My Cinderella | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2013
  • Opdateret: 19 feb. 2014
  • Status: Færdig
The Mob blev for nylig det helt store youtube-fænomen i Storbritannien, men hvem er The Mob? Folk ville nok beskrive dem som en ekstrem dansegruppe, der bryder ind på museer og stopper trafikken for at udføre et af deres utrolige dansenumre bestående af massevis af dansere, men ingen ved, hvem der egentlig gemmer sig bag de slående kostumer. Kayla Webb er en del af The Mob, og som en af stifterne af gruppen, planlægger hun sammen med de andre et nyt angreb, men denne gang er det ikke bare i et tilfældigt angreb; denne gang går det ud over One Directions nye parfume lancering. Hvad sker der, når Kayla får til opgave at danse op af den charmerende Harry Styles, og Harry ikke kan holde fingrene fra hende? Hvad sker der, da det eneste hun efterlader er en ring og et kys på kinden, og Harry vil have mere? Harry Styles må ganske enkelt på jagt efter sin Askepot.

149Likes
104Kommentarer
11774Visninger
AA

17. Harry | Shouting


Hendes duft fyldte mine næsebor, og varmen strømmede fra hende, som hun lå der i mine arme. Jeg strøg forsigtigt min tommelfinger op og ned ad hendes arm, mens vi lå i sofaen og havde fjernsynet til at køre foran os. Jeg anede ikke, hvad vi så, men jeg havde da opfattet, at det var en form for romantisk komedie.

Hun trak vejret tungt, og jeg blev et øjeblik i tvivl om, om hun var ved at falde i søvn. Hun havde ikke sagt noget længe, og hun reagerede ikke på de scener i filmen, hvor det var meningen, at man skulle grine. Fordi jeg ikke fulgte med, grinede jeg heller ikke.

Jeg mærkede hende røre på sig.

”Penny?” spurgte jeg. ”Sover du?”

Hun rystede svagt på hovedet, vendte sig lidt, så hun kunne se på mig, og mødte mine øjne. Jeg smilede svagt til hende, og hun smilede tilbage med varme i øjnene. Jeg lod mit blik glide ned på hendes lyserøde læber. Hun bed sig let i underlæben, og jeg kunne let gætte mig til, hvad hun tænkte på, for jeg tænkte på det samme.

Vi havde ikke gjort det endnu. Kysset. Vi havde holdt i hånden et par gange, og nu lå vi sammen i sofaen og så film, helt viklet ind i hinanden. Det var det tætteste, vi havde været på hinanden før, og derfor var det ikke så mærkeligt, at Penny nervøst lod sit blik flakke frem og tilbage mellem mine øjne og min mund. Jeg smilede større, strammede mine arme let omkring hende og forsøgte at få hende til at slappe af.

”Harry,” sagde hun så og så langt om længe væk. Dog kun kort, så fangede hun igen mit blik. ”Kan vi ikke tage hjem til dig i morgen? Vi er altid her.”

Jeg så kort på hende og forsøgte at lade være med at vise hende min modvilje. ”Penny,” sagde jeg og forsøgte at lyde overtalende, ”det er meget bedre her. Der er ingen grund til at tage hjem til mig.”

Penny rykkede sig lidt i mine arme. ”Vi kan også bare gøre det en anden dag, hvis i morgen ikke passer?” foreslog hun og holdt fast i sin egen idé.

Jeg rystede hurtigt på hovedet, og hun åbnede munden for at protestere yderligere, men jeg stoppede hende. Det havde egentlig ikke været meningen, men det faldt mig bare naturligt ind at stoppe hende ved at presse mine læber mod hendes.

Hun var først helt paralyseret, og hun sad stiv som en saltbøsse i mine arme, men så blødte hun op og lod sine fingre glide om i min nakke, hvor de legede blidt med mit halvlange hår. Jeg lod fortsat mine læber mødes med hendes, da jeg trak hende lidt længere op på mit skød og strammede armene omkring hende. Hendes mund buede pludselig op ad, og jeg vidste, at hun smilte. Jeg grinede også og trak mig lidt væk for at kigge på hende. Hun så på mig med endnu mere varme i blikket, end hun havde haft før.

