My Cinderella | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2013
  • Opdateret: 19 feb. 2014
  • Status: Færdig
The Mob blev for nylig det helt store youtube-fænomen i Storbritannien, men hvem er The Mob? Folk ville nok beskrive dem som en ekstrem dansegruppe, der bryder ind på museer og stopper trafikken for at udføre et af deres utrolige dansenumre bestående af massevis af dansere, men ingen ved, hvem der egentlig gemmer sig bag de slående kostumer. Kayla Webb er en del af The Mob, og som en af stifterne af gruppen, planlægger hun sammen med de andre et nyt angreb, men denne gang er det ikke bare i et tilfældigt angreb; denne gang går det ud over One Directions nye parfume lancering. Hvad sker der, når Kayla får til opgave at danse op af den charmerende Harry Styles, og Harry ikke kan holde fingrene fra hende? Hvad sker der, da det eneste hun efterlader er en ring og et kys på kinden, og Harry vil have mere? Harry Styles må ganske enkelt på jagt efter sin Askepot.

149Likes
104Kommentarer
11779Visninger
AA

19. Harry | A true friend


Jeg vågnede op med en hovedpine i den ene side af hovedet, der truede med at sprede sig, hvis jeg ikke holdt mig i ro. Men jeg trodsede min hovedpine og drejede hovedet for at se på Penny, der lå og sov fredeligt på sin pude ved siden af mig. Hendes seng var stor, så hun lagde ikke mærke til noget, da jeg forsigtigt slog dynen til side og rejste mig op. Jeg strakte ryggen, der beklagede sig en smule, fordi Pennys madras var hårdere, end hvad jeg var vant til. Så trak jeg en t-shirt på og fandt de bukser frem, der lå pænt foldet på gulvet ved siden af sengen.

Vi havde ikke lavet noget i går. Penny var bare fuldstændigt slået ud efter det voldsomme skænderi i går, så da hun faldt i søvn i sofaen, havde jeg båret hende ind i seng og besluttet at overnatte hos hende for en sikkerhedsskyld. Jeg vidste ikke, hvordan hun ville reagere, men lige nu var jeg også lige glad. Det eneste jeg kunne tænke på, var, hvad Kayla var kommet til at afsløre i går.

Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle føle. Skuffelse, vrede, bedrageri? Dog var der én følelse, jeg var sikker på. Jeg var nemlig pokkers nervøs.

Koncerten var i morgen, og jeg kunne vælge at fortælle drengene det eller lade være, og jeg anede ikke, hvad der var klogest. Jeg havde dog på fornemmelsen, at jeg aldrig ville kunne tage mig sammen til at fortælle dem det hele. De ville også reagere voldsomt, det vidste jeg. Især Liam. Tanken om at jeg skulle stå og synge på scenen, velvidende om at der om få minutter ville vrimle hundredvis af dansere op på scenen, var ikke til at bære. Jeg ville bare stå der og se fortabt ud, mens jeg så dem ødelægge en del af vores karriere.

Men kunne jeg overhovedet gøre noget? Kunne jeg gøre noget for at stoppe dem? De spørgsmål blev ved med at gentage sig i mit hoved, da jeg slentrede ud i køkkenet og fandt et krus for derefter at varme noget vand til en kop kaffe. Jeg kom dog aldrig så langt, for da jeg havde sat vandet over, hørte jeg noget, der kun kunne være et snøft. Jeg så over i stuen og kunne ikke lade være med at gispe, da jeg så Kayla ligge ned hele ansigtet vædet ind i tårer og snottet rendende fra næsen. Hun så ikke på mig, men jeg vidste, at hun var klar over min tilstedeværelse.

”Kayla … ”Jeg tøvede og vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg gik lidt tættere på. ”Hvad sker der?” Jeg sørgede for at holde min stemme i et tilpas toneleje, så Penny ikke vågnede inde ved siden af.

Endelig så hun op og mødte mine øjne. Hendes var blodskudte og våde, mine var faste og forvirrede.

”Jeg kan ikke,” hulkede hun.

Jeg forsøgte at få hende til at slappe lidt af og ved at sætte mig ved hendes fødder, kunne jeg blidt lægge min hånd på hendes ankel. ”Jeg vil gerne høre det,” sagde jeg stille. ”Vil du ikke nok fortælle mig, hvorfor du græder?”

Hun bed sig i læben og så længe på mig. Så snøftede hun og prøvede at holde hulkende tilbage, mens hun talte. ”Robert,” mumlede hun. ”H-han ringede.”

Jeg så indgående på hende og ventede, til hun selv fortsatte.

”Han vil have mig til at flytte tilbage.” Hendes læbe dirrede, da de blanke øjne mødte mine. Hun blinkede, så en tåre trillede ned ad hendes kind.

