig hjem. De skulle nok alle hjem til deres familie, hvor der ventede børn, spændte på at se deres far eller mor inden sengetid. Det var præcis det, jeg havde gjort, dengang mine forældre stadig boede sammen. Men det var lang tid siden nu, næsten ti år.

Jeg drejede ved et hjørne, og stødte direkte ind i Niall. Gad vide hvad han skulle.

’’Wow, Ella,’’ grinede han overrasket. Jeg trak mine høretelefoner ud, og trak ham ind i et kort kram.

’’Hey, hvad laver du her?’’ spurgte jeg undrende og trådte et par skridt tilbage.

’’Jeg skal hente Jenna,’’ forklarede han. Jeg rynkede øjenbrynene.

’’Hvad?’’ spurgte jeg forvirret. Det lignede ikke Jenna at tage ud så sent.

’’Har hun ikke fortalt dig det?’’ spurgte han – mindst ligeså forvirret som mig.

’’Hvad er der da at fortælle?’’ spurgte jeg nysgerrigt og grinede. Når Jenna ikke ville fortælle mig hvad der skete, så måtte Niall.

’’Beklager, det kan jeg ikke fortælle dig,’’ svarede han med et grin. Jeg vendte mundvigende nedad i en ærgerlig grimasse. Den grinede han dog bare af.

’’Husk torsdag,’’ sagde han lavt idet han gik forbi mig. Det tog mig et øjeblik at sluge den. Hans ord hang stadig i luften, da jeg endelig fik mine høretelefoner ind igen og skruet op for musikken. Jenna og Niall blev hurtigt glemt, da jeg fortsatte min rejse mod Harry. Den genkendelige tone der fortalte mig, at jeg havde fået en sms, rullede ind over musikken.

’Where are you babe?’

Den var fra Harry. Jeg gad ikke svare, eftersom jeg var hos om fem minutter. Han måtte gerne svede lidt, det gjorde mig ikke noget. Jeg elskede ham højt, og han var min bedsteven, men derfor opførte jeg ikke mig anderledes overfor ham. Et smil gled over mine læber, da jeg ringede på til lejligheden.

’’Kom ind!’’ svarede Harrys stemme. Jeg åbnede døren og gik fem trin op og direkte ind i hans åbne arme. Det var så let for mig at komme derhen, når han boede i stueetagen. Så snart jeg var indenfor, smed jeg skoene og jakken. Jakken kom på en knage og skoene i den sædvanlige bunke, der altid var herhjemme.

’’Jeg har ikke glemt min læderjakke her, har jeg vel?’’ spurgte jeg da vi gik ind i stuen. Noget af det jeg elskede ved Harrys lejlighed var, at alle rummene hang sammen. Undtagen toilettet og værelserne, selvfølgelig. Fra stuen kunne man se ind i køkkenet, og fra køkkenet til spisestuen, hvor man kunne se ind til stuen. Og selvfølgelig den anden vej rundt. I midten af det hele lå badeværelset. Hvorfor det gjorde det, havde jeg altid sat spørgsmålstegn ved.

’’Nej, det tror jeg ikke. Måske du har efterladt den hos Zayn?’’ foreslog han. Jeg trak på skuldrene. ’’Måske.’’ konstaterede jeg. Det håbede jeg inderligt.

’’Hvad har du lyst til at lave?’’ spurgte han så snart jeg havde smidt mig i min yndlingssofa på hele jorden. Jeg sukkede tilfredst og strakte mig. Harry grinede lavmælt af mig. Han burde efterhånden være vant til, at jeg gjorde det.

’’Kan vi ikke høre Fleetwood Mac?’’ spurgte jeg bedene og vendte rundt, så jeg lå på maven. Jeg kiggede på ham med de bedste dådyr øjne, jeg kunne præstere. Det gik ikke videre godt, men han faldt for det, for øjeblikket efter var han gået hen til stereo anlægget. Jeg så til mens han satte sin telefon til anlægget, og trykkede rundt på den. Lidt efter begyndte Dreams at spille. Det var hans yndlingssang af dem.

I lang tid hørte vi musik og snakkede. Det var hyggeligt ikke at tænke på noget. Flere gange fangede jeg dog mig selv i, at tænke på hvad Niall og Jenna lavede. Jeg tog det som et godt tegn, at de var sammen. Så ville hun måske holde sig fra Louis.

Jeg havde godt hørt at Jenna spurgte Louis, om han nogensinde blev usikker på mig forleden dag. Svaret var ja, fra begge sider. Jeg kunne helt sikkert også blive usikker. Som nu, hvor jeg var lettere irriteret på ham, fordi han skulle være så fandens sød overfor hende. Det behøvede han slet ikke.

Det var også derfor at jeg var skredet til handling. Det var præcis derfor, at jeg havde bedt Niall charmere sig ind på hende, men det vidste han bare ikke. Sådan var det også, jeg ville have det. Så længe han ingen spørgsmål stillede mig, og så længe hun ingen spørgsmål stillede ham. Jeg ville have Louis for mig selv. Han var min kæreste, og tro det eller ej, men der var virkelig ikke det, jeg ikke ville gøre for at beholde ham. Om jeg så skulle blive ved med at ’betale’ Niall for at flirte med min søster, så gjorde jeg det.

’’Du bliver nødt til at fortælle mig noget,’’ sagde Harry på et tidspunkt. Jeg kiggede undrende på ham.

’’Hvad?’’ spurgte jeg. Han rejste sig og gik over for at skrue en smule ned for musikken. Det bekymrede mig en anelse, for at være ærlig.

’’Fortæl mig hvad du har gang i. Jeg ved, at du har gang i et eller andet,’’ sagde han bestemt. Mit blik flakkede lidt rundt i stuen. Det var nu sandhedens time var kommet. Måske kunne jeg gemme det for min mor, men jeg kunne ikke gemme det for Harry. Det ville være direkte ondt. For ikke at snakke umuligt.

’’Hvad får dig til at tro, at jeg har gang i noget?’’ spurgte jeg forsigtigt. Han sukkede.

’’Jeg skrev til Zayn. Du har ikke glemt din læderjakke der, ikke her, og den er ikke derhjemme. Ella, du ved altid hvor den er,’’ påpegede han. Jeg var nødt til at give ham ret. Jeg vidste godt hvor den var.

Don’t Save Me - Haim

________________________________________________________________________Så fik vi et helt kapitel fra Ellas synsvinkel. Hvad siger I til det? Hvad tror I, hun har gang i?
Har lidt blandede følelser omkring det her kapitel, ved ikke, om det er alt for forvirrende.

Anyways, tak fordi, I læser med!

Elisa. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...