Be Strong | Justin Bieber | Oneshot

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jul. 2013
  • Opdateret: 6 jul. 2013
  • Status: Igang
Hvordan ville du have det, hvis din mor drak sig fuld hver dag og enligt bare var ligeglad med dig ? Jo sådan er Annas mor. Anna har det rigtig svært med det hele og er tæt på at give alt op. Heldigvis er Annas bedste - og eneste - ven der altid for hende. Justin Bieber. Vil han mon kunne redde Anna og hendes mors forhold ?

4Likes
0Kommentarer
563Visninger

2. Be strong

Anna's synsvinkel

Jeg havde været ovre ved min far i weekenden og var nu ovre hos min mor. Jeg stod foran vores lille, men hyggelige, gule hus. Jeg lod min hånd glide ned i min lomme efter mine nøgle. Jeg satte den i nøglehullet og drejede forsigtigt nøglen. Et svagt klik lød fra døren. Jeg åbnede stille døren og kom ind i entreen. ,,Anna!” blev der råbt. Det var min mor, Marie.

Jeg tog mine halvslidte Converse af og gik ind imod køkkenet. Et syn af væltede pander og gryder mødte mig og midt i det hele lå min mor. Jeg lod et svagt gisp forlade mine læber og kiggede forskrækket ned på min mor. ,,Hjælp mig” fnes hun. Jeg gik helt hen til hende og rakte hende min hånd, så hun bedre kunne komme op. Hun tog fat min hånd og fik rejst sig op. Hun stod lidt og svingede fra side til side, det var tydeligt at se, at hun var en del beruset. ,,Hvad har du lavet mor?” spurgte jeg og kiggede meget skræmt på hende. Hun trak på skulderen og sagde: ,,Ikke noget skattepige!” Hun fnes, klappede mig på kinden og gik svajende ind i stuen. Jeg tog min hånd op til kinden hvor, hun havde klappet mig. Det gjorde en smule ondt, men jeg var sikker på, at det ikke var hendes mening, at det skulle gøre ondt.

Jeg var en smule chokeret over, at finde min mor på køkkengulvet så beruset, det havde hun aldrig været foran mig før. Forresten var min far og mor lige blevet skilt. Min far var hurtig kommet videre, men min mor havde det meget svært. Jeg vandrede op imod mit værelse med tunge skridt og smed mig på sengen. ,,Hvorfor!?” hviskede jeg lavt. Mine øjne blev fyldt med tårer. Jeg lukkede dem forsigtigt og græd mig selv stille i søvn

 

Jeg var nu fyldt 17 og det var et år siden episoden i køkkenet var sket. Jeg havde fortalt om det til min bedste – og eneste – ven Justin. Justin Bieber. Det kunne til tider godt være hårdt, at være hans bedsteveninde, da han jo var kendt. Men det var det hele værd. Vi var der altid for hinanden og kunne grine over de mest latterlige ting.

Min mor var blevet ved med at drikke og var nu beruset næsten hver dag. Hun var stærkt afhængig af alkohol. Det var efterhånden blevet normalt, at se min mor i den tilstand, men det var bestemt ikke rart. Jeg var meget bekymret for hende.

Hendes dårlige helbred gik ud over mit humør. Jeg var sur og ked af det næsten hele tiden. Den eneste som kunne få mig på andre tanker var Justin.

Jeg havde sovet hos ham i weekenden og nu sad vi i hans stue og snakkede.

,,Kan du ikke få hende til lægen, så kan de forklare hvor slemt det er, at hun drikker hele tiden?” spurgte Justin og kiggede på mig med et bekymret blik i øjnene. Jeg trak på skuldrene og kiggede ned på mine hænder. ,,Kom nu Anna” sagde han og tog fat om min kæbe, så jeg var tvunget til at se på ham. Mit blik flakkede rundt, da jeg prøvede, at undgå og se ham i øjnene. ,,Du kan godt” hviskede ham og trak mig ind til et venskabeligt kram. ,,Jamen hun vil jo alligevel aldrig lytte til mig!” beklagede jeg mig og så opgivende på ham. ,,Aldrig sig aldrig” sagde han og sendte mig et stort smil. ,,Hvorfor har du altid ret Justin?” spurgte jeg ham og lavede ”sad face” Han grinte kort af mig inden, jeg rejste mig op fra den sorte læder sofa og gik ud mod entreen.