”Men det gør du vel ikke?” Jeg kunne ikke skjule uroligheden i min stemme.

Hun så ned og rystede på hovedet. ”Jeg vil ikke, men han truer med at afsløre The M-mob.” Hele hendes krop rystede, da et hulk slap ud mellem hendes læber. ”Så jeg tog over til ham … ”

Mine øjne blev store, og jeg kunne ikke forhindre mig selv i at gribe fat om hendes overarm. ”Kayla?” sagde jeg uroligt, men også med et snert af vrede i stemmen, ”presser han dig til sex?”

Hun svarede ikke, men den kaskade af hulk mine ord udløste, var svar nok. Jeg handlede instinktivt og rykkede tættere på hende, så jeg kunne lægge en arm omkring hende og trække hende ind til mig. Hun gemte ansigtet væk ved min skulder og lod tårerne få frit løb.

Jeg løftede en hånd og strøg hende hen over ryggen med blide bevægelser. ”Jeg skal nok tale med ham,” hviskede jeg. ”Jeg skal nok tale med ham.”

 

Jeg mærkede Louis' skarpe blik i nakken, da jeg endnu engang lod mit blik hvile på den høje bygning ude på den anden side af bilruden. Jeg genkendte den fra den dag, jeg var fulgt efter Kayla, og jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg denne gang skulle helt ind i bygningen. Jeg ville konfrontere Robert, uanset om Louis kunne lide det eller ej.

”Hvad skal jeg sige til ham?” spurgte jeg stille.

”Det skal du ikke spørge mig om, Harry.” Louis' fod bevægede sig nervøst rundt i bunden af bilen. ”Det her er din idé. Stod det til mig, skulle du lade nogle andre tage hånd om sagen.”

”Siger du, at jeg ikke kan klare ham?” Jeg drejede hovedet og så på Louis.

”Jeg siger bare, at den mand nok er lidt større end dig. Han er jo et omvandrende muskelbundt, Harry!”

”Du er altid så pessimistisk, Louis!” udbrød jeg. ”Kan du ikke for en gangs skyld bare støtte mig i et eller andet?”

Han så ned. ”Hvis du fandt på noget fornuftigt, ville jeg måske. Det sidste stykke tid har du ikke lavet andet end at rende rundt efter piger, du overhovedet ikke kender, og det vil jeg ikke støtte dig i.”

”Det her er ikke en jagt efter en eller anden pige!”

”Nej, men du gør det her for hende, og det burde du ikke.”

Jeg sukkede og lagde hovedet tilbage mod sædet. ”Jeg er ligeglad, Louis. Jeg går derind alligevel.”

”Det ved jeg godt.” Louis kastede et uroligt blik på mig, men han sagde ikke mere. Til sidst tog jeg mig sammen og åbnede døren ud til kulden. Jeg mærkede Louis' blik på mig, som jeg gik over vejen tilbygningen, fandt den rigtige etage og det rigtige nummer. Da jeg forsvandt ind i opgangen, omsluttede en frisk blomsterduft mig, og det gav mig en sær berusende følelse. Jeg ville virkelig gerne tale med Robert nu!

Dog overvældede nervøsiteten mig, og mine håndflader blev svedige, da jeg stod foran den rigtige dør og netop havde banket tre hurtige gange med den ene kno. Der gik få sekunder, før døren blev åbnet, og Robert stod og prustede foran mig. Han havde små svedråber trillende ned ad panden, og på hænderne havde han viklet hvide bandager, som om han netop havde været i gang med at bokse.

Jeg trådte overrumplet et skridt tilbage og sank. ”Robert,” peb jeg og forsøgte at hæve stemmen og få den til at lyde tilpas hård, ”jeg ved, hvad du gør ved Kayla.”

Robert lagde armene over kors og slap døren. ”Jeg taler ikke til dig, Harry Styles. Du har god grund til at forsvinde fra min lejelighed lige nu, for ellers skal jeg love dig, at jeg ikke holder mine næver her tilbage.”

Jeg rystede på hovedet. ”Jeg går ikke, før du har forstået, at det er forkert af afpresse hende på den måde. Hun bryder fuldstændigt sammen.”

”Kayla vil gerne være sammen med mig,” sagde Robert fast. ”Hun ved det bare ikke selv. Forsvind, sagde jeg!”

Jeg blev standhaftigt stående og stirrede ham ind i øjnene. ”Nej.”

Robert trak vejret dybt og trådte frem, så døren til lejeligheden smækkede bag ham. ”Skal jeg selv hjælpe dig ud, Styles? Skal jeg skubbe dig ned ad trapperne, så du brækker nakken og aldrig kommer til at genere mig og Kayla længere?”

