I knew you were trouble - Justin Bieber

(Dette er 2’eren af Trust me) Der er nu gået 3 år siden Sophia forlod Justin. Sophia er blevet mor til en lille pige ved navn Angel. Hun ved hvem faren er, men faren ved ikke at han er far. Det er nemlig Justin. Sophia tror at Justin har glemt alt om hende, og er kommet videre, men sådan har Justin det ikke. Han tænker på hende hver dag, og har næsten opgivet at kontakte hende, hun har jo også fået nyt nummer. Justins liv, er begyndt at gå ned af bakke, han har det dårligt, han er begyndt at feste hele tiden, for på den måde glemmer han Sophia. Angel ved ikke noget om sin far, og sådan vil Sophia blive ved med at have det, men hvad sker der den dag, Justin støder ind i Sophia og Angel ved et uheld? Hvad vil der komme til at ske? Vil de kende hinanden? Vil gamle følelser opstå? Vil Justin måske have en chance for at forklarer det der skete for 3 år siden? Eller vil alt være spild? Læs med i I knew you were trouble, og find ud af det. *Læses på eget ansvar*

91Likes
221Kommentarer
7590Visninger
AA

4. Kapitel 3 - "Farvel Zac"

“The strongest people are not always the people who win, but the people who don’t give up when they lose”

Justin’s synsvinkel:

Vi var endt hjemme ved Zac efter festen. Eller vi besluttede os faktisk bare for at gå hjem, og lade pigerne slippe i aften. Jeg sad i en af hans store dejlige sofaer, sammen med James. Benjamin og Zac sad over på den anden.

”Skal vi ikke lige ringe til en?” sagde Zac pludeselig, og kiggede sjovt på os. ”Øøøhh jo” sagde jeg, og smilede til ham. Hvor slemt kunne det være? De andre nikkede sig bare enig. ”Super godt, jeg skal bare lige ringe til en først, da hun har hendes nummer” sagde han, og smilede overdrevet meget til os. Så det var altså en pige, det gjorde det bare bedre. ”Okay, men personen som skal give mig hendes nummer, vil gerne være anonym med sådan noget, så jeg går lige et andet sted hen” sagde han og smilede til os, hvilket bare fik os alle sammen til at nikke. Han tog sin mobil, som lå på sofabordet, og gik så ind på hans værelse, eller det ville jeg da skyde på at han gjorde.

”Nå drenge” sagde jeg, bare for at starte en samtale. De kiggede begge 2 afventende på mig, hvilket fik mig til at smile skævt til dem. ”Skal vi ikke lave et eller andet?” spurgte jeg dem om. Jeg ville faktisk gerne lave noget. Eller jeg ville faktisk mest vide, hvem det var Zac ville ringe til. Men det fik jeg nok ikke afvide før han kom ind, men det var da en pige. Nu havde jeg så heller ikke regnet med andet, når det kom fra Zac af. ”Hm, jo hvorfor ik? Men hvad?” sagde James, og så ud som om han tænkte. Haha, det skete sjælden, så det skal lige understreges, han tænker! ”Godt spørgsmål” grinede jeg, og lænede mig helt tilbage i sofaen.

Dog nåede vi heller ikke længere før Zac afbrød os. ”Jeg har hendes nummer nu” sagde han og strålede af gladhed. Altså hvis der er noget der hedder gladhed? Nå det er også lige meget. ”Fedt!” råbte jeg, og så glad på ham. Hey ik døm mig, det er en pige vi snakker om her, husk lige det. ”Jeg ringer hende op nu, men Justin, jeg tror allerede du kender hende” sagde han, og smilede flabet til mig. Hvem kunne denne hende så være? Jeg havde efterhånden mange piger, men når han sagde det på den måde, kunne det ikke være en af dem, det vidste jeg med sikkerhed. ”Og jeg kender hende også godt” sagde han. Okay, det gjorde mig faktisk bare mere forvirret. Jeg så han trykkede på ring op, og han satte hurtigt højtaler på. Der lød de velkendte bib toner, som jeg seriøst næsten fik spat af.

