I knew you were trouble - Justin Bieber

(Dette er 2’eren af Trust me) Der er nu gået 3 år siden Sophia forlod Justin. Sophia er blevet mor til en lille pige ved navn Angel. Hun ved hvem faren er, men faren ved ikke at han er far. Det er nemlig Justin. Sophia tror at Justin har glemt alt om hende, og er kommet videre, men sådan har Justin det ikke. Han tænker på hende hver dag, og har næsten opgivet at kontakte hende, hun har jo også fået nyt nummer. Justins liv, er begyndt at gå ned af bakke, han har det dårligt, han er begyndt at feste hele tiden, for på den måde glemmer han Sophia. Angel ved ikke noget om sin far, og sådan vil Sophia blive ved med at have det, men hvad sker der den dag, Justin støder ind i Sophia og Angel ved et uheld? Hvad vil der komme til at ske? Vil de kende hinanden? Vil gamle følelser opstå? Vil Justin måske have en chance for at forklarer det der skete for 3 år siden? Eller vil alt være spild? Læs med i I knew you were trouble, og find ud af det. *Læses på eget ansvar*

91Likes
221Kommentarer
7722Visninger
AA

3. Kapitel 2 - Et telefon opkald.

De siger, den der elsker mest i et forhold, er den svageste. 

Sophias synsvinkel:

”Moar” hørte jeg min lille pige råbe gennem min lille lejelighed. Jeg smilede ved tanken om hende. Hun var 2 år, og et par måneder, og kunne gå sådan nogenlunde. ”Ja skat” sagde jeg, og gik ind i stuen, hvor hun sad på gulvet og legede med sin lille bamse, som hun fik i går af min bedste veninde Vanessa. ”Mig sulten” sagde hun med sin lille nuttede stemme, hvilket fik mig til at smile. ”Okay skat, så kom” sagde jeg, og hurtigt slap hun sin bamse, og var hurtigt henne ved mig, og tog mig så i hånden. Jeg kunne ikke skjule mit smil, hun var virkelig dejlig.

”Skal du have hjælp med at komme op på din stol?” spurgte jeg, og smilte til hende. Hun smilede igen og nikkede, og jeg hjalp hende op på hendes stol. ”Hvad vil du have skat?” spurgte jeg hende om. ”Franbrød” Hun kunne ikke rigtigt sige franskbrød. Hun glemte altid sk, men det var nu meget sødt. ”Franskbrød skat, husk sk” sagde jeg smilende til hende, og fandt franskbrødet frem. Jeg fandt en pladstik tallerken i lyserød frem. Jeg tog et stykke franskbrød ud af pakken, og lagde det op på tallerken. Jeg vendte mig om mod Angel, som sad lige så pænt, og ventede på at jeg blev færdig. ”Nutella?” spurgte jeg, og ventede på et svar. Hun smilede stort, og fik et lys i øjet, da jeg sagde det. Hun elskede bare nutella. ”Jaa” sagde hun glad, og kiggede virkelig glad på mig. Jeg smilede bare, og gik så hen til det skab, hvor nutellaen stod i. Jeg åbnede skabet, og tog nutellaen ud. Jeg satte den hen ved siden af tallerken, og fandt så en kniv frem fra en af skufferne. Jeg tog låget af nutellaen, og stak så kniven ned i, og tog noget op, som jeg smurte på franskbrødet.

Jeg tog låget på nutellaen, og lukkede den. Jeg fandt en plastik gaffel frem. Jeg skårede franskbrødet ud i små bider, så hun kunne spise dem. Da jeg havde gjort det lagde jeg kniven ned i vasken, og tog tallerken og gaffel med hen til Angel, hvor jeg satte det foran hende. Hun begyndte hurtigt at spise, hvilket bare fik mig til at ryste på hovedet af hende, og smile for mig selv. Hun var virkelig mad glad.

