One direction | Love hurts

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jul. 2013
  • Opdateret: 13 aug. 2013
  • Status: Igang
'Kærlighed gør ondt'. Alexa har altid levet med, at hendes far ikke vil have hun er sammen med drenge. Hendes mor forlod hendes far og lige siden det har hendes fars motto altid været 'Kærligheden gør ondt'. Alexa må ikke date, snakke eller noget som helst med drenge. Indtil videre.. Hun møder Louis, som hun straks føler sig tiltrukket af, og ender med at date ham på hemmelig vis.

Læs denne movella og du vil finde ud af om kærligheden trodser alle regler. Om den ellers så fine og lydige Alexa kan trodse sin far for kærligheden?

12Likes
1Kommentarer
725Visninger
AA

2. Normal pige

Jeg stod foran mit vindue, det ene af de gigantiske luksus vinduer på mit værelse, og kiggede ud på gaden. Kiggede ud på alle de piger som der fik lov til at være sammen med drenge. De havde laset tøj på og skatede på deres egne ramper, udenfor huset. Jeg kendte dem godt. Det var Max, Lienna, Andrew og Savannah. Jeg havde stuearrest.

Men det værste er at han er så overbeskyttende. Han holder mig væk fra alle drenge, så jeg ikke forelsker mig og bliver knust. Hvad han ikke ved er at jeg fra mit værelse, kan jeg se lige ind i naboens søns værelse. Der er selvfølgelig de gange hvor man ikke skal kigge… Men det taler vi ikke mere om!

Jeg gad godt prøve at gå i andet end hvide eller sorte kjoler, med håret sat op. Bare rende ude på gaden med bare tæer og løse ballonbukser og en top og løst hår. Men det går ikke, ikke så længe min far eksisterer.

Jeg sukkede og gik hen til mit andet vindue og kiggede ind af naboens søns vindue. Han hedder Louis, tror jeg nok. Det ville være for pinligt, hvis jeg ikke ved hvad min egen nabo hedder. Han ligner en Louis…

Jeg stalker ham jo. Han gik rundt inde på sit værelse. Jeg stod bare og gloede og før jeg vidste af det kiggede han i min retning. Jeg dukkede mig så hurtigt jeg kunne og kravlede hen over gulvet.

”Alexa! Er du i gang?” spurgte min såkaldte Far. Jeg kom hurtigt op at stå og kastede mig i min kontorstol og åbnede min matematikbog op lige i tide. Min far brasede gennem døren og kiggede fra bogen til mig og til bogen igen.

”Far.. Må jeg ikke godt gå ud til de andre! De er ude på gaden og skater!” sagde jeg med et håb om at jeg fik lov. ”Nej, det er bedre at terpe til matematikprøven end at skate” sagde han, og gik ud af døren. Hvad havde jeg regnet med?

Så snart han havde smækket døren til mit værelse gik jeg over til vinduet igen og kiggede over på Louis. Han rendte rundt uden T-shirt, tydeligvis frustreret over han ikke kunne finde en trøje at tage på. Hvordan jeg ved det? Han kaster rundt med hans tøj som ligger i bunker hist og her.

Jeg går over og læser to sætninger af min matematik bog før jeg høre min far råbe. Jeg løber over til vinduet og ser min far stå og råbe af Max, Lienna, Andrew og Savannah.

Da min far var gået ind, sendte de mig alle et ondt blik. En tåre trillede ned af min kind. Kort efter gik Louis ud af hans værelse og ud til Max, Lienna, Andrew og Savannah.

Jeg kunne se deres munde bevæge sig, men kunne umuligt høre hvad de sagde. Kort efter kiggede Louis op på mig og så mig, stå der med tårer trillende ned af mine kinder. Jeg skyndte mig at tørre dem af. Jeg vidste godt hvad de havde fortalt ham nu.

Nogen gange ville jeg ønske at min far ikke skulle være sådan overfor alle dem jeg prøvede på at blive venner med. Jeg havde i flere år prøvet at blive venner med Lienna og Savannah, men uden held.

Louis har jeg aldrig snakket til. Fordi jeg ikke tør, da han har set mig stalke ham et par gange hvor jeg ikke var hurtig nok til at dukke mig. Og så fordi min Far ikke lader mig se ham. Jeg må ikke engang kigge på Louis. Det er derfor jeg gør det fra mit værelse af.

Andrew havde sendt mig så mange sure blikke, så mange irriterede blikke at jeg slet ikke turde at gå over til ham. Han var stor og stærk og jeg var lille, sart og spinkel. Se det for dig?

Jeg gik over og lagde mig i min seng. Jeg lå bare og kiggede op i den hvide væg over mit hoved. ”Kære gud..” startede jeg.

”Jeg ville ønske at Far ville give mig lov til at lære Louis at kende. Jeg stalker ham. Det ville være rart at kunne kigge på ham uden at tænke at jeg stalker ham for vildt.” sagde jeg stille.

”Det ville være rart hvis jeg kunne komme ind i fællesskabet. Prøve at være en helt andet person” sagde jeg og jeg bed mig selv i læben.

”Prøve ikke altid at være den der terper. Jeg vil være den der fester og danser og elsker at hænge ud med DRENGENE!” sagde jeg. Jeg slog tanken ud af hovedet og forsatte.

”Min far er en STOR klods på min vej og jeg bliver nødt til at finde en vej udenom. Amen” sagde jeg. Jeg kiggede ud af loftsvinduet. Alle stjernerne blinkede og lyste mit mørke værelse op.

Jeg genkendte hurtigt Mormors stjerne. Mormor havde altid sagt at når hun forlod verden, ville hun være den stjerne der blinkede mest. Den var aldrig svær at finde.

Jeg har en drøm. Jeg vil gerne være en normal pige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...