My Cinderella | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2013
  • Opdateret: 19 feb. 2014
  • Status: Færdig
The Mob blev for nylig det helt store youtube-fænomen i Storbritannien, men hvem er The Mob? Folk ville nok beskrive dem som en ekstrem dansegruppe, der bryder ind på museer og stopper trafikken for at udføre et af deres utrolige dansenumre bestående af massevis af dansere, men ingen ved, hvem der egentlig gemmer sig bag de slående kostumer. Kayla Webb er en del af The Mob, og som en af stifterne af gruppen, planlægger hun sammen med de andre et nyt angreb, men denne gang er det ikke bare i et tilfældigt angreb; denne gang går det ud over One Directions nye parfume lancering. Hvad sker der, når Kayla får til opgave at danse op af den charmerende Harry Styles, og Harry ikke kan holde fingrene fra hende? Hvad sker der, da det eneste hun efterlader er en ring og et kys på kinden, og Harry vil have mere? Harry Styles må ganske enkelt på jagt efter sin Askepot.

149Likes
104Kommentarer
12430Visninger
AA

16. Kayla | Threats

 

Overfor mig sad Chris og Marco og ved min side Louisa. De andre var alle dybt optaget af en snak om vores næste angreb, især Louisa havde svært ved at sidde stille af iver. Jeg selv sad bare og stirrede ud i luften, mens jeg lod mine tanker vandre. Jeg havde ikke fået så meget søvn på det sidste, da jeg havde svært ved at falde i søvn om aftnen, og derfor faldt jeg tit hen i en tilstand, hvor jeg bare sad og gloede.
Jeg blinkede dog og så op, da nogen nævnte min navn. ”Hvad?”
”Har du overhovedet hørt, hvad Louisa lige har sagt?” Det var Marco, der så en smule irriteret på mig.
Jeg bed mig i læben og rystede langsomt på hovedet. Marco sukkede og bad Louisa gentage sig selv.
”Jeg overhørte en af Liams telefonsamtaler,” begyndte hun. ”Jeg fik ikke rigtigt nogle brugbare oplysninger ud af det, men til gengæld ved jeg nu, hvordan vi skal komme ind.”
Jeg forsøgte at se imponeret ud. ”Så hvordan skal vi det?”
”Der er en taglem oppe på taget. Enten skal vi alle sammen igennem der, eller også må et par stykker kravle ned og lukke op indefra. Det kunne bare blive problematisk, da der højst sandsynligt vil være vagter over alt.”
”Så vi kommer altså ind gennem taget,” konkluderede Chris og skrev noget på sin computer. ”Har vi et bestemt tema?”
Jeg tænkte mig kort om. ”Det skal være noget, der modarbejder One Direction,” mumlede jeg eftertænksomt. ”Jeg tænker noget rap eller hiphop og store hængerøvsbukser og støvler?”
Louisa trak på skuldrene og Marco nikkede. ”Ja, hvorfor ikke. Men hvad så med-”
Marco afbrød sig selv, og vi fulgte alle hans blik og så Penny komme gående hen mod bordet. Hun var kommet ubemærket ind i restauranten med en stor træningstaske i hånden og håret opsat i en hestehale. Hun hilste kort på Tony, der rumsterede rundt ude i køkkenet, men så kom hun over til det runde bord, vi sad ved, og satte tasken fra sig på bordet.
”Hvad laver I?” spurgte hun nysgerrigt.
Jeg pressede læberne sammen og forsøgte desperat at komme på noget afledende at sige, men intet dukkede op. ”Vi talte bare,” sagde jeg så.
Penny rynkede på næsen. ”I ser ellers meget koncentrerede ud,” sagde hun og kastede et hurtigt blik på os alle sammen. Hun dvælede lidt længere ved Chris, som havde blikket fastlåst ved sin computer. ”Er I sikre på, I ikke laver et eller andet spændende?”
Jeg rystede hurtigt på hovedet og så bedende over på Marco for hjælp, men han så bare den anden vej, som om Penny overhovedet ikke kom ham ved.
”Penny, vi talte om bare om mig. Jeg har nogle problemer derhjemme, og de andre ville gerne hjælpe.” Louisa smilede svagt og lød ufattelig troværdig.
”Åh, jamen jeg vil da også gerne hjæl-”
”Nej, Penny!” udbrød jeg og havde lyst til at bide det i mig. ”Det … vi er færdige nu.” Jeg prøvede forgæves at rette min fejl ud, men Penny virkede ikke overbevist. Hun åbnede munden for at sige noget, men lukkede den så igen. Hun sendte mig en sidste mistænkeligt blik, før hun drejede om på hælen og marcherede hen mod styrketræningsrummet. Jeg så efter hende og vidste, at hun var fornærmet. Hun vidste, at vi skjulte noget for hende.
Jeg sukkede, da hun lukkede døren efter sig, og vi igen var alene i restauranten med undtagelse af Tony.
”Kayla,” sagde Chris og så efter Penny, der ikke længere var til at se, ”du bliver nødt til at fortælle os, hvad det der gik ud på? Hvorfor må Penny ikke vide noget?”
Jeg skar en grimasse og så væk. ”Hun er sammen med Harry Styles,” sagde jeg så, selvom jeg var meget imod at sige det. ”Eller de dater i hvert fald. Hun ville flippe skråt, hvis hun fik at vide, at vi planlægger et angreb, der vil sabotere  hans store koncert.”
Både Chris og Marco så en anelse overrasket på mig. ”Der kan man bare se,” mumlede Marco. ”Det anede jeg ikke.”

