En (almindelig?) sommerdag

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jul. 2013
  • Opdateret: 6 jul. 2013
  • Status: Igang
”Det er her,” sagde Kasper og stoppede. Bubba stoppede også, og sammen stod de bare og kiggede ind på den tilgroede have og det lille tårn, der var på ”slottet”. Der var lys i tårnets vindue.
Bubba skævede til Kasper, og Kasper sendte Bubba et smil.
”Kom så!” sagde Kasper til Bubba med et lille smil.

En hyggelig uskyldig dag kan gå hen og blive en man aldrig glemmer!

2Likes
0Kommentarer
192Visninger
AA

1. En (almindelig?) sommerdag

Det var solskin og varmt. Solen bagte ned på byens tage. Ikke mange var inde, de fleste var nede ved stranden, altså lige dem som ikke havde en swimmingpool i baghaven  – og så var der lige Fr. Nielsen. Hun boede i et lille ’slot’. Det var lidt mærkeligt, at der lå et slot inde i en by, men de fleste indbyggere havde vænnet sig til det. Hun kom aldrig ud, men man kunne altid se hende stå og kigge ud på børnene, når de legede inde ved naboen. Hun så så flink og trist ud når hun stod der i vinduet, så man næsten fik ondt af hende. Men hvis bare der var én, der kom til at sparke en bold ind til hende eller kigge på hende, så fik de råbt alle de bandeord efter sig, man kunne forstille sig.

 

Solen fulgte hele tiden efter ham, og han begyndte at få udslæt på huden. Den tørre, varme vind piskede mod hans kinder. ’Hvor længe skal jeg vente her?’ tænkte han. ’Hvornår kommer han?’

Han gad ikke vente længere, så han begyndte at løbe.

”Nej! Kom nu her Bamse! Jeg gider ikke i dag!” råbte Bubba, allerede forpustet, men hunden løb bare videre. Hen ad stranden.

Bubbas fødder sank ned i sandet og gjorde det dermed sværere for ham at følge med sin hund.

Igen i dag ville Bubba bare træne Bamse til at svømme. ’Hvad er det dog for en hund, jeg har valgt mig’ tænkte Bubba ’tænk at vælge en vandskræk hund!’. Da Bubba havde løsnet snoren fra halsbåndet, havde Bamse ellers set så sød ud, som om han ville blive siddende. Men før Bubba havde tænkt tanken til ende, var Bamse væk. Og der løb han så. Forpustet efter en hurtig og legesyg hund.

Bubba kunne høre sin mor kalde. Han kunne ikke høre hvad hun sagde, men det var også lige meget. Han skulle bare fange den hund! Men ligesom ordene kom ud af moderens mund, stoppede Bamse. Bamse vendte om og løb tilbage til moderen. Bubba stoppede og så fortabt på Bamse. Han nåede kun lige at flytte sig, inden Bamse kom styrtende mod ham. Da han kom op at stå igen, traskede han tilbage mod sin mor. Hun stod og kløede Bamse i den lange pjuskede pels. Hun stod og grinede. Bubba var sikker på, at hun grinede af ham.

Da han kom hen til hende, sagde han surt ”Hvorfor gjorde du ikke bare det med det samme?!” ”Så ville du jo ikke have fået motion, vel?” svarede hun med et lille grin.

”Din mor har ret” brød Bubbas far ind og kyssede hans mor på kinden.

Hun vendte sig om og kyssede ham på munden, og der blev det for meget for Bubba. Han tog sin cykel og kørte hjem.  Uf, hvor han dog hadede, når de var sådan!

