My Cinderella | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2013
  • Opdateret: 19 feb. 2014
  • Status: Færdig
The Mob blev for nylig det helt store youtube-fænomen i Storbritannien, men hvem er The Mob? Folk ville nok beskrive dem som en ekstrem dansegruppe, der bryder ind på museer og stopper trafikken for at udføre et af deres utrolige dansenumre bestående af massevis af dansere, men ingen ved, hvem der egentlig gemmer sig bag de slående kostumer. Kayla Webb er en del af The Mob, og som en af stifterne af gruppen, planlægger hun sammen med de andre et nyt angreb, men denne gang er det ikke bare i et tilfældigt angreb; denne gang går det ud over One Directions nye parfume lancering. Hvad sker der, når Kayla får til opgave at danse op af den charmerende Harry Styles, og Harry ikke kan holde fingrene fra hende? Hvad sker der, da det eneste hun efterlader er en ring og et kys på kinden, og Harry vil have mere? Harry Styles må ganske enkelt på jagt efter sin Askepot.

149Likes
104Kommentarer
11777Visninger
AA

12. Kayla | Goodbye

Med Penny siddende overfor mig og en kop sort kaffe mellem hænderne, følte jeg mig næsten hel igen. Jeg havde ikke fået sovet meget i nat, selvom jeg de sidste par nætter havde sovet i Pennys lille bitte lejelighed. Det havde været en stor lettelse, at Penny ville have mig boende, for jeg ville på ingen måde have kunnet håndtere at være sammen med Robert, men alligevel havde tanken om, at Robert ville komme tilbage i løbet af natten, luret i baghovedet hele tiden, og det havde stjålet en del af min søvn.

”Hvad vil du så gøre nu?” Penny hvilede hagen i sin ene hånd, mens hun legede med en teske mellem fingrene. Vi befandt os i køkkenet, som endnu var beskidt efter den omgang bollebagning, vi havde haft gang i i går. Det var en af Pennys idéer med det formål, at jeg skulle tænke på noget andet og foretage mig noget. Det havde faktisk virket indtil videre, for jeg havde overhovedet ikke haft tid til at tænke på hverken Robert eller Harry, og Penny havde undgået emnet på bedste vis, som om hun vidste, at jeg behøvede lidt tid til at komme mig ovenpå alle oplevelserne.

På en måde havde jeg jo godt vidst, at hun nu ville tage hul på emnet. At hun havde lavet kaffe til mig og bedt mig sætte mig ved spisebordet, havde været tydelige tegn.

”Det ved jeg ikke.” Jeg vidste, at det nok ikke lige var det svar, hun havde håbet på at få, men mere magtede jeg ikke.

Som jeg havde regnet med, sukkede hun. ”Så har du et problem, Kayla.”

”Det ved jeg.”

”Du vil nok hade mig for det her, men jeg har noget, jeg gerne vil sige til dig.”

Jeg så ud gennem øjenvipperne og mødte hendes øjne. ”Hvad er der, Penny?”

”Du ved godt, hvad jeg mener om Robert, gør du ikke?”

Jeg behøvede ikke gang at tænke mig om. ”Du kan ikke lide ham. ” Det var ikke et spørgsmål, det var en simpel konstatering.

”Nej, og som din veninde vil jeg opfordre dig til at gå fra ham. Du må ikke tage det ilde op, men han er ikke god for dig. Overhovedet ikke, Kayla. Det har jeg altid ment.”

Jeg svarede ikke. Jeg udstødte bare et lettere frustreret støn og skjulte ansigtet i hænderne, mens tankerne kørte rundt i hovedet på mig. Jeg vidste jo godt, at hun havde ret. Robert havde været mig utro, og nu havde han også været voldelig overfor mig. Problemerne hobede sig op, og jeg kunne snart ikke længere bare vende kinden til og starte på en frisk, for han blev ikke anderledes.

”Kan vi ikke snakke om noget andet, Penny?” Jeg så op og mødte igen hendes blik. Hun så længe på mig, men til sidst gav hun sig.

”Som du vil, Kayla. Men du kan ikke blive ved med at undgå det. På et eller andet tidspunkt bliver du nødt til at tage beslutningen.” Hun lænede sig tilbage i stolen og lagde armene over kors. ”Har du noget sladder?”

Jeg smilede svagt over hendes valg af emne. Sladder var noget af det, Penny holdt allermest af. Og jeg måtte også indrømme, at jeg ikke ville holde lang tid uden min daglige dosis sladder med Penny. I det samme dukkede min samtale med Harry op, og jeg vidste, at Penny blev nødt til at vide det. Harry havde godt nok bedt mig om at holde det hemmeligt, men Penny plejede ikke at fortælle vigtigere ting videre, så jeg besluttede at lade hemmeligheden forlade min mund.