”Men, Harry -”

Jeg kyssede hende igen. Hun havde åbenbart stadigvæk ikke droppet idéen om, at vi skulle tage hjem til mig.

Modvilligt gav hun dog op og lod sig falde ind til mig, så jeg fuldstændigt havde kontrollen over hende. Det gjorde mig på en eller anden måde lidt glad at vide, at jeg havde den effekt på hende. Hun gav sig fuldstændigt hen til mig.

Men så gik døren op, og hurtigt fløj vi fra hinanden. Jeg spærrede øjnene op, da jeg så, hvem der stod i døråbningen. Jeg kunne jo have sagt mig selv, at det var Kayla, men alligevel blev jeg overrasket.

Penny sad ikke længere på mit skød, men jeg var sikker på, at Kayla havde set det hele. Dog udtrykte hendes ansigt langt fra det, jeg havde regnet med. Hun så faktisk skræmt ud. En rynke i panden fik hende til at se både forvirret og usikker ud, og da hendes øjne kort mødte mine, så jeg en snert af frygt.

Jeg rynkede brynene og rejste mig op fra sofaen, men Kayla ville ikke snakke, og i løbet af få sekunder havde hun smækket døren ind til hendes eget lille værelse i Pennys lejelighed.

Jeg lod mig dumpe ned i sofaen til Penny igen og så en smule bekymret over på hende. ”Hvad er der med hende for tiden?” spurgte jeg lavmælt, bange for at Kayla kunne høre det gennem døren.

Penny trak på skulderen og gengældte mit blik. Hendes udtrykte også en form for usikkerhed.

”Hun har været ret fraværende de sidste par dage,” svarede hun i samme lave toneleje. ”Jeg ved ikke, om der er noget, der trykker hende.” Jeg drejede hovedet og lod mit blik hvile på den dør, Kayla havde smækket efter sig. Jeg håbede ikke, det var noget alvorligt.

Da jeg igen vendte mig mod fjernsynet, gik det op for os begge, at filmen var slut. Penny brokkede sig en smule over, at hun nu var gået glip af den store finale, men gik så i gang med at finde en ny film. Hun pludrede løs om, at vi nu skulle se noget action, fordi hun godt kunne se, at den anden måske ikke lige havde været noget, jeg gad at følge med i. Jeg nikkede på de rigtige tidspunkter, men havde ellers mine tanker et andet sted. Jeg kunne ikke lade være med at spekulere over, hvad grunden til det skræmte blik i Kaylas øjne var. Det kunne umuligt være det, hun havde set mig og Penny have gang i. Eller kunne det?

I det samme blev jeg hevet ud af mine tanker, da Penny kastede sig tilbage i sofaen efter at have fundet en ny film, og døren til Kaylas værelse i samme sekund blev åbnet igen. Jeg fulgte Kayla med øjnene og blev en smule forundret, da jeg så hende tage jakken på i en vældig fart og derefter forsvinde ud af lejeligheden igen uden at sige et ord.

Penny så med åben mund efter hende, og jeg kunne heller ikke slide blikket væk fra den lukkede dør.

”Åh,” udbrød jeg hurtigt og rettede igen min opmærksomhed mod Penny, ”jeg havde fuldstændigt glemt, at jeg skal øve med drengene i morgen. Jeg tror desværre, jeg bliver nødt til at tage hjem, Penny.”

Penny så fortumlet på mig, men før hun kunne nå at stille nogle spørgsmål, kyssede jeg hende let i panden og strøg ud af døren uden at se mig tilbage.

 

Mit hjerte bankede hårdt og hurtigt i mit bryst, da jeg fra min plads i bilen så Kayla forsvinde ind i et lejlighedskompleks. Hun så sig hele tiden over skulderen og lukkede forsvarligt døren efter sig, da hun gik ind. Selvom jeg var sunket helt ned i sædet for ikke at blive set, var jeg stadig hunderæd for, at Kayla skulle se i min retning og måske genkende bilen. Men hun så ingenting.