 

Da han kom til krydset lige før sit hus, besluttede han sig for at køre den modsatte vej. Han gad egentlig ikke at tage hjem. Han kørte ud til Kasper i stedet for. Han vidste Kasper var hjemme. Hvorfor skulle han ikke være det? Kaspers forældre var begge to advokater, og tjente rigtig mange penge på det, så de havde en swimmingpool i haven. Nej hvor ville Bubba dog gerne have en swimmingpool i haven, men det får han aldrig med de penge hans forældre tjener.  Bubbas mor arbejder i et supermarked som kassedame, og hans far er mekaniker. ’Når jeg bliver stor, ‘ tænkte Bubba, ’så vil jeg også være advokat og have en swimmingpool i haven!’

 

Bubba kom til Kaspers hus. Kaspers smarte racercykel stod ude foran huset, så han var hjemme. Bubba gik hen og bankede på havelågen. Han kunne høre en kvindestemme kalde blidt ”Kom ind”. Bubba åbnede lågen, han var vant til at komme her, Kasper var jo hans bedste ven.

Han kom ind og kunne se Kaspers mor og far, der sad under en parasol med hver en drink stående på bordet. Kasper selv lå i swimmingpoolen og slappede af. ”Bubba” udbrød Kasper, da han så hvem der kom ind i haven. ”Hej Bubba” smilede Kaspers far. Kaspers mor sad bare og smilede sødt til ham. ”Hej” sagde Bubba. Så vendte han sig mod Kasper. ”Kan du være sammen i dag?” spurgte Bubba. Kasper nikkede og hoppede op af swimmingpoolen.

”Kom, nu går vi ind og finder et bar badebukser til dig!” sagde han, da han kom hen til Bubba.

 

De gik ind i huset og op på Kaspers værelse. Det er enormt syntes Bubba, i hvert fald i forhold til sit eget. Kasper havde også en masse seje ting.

Kasper gik hen og rodede i en skuffe med en masse tøj og hev et par badebukser op.

”Du kan gå derud og skifte” sagde Kasper og pegede i retning af badeværelset.

Bubba gik derud.

 

Da Bubba kom ud fra badeværelset igen med badebukser på og sit andet tøj over armen, kunne han ikke finde Kasper.

Han gik rundt og kiggede i huset efter Kasper, og fandt ham efter noget tid i køkkenet, i gang med et eller andet Bubba ikke lige kunne se hvad var.

”Hvad laver du?” spurgte Bubba.

”Jeg laver bare en drink til os” sagde Kasper og vendte sig mod Bubba og rakte ham en flot blå drink med isterninger og sugerør.

”Tak! Orv, hvor er den altså flot!” udbrød Bubba.

”Kom, lad og gå ud i haven,” sagde Kasper, mens han hev Bubba med ud af køkkenet og ud af havedøren.

De gik begge hen, satte deres drink på kanten til swimmingpoolen, og hoppede i.

”Arh, du sprøjter” råbte Kasper, og de begge to grinede.

 

I lang tid svømmede de rundt, sprøjtede vand på hinanden og drak deres drinks.

 

Pludselig hev Kasper fat i Bubbas ene arm og hev ham med over i hjørnet.

”Hør, du kender godt fr. Nielsen, ikk?” Spurgte Kasper med et smørret grin.

”Jo,” svarede Bubba, usikker på hvorfor Kasper dog spurgte til hende på denne skønne dag.

Kasper sænkede stemmen da han sagde ”Kunne det ikke være sjovt at udspionere hende?” Han havde stadig det lille smørrede grin i ansigtet.

Bubba vidste ikke helt, hvad han skulle svare. Det kunne måske være meget sjovt, men alligevel.. Bubba havde altid været lidt at en bangebuks.

”Årh, kom nu!” Bedte Kasper ”det kunne være så skægt!”

Bubba lod sig overtale. ”Okay, men hvornår?” Spurgte Bubba.

”Hvad med i aften?!” spurgte Kasper, han lød som om han trængte til eventyr.

”I aften?” sagde Bubba, ”allerede?”

”Ja! Du tørre måske ikke?” Sagde Kasper drillende.

”Joooo,” svarede Bubba men trak lidt på det.

