Hjertet i risten - oneshot

Hjertet i risten er mit bidrag til The bling ring

4Likes
2Kommentarer
233Visninger
AA

1. Hjertet i risten

Den sædvanlige, slidte notesbog bliver taget ned fra hylden på Emelys værelse, og Emely åbner den og holder den op foran sig. Hun begynder målrettet at læse aftenens rollefordeling op, som vi aftalte sidste gang vi var sammen hos Sam.

"Jeg skaber kontakter og smigrer mig frem til nogle castings. Hvis jeg er heldig, er der måske også nogle til jer. Sam, du går ved min side og spotter filminstruktørere"

Hun tager et sug af sin cigaret og fortsætter.

"Jennie og Marsha, i går i seng med dørmanden, så Sam og mig kan komme ind og ikke bliver smidt ud"

Emily sender os et kontrollerende blik og vi nikker begge to, velvidende om hvad det er vi har sagt ja til. 

Allerede dengang, for et par timer siden hos Emily, kunne jeg mærke hvordan panikken skyllede ind over mig og fik mine håndflader til at føltes klamme og svedige. 

Nu er mine fingrer kolde og hele min hånd ryster af nervøsitet. Marsha sidder på knæ ligesom mig, halvt lænet ind over den udenlandske dørmand som tydeligvis har fået lidt for meget at drikke. Hans øjne er fuldstændig tågede og som han ligger dér, og forsøger at ramme Marshas læber ser han helt latterligt hjælpeløs ud. Slet ikke som han så ud da vi ankom til natklubben. Det må være på grund af Marshas lange tynde fingre og optegnede læber at han er blevet forvandlet til sådan en følelsesløs grøntsag.

Marsha puffer til mig, og jeg fanger modvilligt hendes øjne. Jeg har ikke lyst til at være den første. Faktisk har jeg slet ikke lyst til gøre det, men jeg ved at det er en nødvendighed. De andre piger har gjort det for mig før, og nu er det min tur.
Jeg vender blikket ned i den mørke asfalt og studerer de bittesmå sten indtil jeg kan høre at Marsha sukker og giver op. Endnu en gang læner hun sig ind over dørmanden, mens den dårlige samvittighed stiger i mig. Hun har gjort det så mange gange før, og jeg har stadig ikke prøvet det endnu. 

Jeg undrer mig tit over hvordan de andre piger har det med sådan nogle ting. Selvfølgelig er der ikke nogen af dem der har lyst, men det virker som om at de har lettere ved det end jeg har. Som om at de er mere ligeglade. 

Vi sidder alle fire i skrædderstilling på gulvet og lægger hver vores farve neglelak på tæerne. Sam har sat musik på, og der ligger en bunke kolde drikkevarer i hendes sækkestol ved siden af det kæmpestore vindue. Hendes forældrer arbejder som sædvanligt over, så vi har hele huset for os selv indtil de kommer hjem engang i nat. 

Emily er ved at argumentere for hvorfor det er hendes tur til at stjæle spotlightet næste gang vi får et tip om en kendisfest, men jeg tror ikke rigtigt at der er nogen der hører efter. Vi ved alle sammen godt at når hun først har besluttet sig for noget, så er det hende der får sin vilje. 

Det er først da mit navn bliver nævnt at jeg spidser ører.

"Så derfor synes jeg altså at Marsha og jennie skal forføre dørmanden denne gang"

Mit blik glider over på Marsha som synker en klump før hun nikker.

"Det er kun retfærdigt"

Marsha ved at det er vigtigt at have en masse kontakter hvis man vil være kendt, og derfor er det tit hende der får tjansen. Denne gang kender hun dørmanden,  hvilket gør det meget nemmere at forføre ham. Jeg burde faktisk være lettet over at jeg er så heldig at skulle gøre det sammen med Marsha, med det eneste jeg kan tænke på er om jeg kan finde ud af det. Jeg er slet ikke så smuk og uimodståelig som hende.

Marsha puffer til mig igen. Det er min tur nu. Denne gang er der ingen vej uden om. Heller ikke selvom mit hjerte pumper så hårdt i brystet på mig at jeg har svært ved at trække vejret. 

Alting omkring mig bliver tåget, i dét jeg forsigtigt kører fingrene igennem hans fedtede hår og knapper mine bukser op med den anden hånd. Jeg kigger panisk over på Marsha som sidder presset op af det rå murværk med sin iPhone i hænderne og virker pænt uberørt af situationen. Det får mig til at overveje om det virkelig er det hele værd. Jeg er jo tydeligvis ikke som dem. 

Manden rømmer sig og jeg ryster tankerne ud af hovedet. Selvfølgelig er det det hele værd. Når jeg bliver rig og berømt vil alle ligge mærke til mig. Alle vil se op til mig og ønske at de var mig. Så er der ikke længere nogen der kan sige at jeg ikke duer til noget.

Mit ansigt bevæger sig ind over ham og mine læber ligger kun et par millimeter fra hans. Jeg kan ikke trække den længere. Alligevel tillader jeg mig selv at fryse i mine bevægelser og tage en dyb indånding. Mit hjerte sidder stadig helt oppe i halsen på mig. Hvis bare jeg kunne kaste det op og træde på det. Det er en latterlig tanke, men det ville være så ufatteligt befriende hvis jeg bare kunne fjerne alle følelserne og kun tænke med hjernen. Et øjeblik er jeg næsten sikker på at det er det Marsha og de andre piger har gjort. Kastet deres hjerte op og trampet på det, ødelagt det så der ikke er nogen andre der kan få lov til at skade det, nogensinde igen. 

Jeg mærker kvalmen stige mig til hovedet, og mindre end et sekund senere ligger jeg bøjet ind over kloakristen, med bræk i mundvigene, og føler mig så tom og kold at det næsten kun kan være mit hjerte der ligger smadret nede under den rustne rist. 

Med følelsen af at være uovervindelig tørrer jeg mig hurtigt om munden med min hånd, og planter mine læber hele vejen ned ad dørmandens muskuløse mave. Marsha har endelig fjernet opmærksomheden fra sin iPhone, og kigger målløs på mig. Jeg skal nok klare det. Jeg er jo én af dem nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...