Spejlmorderen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jul. 2013
  • Opdateret: 6 jul. 2013
  • Status: Igang
En pige ved navn Jeanne Dinaen forsvinder i et af de sjove spejle på en legeplads. En dreng forsvinder efter at se i en glasplade. Endnu en pige forsvinder, denne gang da hun er ved at gøre så klar til skole. Ingen bliver fundet, i de kommende år, og snart glemmer alle sagen.

De eneste der kan løse sagen nu, er de forsvundne børn, der er mere forsvundet end man skulle tro.

3Likes
0Kommentarer
164Visninger
AA

1. Kapitel 1

Legeplads. En stor flot legeplads. De 9 årige barnefinger, griber om rebet til klatrestativet. Fødderne rammer snoren, elegant, og næsten flyvende. Tyngdekraften hiver barnet til sig, der slår en hestelatter op. Hun har snart prøvet alt på legepladsen. På nær en ting.

"Har du nogle kommentarer Melanie"

Det brune hår flyder på skuldrene, på den snart 13 årige pige. Spidserne strejfer den bare hud, i hendes T-shirt. Hun blinker med øjnene, for at få det til at gå væk. Hun skærer en næsten ekstrem grimasse, for at få dem til at gå. Forsvinde. Hun stirrer på BT mikrofon, der er oppe i hovedet på hende. Hun holder et host inde, da det sikkert ville forskrække hele byen.

"Hvordan har du det med at din søster er væk? Og at du havde ansvaret? Tror du overhovedet hun bliver fundet? Har du dårlig samvittighed?"

Hun træder nogle skridt hen af, de perfekt placerede fliser, med cement i mellem. Der snor brændenælder, og nogle enkelte jordbærplanter op, og hvis det ikke havde været for den hær af journalister, havde hun sikkert kunne høre hendes egne langsomme og tunge fodtrin.

"Hvordan fik du forklarede hendes veninder det? Tror du der er håb?"

Skrid. Hun skreg ordet inde i sig selv. Skrid, skrid, skrid. Hun satte i hurtigere gang, hvilket bare fik journalisterne til at løbe efter hende. Hvorfor fanden kunne de ikke bare lade værre.

"Melanie, vi har nogle spørgsmål, vi gerne ville have du svarer på! Det tager kun to minutter!"

Hun løb. Hørte næsten kondiskoene, klikke over den cykelsti, hun havde drejet over mod. Mærkede hvordan hendes fødder løftede sig til jorden, og nærmest fløj, blot for at tyngdekræften, skulle tvinge dem ned igen. Sveden haglede ned. Det var varmt, og det havde nu ikke været den bedste ide, at løbe ned mod Rema 1000.  For det var lang vej.

"Melanie? Hvordan har du det, med at du har mistet din lillesøster, og at hun måske er død? Vi vil så gerne have dine svar!"

Lyden skreg i gennem luften. Smadrede sig væk, fra den der havde råbt den, og der hvor den skulle ende, på under et sekund. Hun hørte sig selv skrige ordet.

"SKRID!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...