My Cinderella | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2013
  • Opdateret: 19 feb. 2014
  • Status: Færdig
The Mob blev for nylig det helt store youtube-fænomen i Storbritannien, men hvem er The Mob? Folk ville nok beskrive dem som en ekstrem dansegruppe, der bryder ind på museer og stopper trafikken for at udføre et af deres utrolige dansenumre bestående af massevis af dansere, men ingen ved, hvem der egentlig gemmer sig bag de slående kostumer. Kayla Webb er en del af The Mob, og som en af stifterne af gruppen, planlægger hun sammen med de andre et nyt angreb, men denne gang er det ikke bare i et tilfældigt angreb; denne gang går det ud over One Directions nye parfume lancering. Hvad sker der, når Kayla får til opgave at danse op af den charmerende Harry Styles, og Harry ikke kan holde fingrene fra hende? Hvad sker der, da det eneste hun efterlader er en ring og et kys på kinden, og Harry vil have mere? Harry Styles må ganske enkelt på jagt efter sin Askepot.

149Likes
104Kommentarer
11738Visninger
AA

3. Kayla | Cheating is Cheating


 

Den eneste lyd der hørtes, var lyden af mine høje sko, der klikkede mod af asfalten, da jeg gik i den kølige morgenluft. Som så mange andre morgener, var jeg på vej hen til Tonys restaurant, hvor vi skulle diskutere resultatet af aftenens show. Tony havde lige fra den første aften lagt lokaler til vores møder, hvor vi planlagde og aftalte vores næste angreb. Det havde nok også noget at gøre med, at hans egen søn var en af danserne, men Tony var i det hele taget en venlig mand og gik næsten med til alt.

Lyden af mine sko tiltrak flere blikke fra de folk, der enten var ude og nyde den begyndende dag eller bare skulle hente avisen, og jeg måtte flere gange hæve hånden for at hilse. Jeg kendte næsten alle i kvarteret, for selvom jeg ikke selv var født på stedet, var jeg så godt som opvokset der.

Jeg var altid blevet tiltrukket af de musikalske familier, der levede der, da jeg var lille. Og siden musik førte til dans, lavede alle vi børn i kvarteret en lille dansegruppe. Det var dog først for cirka et års tid siden, at Tonys søn, Marco, kom på idéen at vise det offentligt, og så med et lille twist af kreativitet. Lige siden den dag havde The Mob eksisteret, og siden da var folk med kendskab til kvarteret kommet til, og nu bestod The Mob af flere hundrede dansere, der alle tog del i vores angreb.

Jeg nåede endelig restauranten, hvor jeg brasede igennem dørene og med det samme fik øje på en lille gruppe mennesker, der sad samlet om et af de små, runde borde i restauranten.

”Kayla!” lød det begejstret fra den spinkle blondine, hvis hår var klippet i en perfekt, kort page. Penny. Hun havde små, buttede æblekinder, og det så ud som om, nogen havde drysset en håndfuld fregner ud over hendes ansigt. Hun rejste sig med det samme op og løb over til mig på sine små, korte ben. ”Lad mig tage den,” sagde hun og fjernede den tunge boomblaster fra min skulder. På den anden arm havde jeg en taske med træningstøj.

Jeg dumpede ned på en stol ved siden af Marco, som hilste på mig med et nik. Mere blev det ikke til, da han var travlt optaget af computeren, som han og Chris havde stående imellem sig. Chris hed egentlig Christopher og var vores alles computernørd. Han sørgede for teknikken, og uden hans arbejde ville The Mob slet ikke kunne fungere. Det var ham, der hackede os ind i de store bygninger, når et af showene fandt sted.

”Giver du lige en hånd, Penny?” spurgte jeg dovent, da hun vendte tilbage efter at have afleveret boomblasteren til en af de drenge, der skulle ind og lave en ny koreografi til et af de næste angreb.

”Hvad tror du selv?” svarede hun med et løftet øjenbryn og smed sig på en stol ved siden af mig, så hendes blonde hår fløj rundt om ørerne på hende.

Jeg sukkede og stillede min taske fra mig, så jeg havde frie hænder. Derefter rakte jeg ned og begyndte at spænde mine sko op. ”Hvorfor er det lige, jeg skal have dem her på konstant?” spurgte jeg irriteret, da jeg igen dukkede op ved bordet – denne gang med bare tæer. ”De er pisse upraktiske og gør helvedes ondt!”

”Fordi du skal mestre kunsten at gå og danse i stilletter, Kayla!” sagde Penny belærende. ”Du er en af de bedste dansere, og vi kan ikke blive ved med at ændre showet, på grund af dine vanskabte tæer!”

Bag computerskærmen gryntede Chris fornøjet, og jeg sendte ham et dræbende blik. ”Jeg gad i hvert fald godt se dig danse i stilletter,” bed jeg. Det lod til at lukke munden på ham, selvom han stadig havde et smil spillende i mundvigen.

”Hvad synes du om i går, Tony?” spurgte jeg, da Tony kom ballancerende med adskillige glas vand på en bakke. Han satte bakken fra sig og svang viskestykket op over skulderen, før han svarede.