Jeg ventede et par minutter for at være sikker på, at hun ikke bare hurtigt skulle aflevere noget og så ville komme tilbage igen og se mig stå udenfor døren. Det duede ikke. Jeg sad med en hånd under hagen, mens jeg betragtede den høje, hvide bygning, der faktisk var meget fornem, og som strakte sig langt højere end de omkringliggende komplekser i området.

Mens jeg ventede, kom den bitre smag i munden igen frem, fordi jeg havde løjet overfor Penny. Jeg sagde til mig selv, at det jo ikke havde været i nogen ond mening, men alligevel nagede skyldfølelsen i mig og fik mig til at tænke på, om jeg bare skulle køre hjem og lægge mig til at sove. Der var mørkt udenfor, så det skulle nok kunne lade sig gøre, selvom min søvnrytme langt fra passede.

Til sidst besluttede jeg, at der måtte være gået tid nok, og jeg steg ud af bilen og slog hurtigt hætten på min jakke op. Den skjulte lidt af mit ansigt, og skulle Kayla komme tilbage, havde jeg måske en lille chance for at slippe uset væk.

Det var med en let rystende hånd, at jeg førte min ene pegefinger op til navneskiltene ved siden af døren til lejlighedskomplekset. Der var minusgrader, og det, blandet med at jeg også var nervøs, fik min krop til at reagere endnu voldsommere, end den normalt ville have gjort.

Mine øjne løb hurtigt ned ad de mange navne i min søgen efter et bekendt et, men hele tiden mindede jeg også mig selv om, at chancen for at jeg ville finde noget brugbart, var meget lille. Jeg kendte ikke til Kaylas omgangskreds, og jeg vidste ikke, om der måske boede en narkohandler eller sådan noget, for jeg ikke kendte denne del af byen. Men alligevel så jeg dem alle igennem, og pludselig fandt jeg et velkendt navn. Et alt for velkendt navn.

Navneskiltet var ikke magen til alle de andre, og jeg gik ud fra, at det var fordi, det var nyt. Der var kun stukket en lille stump hvid papir ind under glasset, hvorpå der var skrevet to navne med sort sprittusch.

Robert Lawrence

Jeg kunne ikke holde et gisp inde. Det gjorde ondt at vide, at hun igen havde opsøgt ham. Havde hun ikke fortalt mig, at de ikke længere var sammen? Havde hun løjet overfor mig?

Jeg tog et par snublende skridt tilbage ned ad trappen og skyndte mig tilbage til den sorte bil, der holdt og ventede på mig. Da jeg havde kastet mig ind i sædet slyngede jeg et par bandeord ud, men trådte så speederen i bund, så bilen skød ud på vejen og blandede sig med alle de andre biler.

Først da jeg blev nødt til at stoppe i et lyskryds, løsnede jeg mit stramme greb om rattet og lagde hovedet tilbage mod nakkestøtten, hvorefter jeg sukkede højlydt og lukkede øjnene.

 

Penny lå og sov i mit skød. Hendes hoved hvilede på en pude, jeg havde liggende på mine lår. Den ene hånd lå under hendes hoved, og hun trak vejret tungt.

Sådan havde jeg siddet, lige siden jeg havde vendt bilen og var kørt direkte tilbage til Penny, som heldigvis havde lukket mig ind uden at tøve. Jeg havde fortalt hende, at jeg havde taget fejl af dagene, og selvom hun først havde virket lidt tvivlende, var jeg ret sikker på, at hun i sidste ende endte med at tro på mig.

Jeg følte mig ikke som et godt menneske, men fordi jeg ikke ville vække Penny, kunne jeg ikke tage hjem og smadre et eller andet for at få afløb for al min selvhad.

