My Cinderella | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2013
  • Opdateret: 19 feb. 2014
  • Status: Færdig
The Mob blev for nylig det helt store youtube-fænomen i Storbritannien, men hvem er The Mob? Folk ville nok beskrive dem som en ekstrem dansegruppe, der bryder ind på museer og stopper trafikken for at udføre et af deres utrolige dansenumre bestående af massevis af dansere, men ingen ved, hvem der egentlig gemmer sig bag de slående kostumer. Kayla Webb er en del af The Mob, og som en af stifterne af gruppen, planlægger hun sammen med de andre et nyt angreb, men denne gang er det ikke bare i et tilfældigt angreb; denne gang går det ud over One Directions nye parfume lancering. Hvad sker der, når Kayla får til opgave at danse op af den charmerende Harry Styles, og Harry ikke kan holde fingrene fra hende? Hvad sker der, da det eneste hun efterlader er en ring og et kys på kinden, og Harry vil have mere? Harry Styles må ganske enkelt på jagt efter sin Askepot.

149Likes
104Kommentarer
11778Visninger
AA

15. Harry | Yoga

 ”Giv mig noget vand, en eller anden.” Jeg dumpede ned på gulvet og lænede mig op af væggen, mens en enkelt sveddråbe tillod sig at trille ned over mit ansigt. Lidt efter fik jeg stukket en vandflaske i hånden, og en efter en kom de andre drenge hen og satte sig omkring mig. Niall så ud til at have meget energi taget i betragtning af, at vi lige havde trænet i flere timer på scenen, så vi var klar til vores store og vigtige koncert, der snart skulle afvikles i London.

Ikke så overraskende, var der en grund til, at han ikke var slået helt ud som os andre. Han satte sig ned ved siden af mig og så smilende på mig. ”Nå, Harry,” sagde han, ”lad mig høre, hvordan det står til.”

Jeg så forvirret på ham. ”Hvad snakker du om?”

”Ja, hende pigen selvfølgelig. Din Askepot!”

I det samme lyste Zayn og Liams øjne også en smule mere op, og de rettede sig op med blikket rettet mod mig. Louis reagerede, men ikke på samme måde. Han lod også sit blik hvile på mig, men han virkede overhovedet ikke interesseret i at at vide, hvordan det var gået mig.

”Hvor meget har Louis fortalt dig?” Jeg kastede et hurtigt blik over på Louis, der kiggede den anden vej.

Niall svarede hurtigt. ”Ikke ret meget,” sagde han. ”Han sagde, at du havde fundet hende.”

”Ja, jeg fandt hende. Og jeg har talt med hende – og desuden hedder hun Kayla.”

Nu brød Zayn, der åbenlyst også var interesseret, ind. ”Du bliver nødt til at fortælle os noget mere, Harry. Giv os nogle detaljer. Hvordan fandt du hende?”

Jeg åbnede munden for at svare, da jeg mødte Liams advarende blik. Da kom jeg i tanke om, at jeg ikke kunne fortælle, at jeg var fulgt efter Louisa. Det var Liams hemmelighed. Jeg gennemsøgte i løbet af få sekunder min hjerne efter et passende og afledende svar. ”Jeg fik et tip,” sagde jeg efter en kort tøven. ”Jeg kan desværre ikke fortælle, hvem det var fra.”

Både Niall og Zayn rynkede panden, men de stillede sig tilfreds med svaret. Liam så ud til at slappe en smule mere af, da Niall igen stillede et spørgsmål. ”Så hvordan var hun? Så hun lige så godt ud, som du huskede hende?”

”Det er lige meget, hun har en kæreste.”

Niall så ikke ud til at forstå det. ”Hvad?”

”Hun har en kæreste. Det fandt jeg ud af, det første øjeblik jeg mødte hende. Der er ikke noget at komme efter, og desuden var hun ikke, som jeg troede.”