”Du kan godt huske Louisa, ikke?”

Penny nikkede og lænede sig frem i stolen igen. Nu var hun interesseret. ”Hvad er der med hende?”

”Hun er Liam Paynes lillesøster. Du ved, ham fra One Direction.”

”Seriøst? Så hun var med til at spolere sin egen storebrors parfumelancering?”

Jeg nikkede bekræftende og holdt hænderne op for at vise, at det var den rene sandhed. Men Penny troede stadig ikke på mig.

”Hvor har du opsnappet det henne?”

”Hemmelige kilder.” Et lumsk smil lurede i min mundvige, da Penny sukkede og strøg håret om bag øret.

”Selvfølgelig.”

 

”Jeg er helt smadret,” stønnede jeg og kastede mig ned på en stol i restauranten. Penny satte sig overfor mig, men hun virkede overhovedet ikke lige så træt som mig. Faktisk havde hun et stort smil hængende på læberne, mens hun med glade bevægelser pakkede ting efter træningen ned i sin taske.

Vi var lige blevet færdige med at danse i flere timer. Egentlig havde vi ikke planlagt noget angreb, som vi skulle forberede os til, men vi skulle alle holde os i form, og så der var intet bedre end et par timer med intensiv dans og en smule styrketræning.

”Hvorfor er du så glad?” spurgte jeg med en muggen undertone og smækkede fødderne op på stolen ved siden af. Tony havde mange gange bedt mig om at holde op med at lægge mine fødder på bordet, og jeg havde langt om længe taget hans ord til mig. Så nu fungerede stolen som mit bord.

”Åh, det ved jeg ikke.” Penny trak på skuldrene og smilede.

”Spyt nu bare ud. Jeg kan se, der er noget.”

Hun bøjede hovedet lidt ned og sænkede stemmen, så de andre, der også var færdige med træningen, ikke kunne lytte med.

”Chris så på mig under træningen i dag. Sådan virkelig meget.” Hun var helt oppe og køre, for det var ikke noget, han normalt gjorde, men da jeg brød ud i grin, kiggede hun mærkeligt på mig. ”Hvad er der galt, Kayla?”

Jeg forsøgte at kontrollere mit grin, men mine tanker løb af med mig, og jeg kunne ikke. For jeg vidste godt, hvorfor Chris havde kigget på hende.

”Kayla … ” Penny lød småirriteret nu, og jeg forstod hende godt. Med en del besvær fik jeg kvalt min latter.

”Der var en grund til, at Chris kiggede på dig. Alle de andre drenge, der dansede i dag, kiggede også på dig. Vi er alle sammen klar over, hvilke underbukser du har på i dag – eller skulle jeg sige g-streng?”

I det samme steg blodet op i Pennys kinder, og hun kiggede rundt på de andre, der befandt sig i restauranten efter træningen ligesom os, med paniske øjne. ”Var mine tights gennemsigtige igen? Forhelvede, hvor er det pinligt!”

Igen forlod latteren mine læber, og selvom Penny lignede en, der kunne finde på at synke i jorden, stoppede jeg ikke.

”Hvad er det, der er så sjovt?” Jeg kiggede hurtigt op og så Marco stå med armene over kors og betragte mig. Jeg lod min latter dø ud og tørrede hurtigt øjnene i min trøje. Så flyttede jeg fødderne, så han kunne sætte sig på stolen ved siden af mig.

”Vi snakkede bare lige om, hvordan i drenge hyggede jer til træningen i dag.”

Marco lod sit blik flakke over på Penny, hvis kinder igen blussede op, så hun måtte kigge væk. Så bredte et lille smil sig på hans læber, og det var ellers noget af en sensation, for Marco var ikke en person, der smilede tit. Faktisk var han meget alvorlig.

Han skilte læberne for at sige noget, da han blev afbrudt af en stemme, jeg genkendte som Louisas.

”Hey, skal vi ikke snart lave et angreb igen?” råbte hun, og i løbet af få sekunder havde hun slået sig ned på stolen ved siden af Penny. I hånden havde hun en vandflaske, som hun stillede fra sig på bordet. ”Jeg har hørt, at One Direction skal spille en stor koncert inden så længe, hvis det lyder interessant?”

Penny og jeg udvekslede diskret blikke, og med et smil på læben nikkede jeg. ”Det var en mulighed.”

”Vi kunne jo godt snakke om detaljerne eller øve lidt koreografi nu, hvis det er?” Louisa var mere end ivrig, og jeg vidste, at det gjaldt om hurtigst muligt at slippe af med hende.

