I knew you were trouble - Justin Bieber

(Dette er 2’eren af Trust me) Der er nu gået 3 år siden Sophia forlod Justin. Sophia er blevet mor til en lille pige ved navn Angel. Hun ved hvem faren er, men faren ved ikke at han er far. Det er nemlig Justin. Sophia tror at Justin har glemt alt om hende, og er kommet videre, men sådan har Justin det ikke. Han tænker på hende hver dag, og har næsten opgivet at kontakte hende, hun har jo også fået nyt nummer. Justins liv, er begyndt at gå ned af bakke, han har det dårligt, han er begyndt at feste hele tiden, for på den måde glemmer han Sophia. Angel ved ikke noget om sin far, og sådan vil Sophia blive ved med at have det, men hvad sker der den dag, Justin støder ind i Sophia og Angel ved et uheld? Hvad vil der komme til at ske? Vil de kende hinanden? Vil gamle følelser opstå? Vil Justin måske have en chance for at forklarer det der skete for 3 år siden? Eller vil alt være spild? Læs med i I knew you were trouble, og find ud af det. *Læses på eget ansvar*

91Likes
221Kommentarer
7535Visninger
AA

5. Kapitel 4 - Afsted til London.

„Du kan måske skjule dine følelser for andre, men du kan ikke skjule dem for dig selv.“

Justin’s synsvinkel:

Der var nu gået en uge siden jeg slog Zac. Vi har ikke haft kontakt siden, og jeg har faktisk holdt mig hjemme i min lejelighed, udover hvis jeg lige skulle ned og handle. Usher ringede for resten, og sagde at jeg fik 2 ugers ferie, og at jeg blev sendt til London. Men helt seriøst London? Jeg troede det blev en anden lille by, men jaja, det er da også okay med mig, bare det ikke er sådan en skod by. Jeg skulle bo på et hotel der hed noget med Royal. Kan ikke helt huske navnet, men nu interesserede det mig heller ikke. Men hey, var det ikke i London Sophia boede? Eller er jeg helt galt på den? Det kunne jo også være, at hun havde flyttet, men jeg håbede faktisk på, at jeg ville komme til at se hende igen, og måske forklarer hende det. Også min hemmelighed, selvom det ville være en stor chance at tage.

Det minder mig om, at Sophia sagde at Zac bare kunne fortælle noget? Men hvad var det? En hemmelighed mellem dem? Usher og Scooter var også stolte over, at jeg ikke havde festet i en uge. Ja, jeg var ikke taget til fester, men det stoppede mig ikke med at drikke, for jeg drikkede skam her hjemme, bare i hemmelighed. Dog ikke så meget, men noget fik jeg da. Jeg havde godt nok ikke fået en join eller sådan noget, og det var jeg faktisk stolt af.

Jeg skulle faktisk allerede af sted til London i morgen, så jeg var i gang med at pakke mine ting ned i min sorte kuffert. Måske var det også godt at komme lidt væk herfra? Men mærkeligt nok, sagde han, at jeg skulle af sted alene. Hmm, men jaja, det må de jo selv uden om.

Jeg fik pakket færdig, og lynede så min kuffert, og satte den ud i gangen, så den var klar til i morgen. Usher ville hente mig omkring kl. 3 i nat, da jeg skulle med mit private fly kl. 5, og det tog godt og vel 1 time, at køre til lufthaven. 1 time i bil med Usher, det bliver sku fedt. Hør lige ironien ik?

Jeg gik sukkende ind i stuen, og satte mig i sofaen. Kender I det, hvor man sidder godt, men så er der for langt til fjernbetjeningen, og man bliver nød til at rejse sig igen? For det kender jeg alt for godt. Jeg sukkede, og rejste mig fra sofaen, og tog fjernbetjeningen fra hylden over mit fladskræm tv.

Jeg satte mig igen i sofaen, og ledte efter noget at se i tv’et. Jeg sukkede, da der ikke rigtigt var noget. Måske skulle jeg bare lægge mig til at sove? Jeg kiggede hen på mit ur, som hang på væggen. Klokken var 20:00. Okay, jeg skulle måske til at i seng.