”Hej, det er Sophia Jones” Ved de 2 sidste ord stoppede jeg alt hvad jeg havde gang i, og stod bare og kiggede på mobilen. Hvordan kunne han? Hey vent! Han sagde at han også kendte hende, men hvad? Hvor kendte han hende fra? Jeg kiggede hen på Zac, og gav ham dræber øjne. Han vidste til alt det med Sophia, men alligevel ville han pine mig, tak Zac, lige hvad jeg havde brug for.. Han smilede dog bare flabet til mig, og valgte at forsætte samtalen.

”Hej Sophia” sagde han bare, som om hun ville vide hvem det var, men det lod dog også til, at hun gjorde det, da 3 ord forlod hendes mund i en hård tone. ”Hvad vil du?” jeg kunne ikke lade vær med at tænke på, hvordan de mon kendte hinanden? ”Bare snakke?” sagde han, og smilede. Jeg rullede dog bare øjne af ham, for han var helt seriøst latterligt, amen det var jo helt sindssygt. ”Zac, hvad vil du?” sagde hun bare lige ud. Hun er vist i godt humør i dag. Jeg kunne se hende for mig. Jeg kunne se hendes sorte hår, og hendes brune smukke øjne, som passede så godt til hende. Zac valgte dog bare at rulle øjne af hende, men hvad kunne man forvente af ham?

”Sophia, hvorfor vil du ikke snakke med mig?” sagde han, og prøvede at lyde trist. Han lavede faktisk også sad face, men det kunne hun jo ikke se, så hvad nyttede det? Men ja, nogen gange tænkte han sku ikke. I hvert fald ikke i dette tilfælde. ”Prøv at gætte” sagde hun hårdt. Hun havde vist fået det forkerte ben ud af sengen, ellers hadede hun bare Zac. Lad os håbe på det sidste. Så sød jeg er ik? Det hører bare med til mit nye jeg. ”Nuurg, er man blevet lidt hård?” sagde han, og grinede ’sødt’. Eller han prøvede, han kunne bare i det hele taget ikke være sød, så altså.

Mens samtale havde kørt, havde jeg faktisk snakket lidt med James. Det omhandlede en fodboldkamp. Benjamin deltog også i samtalen lidt efter. Jeg stoppede  med at snakke, da hun sagde nogle ord, som faktisk gjorde ondt. ”Jeg bliver nød til at gå nu” Men det så ud til at Zac heller ikke var glad for det. Men det ville nok være bedste, for man ved ikke hvad der kommer ud af det, nu når det er Zac, men det er for det meste ikke godt.

”Sophia, det tror jeg ikke vil være et godt trak fra din side” De snakkede jo i telefon, så altså hvad kunne Zac da også gøre. Altså udover hvis han vidste hvor hun boede... ”Hvorfor?” sagde hun bare lige ud, og ligeglad med hvad Zac ville have, og for den sags skyld mente.

”Vil du have at det komme ud?” spurgte han hende hårdt. Vent hvad? Det? Hvad mente han? Hvad var dette såkaldte det? ”Jeg er fucking ligeglad, fortæl det, fortæl det til hele verden, det vil ikke kunne skade mig, eller Angel.” sagde hun hårdt igen. Mit hjerte stoppede da hun sagde et pigenavn. Angel. Hvem var denne Angel? Hendes veninde? Nej, det kunne det ikke være. Hendes hund? Måske? Nej. Okay, jeg var totalt lost lige nu. ”Hvem er Angel?” i det Zac sagde det, stoppede Benjamin og James med at snakke. Nå, så nu blev denne samtale altså spænende for dem. Det er bare typisk dem.

”Min datter” Sagde hun. Jeg stoppede nærmest med at trække vejret, da hun sagde de 2 ord. 2 ord, jeg ikke troede jeg skulle høre fra hende. Hendes datter? Så det var denne Angel? Men hvem var faren til hende? Jeg kunne mærke tårerne presse på. Ja, jeg var ikke kommet over hende. ”Din.. Din.. Hvad?” råbte Zac. Okay, hvad var der lige sket for ham. Der var noget han skjulte for mig, men hvad det vidste jeg ikke, men det skulle jeg skam nok finde ud af, i hvert fald før eller siden.