”Godt! Så siger vi i aften! Klokken 7 kommer jeg og henter dig!”

Bubba nikkede og håbede på, at Kasper ikke kunne se hvor nervøs han var.

 

Bubba og Kasper legede i swimmingpoolen og spillede fodbold på græsset, lige til klokken 5, hvor Bubba kom i tanke om, at han ikke havde sagt til sine forældre, hvor han var, og at han derfor burde skynde sig hjem.

Han skyndte sig op og skiftede til normalt tøj,  løb ud og sagde farvel til Kasper, og derefter ud til sin cykel.

”Det var hyggeligt” kunne han høre Kasper råbe omme fra haven.

”Ja det var!” Svarede Bubba ”Farvel”.

 

Da Bubba kom hjem og ind i huset, kunne han se sine forældre sidde inde i stuen. Han ville liste forsigtigt op på sit værelse uden de så ham, men det gjorde de.

Hans mor kom styrtende ud af køkkenet. I starten så det ud som om hun ville kramme ham, men udtrykket ændrede sig, og da hun nåede hen til ham, stoppede hun op og skældte ham ud.

Bubba forstod det egentlig også godt, han skulle have fortalt, at han tog hjem til Kasper, men han syntes alligevel at hun overreagerede.

 

”Du har hermed stuearrest!” Sagde Bubbas far, der lige var kommet ud i gangen til dem.

”Årh, det er så uretfærdigt!” råbte Bubba.

”Du skal være hjemme inden klokken 4 hver dag.” Sagde Bubbas mor.

Bubba gad ikke diskutere med dem, og stormede bare op på sit værelse.

’Hvor er de dog bare dumme!’ tænkte han ’Jeg sniger mig bare ud alligevel senere, når jeg skal ud med Kasper!’

Da Bubba kom op på sit værelse sparkede han en pude væk der lå på gulvet, han var bare så sur!

 

I lang tid lå Bubba bare dér på sengen og kiggede op i sit loft med selvlysende stjerner, selvom de ikke lyste da det stadig var lyst udenfor.

Det bankede på døren og Bubbas mor kom ind.

”Hvordan går det?” spurgte hun stille og satte sig på sengen.

Bubba svarede ikke.

”Er det okay?” blev hun ved, men Bubba ikke så meget som åbnede munden.

Hun sukkede, rejste sig op, stillede en skål med småkager på sengebordet og gik ud af værelset.

Bubba kunne høre døren smække og rejste sig op. Han gik hen og tænder for tv’et og sad og så tv og spiser småkager i lang tid, han kom ikke engang ned for at spise aftensmad klokken seks.

 

Pludselig fik Bubba et chok. Der var noget ude foran vinduet. Det var en mærkelig lyd. Han blev bange, men gik hen til vinduet for han kunne høre det kom derfra.

Bubba åndede lettet op. Det var bare Kasper der stod og kastede sten på vinduet.

 

”Ja ja, jeg kommer nu. Pas på mine forældre ikke hører dig! Jeg har fået stuearrest,” hviskede Bubba til Kasper.

”Stuearrest? For hvad?” hviskede Kasper igen.

”Jeg sagde ikke at jeg tog hjem til dig tidligere i dag,” hviskede Bubba mens han kravlede ud ad vinduet.

”Skynd dig nu!” Hviskede Kasper mens Bubba er ved at lukke vinduet halvt i.

 

De løb begge ud på gaden og skyndte sig væk fra Bubbas hus.

Det var ikke mørkt da det jo var sommer, så de kunne nemt se hinanden.

 

”Det er her,” sagde Kasper og stoppede. Bubba stoppede også, og sammen stod de bare og kiggede ind på den tilgroede have og det lille tårn, der var på ”slottet”. Der var lys i tårnets vindue.

Bubba skævede til Kasper, og Kasper sendte Bubba et smil.

”Kom så!” sagde Kasper til Bubba med et lille smil.