Jeg satte nutellaen på plads, og ryddede lidt op i køkkenet, mens Angel spiste. ”Fætdig” hørte jeg en pige stemme sige. Hun havde problemer med at sige nogle ord. ”Er du færdig?” spurgte jeg og lagde tryk på færdig, så hun vidste det. Hun vidste godt det hed færdig, men kom altid til at sige fætdig. ”Ja, færdig” mumlede hun med et smil. Jeg grinede lidt af hende, da hun havde nutella i hele ansigtet. Jeg fandt en ren klud frem, og tændte for vandhanen, og holdte kluden under vandet som kom ud. Da den var blevet lidt våd, slukkede jeg for vandet, og vred den om et par gange. Da jeg synes det var godt, vendte jeg mig om, og gik hen til Angel, og tørte hendes fingere og hendes ansigt, så det igen var rent. ”Sådan” sagde jeg og smilede. Jeg trak stolen ud, og hurtigt var hun løbet ind i stuen. Jeg grinede lidt for mig selv, da det var ret sødt.

Jeg satte hendes tallerken ned i opvaskemaskinen, sammen med kniven og hendes gaffel, hvor jeg bagefter lukkede den. Jeg gik ind i stuen, og fandt sjovt nok Angel på gulvet, som legede med sin bamse. Jeg fandt vejen hen til sofaen, og satte mig ned. Jeg nåede dog kun lige at sætte mig ned i få sekunder, da min mobil ringede. Suk. Jeg lænede mig ind over sofabordet, og fik fat i min mobil. På displayene stod der hemmeligt nummer, men jeg tænkte ikke længere over det, så jeg tog den.

”Hej det er Sophia Jones” sagde jeg, og kiggede hen på Angel, som legede lige så fint med sin bamse. ”Hej Sophia” sagde en stemme, som jeg kendte. Fuck! ”Hvad vil du?” sagde jeg ligeud, og hårdt. Det var virkelig lang tid siden vi havde snakket sammen. ”Bare snakke” sagde han. ”Zac, hvad vil du?” sagde jeg. Zac var en af mine gamle kærester, og ven, men droppede ham, da han misbrugte mig, slog mig, og i det hele taget bare var mig utro. ”Sophia, hvorfor vil du ikke snakke med mig?” sagde han med sin ih-jeg-er-så-trist-stemme. ”Prøv du bare at gætte” sagde jeg hårdt igen, og kiggede hen på Angel, som nu kiggede op på mig. ”Nuurg, er man blevet lidt hård” sagde han sødt igen. Det gav mig kvalme. Først nu lagde jeg mærke til en stemme i baggrunden som jeg kendte, måske for godt igen. Justin. ”Nej, men jeg bliver nød til at gå nu” sagde jeg, og skulle til at lægge på. ”Sophia, det tror jeg ikke vil være et godt træk fra din side af” sagde han. ”Hvorfor?” spurgte jeg ligeud. ”Vil du måske have at det kommer ud?” sagde han, og hentød til det, der engang skete med os to. Jeg sank en klump. ”Jeg er fucking ligeglad, fortæl det, fortæl det til hele verden, det vil ikke kunne skade mig, eller Angel.” sagde jeg hårdt igen, men han kunne da lige så godt sige det, jeg var sådan set ligeglad, det betød ingenting mere. ”Hvem er Angel?” og i det han sagde det, stoppede alt lammeren i baggrunden. ”Min datter” sagde jeg hårdt igen. ”Din din.. Hvad?” råbte han, hvilket fik mig til at smile stort.

 Jeg kiggede bare ned på Angel, som så skræmt på mig. Jeg smilede opmuntrende til hende, og hun smilede igen, og legede bare videre med hendes bamse. ”Ja, min datter” sagde jeg, og smilede ved tanken om jeg havde en dejlig datter, men faren, han var faktisk bare et svin. ”Hvem er faren?” spurgte han spydigt, hvilket fik mig til at smile. ”I hvert fald ikke en taber som dig” sagde jeg. ”Hvad kaldte du mig?” spurgte han hårdt, men hey, hvad kunne han gøre mig, han vidste sikkert ikke hvor jeg boede, men øøhh, hvor havde han mit nummer fra? Jeg havde jo fået skiftet nummer? Okay, det skræmte mig, men nu måtte jeg lige tage mig sammen. ”En taber?” sagde jeg underne. Hvis jeg var i nærheden af ham, var jeg død nu, men nu da jeg ikke var det, så hvorfor ikke bare blive ved? For seriøst hvad ville der kunne ske? Altså så skulle det gå udover mig, og ikke Angel. ”Sophia, du er så død!” råbte han, og jeg smilede svagt. ”Ja, sikkert nok, men hey, vil du høre en lastbil bakke?” spurgte jeg, og kiggede så hen på døren, der førte ud til gangen. ”Øøøhh, hvad ja?” spurgte han. Okay, han var væk, det vidste jeg. ”Fint nok” sagde jeg glad, og lagde på.