Klokken var efterhånden blevet mange, og allerede efter det første afsnit af en tv-serie, Penny havde været i gang med at se, faldt hun i søvn i mine arme. Jeg havde forsigtigt lagt hende i mit skød i stedet, og hvis jeg ville, kunne jeg også godt lægge hovedet tilbage og lade mig falde hen, men det gjorde jeg ikke. Adrenalinrester, skuffelse og vrede fyldte stadig i min krop, og jeg vidste, at jeg ikke ville kunne falde i søvn.

Der var helt stille og næsten mørkt i lejligheden, så det gav et lille spjæt i mig, da døren gik op med et lille klik, og Kaylas ansigt kom til syne. Jeg strakte halsen for at se hende, mens noget strammedes i min mave. Så så jeg hendes viltre hår, og pludselig vidste jeg alt for godt, hvad hende og Robert havde lavet. Det strammede ikke kun nu, nu stak det. En lille borende smerte i maven, der bundede i, at Kayla havde været sammen med Robert.

Jeg stirrede intenst på hende, mens hun tog sit overtøj af, og var glad for at Penny ikke var vågen og kunne mærke min urolige krop. Jeg kastede hurtigt et blik ned på hende og kunne konstatere, at hun sov tungt. Hun var ikke blevet vækket af Kayla og ville sandsynligvis ikke vågne før engang i morgen, når hun var udhvilet og frisk.

Jeg så igen op, og selvom Kayla hurtigt prøvede at dække det, så jeg gennem mørket et frisk sugemærke på hendes hals, lige under kæben. Jeg kneb øjnene sammen og mærkede en svag vrede brede sig i mig.

”Nå,” sagde jeg lavmælt for ikke at vække Penny, ”hvor har du så været henne hele aftnen?”

Kayla så vurderende på mig, som om hun overvejede, hvordan hun skulle svare. ”Tænker du på noget specielt, Harry? For jeg kan ikke rigtigt se, hvordan det skulle rage dig.”

”Du skred bare,” fortsatte jeg uden at overveje mine ord. ”Og du så egentlig ikke for glad ud.”

”Jeg var nede for at træne,” svarede hun hurtigt og begyndte så småt at få en irriteret klang i stemmen.

Jeg nikkede langsomt, men min stemme sagde tydeligt, at jeg ikke troede på det. ”Så du har fået dig en kæreste dernede?” sagde jeg spidst og nikkede mod sugemærket på hendes hals, som en let cowboyjakke nu dækkede.

Kayla så pludselig vred ud, og i et arrigt tag lukkede hun jakken endnu tættere sammen omkring sig. ”Hvorfor fanden tror du, at det rager dig, Harry? Bland dig udenom og lad mig komme ind på mit værelse. Du har det jo fint her med Penny!” Hendes stemme var steget i styrke, og Penny rørte lidt på sig i mit skød.

Jeg sænkede min stemme til en råbe-hvisken. ”Du sagde, du havde droppet Robert! Du løj overfor mig!”

Nu kneb Kayla øjnene sammen til smalle sprækker. ”Har du fulgt efter mig?”

Jeg smilede hånligt. ”Der kan du se,” sagde jeg. ”Du har lige indrømmet, at du ikke var nede og træne. Du var sammen med Robert!”

”Men du fulgte efter mig, dit svin! Det er ikke første gang! Det er fandeme for klamt, at du snuser rundt i alt, hvad jeg laver!”

Jeg tøvede.

Den sad. For hun havde faktisk ret. Det var ikke første gang.

Jeg trak vejret ind for at hvæse tilbage, da Penny pludselig mumlede noget og slog øjnene op. Jeg holdt inde og så hende sætte sig op, mens hun forsøgte at fatte, hvad der skete.

”Kayla,” mumlede hun og gabte højt, ”hvorfor gik du bare? Og hey,” - hun så mærkeligt på os begge - ”hvad laver I?”

Kayla åbnede og lukkede munden, men til sidst fandt ordene vej over hendes læber. ”Jeg var på vej i bad, Penny,” sagde hun monotont og fugtede læberne. ”Jeg var bare på vej i bad.”

 

_______________________________________________________________________________

Så er der kun fire kapitler tilbage. Tak, fordi I læser med! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...