”Ja, min datter” sagde hun. Måske lidt flabet, men okay. ”Hvem er faren?” spurgte han spydigt. Okay, det så ud til, at jo længere vi kom ind på samtalen, jo mere hård blev Zac. Var han forelsket i Sophia? Det kunne han da ikke være. ”I hvert fald ikke en taber som dig” svarede hun ret flabet igen. Nå, så hun er blevet den flabet type, okay så. ”Hvad kaldte du mig?” råbte Zac af hende. Jeg morede mig faktisk lidt med det, men hvis Zac blev sur, så kunne han da ikke gøre mig noget, jeg var både klogere, ældre og stærkere end ham.

”En taber?” sagde hun, og jeg vil væde med, at hun løftede øjnebrynet, men jeg kunne nu godt se det sjove fra hendes synsvinkel, dog ville jeg alligevel være ret skræmt. ”Sophia du er så død” råbte han. Jeg rystede dog bare på hovedet, men det var altså meget komisk. Jeg ville gerne grine, men valgte altså at holde det inde. ”Ja, sikkert nok, men hey, vil du høre en lastbil bakke?” sagde hun. Øøhh den kendte jeg alt for godt, den havde hun skam også brugt på mig, og hendes forældre, når de ringede til hende, og hun ikke lige gad at snakke. Jeg valgte dog at lade vær med at sige noget om det. ”Øøhh hvad ja?” sagde han, og så forvirret ud. Jeg kiggede på ham, og kiggede forvirret hen på mig, som om jeg skulle have et svar på det. Jeg valgte dog bare at trække på skulderen, som om at jeg ikke vidste det.

Ud fra mobilen kom der de der bib toner, hvilket ville sige hun havde lagt på, og vi dermed høre en lastbil bakke. Men han skulle ikke blive sur, han bedte selv om det. Han smed sin mobil ned i gulvet, men den gik dog ikke i stykker. James og Benjamin trådte nogle skridt tilbage, mens jeg bare blev stående, og kiggede på ham. ”Justin!” råbte han. Jeg kiggede koldt på ham, for hvad havde jeg lige gjort? ”Du har forandret hende” jeg sukkede. Nej, det har jeg ikke, hun har selv forandret sig. ”Nej, det har jeg ikke, hun var ikke sådan da hun forlod mig, og måske er hun blevet mere flabet, og hun har fået en datter, og hvad så?” sagde jeg koldt. Inden i gjorde det ondt, men jeg måtte virke kold. Det gjorde ondt at hun havde fået en datter. ”Hun var skuda ikke sådan der, da jeg var kærester med hende!” råbte han. Vent hvad? Så han havde været kærester med hende. Jeg kunne mærke vreden stige, og jeg trådte op foran ham, så vi stod helt tæt. ”Så du var en af dem, der knuste hende, og gjorde at hun ikke kunne stole på drenge?” spurgte jeg ham om, mens jeg kiggede koldt og vredt ind i hans øjne. ”Ja, problem?” sagde han spydigt. ”Ja, jeg har et problem, og mit problem er dig” sagde jeg, og gav han en knytnæve i ansigt.

James og Benjamin gipsede bare. ”Farvel Zac” sagde jeg og vendte om. ”Håber vi måske ses igen, James og Benjamin” sagde jeg, og smilede svagt til dem. Jeg gik ud i gangen, og fik min jakke, og sko på. Min hånd dunkede og gjorde ondt, men jeg ville og kunne ikke være her mere. Jeg kunne ikke se Zac i øjne, han havde været en af dem der havde ødelagt Sophia. Selv havde jeg gjort det, men der ville jeg ikke, men det var for at min hemmelighed ikke kom ud. Jeg åbnede døren, og smækkede den hårdt i. Jeg gik hen til trapperne, da jeg aldrig har været vild med elevatorer.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så fik I også lige set det fra Justins synsvinkel ^^

Men hey, han slog Zac? Og det gjorde ondt, da Sophia sagde at hun havde fået en datter? Og tror I at Justin vil kunne reddes ud af alt det han er i? Eller ik? Og hvem tror I hun er – Altså hende som havde Sophias nummer? Og det var den Zac som Justin var venner med, og de havde engang været kærester, og han havde behandlet hende dårligt?

Selv kan jeg ikke lide Zac, kan I det? :o 

 

Og så vil jeg lige sige, at jeg tager på camping på Fredag, og kommer hjem Søndag i uge 31, så ved ikke lige hvor meget, og om der kommer noget der, bare lige så I ved det. Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...