Han sagde han ville høre en lastbil bakke. Altså når den anden lægger på, kommer der de der dud toner, lidt ligesom når en lastbil bakker ik? Nå, men han sagde han ville, han skal ikke give mig skylden for det.  Jeg kiggede ned på Angel, og smilede svagt, hun var min guldklump, og ville altid være det. Men hey, var det ikke Justins stemme som jeg havde hørt i baggrunden? Det mente jeg altså, men hvad lavede han dog med Zac? Zac var jo en virkelig slem dreng, og det kunne Justin jo ikke bare blive? Havde jeg virkelig såret ham så meget, eller valgte han det selv? Der gik mange tanker igennem mit hoved, og jeg vidste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv.

Jeg valgte dog at sætte mig ned til Angel, og måske bare håbe på at glemme det der lige var sket. Jeg smilede til hende, men hun lagde bare hovedet på skrå, og kiggede mærkeligt på mig. ”Hvem vas det?” sagde hun, og jeg smilede da hun sagde var forkert. ”Bare en gammel ven” sagde jeg, og smilede til hende, hvilket bare fik hende til at nikke, og lege videre med sin bamse. Jeg sukkede, og rejste mig op. Jeg gik hen og tog min mobil igen. Jeg gik ind under mine kontakter, og fandt Vanessa. Jeg trykkede hurtigt ring op. Jeg skulle fortælle hende det der lige var sket. Jeg hørte de velkendte bib toner, men heldigvis tog hun den hurtigt.

”Det er Vanessa” sagde hun, og jeg smilede allerede ved hendes stemme. Jeg savnede hende, selvom jeg så hende i går. ”Hej det Sophia” sagde jeg, og smilede svagt, mens jeg lænede mig op af sofaen, og studerede Angel. ”Hva så?” fik hun hurtigt spurgt. ”Zac har haft ringet” fik jeg sagt, heldigvis uden min stemme knækkede sammen, hvilket undrede mig meget. ”Den Zac?” skyndte hun sig at sige. Jeg havde fortalt hende alt. Vi havde jo også været bedste veninder i ca. 1 år og 5 måneder, og det havde virkelig hjulpet mig. Jeg sank en klump, og kunne mærke tårerne ville trille ned af min kind. ”Ja” svarede jeg svagt igen, og kunne mærke tårerne trille ned af min kind. ”Jeg kommer nu” og med de ord lagde hun på.

*

Jeg havde fået fortalt Vanessa alt, og græd lige nu i hendes arme. Angel var inde på sit værelse, og sov. ”Hey, skal vi ikke se en film” sagde hun og smilede opmuntrende til mig. Jeg smilede svagt og nikkede så. Hun rejste sig fra sofaen, og gik over og fandt en eller anden film. Jeg tørte mine øjne, og gik ud i køkkenet, og fandt en chips pose frem, hvor jeg åbnede den, og hældte chipsene op i en skål. Jeg smed chips posen ud, og tog skålen med mig ind i stuen, hvor Vanessa var i gang med at starte filmen. Jeg satte mig ned i sofaen, og begyndte så at spise chips.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var så Kapitel 2!

Hæhæ, nu fik I også lidt af se om hvem Sophia er. :3

Men hey! Der var en fyr der ringede? Og det var Zac? Men er det overhovedet den Zac, som Justin er sammen med? Og hvis det er, tror I så at det vil betyde noget for historien? Og synes I ikke lige Vanessa er en god veninde? Og så er der jo lille Angel, synes det er ret sødt, at hun har sådan en stor kærlighed for nutella.. Men tror I, at Zac ville kunne finde på at gøre hende noget, og hvordan havde han hendes nummer?

Men ja, håber I kan lide den indtil videre, men ville gerne lige vide, hvad I faktisk synes om den? ^^

Og nåår ja, så tager jeg på camping her på Fredag, og kommer først hjem Søndag i uge 31, så jeg ved ikke hvor meget jeg får udgivet eller skrevet, bare lige så I ved at jeg ikke har glemt jer. ^^

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...