Jeg lå på sofaen og så fjernsyn, da døren gik op og Penny kom hjem – alene.
”Nå,” sagde jeg, da hun havde taget jakken af, ”du har ikke Harry med i dag?”
Hun sendte mig et blik og løsnede det korte hår fra den svedige hestehale, så det faldt ned om hendes ansigt i sammenklistrede totter. Hendes kinder var stadig let røde efter hendes individuelle træning, og sveden glinsede svagt på hendes pande.
”Hvad det var, I havde gang i i dag?” Penny ignorerede min tidligere bemærkning og stillede sig foran mig med hænderne i siderne. ”Jeg er ikke helt dum, og jeg ved godt, at I skjuler et eller andet for mig.”
Jeg bed mig i indersiden af kinden, så det gjorde ondt. ”Penny, der er altså ikke noget.”
”Drop det nu, Kayla! Fortæl mig det!”
”Der er ikke noget at fortælle, Penny! Kan vi ikke bare tale om noget andet?”
Hun stod længe med hænderne hvilende på hofterne og stirrede irriteret på mig, men til sidst gav hun op og faldt om på sofaen med et dybt suk. ”Jeg tror stadigvæk ikke på dig, men hold kæft, hvor er jeg smadret.”
Jeg smilede lidt og rykkede mig, så Penny bedre kunne være der i den lille sofa. ”Arbejder du stadig på sixpacken?”
Penny grinede og hev ud i et stykke hud på sin mave. ”Er det den her, du snakker om? Den bliver sgu aldrig til noget.”
Der bredte en stilhed sig mellem os, da jeg ikke kunne finde på mere at sige, og Penny tilsyneladende heller ikke havde energi til at føre en samtale. Til sidst åbnede hun dog munden igen.
”Harry er faktisk rigtig sød,” sagde hun stille. ”Jeg har det lidt dårligt over, at han kom efter dig og så endte med mig.”
”Du skal ikke tænke på mig, Penny,” sagde jeg hurtigt. ”Jeg havde aldrig noget med Harry. Måske havde han noget med mig, men det var overhovedet ikke gengældt. Du kender ham garanteret bedre nu, end jeg overhovedet nåede at komme til.”
Penny så længe på mig, men da jeg fastholdt hendes blik og ikke viste tegn på svaghed eller usikkerhed, smilede hun til sidst varmt til mig og lagde en hånd på mit knæ. ”Det er jeg glad for, Kayla.” Hun rejste sig. ”Jeg tror, jeg tager et bad, og så går jeg i seng. Jeg er helt smadret.”
Jeg nikkede og lod mig synke ned i sofaen, mens fjernsynet underholdt mig. Jeg hørte Penny tænde vandet på badeværelset og det blandet med lyden af de summende stemmer fra fjernsynet, fik mig til at falde hen i en let døs. Jeg vidste ikke, hvor længe jeg havde lagt der, da lyden af min telefon vækkede mig, men Penny havde i hvert fald lagt et tæppe over mig og var gået ind til sig selv.
Jeg fumlede rundt efter min mobil, som lå gemt et sted under tæppet. Da jeg endelig fandt den liggende under mig, så jeg undrende på skærmen, da det ikke var et nummer, jeg havde gemt i mine kontakter.
Hurtigt lagde jeg mobilen op til øret. ”Det er Kayla,” mumlede jeg med en søvndrukken stemme. Jeg nåede slet ikke at undre mig over, hvem der ringede til mig så sent, før en anden og velkendt stemme lød i røret. Jeg spærrede øjnene op og bekæmpede trætheden. ”Robert?”
”Det gør mig ondt, Kayla, men jeg har ikke andet valg. Kommer du ikke tilbage og bor i lejeligheden inden en uge, afslører jeg The Mob. Forstår du det? Du flytter her tilbage, eller også er det enden på dit lille danseshow.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...