”Jeg har ikke set det,” bekendtgjorde han, ”er det kommet på nettet?”

Vi vendte os alle mod Chris, der lynhurtigt var klikket ind på Youtube, hvor han fandt det sædvanlig klip, der altid blev lagt ind, når The Mob slog til. Vi sad i stilhed og så det selv samme nummer, som vi havde været en del af aftenen forinden. Da der blev zoomet ind på de fem dansere, der trådte op på podiet, kunne jeg ikke forhindre et lille smil i at komme frem. Det havde været fedt at forføre drengene på den måde. Og Harry, som jeg havde danset op af, havde været helt vild. Jeg grinede lavt ved tanken.

”Hvordan gik det egentlig hos dig, Penny?” spurgte jeg pludseligt og lænede mig tilbage. ”Kunne Hr. Payne lide det?”

Penny smilede, men rystede på hovedet. ”Han forsvandt, da vi kom op på scenen. Han lignede et spøgelse. Men det generede mig egentlig ikke, jeg kunne endelig afprøve nogle af mine nye trin.”

”Du gjorde det også godt,” indskød Marco, der ikke længere var optaget af computeren. ”Og det samme gjorde Stacey, Hannah og Louisa. I fem piger var virkelig showets højdepunkt!”

Både Penny og jeg smilede smigret og udvekslede blikke, hvorefter vi grinte. ”Men hvordan gik det med Harry?” spurgte Penny så. ”Jeg ville ønske, jeg havde fået ham. Han er virkelig lige til at sætte tænderne i!”

”Åh, Penny, der er da andre, du hellere vil have tænderne i,” sagde jeg drillende, og kunne med en tilfredshed se Pennys kinder blive lyserøde, da hendes blik flakkede over til Chris, som stadig sad med næsen dybt begravet i computerarbejde. Det var ingen hemmelighed mellem os to, at Penny i længere tid havde haft et hemmeligt crush på Chris, og jeg nød at drille hende med det. Sagen var bare den, at Penny aldrig kom ret langt med kærligheden. Hun var genert og turde aldrig gøre noget ved det, og det var nok også grunden til, at Chris intet kendte til sin hemmelige beundrer.

”Kom til sagen, Kayla,” sagde Penny hurtigt og forsøgte at bekæmpe sin pludselige rødmen. ”Jeg spurgte dig om noget.”

Jeg grinede, men begyndte dog at fortælle om de saftige detaljer. ”Han var helt vild,” betroede jeg hende. ”Han blev ved med at række ud efter mig, og til sidst fik han revet min maske af. Da jeg gik, ville han ikke slippe mig, så jeg mistede min ring, men det gør ikke noget. Det var bare noget billigt plastik, jeg købte i Frankrig engang.”

”Så han så dit ansigt?” Det var igen Marco, der blandede sig. Jeg nikkede og bed i en neglerod. ”Det er sgu ikke for godt, Kayla,” sagde han en smule bekymret. ”Han kunne jo finde dig og melde os. Det er jo ikke ligefrem lovligt at bryde ind i private bygninger.”

”Slap af, Marco. Hvordan skulle han finde mig her?”

”Der er så mange muligheder,” svarede han. ”Hvis han virkelig vil, så finder han dig.”

”Jaja, så siger vi det.” Jeg slog det hen med et kast med hånden og vendte mig så mod Chris igen. ”Hvor mange sider?” spurgte jeg og skiftede emne.

”Syv,” svarede han og vidste udmærket, hvad jeg mente. Med sider, mente jeg, hvor mange hjemmesider der havde skrevet en artikel om vores optræden. ”Fjerdepladsen på Youtube.”

Jeg rakte ud efter et glas vand og satte tankefuldt en hånd under hagen. ”Hvad skal vi gøre bedre for at komme på en første?” spurgte jeg, mest mig selv, og kiggede fraværende ud i luften.

 

Da jeg, efter at have tilbragt næsten hele dagen i restauranten, kom hjem til min lejelighed, var jeg udmattet efter at have danset og snakket alt for meget. Tiden løb tit fra mig, når jeg dansede og var sammen med resten af The Mob, og derfor burde jeg egentlig begynde på aftensmaden nu. Dog var jeg dovent anlagt, og derfor styrede jeg direkte mod soveværelset, hvor jeg smed mig i sengen, med ansigtet begravet i hovedpuden.

Jeg lå et øjeblik og indåndede duften af Robert, som lige nu var på arbejde. Dog skulle han gerne snart komme hjem.

Vi havde været sammen i lidt under et år nu, og mange beundrede os for det. Man hørte jo om, hvordan forhold hos unge mennesker var så skrøbelige. Udadtil var vores forhold måske også det, mange ville kalde perfekt, men det var langt fra sandheden. Der havde været flere episoder, hvor Robert havde været mig utro, men jeg havde tilgivet ham hver gang. Så da en anden lugt blandede sig med Roberts, slog en en foruroligende tanke ned i mig.

Jeg satte mig op og stak endnu engang næsen ned i Roberts hovedpude, som helt klart ikke udelukkende duftede af mandeparfume. Jeg åndede endnu engang ind og kunne med en stigende bekymring konstatere, at det ikke var min duft. Hvordan var en anden piges parfume havnet i vores seng?