Jeg rejste mig fra sofaen, og lagde fjernbetjeningen på mit sofabord den her gang, og fandt så vejen ind til mit soveværelse. Jeg tog mine bukser, og T-shirt af. Jeg bevægede mig ud på badeværelset, hvor jeg havde en ekstra tandbørst, og børstede så mine tænder.  Jeg spyttede ud, og skyllede tandbørsten, og satte den i et krus, som jeg havde her ude. Jeg kiggede koldt mig selv i spejlet. Jeg sukkede højlydt, og bevægede mig ind på mit værelse. Min mobil lå på mit natbord, så den skulle jeg ikke til at lede efter.

Efter jeg nåede mit værelse smed jeg mig i sengen, og satte alarm til kl. 01:00, så kunne jeg nok også nå at komme i bad. Jeg lukkede øjne, og kort tid efter faldt jeg i søvn, mens mine tanker var på Sophia, så det var sjovt nok også hende, jeg drømte om.

*

Jeg vågnede af den irriterende lyd, som kom fra min mobil. Jeg sukkede og prøvede at tage min mobil, men det resulterede i, at den faldt på gulvet. Fedt. Jeg satte mig op, og lænede mig ud over kanten, for at få slukket alarmen, og det lykkedes da også til sidst.

Jeg rejste mig op, og lagde mobilen på mit natbord. Jeg fandt vejen hen til mit skab, og fandt et par sorte bukser frem, en hvid T-shirt og et par supermandsunderbukser. De var altså mega seje, så lad lige vær med at døm mig. Jeg tog det med ud på badeværelset, og lagde det på toilettet. Jeg fandt et håndklæde frem, som jeg lagde oven på mit tøj. Jeg tændte for bruseren, og tog mine underbukser af i mens, og lagde dem i min vasketøjskurv. Da vandet var varmt nok, trådte jeg ind, og mærkede det dejlige varme vand mod min hud. Det var dejlig afslappende. Jeg tog shampooen, og åbnede den, hvorefter jeg pressede det hvide snask ud på min hånd. Jeg tog min op til mit hår, og kørte det rundt, så det skummede. Jeg fik det hurtigt skyllet ud, og slukkede så for vandet.

Jeg trådte ud, og tog mit håndklæde, hvor jeg bagefter tørrede mig. Bagefter tog mit tøj på. Jeg sukkede, og tørrede mit hår med min fontørrer. Jeg tog mit voks frem fra mit skab, og satte mit hår som det altid sad. Da jeg var tilfreds med det, fandt jeg vejen ud til køkkenet. Jeg skulle jo have noget at spise.

Træt åbnede jeg køleskabet, og tog en øl ud, og smørren. Jeg lukkede køleskabet, og satte smørren og øllen på mit spisebord. Jeg åbnede skuffen og fandt en smører kniv frem. Jeg tog en tallerken som var i skabet, og tog brødet med hen til bordet. Jeg lagde det på bordet, og gik med trætte skridt hen til skuffen, hvor brødkniven lå i.

*

Jeg sad i min sofa med fødderne oppe på sofabordet, og min mobil i hånden. Den var 02:58, hvilket ville sige at Usher ville være her om ca. 2 minutter. Jeg sukkede for mig selv. Det her ville være 2 hårde uger. De troede jeg ville ændre mig, men næ nej, det ville jeg ikke. Og så har Usher og Scooter selvfølgelig snakket med alle natklubberne i London, og udenfor, at de ikke måtte lukke mig ind, og så må jeg heller ikke købe alkohol. Fedt, skal kede mig i fucking 2 uger, hvor jeg ikke kan feste eller drikke, det er jo bare skønt ik?