”Det lyder som en god idé, men jeg har desværre noget, jeg bliver nødt til at gøre.” Jeg rejste mig og begyndte at samle de få ting, jeg havde, sammen. Så spurgte Penny undrende, hvad jeg skulle. ”Jeg tager over til Robert.”

 

Mit hjerte bankede hårdt og hurtigt, da jeg tøvende holdt hånden på det velkendte dørhåndtag. Jeg anede ikke, hvad der ville møde mig, når jeg bankede på og åbnede døren, men jeg havde mine bekymringer. Robert holdt af at svine hele lejeligheden til med tomme øldåser og pizzaæsker, når han fik en aften for sig selv, og jeg havde lidt på fornemmelsen, at det også var sådan, det stod til nu.

Han havde efterhånden været alene i vores lejelighed et par dage nu, og jeg turde slet ikke tænke på, hvordan den kunne se ud. Men det var ikke kun lejelighedens tilstand, der fik mit hjerte til at sætte farten op. Tanken om at Robert ville være derinde, var nok til at få pulsen til at dunke i mine ører, og sveden til at springe frem i håndfladerne. Jeg vidste, at jeg ikke kunne udsætte det. Penny havde gjort det klart for mig, men jeg vidste det også godt selv. Jeg blev nødt til at konfrontere Robert og finde ud af, hvad jeg ville gøre ved situationen.

Lige nu vidste jeg faktisk ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg vidste, at jeg stadig havde følelser for Robert, men han opførte sig værre og værre, og jeg kunne snart ikke holde det ud mere. Så da jeg med tre nervøse slag bankede på døren og trak ned i håndtaget, var det med blandede følelser, at jeg trådte ind i lejeligheden, der var så velkendt, men alligevel ikke føltes som et hjem længere. Og ganske som jeg havde forventet, var der smidt øldåser over det hele, og vasken var stopfyldt med opvask. Der lå tøj over det hele, og hvis jeg ikke tog fejl, var der spildt vin i sofaen.

Forsigtigt trådte jeg et skridt længere ind og rodede let i en bunke af tøj. Det undrede mig, at han ikke engang havde gidet at smide sit tøj ud i vasketøjskurven. Der lå både bukser, trøjer og strømper. Hans undertøj lå også smidt på gulvet, men det generede mig ikke. Det var først, da jeg fik øje på den enlige BH, der lå og gemte sig halvvejs under sofaen, at jeg følte en trang til at væmmes. For ved siden af lå et par trusser, og jeg vidste alt for godt, hvad det førte til.

I det samme bemærkede jeg de lyde, der kom fra vores soveværelse. Mit hjerte bankede nu helt oppe i halsen, og med let rystende fingre skubbede jeg døren op.

Jeg vidste, hvilket syn, der ville møde mig, men alligevel sank mit hjerte helt ned til bunden, da jeg så Robert ligge og kysse på en slank blondine, der ikke havde en trævl på kroppen. De så mig ikke, før jeg rømmede mig voldsomt. Da fløj blondinen fra Robert og greb desperat ud efter et lagen, som hun kunne vikle omkring sin nøgne krop.

”Hvem er du?” udbrød hun i et skingert toneleje.

”Roberts kæreste.” Blondinen hævede øjenbrynene og hvilede sine stikkende øjne på Robert, der stadig lå på sengen med dynen over sig.

”Du sagde, du var single, din idiot!” Og med de ord skred hun ud af soveværelset, greb sit tøj i stuen og låste sig selv inde på badeværelset. Jeg stod bare og lod mit blik hvile på Robert, der behændigt undgik mit blik, indtil jeg hørte hoveddøren smække efter hende.

Så klarede jeg stemmen. ”Du er godt klar over, at hendes ord snart gør sig gældende for dig, ikke?”

Det fik ham til at reagere. ”Kayla, sæt dig nu ned og tænk tingene igennem. Du tænker ikke klart.”

”Du holder bare din kæft, Robert. Jeg er fandeme træt af alt dit ævl!” Jeg hævede stemmen, og Robert kunne åbenbart mærke, at det trak op til storm, for i løbet af få sekunder havde han trukket dynen sammen om sig og var henne ved mig. Han lod sin finger glide ned over min kind i et kærtegn, men rasende slog jeg hans hånd væk. ”Jeg er træt af dig! Hold fingrene fra mig!”

”Kayla, søde, du mener det jo ikke, det ved jeg.”

”Glem det. Du er single, Robert!” Og med de ord ignorerede jeg hans udråb og skred. ”Du kan beholde lejeligheden. Jeg vil ikke have noget, der er købt for dine penge!” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...