”Men hvad har du så lavet i al den tid, du var væk?” spurgte Liam og tog en tår af sin vandflaske. Han havde en permanent fure mellem øjenbrynene, og den fik ham til at se bekymret og anspændt ud. Dog anede jeg også noget andet over ham – skepsis.

Jeg bed mig i indersiden af kinden og lod mit blik flakke rundt i rummet. ”Jeg mødte hendes veninde,” indrømmede jeg og pillede ved låget på flasken i mit skød. ”Jeg var på date med hende en enkelt gang. Og så spiste jeg hjemme ved hende.”

Niall hoppede nærmest op og ned, og Zayn smilede til mig, men Liams udtryk havde ikke ændret sig. Louis så heller ikke for glad ud. ”Det har du ikke sagt noget om?” sagde han med stemmen blottet for følelser. ”Siden hvornår gik du videre til hende?”

Jeg mødte hans stikkende blik og svarede med en neutral stemme. ”Penny er rigtig sød,” forsvarede jeg mig og rejste mig op i en hurtig bevægelse. ”Hvis I ikke har noget imod det, vil jeg gå ud og tage et bad. Jeg skal hente hende om en halv time.”

 

Først da jeg holdt udenfor restauranten og ventede på Penny, tillod jeg mig selv at tænke over, hvad der var sket i dag efter træningen. Liam havde været nervøs og anspændt, fordi samtalen pludselig havde været tæt på at dreje sig over på Louisa, men jeg havde også på fornemmelsen, at han ikke var videre begejstret over, at jeg mængede mig med folk fra The Mob. Dog havde han ikke sagt noget til mig i modsætning til Louis. Louis havde trukket mig til side, da jeg var på vej i bad, og han havde ikke lagt skjul på, at han ikke brød sig om, at jeg datede en pige, jeg overhovedet ikke kendte. Om han var bange for, at Penny bare brugte mig på grund af bandets popularitet, vidste jeg ikke. Dog var jeg hundrede procent sikker på, at Penny aldrig ville udnytte mig for en plads i paparazziaernes søgelys. Hun var genert og betænksom og overhovedet ikke typen, der ville finde på sådan noget.

I det samme dukkede Penny op, og det hev mig ud af mine tanker. Jeg smilede til hende, da hun satte sig ind i bilen og spændte selen. ”Jeg går ud fra, du kan huske vejen,” sagde hun og smilede tilbage.

Jeg nikkede, og resten af vejen kørte vi i stilhed. Den var ikke akavet, men bare behagelig og afslappende.

Da vi kom hjem og Penny smækkede døren op, fik vi os begge en stor overraskelse. På gulvet midt i stuen var en stor yogamåtte bredt ud, og på den lå ingen anden end Kayla. Hun var kun iført en sports-bh og nogle stramme tights, så jeg havde frit udsyn til hendes veltrænede mave. Hun så ikke op, da vi kom ind, men jeg vidste, at hun var klar over vores tilstedeværelse. Godt nok havde hun musik i ørerne, men den måde hendes krop gav et lille spjæt, da døren ved et uheld ramte væggen, gjorde mig sikker i min sag.

Penny stod lidt med hænderne i siden og gloede på Kayla, men så tog hun sig sammen og gik ind i lejeligheden. Hun smed sin jakke og taske i gangen og bad mig lægge mine ting, hvor jeg havde lyst, ligesom i går. Jeg sled mit blik væk fra Kayla, der vred sine ben ud i en vanvittig stilling med ansigtet vendt den anden vej, og lagde forsigtigt min jakke og stillede mine sko.

”Harry.” Penny kom ud fra et værelse med en stak tøj i favnen. ”Har du noget i mod, at jeg tager et hurtigt bad? Du kan bare tænde fjernsynet.”

Jeg rystede hurtigt på hovedet, og med et smil smuttede Penny ud på badeværelset, hvor hun låste døren efter sig. Jeg så kort efter hende, men vendte så min opmærksomhed mod Kayla. Hun havde skiftet stilling, og nu vendte hendes ansigt mod mit. Jeg mødte hendes blik, men hun afbrød hurtigt kontakten og så den anden vej.

