I knew you were trouble - Justin Bieber

(Dette er 2’eren af Trust me) Der er nu gået 3 år siden Sophia forlod Justin. Sophia er blevet mor til en lille pige ved navn Angel. Hun ved hvem faren er, men faren ved ikke at han er far. Det er nemlig Justin. Sophia tror at Justin har glemt alt om hende, og er kommet videre, men sådan har Justin det ikke. Han tænker på hende hver dag, og har næsten opgivet at kontakte hende, hun har jo også fået nyt nummer. Justins liv, er begyndt at gå ned af bakke, han har det dårligt, han er begyndt at feste hele tiden, for på den måde glemmer han Sophia. Angel ved ikke noget om sin far, og sådan vil Sophia blive ved med at have det, men hvad sker der den dag, Justin støder ind i Sophia og Angel ved et uheld? Hvad vil der komme til at ske? Vil de kende hinanden? Vil gamle følelser opstå? Vil Justin måske have en chance for at forklarer det der skete for 3 år siden? Eller vil alt være spild? Læs med i I knew you were trouble, og find ud af det. *Læses på eget ansvar*

91Likes
221Kommentarer
7563Visninger
AA

12. Kapitel 9 - "Sophia.. Justins hemmelighed er..."

Well did you know you're an angel? who forgot how to fly. Did you know that it breaks my heart every time to see you cry.

Sophias synsvinkel: 

Jeg kiggede hen på Justin, og så Jessica. Det sviger i min kind, men jeg ville ikke vise det, hun skulle ikke tro hun havde vundet, for det havde hun slet ikke, langt fra. Men jeg havde tårer i øjne, det kan jeg ikke benægte. Men jeg ville ikke lade hende vinde, det var hun ikke god nok til, hun var værre end djævelen, sammen med Zac, og de to andre som holder Justin. De så godt ud, det siger jeg ikke, at de ikke gør, men de ser skam ikke ligefrem søde ud, nærmere djævelens hjælper? Måske, det kunne godt lade sig gøre i hvert fald. 

 

Jeg ville ikke virke svag, så jeg stoppede med at græde. Jeg kiggede over på Justin for at finde hjælp, men det eneste jeg fik tilbage var et sorgmodigt blik. Det lignede ikke Justin. Hvad er det han holder hemmeligt? Så slemt kan det ikke være, kan det? Nu begynder jeg jo at være i tvivl. Det her ender sikkert ikke godt. 

 

Jessica begyndte at gå over mod mig, da hun havde stået og leget lidt med Justins hår. Årh, hvor jeg dog savner hans dejlige bløde hår. Nej, stop Sophia inden det ender galt. Stop det..

 

Hun satte sig ved siden af mig, og gjorde tegn til at drengene skulle holde bedre fast i Justin. "Sophia.. Justins hemmelighed er.. at han har dræbt min ekskæreste," sagde hun og kiggede forventende på mig. Vent hvad? Sagde hun 'dræbt min ekskæreste'? Jeg kiggede forvirrende på Jessica og kiggede så hen på Justin.

 

"Hvad?" sagde jeg en smule hårdt til Justin. Okay, det troede jeg ikke lige om Justin. Jeg kiggede bare på Justin, som kiggede ned i jorden. "Vi lader jer være i fred, og så kan I få snakket ud omkring hemmeligheden, ikke?" sagde Jessica, mens hun smilede hånligt, og lod drengene komme først ud af døren, inden hun selv gik ud og lukkede døren. 

 

En stilhed bredte sig i rummet, inden jeg valgte at afbryde den. "Er det sandt Justin?" spurgte jeg og stirrede på Justin. Han kiggede endelig op og stirrede direkte ind i mine øjne. "Sophia je-" "Er det sandt Justin?" spurgte jeg igen. "Ja, forhelvede, men det var et uheld okay. Det var ikke meningen, okay." sagde han og havde tåre i øjnene. Det var langtid siden jeg sidst havde set ham sådan. 

 

"Justin jeg-" " og hvis du ikke gider mig efter det her lort, så skal du bare vide at jeg altid vil elske dig okay," halv råbte han, hvilket kom som et chok. "Jeg vil bare så gerne have dig tilbage Sophia. Efter alt det her lort, har jeg endelig fundet ud af at jeg elsker dig mere, end jeg gjorde før. Jeg føler som verdens største idiot, når jeg siger det her, men Sophia. Jeg vil kæmpe for os to, jeg vil kæmpe for at få dig tilbage. Alt det lort jeg har lavet før jeg mødte dig, det fortid nu okay. Jeg vil starte et nyt liv - et nyt liv med dig. Og Angel," sagde han til sidst med tårerne rendende ned af kinderne. 

 

Imens han store tale, fik jeg mine hænder fri og båndet mine fødder op. Jeg løb hen til Justin og krammede ham hårdt, men samtidig blidt. Det hele var forvirrende, men lige nu havde jeg brug for Justin. Han krammede mig hårdt igen, og begravede hans hoved i min skulder. 

 

"Jeg elsker dig stadig"...

 

*

 

Justin og jeg endte hjemme ved mig. Det hele endte faktisk godt. Jeg tilgav ham, og vi endte med at flygte ud af vinduet. Ret morsomt faktisk, I skulle have set det, i sær da Justin prøvede at komme ud, det gik ikke så godt for ham, haha. Han faldte kun ud, og ja, jeg flækkede selvfølgelig af grin, da jeg kom yndefuldt ud, uden at falde eller noget. 

Jeg fortalte hele min historie til Justin. Fra da jeg gik fra ham, til jeg fik Angel, og til da jeg så ham igen. Jeg fortalte ham om mine føleser, og hvordan jeg havde det med det hele. Overraskende tog han det roligt, og det samme gjorde jeg da han fortalte hele sine fortid, og hvordan han havde haft det, siden jeg gik fra ham. Måske ender det her alligevel lykkeligt? Hvem ved, man har lov at håbe.

Justins synsvinkel:

Det hele går fantastisk efter mit hoved. Jeg har min drømmepige i armene, mens vi ser lille Angel lege med alle mulige klodser og bamser. En rigtig familie. Jeg var overrasket over hvor godt hun tog imod min historie omkring min fortid, og bare generelt det hele jeg fortalte hende. Det hele skulle nok ende godt, det var jeg sikker på at det gjorde, jeg var lykkelig nu, og at der ingenting kunne komme til at gå galt. Zac og alle de andre, var for længst væk, og prøvede de at komme mellem os igen, ville de ikke overleve. Det var jeg helt sikker på. Måske havde Scotter og Usher alligevel en ide om, at det lige præcis var London jeg skulle til? 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så er I knew you trouble altså slut! :o 

Hvad synes I om den? Ved godt den er kort, men stopper serien her ^^ 

Håber virkelig I kunne lide den, og jeg synes selv, den har været god og skrive, men ja, jeg må hellere stoppe her, og tak til Anne_Poulsen, som hjalp mig lidt, og hjalp mig med at komme videre, så tak til hende. 

Og tak til alle jer, der har læst den, og brugt tid på det, det betyder meget. Men bare rolig, I kommer til at hører mere fra mig i den nærer fremtid, har to movella'er på lager ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...