Jeg hørte en dytte, og jeg gættede på at det var Usher. Sukkende rejste jeg mig fra sofaen, og fandt ud i gangen, hvor jeg tog mine sko, og jakke på. Der var nok ret koldt her om natten, selvom det var sommer. Jeg tog mine nøgler, som hang i mit nøgleskab. Jeg åbnede døren, og kunne mærke vinden komme til mig. Jeg tog min kuffert i den ene hånd, og gik ud. Jeg smækkede døren i, og stak nøglerne i nøglehulet, og låste døren. Jeg smed nøglerne ned i min jakke lomme, og bevægede mig mod den alt for bekendte bil. Usher kom ud, og gik om bag bilen, og åbnede bagagerummet. Med sløve skridt gik jeg der hen, og smed bogstaveligtalt min kuffert op i bagagerummet. Usher sukkede dog bare af mig, mens jeg bevægede mig over mod passagersædet, ved siden af førersædet.  

Jeg åbnede døren, og satte mig så ind, hvor jeg bagefter smækkede døren i. Man kunne fornemme mit gode humør ik? Mærk lige ironien tak. Usher kom ind, og begyndte så at bakke ud, og køre mod lufthaven. Jeg lænede mig sukkende tilbage i sædet. Hvorfor tvang han mig til det her pis? Seriøst man. Der var stilhed det meste af tiden, men hvad skulle jeg snakke med ham om? Han var jo en koblet idiot.

”Justin” sagde Usher sukkende. Fedt, nu er jeg tvunget til at snakke med ham, det her bliver jo bare skønt. ”Ja” svarede jeg ligeglad. Usher sukkede, men jeg havde heller ikke forventet andet. Det her er sikkert bare en af dem Vi-Gør-Det-For-Dit-Eget-Bedste pis. ”Vi gør det jo for dit eget bedste Justin” og der kom den. Sukkende vendte jeg mit hoved mod Usher. ”Det er jo ikke mit eget bedste, jeg har aldrig følt mig så fri, som jeg gjorde da” – ”Justin, stop det der snak, du ved det også godt, siden Sophia forlo” – ”Stop så med at snakke om Sophia! Jeg er over hende!” råbte jeg, og kunne mærke tårerne presse på. Det var en stor løgn, jeg var ikke over hende, men det skulle ingen vide. Hun havde forandret mig den gang, til noget bedre, men så skred hun.  

”Justin” sagde Usher sukkende. Kunne han ikke bare holde sin fede kæft lukket? Jep, jeg var i pisse godt humør, hvis I ikke kan fornemme det. ”Nej Usher, tænk jeg overhovedet bevægede mig her ud” sagde jeg hårdt igen, og kiggede bare ud af foruden. Kunne vi ikke snart være der, så kunne jeg da slippe for ham. Han sukkede dog bare, men holdte i det mindste sin mund lukket. Endelig. Tak gud!

Resten af turen var der stille, hvilket var meget dejligt. Jeg gad alligevel ikke snakke med Usher, han var en kæmpe nar, ligesom Scooter. Usher parkede bilen ude på lufthavenes parkringsplads. Jeg åbnede døren, og gik ud. Gud hvor jeg dog bare hader mit liv lige nu. ”Hey Usher?” spurgte jeg, og kiggede træt på ham. Ja jeg var træt, men også træt af ham. Han kiggede dog bare underligt på mig, men hvornår ville jeg også snakke til ham. ”Bor Sophia ikke godt nok i London?” spurgte jeg, med et svagt smil. Sophia. Min Sophia. Usher kiggede hurtigt skræmt på mig, men kiggede hurtigt væk igen. Pis, det får jeg så ikke ud af ham. Jeg sukkede, og gik hen og tog min kuffert i min ene hånd, og trak den hen mod lufthavnes indgang. Jeg hørte Usher smække bagagebæreret i, og låse bilen. Han skulle jo med, og gøre sådan at jeg kom sikkert frem til mit hotel. Wuhu, det her bliver bare så fedt!  

Jeg åbnede døren ind til lufthaven, og bevægede mig hen til det sædvanlige sted, hvor jeg skulle hen for at komme til mit private fly. Mærkeligt nok, at der ikke var nogen mennesker, men lige nu var jeg glad for det. Jeg elskede stadigvæk at synge, og ville gøre meget for mine fans og beliebers, da jeg ikke ville være noget uden dem, men nogen gange orkede jeg dem bare ikke.