Jeg rullede let på skuldrene, for at få anspændtheden til at gå væk. At være alene med Kayla fik en mærkelig stemning til at hvile over rummet. Jeg rømmede mig.

”Hvad kaldes det der?”

Hun så ikke op, da hun svarede. ”Yoga, Harry.” Hendes prompte svar fik mig til at tro, at hun overhovedet ikke hørte musik, selvom hun havde begge ører stoppet til af headsettet.

Jeg lod mig dumpe ned i sofaen og vendte mig mod ryglænet, så jeg kunne se på Kayla, der lå på gulvet bag den. Hun skiftede igen stilling, så hendes hoved lå i en akavet stilling mod gulvet. Med kinden presset ned mod gulvet mumlede hun noget, jeg ikke forstod et ord af.

”Hvad?”

Hun sukkede og satte sig op i skrædderstilling. ”Det er da tydeligt,” gentog hun. Jeg så med store øjne til, da hun hev fødderne helt op på lårene og rejste sig op på knæene. Det så fuldstændigt forkert ud. Hun bemærkede mit blik og smilede for sig selv. ”Imponeret?”

Jeg blinkede og kørte en hånd igennem mit hår. ”Overhovedet ikke. Det kan jeg også.”

Nu fik hun et udfordrende blik i øjnene. ”Vis mig det,” kommanderede hun. ”Kom herned.”

Jeg rystede hurtigt på hovedet. ”Det går ikke,” undskyldte jeg mig. ”Mine bukser er for stramme.” Jeg rejste mig op og bøjede let ned i knæene, så hun kunne se min stramme, sorte bukser, der hurtigt strammedes om mine ben, så jeg ikke kunne komme længere.

Hun så på mig med let sammenknebne øjne. ”Det er ikke en undskyldning.”

Jeg satte mig ned på gulvet bag sofaen, så jeg sad med ryggen op af den og med front mod Kayla, der stadig sad i den – og jeg indrømmede det- imponerende stilling.

”Nå, men så er jeg ikke varm,” sagde jeg og lod mine øjne vandre op og ned ad hendes krop. Jeg vidste, at hun havde bemærket det, men jeg var ligeglad.

Hun tænkte sig om. ”Hvis jeg ikke vidste, at du ikke kan, havde jeg måske godtaget den undskyldning.” En enkelt dråbe sved trillede ned ad hendes pande, og hun tørrede den hurtigt væk, hvorefter hun lagde sig på ryggen og gik i bro. På hovedet så hun på mig og mødte mit blik.

Der var stille lidt. Jeg sank og foldede hænderne om mine knæ, mens jeg hørte Penny rumstere rundt ude på badeværelset. Om hun havde slukket vandet, vidste jeg dog ikke.

”Så … ” tøvede jeg, ”hvordan går det mellem dig og Robert?”

Kayla bevægede sig ikke, men jeg kunne se, hvordan hendes læber snerpede sig sammen, selvom jeg så det på hovedet. Det burde ikke overraske mig, at hun ikke brød sig om at tale om ham med mig.

Hun var stille i lang tid, og jeg troede ikke, hun ville svare, men så brød hun pludselig stilheden.

”Vi er ikke sammen længere.”

Mine øjenbryn nærmede sig hinanden, og jeg havde ligesom lidt svært ved at fatte det. ”Er I ikke?”

Hun rystede på hovedet, selvom det var en smule akavet. ”Han var en nar.”

Et ukontrolleret smil brød frem på mine læber. Af en eller anden grund føltes det forbandet godt at høre hende sige det. ”Det er det, jeg hele tiden har sagt. Han er en skide idiot.”

Det skulle jeg dog ikke have sagt.

Kayla knækkede sammen i armene og ramte gulvet med et bump. Hun var dog hurtigt oppe på knæene, og hun vendte sig mod mig med et vredt blik. ”Lad være med at tale sådan om ham,” hvæsede hun med hårde øjne. ”Han har ikke gjort dig noget.”