Mit blik faldt på et lille billede, der stod indrammet på mit natbord. Det viste mig og Robert, stående foran Eiffeltårnet. Vi smilede begge stort, men kun Robert kiggede ind i kameraet. Jeg havde vendt hovedet og kiggede med store, forelskede øjne op på Robert, som på billedet havde kortere hår, end han havde nu. Det var omkring et halvt år siden, at vi havde pakket alle vores ting og var taget på en to-ugers lang ferie i Frankrig. Det havde været en dyr fornøjelse, men Robert havde pengene. Han arbejdede meget, og det tjente godt i kassen. Det var selvfølgelig ikke derfor, jeg var sammen med ham. Jeg havde allerede forelsket mig i ham, den første gang han inviterede mig ud, men det var efterhånden lang tid siden nu.

I det samme hørte jeg nøglerne rasle mod låsen, og lidt efter trådte Robert ind i lejeligheden. Jeg rejste mig hurtigt op og kom ud til ham. Han sendte mig et kort og anstrengt smil, hvorefter et utilfredst udtryk bredte sig i hans ansigt. ”Har du ikke lavet mad?” spurgte han.

Jeg trak på skuldrene. ”Jeg tænkte, vi kunne bestille en pizza?”

”Jeg havde ellers lige glædet mig til noget hjemmelavet mad,” sagde han misfornøjet og sparkede sine sko af. ”Tager du ikke lige mig jakke?”

Jeg blev stående, hvor jeg var og kiggede bestemt på ham. ”Har du været mig utro, Robert?”

Et forvirret udtryk gled ind over hans øjne, men så livede han op og blev straks blid og kærlig. Han rakte ud efter mig trak mig ned på hans skød. ”Hvad snakker du dog om, babe?”

”Du hørte mig godt,” sagde jeg og lod mig ikke blødgøre af hans kærtegn. ”Jeg kan lugte en anden parfume i sengen. Det er ikke min.”

”Du vrøvler, babe. Du er træt, er du ikke?” Han strøg mig over panden og kiggede bekymret på mig. ”Og du er også varm. Er du sikker på, at noget ikke bare har spillet dig et puds?”

”Jeg er ikke syg, Robert, jeg sveder. Jeg har lige været nede og danse. Og lad være med at bortforklare det, mine sanser fungerer udmærket. Bare indrøm det – du har gjort det igen, har du ikke?”

Robert kiggede på mig og rynkede panden. ”Jeg har intet at indrømme, så nu synes jeg lige, du skal tie stille og trække det der tilbage!” Han hævede stemmen en smule, og jeg fornemmede, at det begyndte at trække op til tordenvejr, så jeg rejste mig op.

”Nej, jeg vil ikke. Det er jo sandt, og det er oveni købet heller ikke første gang. Jeg ved, hvornår du er kommet på afveje, og du kan ikke bortforklare det her!”

Robert rejste sig og greb mig hårdt om håndledet. ”Hold din mund, Kayla. Jeg har været på kontoret hele dagen, og det kan jeg bevise, så hold op med dit bortforklarings-pis og kom i gang med at lave noget mad til mig!”

Jeg kiggede ham trodsigt i øjnene, men til sidst måtte jeg overgive mig. Det gav ingen mening, at det var Robert, der blev sur, når det burde have været mig. Det gav mig bare endnu en grund til at tro på, at han løj. Men Robert var meget dramatisk, og jeg ville ikke have, at han forlod mig, så jeg sukkede og fortalte ham, at jeg ville gå i gang med det samme.

”Tak, babe. Jeg glæder mig,” sagde han kærligt og gav mig et klap bag i, før han skubbede mig over mod køkkenet.

 

__________________________________________________________________

Ét ord: Wow.

Hvorfor jeg allerede har halvtreds fav. lister, fatter jeg overhovedet ikke. Jeg mener, jeg har skrevet et enkelt kapitel? Og nu jeg har taget fat på emnet, så bliver jeg også nødt til at indrømme, at halvtreds er mere, end jeg har på nogle af mine andre movellaer, som er på forholdsvis fem og femten kapitler - kan i se, hvad jeg mener? Det giver ingen mening, men selvfølgelig gør det mig pisse glad, at i gider og læse det, jeg bruger tid på. Så tusind tak for det. I gør det værd at skrive!

Og nu til selve historien. Hvad synes i indtil videre? Jeg får ikke opdateret så tit, og indtil videre har kapitlerne været en smule korte, men det håber jeg på at lave lidt om på, når vi kommer længere hen. Derudover skal i også vide, at jeg publicerede den her movella lidt spontant, så jeg har hverken slutningen eller ret mange andre ting på plads. Altså beklager jeg, hvis den ikke lever op til jeres forventinger længere henne. 

Og ja, i bliver præsenteret for en masse personer i det her kapitel, men bliver det for mange? Kan i holde styr på, hvem der er hvem? Eller har jeg proppet alt for mange ind?Og så et sidste spørgsmål: Hvad synes i om Robert? Kan i lide ham?

- Joh@nne

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...