Jeg mærkede sveden bryde frem i håndfladerne ved de ord. Trapperne var ganske rigtigt farlige at blive skubbet ned ad. Man kunne være uheldig at slå sig selv ihjel på bare få meter af dem.

Jeg åbnede munden for at sige noget, men i det næste sekund trådte Robert endnu et skridt frem og greb ud efter mig. Jeg forsøgte at dukke mig, men han fik fat i min jakke og slyngede mig hen mod trappedybet. Jeg fik dog fat i gelænderet, og i en hurtig bevægelse kom jeg på benene igen. Skrækken bølgede igennem mig, for jeg vidste, at jeg ikke ville kunne hamle op med Robert, hvis jeg ikke satsede på andet en styrke.

I et hurtigt hop var jeg igen ude af hans rækkevidde, da han slog ud efter mit hoved. Da han væltede et par skridt fremover så jeg mit snit og slog ham i maven, så al luften blev slået ud af ham. Jeg smilede triumferende, men det gik hurtigt op for mig, at mit slag havde opildnet ham mere, end det havde såret ham.

Før jeg kunne nå at reagere, var han henne ved mig, og med et fast tag i min jakkekrave hamrede han mig tilbage mod væggen, så mit hoved dinglede bagover og sendte en bølge af smerte igennem kroppen på mig. Jeg gispede, da han hev mig tilbage og denne gang fik mig til at gå tilbage, så jeg mærkede trappens gelænder skære ind i ryggen på mig. Under mig var der intet andet end trapper, og hvis jeg faldt derned, ville jeg ikke komme levende derfra.

Robert brummede noget, og jeg rettede opmærksomheden mod ham.

”Nå, Styles, hvad vil du så gøre nu?” Hans ansigt glinsede af sved, og under armene havde han store mørke mærker, der tydeligt viste, at han havde lavet hårdt fysisk arbejde. Hans læber skiltes i et smil, så alle de pæne tænder kom til syne. ”Kayla vil ikke have noget imod, at jeg skaffer mig af med dig. Vi kunne jo sige, at det bare var et uheld, når de kommer og finder dig med nakken brækket nede for enden af trappen?”

Jeg sank, selvom det næsten var umuligt med Roberts hånd lige under struben. Med et ynkeligt spark med foden forsøgte jeg at komme fri, men Robert rørte sig ikke engang. I stedet smilede han endnu større.

”Er du klar, Styles? En … ” Han strammede sit greb om min jakke. ”To … ” Mine fødder løftede sig let fra jorden.

Ordet tre lå på hans læber, men i det samme sekund blev hans hoved slået voldsomt forover, så vi slog panderne sammen. Robert slap mig, så jeg faldt ned på knæ, og brølede, så det rungede i hele opgangen. Jeg kom hurtigt på benene og var lige ved at falde. Mit hoved dunkede, og trapperne og væggene svømmede rundt for mine øjne. Dog hævede jeg overrasket øjenbrynene, da jeg så, hvem der var min redningsmand.

”Louis!” udbrød jeg og tog mig til hovedet. ”Hvad fanden?”

Louis rystede sin hånd i smerte og fokuserede kun på Robert, der endnu ikke var kommet på benene. ”Lad os se at komme væk herfra, Harry.”

Jeg nikkede, men da jeg tog det første skridt ned ad trappen, var jeg allerede ved at snuble, og Louis skyndte sig at placere en hånd under min albue. Han støttede mig hele vejen ned og hjalp mig ind på passagersædet af bilen. Da han havde startet motoren og var mindst en kilometer væk fra Roberts lejelighed holdt han ind i rabatten og lænede hovedet tilbage med et suk.

”Er du okay?” spurgte han og så med bekymrede øjne på mig.

Jeg nikkede, selvom en forfærdelig smerte gennemborede mit hoved og fik mig til at knibe øjnene sammen. ”Jeg tror, et par Panodiler kan klare det.”

Louis så stadig urolig ud. ”Hvad fanden skete der lige, Harry?”

Jeg sukkede. ”Det udviklede sig, da han ikke ville makke ret. Han er generelt ret voldsom.”

”Hvad tænkte du overhovedet på, da du gik ind til ham i første omgang? Han er jo dobbelt så stor som dig!”

”Det ved jeg ikke, Louis. Jeg ville bare gerne have ham til at lade Kayla være i fred.”

Stilheden bredte sig i bilen, og efter et par minutter startede Louis igen bilen og fandt en rute, jeg vidste, førte hjem til mig selv. Med et lettet, men smertefuldt, suk lagde jeg mig tilbage i sædet og så ud af bilruden, hvor byen susede forbi os.

”Tak, Louis,” hviskede jeg hæst.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...