Us ✝ A Harry Styles Fan-Fiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jul. 2013
  • Opdateret: 24 okt. 2013
  • Status: Igang
Hvad ville du gøre hvis Harry Styles stod midt ude på en trafik vej, hvor en stor, rød lastbil kom kørende imod ham, velvidende om at han ville dø af det? Det er et dilemma Gwendolyn Tanner kun har to sekunder til at tænke over. Hun havde aldrig forestillet sig at redde end ung mand, der ville begå selvmord, og især ikke det skulle være kendte Harry Styles. Medierne, One Direction, alle kan ikke finde Harry, og mange tror han er død og endnu ikke er blevet fundet. Eller kidnappet. Men i al hemmelighed passer den forunderlige Gwen ham, og hjælper ham fra at prøve selvmordet igen. For der går ikke lang tid, før Harry bliver trukket ind i en verden med underlige venner, mørke aftener og pigen der går i tøj fra 60'erne og bor i en lille ødelagt lejlighed. Spørgsmålet er bare om Harry nogensinde vil komme tilbage til hans gamle liv, og om han overhovedet har lyst? // Historien er inspireret af en drøm jeg havde om Harry her forleden. Anstødende sprog og scener kan forekomme. //

57Likes
16Kommentarer
2365Visninger
AA

2. Prolog

PRO-LOG

Jeg har engang haft en lærer, der var besat af latin. Jeg kan forstå hende så godt som noget andet, for det giver mening verden over, og alligevel er det ikke alle, som kan forstå det. 

PRO-LOG

FOR-ORD

Jeg kunne mærke mine fingre længtes efter at skrive forord, skrive om noget der intet havde at gøre med historien. Jeg ved hvad jeg vil fortælle jer om; min drøm.

Det var et mareridt og den bedste drøm nogensinde på samme tid. Jeg vågnede den første nat, med kvalme og svedige hænder. Harry var død. Og drømmen ramte mig så hårdt, at jeg løb hen til min computer, og tjekkede om der stod noget på Twitter, Facebook eller Instagram. Alt var som det plejede. Jeg lagde mig i seng igen, men denne gang redede jeg vores skønne stjerne, for at begå selvmord. Hvordan drømmen dukkede op ved jeg ikke - men nu har jeg drømt den samme i flere dage, og det har jeg aldrig prøvet før. Jeg kan huske farverne, handlingerne, stemningen, de små uskyldige ord vi sagde til hinanden. Hvor meget jeg hadede og elskede ham på én og samme tid. Det ville ikke stoppe før jeg oprettede US. Så det gjorde jeg. Men drømmen fortsætter stadigvæk, og jeg elsker det som bare fanden - selvom det alligevel er ubehageligt, og nogen gange ikke til at holde ud.

Måske tror du ikke på mig - fint med mig. Men denne novelle er en genskabt version af min drøm, og mit job er at gøre den så levende, som da mine øjne var lukkede, og jeg sov i min egen seng. 

En forsmag er vel på sin rette plads - for kapitel et bliver først udgivet om tre uger. Jeg er væk i den del tid, og har derfor ikke muligheden for at komme på internettet. Til gengæld har jeg stadigvæk min computer, så mine drømme stadigvæk kan blive skrevet ned - måske har jeg et par kapitler klar, når jeg en gang kommer hjem igen. 

God sommerferie, og nu vil jeg byde dig velkommen til små bider af første kapitel, jeg håber du vil finde interessant. 

- Valentina

Jeg så over på det store, farlige kryds. En dreng stod ude på vejen, med store, mørke krøller. Hans arme var klistret ind til hans krop, som skælvede, fordi han kun havde sin dyre skjorte på sin overkrop. Jeg klemte mine øjne bedre sammen, og lod mærke til en stor, rød lads bil som var på vej hen imod ham. Ville han begå selvmord?

Der var så mange ting jeg ville gøre. Rede ham, løbe ind i butikken, stå stille, overvære det hele, lukke mine øjne, kalde på ham, skrige ”hjælp” og håbe en anden ville løbe ud til ham, og spæne tilbage til min lejlighed. Det var uklart hvad jeg ville gøre. Hvis jeg løb ud til ham, ville en stor chance være for at vi begge endte stille, men der var også gode procenter for, at jeg ville have reddet en dreng som havde brug for det. Eller, måske havde han faktisk ikke brug for det. Måske ønskede han ikke at blive reddet. Jeg var så splittet, for intet gav helt mening når man tænke over det. Jeg havde to sekunder til at tænke, før lads bilen ville komme kørende og gøre drengen tavs. Det var ubærligt at tænke på. Der var ingen andre end mig til at hjælpe ham. Maggie var inde i butikken, snakkede med Seamus, og havde ingen anelse om hvilket valg jeg var ved at tage. Hun ville aldrig selv turde det, det vidste jeg med sikkerhed.

Jeg så på mine vinterstøvler da jeg tog det første skridt ud imod vejen. Blodet pumpede rundt i min krop. Sindssygt. Mere end normalt. Jeg løftede hælene på mine fødder, så kun mine tær var presset ned imod sålen, der masede sig ned i sneen, og efterlod et mærke i den hvide masse. Haglene hamrede ned på min hue, og gav mig hovedpine. Og så satte jeg af mod jorden, og trampede løbende af sted imod vejen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...