Du kan ikke gemme dig


1Likes
2Kommentarer
180Visninger

1. Theta

Der var engang en lille dreng, som hed Christian. Han boede i en storby. Han gik i en børnehave, hvor han hver dag legede med de andre børn. En dag fik børnene lyst til at lege cowboys og indianere.

Der var dog et problem: ingen havde lyst til at være indianere.

"Mie, vil du ikke være indianer?", spurgte Christian. Men Mie ville hellere være cowboy. "Nå okay," svarede Christian, "hvad så med dig, Mikkel?" 

"Nej jeg gider ikke" svarede Mikkel.

Christian spurgte alle de andre børn om de ville være indianere, men ingen af dem havde lyst, ligegyldigt hvor meget han tiggede og plagede dem.

De stod i lang tid og vidste ikke hvad de skulle gøre indtil et barn sagde til Christian: "Du har spurgt os alle sammen om vi ville lege indianere, men hvad med dig selv, vil du ikke nok gøre det?"

Men Christian ville altså helst ikke. 

Der gik et stykke tid, hvor der ikke skete noget. Ingen vidste hvad de skulle gøre. Så sagde Brian, den største dreng: "Christian, hvis du ikke vil være indianer, så slår jeg dig!"

Christian så ingen anden udvej end at være indianer.

Så var det afgjort. Der var 7 cowboys og 1 indianer, som var Christian. 

Christian tænkte, at han nok ikke ville overleve så længe som indianer mod så mange cowboys, men det gik faktisk meget godt. De susede rundt og Christian gemte sig i huler og legehuse og klatrede i træer og klatrestativer. En gang i mellem fik holdet af cowboys selvfølgelig ram på Christian, men så startede de jo bare forfra igen.

Det var så skægt. Det var første gang Christian var indianer. Han plejede at være cowboy. Han følte sig mere levende end nogensinde før. Han følte sig fri. Han følte at han kunne gøre lige hvad han havde lyst til, han var ikke bundet af nogen eller noget.

De fortsatte med at lege i timevis med Christian som indianer. De grinte og hyggede sig.

På et tidspunkt kom der en pædagog ud og så til dem. Hun spurgte: "Hvad laver i?"

"Vi leger cowboydere og indianere" svarede Mia.

Pædagogen fik et arrigt ansigtsudtryk. "Nå I leger cowboydere og indianere, hva'? Hvem er I? Cowboydere eller indianere?", spurgte hun hidsigt.

"Vi er bare cowboydere" svarede Mia.

- "Hvem er Indianere?"

- "Det er Christian."

"Christiaaan", kaldte den sure pædagog.

Christian krøb frem fra sit skjul af et buskads. Han gik langsomt og forsigtigt hen til pædagogen.

Pædagogen slog Christian hårdt på kinden. Og så på den anden, denne gang endnu hårdere. Han fik et sidste og hårdere slag på den første kind.

Christian var grædefærdig. Og han var flov. "Jeg vil have min moar!" sagde han.

"Sådan går det for indianere, Christian" sagde pædagogen. 

"Hvorfor det?" spurgte Christian grådkvalt.

"Det ved jeg ikke, men kom lad os ringe til din mor og få dig hjem" svarede pædagogen.

 

Christian sad sammen med pædagogen i entréen til børnehaven. De sagde ikke et ord til hinanden, indtil hans mor kom.

Mor trådte ind ad døren. Hun så straks Christians kinder, som var så røde som en tomat.

"Åh nej, hvad er der dog sket?!" spurgte hun. 

Pædagogen tøvede lidt, inden hun sagde: "Knægten har leget indianer."

"Af hvad har du?!" spurgte mor Christian i et hårdt tonefald.

Christians mor gav Christian en hård lussing. Det havde han fortjent.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...