Jeg blinkede overrasket og rejste mig op. ”Nej,” sagde jeg, ”men han har gjort dig noget.”

Hun fnøs og lagde armene over kors. Hun mumlede noget, jeg opfangede som ”latterligt”, men jeg var ikke sikker. Hun vendte sig derefter med ryggen til mig og fandt endnu en ny position at lægge sig i.

Jeg så væk fra hende og lod i stedet mit blik flakke rundt i rummet. Lejeligheden mindede mig meget om Penny, og det var ikke svært at se, at hun boede der. Der var fyldt med nipsting i vindueskarmene, og alting havde næsten en farve. Der var bestemt ikke noget kedeligt at se på. Men netop på grund af de mange ting og farver, virkede det hele også lidt rodet. At lejeligheden var så lille, gjorde det hellere ikke bedre.

Jeg rejste mig op og begyndte langsomt at vandre rundt i stuen. Jeg mærkede Kaylas blik bore sig ind i min ryg, men jeg lod mig ikke mærke med det. Forsigtigt tog jeg nogle af Pennys små porcelæns figurer op og vendte dem lidt i hånden, før jeg satte dem på plads igen. Så bevægede jeg mig over til den dør, jeg vidste, førte ind til Pennys soveværelse. Jeg stak hurtigt hovedet ind, velvidende at det måske ikke var passende. Jeg fik et glemt af en dobbeltseng og et brunt skab. Derefter kastede jeg et diskret blik over på Kayla, før jeg åbnede døren ind til det andet værelse. Jeg havde gættet mig frem til, at det var der, Kayla sov.

Og ganske rigtigt lå der en tynd madras ved den ene væg. Det var et lille rum, og fordi der både var proppet en reol og et skrivebord derind, var det trangt med pladsen. Jeg trådte helt ind i værelset og lod døren glide let i bag mig. I reolen lå en masse tøj, jeg gik ud fra, var Kaylas. På skrivebordet lå en brugt T-shirt og på madrassen et sæt undertøj. Jeg hævede øjenbrynene, netop som døren gik op bag mig. Jeg sprang frem for ikke at blive ramt, og så Kayla dukke op.

Hendes blik dansede frem og tilbage mellem mig og den bh, der lå ovenpå dynen. ”Forhelvede, Harry. Står du og kigger i mit undertøj?” Hun lød en smule ophidset.

Jeg holdt udskyldigt hænderne op. ”Overhovedet ikke,” sagde jeg hurtigt. Jeg ville bare se, og så lå dit tøj og flød ud over det hele!”

”Det her er faktisk mit værelse, så jeg må godt rode. Du har til gengæld ikke fået tilladelse til at gå herind!” Hun satte hænderne i siderne og så irriteret på mig. ”Gå ud!”

Jeg kunne ikke forhindre et smil i at snige sig frem, som hun stod der og kastede omkring sig med sine arme. Men da jeg bare blev stående, blev det åbenbart nok for hende. Hun var hurtigt omme bag mig og med alle sine kræfter skubbede hun mig brutalt ud af værelset.

”Wow, slap af!” udbrød jeg, men Kayla skubbede bare videre, indtil jeg var flere meter fra værelset, hvor hun havde lukket døren.

”Jeg vil aldeles ikke slappe af. Jeg får Penny til at forbyde dig at komme her mere!” Hun stod tæt på mig, og jeg kunne mærke hendes lettere hektiske åndedræt på mit ansigt.

Jeg mødte hendes blik og blev et øjeblik overrasket over alvoren i hendes øjne. De ændrede sig dog, da Penny låste døren op og kom ud fra badeværelset. Jeg vendte mig hurtigt rundt og så hende stå med vådt hår og bare tæer. Hun så forvirret ud, da hun så os. ”Hvad sker der?” spurgte hun. ”I råber sådan.”

Kayla skulle til at udbryde noget, men tog det i sig.

”Ikke noget,” sukkede jeg så.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...