Mine Converse stod smidt ved den lille kommode. Justin iagttog mig nøje, da jeg tog mine sko på. ,,Du stirrer” konstaterede jeg . Han trak på skuldrene. ,,Få nu din mor til lægen. Lov mig det!” sagde han alvorligt til mig. ,,Mmm..” mumlede jeg. Jeg ville gerne have hende til lægen, men jeg var bange for, hvordan hun reagerede når jeg sagde det til hende. Hun har altid ville klare tingene selv. ,,Anna” sagde Justin alvorligt. ,,Jaja” mumlede jeg, ,,vi ses” Han gik over til mig og trak mig ind til et kram. Han var min bedste ven og havde altid været det, ,,få det nu sagt til hende” sagde han imod min skulder. Jeg nikkede kort og gik ud af døren.

Jeg traskede ud på gaden og gik med tunge skridt på det asfalterede fortov. Der var ikke så mange ude den eftermiddag, kun nogle få mennesker. Der var et kærestepar, der gik hånd i hånd. En ældre dame, som gik bøjet over sin rollator og så en gruppe piger på min alder. Jeg fugtede kort mine læber og følte en trang til kaffe, så derfor besluttede jeg mig for, at gå ind i den nærmeste 7 Eleven for, at købe noget kaffe.

 

*

 

,,En latte tak” sagde jeg høfligt til kassedamen.

Hun nikkede kort og vendte sig derefter om for, at lave min latte. Jeg kiggede rundt i butikken og fik pludselig øje på noget, som fangede min opmærksomhed. Et blad, som var lige foran mig. Et sladderblad med overskriften: Justin Biebers bedstevenindes mor har vist kigget lidt for dybt i glassene. Igen! En kold vind gik igennem mig og jeg tog arrigt fat i bladet. ,,Og det her med” mumlede jeg til damen, som kiggede skræmt på mig. Nok over min opførsel, da jeg tog fat i bladet. ,,Det bliver 8 dollars” sagde hun venligt. Jeg lod min hånd glide ned i min lomme og fiskede nogle penge op. Jeg gav hende den krøllede seddel, tog min kaffe og bladet, og gik hjem af. Min mor havde noget at forklare.

Jeg var næsten hjemme, da de piger, som jeg havde set tidligere, stoppede mig. ,,Du er Justin Biebers bedsteveninde ikke, Anna Diamond?” spurgte en sorthåret pige med store solbriller på, som kiggede snobbet på mig. ,,Øh.. jo” sagde jeg stille og kiggede på dem. ,,Ej ad Mia, lad hende være. Det er hendes mor der drikker sig fuld hele tiden, har du ikke læst det nye Starstruck ? Ad fy for helvede!” sagde en af de andre piger til den sorthårede pige. Den sorthårede pige så på mig med et ad-blik. De havde ramt mit ømme punkt.

Jeg fik tårer i øjnene og kunne mærke en tårer glide langsomt ned af min kind. ,,Ej nu tuder hun også!” sagde en rødhåret hånligt til de andre, ,,tænk at Justin gider, at bruge tid på dig. Til helvede med dig!” De kiggede alle sammen hånligt på mig. Jeg gik hurtig videre med tårerne strømmende ned af mine kinder.

 

*

 

,,Mor!!” råbte jeg igennem hele huset. ,,Ja?” lød det inde fra stuen. Jeg gik derind og fik hurtigt øje på min mor, som sad i sofaen og havde rettet sit blik imod hendes Ipad. På stuebordet ved siden af hende stod en flaske vodka, som til mit held kun var drukket lidt af. Da jeg kom tættere på hende opdagede hun mig og kiggede irriteret på mig. Heldigvis var hun ikke alt for fuld til, at jeg ikke kunne tale hende til fornuft. Jeg smed arrigt bladet på bordet, så hun kunne se det. Hun tog bladet op og kiggede kort på det. ,,Uhaaa.. Det var jo ikke så godt!” sagde hun med en meget fimset stemme. ,,Mor, jeg mener det!” sagde jeg hårdt og kunne mærke, mine øjne løbe i vand, ,,Du har brug for hjælp. Du ødelægger dig selv! Og også mig” det sidste sagde jeg meget lavt, men jeg tror godt, at hun hørte mig. Hun kiggede forbavset på mig og åbnede munden for, at sige noget, men lukkede den igen. Jeg lod en tårer passere min kind og hviskede stille: ,,Jeg savner den gamle glade mor” Et øjeblik troede jeg, at jeg havde talt hende til fornuft, men lige pludselig udbrød hun: ,, Jamen skatter, jeg er jo glad og klar til at feste!” Hun tog vodka flasken op i hånden og tog en ordentlig mundfuld. Jeg væmmedes ved synet og kiggede ned i gulvet. ,,Årh.. Jeg hader dig!” råbte jeg og stormede ind på mit værelse. Jeg smed mig på min seng og brød grædende sammen. Efter at have ligget lidt og grædt gik jeg ind på badeværelset for, at få vasket mit ansigt, da man tydeligt kunne se, at jeg havde grædt. Jeg åbnede hanen og tog noget vand på hænderne for så, at vaske mit hoved. Jeg tørrede det af med et håndklæde og fik pludselig øje på noget. Et barberblad. Arrigt tog jeg det, satte det imod min hud. Jeg tog en dyb indånding og pressede det ned i min hud. Jeg smed det fra mig, satte mig ned på gulvet og tog hænderne op foran mit ansigt og kunne ikke stoppe med at græde.