*

Jeg åbnede døren ind til mit hotelværelse, og som altid var det luksus. Fladskræm tv, en dobbeltseng, og alt det der nu plejer at være. Der var endelig kun 3 rum. Stuen, som også var soveværelset, da dobbeltsengen også stod der. Badeværelse, og så et køkken.  Jeg satte kufferten i stue, soveværelset, noget. ”Jeg smutter igen nu Justin” Yes endelig! ”Okay” sagde jeg, og kunne ikke skjule mit smil. Jeg skulle snart sætte min jagt i gang. En jagt efter Sophia. ”Justin?” jeg vendte mig om, og sukkede. ”Jaer?” spurgte jeg, den her gang mere træt. Kunne han ikke bare skride? ”Lad vær med at gøre noget dumt” sagde han, og kiggede alvorligt på mig. ”Jaja” sagde jeg bare, og lavede en håndbevægelse, som betød at han godt kunne gå nu.

”Vi ses om 2 uger” sagde han, og lukkede døren efter sig. YES! Endelig alene, PARTY! Nej vent, det kunne jeg ikke engang. Hey, jeg skulle bare finde nogle venner, så kunne de købe noget til mig.. Nej Justin! Du skal finde Sophia. Okay, du skal bare finde Sophia i London, det bliver da ikke så svært?

Jeg havde hverken taget mine sko, eller jakke af. Jeg skulle til at gå ud, men stoppede hurtigt op. Usher skulle ikke se at jeg allerede nu gik ud, det ville være dumt.

*

Jeg gik ude i Londons store gader. Jeg var gået 5 minutter efter Usher var gået. Jeg havde ikke set Sophia endnu, men det havde jeg heller ikke helt regnet med. Jeg ved bare, at jeg bliver nød til at finde hende, og forklarer det hele. Hvis det ikke havde været fordi jeg havde slået den dreng ih.. Hey vent! Det ligner da Sophia inde i den park, sammen med hendes lille pige. Hvad det nu hun hed? Det var noget med A. Anna? Nej. An.. Ang… Angel, ja det var Angel hun hed.

Jeg bevægede mig langsomt der hen. Jo tættere jeg kom, jo mere lignede det hende. Hun var kun blevet pænere, og hendes pige, var virkelig nuttet og sød. Jeg stoppede op, få meter fra dem, og kunne ikke skjule mit smil. Hun boede i London. Det var derfor Usher så sådan ud da jeg spurgte ham. Men hvis han vidste det, hvorfor så sende mig her til. Nå, det kunne også være lige meget.

”Sophia?” spurgte jeg, og kunne ikke skjule mit smil da hun vendte sig om, og så lige på mig, dog med skræmte øjne. ”Justin?” hun så overrasket ud og bange på samme tid, men jeg havde heller ikke troet andet.  

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så fandt Justin endelig Sophia! 

Men hvordan synes I om den måde han er overfor Usher? Og at Usher godt vidste Sophia boede i London? Tror I at det var et tilfælde at de sendte ham til London, og ikke en eller anden by? Og så har han ikke snakket med Zac siden han slog ham, tror I at det er et godt tegn eller? Og Justin sagde næsten sin hemmelighed, hvad tror I den er? Nu er I jo kommet lidt tættere på den :P

Og så vil jeg lige sige, at jeg tror dsv. ikke at der kommer noget, mens jeg er på camping, da jeg sjælden kan komme på, og så kan jeg nok kun skrive en eller to linjer, men når jeg kommer hjem, så kan i regne med at jeg skriver! Bare lige så I ved det :3

Og fordi I vil have det idag, får I det idag, men så kommer der så ikke noget før jeg kommer hjem på camping, sorry, jeg så var jeg ret ond at stoppe der, hihihi :P 

Nå, men håber I får det godt indtil da ;) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...