Kasper hev Bubba med ind i haven, og sammen løb de i skyggen at træerne, hen til slottets mure.

Kasper kiggede ind af alle vinduer, mens Bubba stod og kiggede sig nervøst over skulderen hele tiden.

”Der er slet ikke noget at se, skal vi ikke bare tage hjem?” Spurgte Bubba og man kunne høre hans stemme rystede.

”Nej ikke endnu, vær ikke sådan en tøsedreng!” Sagde Kasper og kiggede videre.

 

Pludselig var der noget, der bevægede sig oppe på toppen af tårnet. Bubba kunne ikke rigtigt se, hvad det var.

Han prikkede til Kasper og Kasper kiggede derop. Han gjorde sine øjne smalle, men det så heller ikke ud som om han kunne se, hvad det var.

”Hvad er det?” Spurgte Kasper.

”Jeg ved det ikke, men skal vi ikke bare se at smutte hjem?” Spurgte Bubba og håbede inderligt på de bare kunne løbe hjem.

”Nej!” sagde Kasper med det samme, ”vi kan da ikke bare tage hjem nu!”

”Shhhhhh!” tyssede Bubba på Kasper, ”hvad det end er der er deroppe, har det hørt os og er på vej ned nu!”

 

Bubba og Kasper satte i løb, men stoppede da de hørte en masse grene knække.

Det var det der oppe på tårnet, der var faldet ned.

”Vi må gå hen og se, hvad det er og måske hjælpe,” hviskede Kasper.

Bubba trak på skuldrene, men sagde ikke noget for han vidste godt, at Kasper ville tvinge ham med uanset hvad.

De listede begge stille hen til en busk under tårnet og kiggede. Der kom et gisp fra dem begge, da de så hvem det var.

”Det er jo fr. Nielsen!” Hviskede Kasper.

Bubba kunne ikke sige noget og nøjedes med at nikke.

Fr. Nielsen var bevidstløs og hverken Bubba eller Kasper vidste, hvad de skulle gøre. Kasper fandt hurtigt sin mobil frem og ringede til sine forældre.

Heldigvis boede Kasper ikke langt derfra, så Bubba og Kasper skulle ikke vente længe før de kunne høre bilen parkere ude ved vejen.

Kaspers far kom løbende hen til dem og råbte til Kaspers mor at hun skulle ringe efter en ambulance.

Det hele gik så hurtigt. Bubba og Kasper blev bedt om at gå væk, men de insisterede på at komme med til hospitalet, så det kom de.

 

På hospitalet sad de og ventede i lang tid. De så en masse sygeplejesker og læger der kom og gik.

Efter langt ventetid kom der en sygeplejerske ud til dem og sagde, at de godt måtte gå derind.

 

Bubba og Kasper gik derind og så fr. Nielsen ligge i en hospitalsseng.

”Jeg hører det var jer der fandt mig,” sagde fr. Nielsen med en mild og hæs stemme. ’Siden hvornår er fr. Nielsen blevet så sød?’ tænkte Bubba.

”Ja, det var det,” svarede Kasper forsigtig.

”Hør, hvad lavede du oppe på taget?” Spurgte Bubba.

”Det var fordi min mand er død og så føler jeg at jeg er tættere på ham deroppe.” Svarede fr. Nielsen.

”Det gør mig ondt,” svarede Kasper og Bubba nikkede for at understrege det.

”Nej, nej, det er okay,” sagde fr. Nielsen.

Døren bag dem blev åbnet. Det var en sygeplejerske der kom ind.

”Så er det ud drenge,” sagde hun ”lad i nu fr. Nielsen hvile sig lidt”.

Kasper og Bubba gik langsomt ud og kiggede tilbage på fr. Nielsen som lå og smilede til dem.

 

’Jeg glæder mig ikke til, at jeg skal hjem og forklare hvad jeg har lavet her i nat’ tænkte Bubba.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...