 

,,Justiin!” hvinede jeg, da han kildede mig. Og jeg var altså meget kilden! Han grinte bare af mig og satte sig på min mave og begyndte, at kilde mig under hagen. ,,Arhh” skreg jeg og kunne ikke lade være med at grine. I det øjeblik tænkte jeg – heldigvis – ikke over det fra i går med barberbladet. Jeg havde et stort sår på mit håndled, men havde så vidt muligt prøvet, at skjule det ved, at tage en langærmet bluse på.

,,Anna” spurgte Justin pludselig meget alvorligt. Jeg blev revet væk fra mine tanker og så på ham. ,,Hvad er det?” spurgte han og tog fat i min arm. Jeg kiggede forskrækket på ham og så ned på min arm. Jeg trak hurtigt ærmet ned igen og prøvede, at lyve mig fra det: ,,Jeg faldt bare” Mit blik flakkede rundt i lokalet. Jeg hadede, at lyve over for Justin.

,,Passer ikke” sagde han koldt, ,,hvad er det?!” sagde han så med et lidt hårdere tonefald. Han kendte mig for godt til, at jeg kunne lyve, men jeg blev alligevel lidt forskrækket over den måde, han talte til mig på. Det havde han aldrig gjort før. ,,Det ik' noget” mumlede jeg og skubbede ham væk fra mig. Jeg tog mine ben op til brystet og lagde armene omkring dem. ,,Anna for fanden” mumlede Justin og gik hen til mig.

Mine øjne blev fyldt med vand og en tårer gled over min kind.

Jeg vendte hurtigt hovedet væk fra ham, da jeg ikke brød mig om, at han kunne se mig græde. ,,Anna” sagde han blidt, ,,Jeg vil jo bare..” Han holdte en lille pause, men udbryd så vredt: ,,Har du skåret i dig selv” Han lød meget skuffet, såret og vred. Endnu en tårer passerede min kind og jeg nikkede forsigtigt på hovedet. Jeg kunne høre ham sukke. Jeg vendte mit hoved om imod han og begyndte stille: ,,Jeg aner bare ikke hvad, jeg skal stille op” Jeg tørrede forsigtigt en tårer væk med bagsiden af min hånd. Justin lagde forsigtigt armene omkring mig og aede blidt min skulder. ,,Jeg skal nok hjælpe dig” mumlede han stille imod min skulder.

 

Justin havde sørget for, at holde min mor ædru hele dagen, så vi kunne snakke med hende om hendes dårlige forbrug. Det var meget lang tid siden, at jeg havde set hende sådan.

Lige nu sad hende og Justin ved køkkenbordet og snakkede om et eller andet. Jeg kunne ikke høre hvad, da jeg fik besked på at blive inde i stuen og døren var lukket ud til køkkenet. Jeg kunne kun høre min mor hulke lidt, men over hvad, var jeg ikke klar over.

,,Anna!” råbte Justin. Jeg gik ud fra, at det var fordi, at jeg skulle komme ud i køkkenet. Stille rejste jeg mig fra sofaen, rettede hurtigt på min bluse og gik ud i køkkenet. Jeg følte mig lidt utilpas, da jeg så min mor sidde og græde. Justin sad overfor hende og gav hende papir til, at tørrer øjnene i.

,,Sæt dig her” kommanderede Justin og pegede på stolen for bordenden. Jeg gjorde, som jeg fik besked på og satte mig på stolen. ,,Jeg har fortalt din mor om, at du skar i dig selv” begyndte han. Inden jeg nåede at protestere, fortsatte han med at tale: ,,Og nu syntes jeg, at du skal fortælle hende hvad du føler” Han kiggede alvorligt på mig, men sendte mig så et lille diskret smil. Jeg nikkede på hovedet og rettede opmærksomheden imod min mor. ,,Altså” begyndte jeg, ,,Jeg syntes bestemt ikke, at det er rart, at se dig så fuld hele tiden. Du ødelægger dig selv, men også mig. Jeg er sur og ked af det næsten hele tiden. Ikke mindst negativ” Jeg lod nogle tårer glide langsomt ned af mine kinder inden, jeg fortsatte: ,,Der er mange som sender mig væmmelige blikke og ikke mindst giver mig grimme kommentarer. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal stille op” Imens jeg havde siddet og fortalt havde Justin lagt en beskyttende arm omkring mig. Jeg var glad for, at han var min bedste ven! ,,Undskyld skat. Det har bare været så svært det hele” hulkede min mor, ,,Og heller ikke jeg har vidst hvad, jeg skulle stille op og så så jeg alkohol som den nemmeste løsning” Hun brød grædende sammen. Det var virkelig ubehageligt, at se hende sådan. ,,Nu ved i hvordan hinanden har det og hvad så med at du Anna aldrig skader dig selv igen og at du, Marie ikke drikker mere” forslog Justin og kiggede håbefuldt på os begge. Min mor nikkede og jeg nikkede mig hurtigt enig.

,,Jeg elsker dig Anna” sagde min mor og kiggede kærligt på mig. Jeg gik over til hende og trak hende ind til et kram. ,,Jeg elsker også dig mor” mumlede jeg. Det var hans skyld, at vi havde fået snakket. Hvad skulle jeg dog gøre uden hans støtte og hjælp.

 

Det var nu en måned siden, at vi havde fået tingene sådan nogen lunde på plads. Vi var stadig i gang med, at genopbygge vores gode forhold, men det gik rigtig godt. Jeg skar ikke i mig selv og min mor drak ikke alkohol. Jeg kunne se på hende, at det tog hårdt på hende. Men hun gjorde det ikke fordi, at hun elskede mig. Pressen havde fundet ud af, at hun ikke drak mere. Så nu fik jeg flest gode kommentarer - kun få dårlige - men dem ignorerede jeg. Flere havde sagt, at jeg skulle være rigtig stolt af hende, da det var svært, at komme ud af et alkoholmisbrug. Jeg kunne heller ikke være mere stolt af hende end jeg var.

Justin og jeg var stadig de bedste venner. Men lige for tiden så vi ikke så meget til hinanden, da han var taget på turne. Men snart kom han til byen, så skulle vi bare hænge ud og have det sjovt sammen.

Min mor og jeg var taget på restaurant sammen med nogle af hendes venner.

,,Hvad med dig frøken?” spurgte tjeneren mig og stod klar til at skrive ned. ,,En citronvand og spaghetti carbonara tak” sagde jeg og sendte hende et lille smil. Jeg lukkede menukortet sammen og gav det høfligt til tjeneren. ,,Tak” sagde hun og nikkede taknemmelig på hovedet. ,,Og dig” spurgte hun og rettede opmærksomheden mod min mor.

,,En cola og en kalvebøf” sagde hun og lukkede menukortet sammen. Tjeneren tog imod alle vores menukort og gik væk. ,,Går det så godt med dig, Anna?” spurgte en af min mors veninder og kiggede afventende på mig.

,,Jo tak, det går helt fint” svarede jeg og sendte hende et lille smil. Jeg kunne godt lide min mors venner. De var flinke og nemme at snakke med. Jeg kunne mærke min mobil vibrerede i min lomme, hvilket betød, at jeg havde fået en sms. Jeg tog min mobil op af lommen. På skærmen poppede en besked op fra Justin: Går det godt? Glæder mig til, at se dig igen. Her på turnen går det godt. Jeg har lige vundet over Ryan i basket :) Xo Justin. Jeg kunne ikke lade være med, at smile over beskeden og skyndte mig hurtigt, at svare: Jo tak det går fint. Min mor har ikke drukket siden den dag i køkkenet :) Glæder mig også til, at vi ses. See you Biebs! Jeg lagde mobilen tilbage i min lomme og sad nu bare og ventede på maden.

 

*

 

,,Vil I med videre i byen?” spurgte min mors veninde Laila os. ,,Nej tak” sagde jeg hurtigt og kiggede over på min mor. Jeg kunne se, at hun havde svært ved, at takke nej, da der normalt var en del alkohol med i deres byture. ,,Nej” endte hun med at sige. Hun sendte de andre et lille forlegent smil. ,,Vi ses. God bytur!” sluttede hun af og begyndte, at gå hjemad. Jeg gik med hurtige skridt hen til hende. ,,Hvor er jeg stolt af dig mor!” sagde jeg og sendte hende et smil. ,,Og jeg er stolt af dig” gengældte hun. Resten af turen foregik i stilhed. Men ikke pinlig tavshed, derimod en god en. Der gik vi ud i mørket, bare mig og min mor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...