Teenage Dream - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jul. 2013
  • Opdateret: 12 jul. 2013
  • Status: Igang
Der er både fordele og ulemper ved at gå på en ren pigeskolen. En af fordelene kan være at man altid kan gå til en veninde, da de næsten er alle steder. Samt kan en af ulemperne være at der altid er sladder bag ens ryg. For mig, er der næsten kun ulemper, jeg har dog min bedsteveninde som jeg kan gå til. Jeg havde også engang en bedsteven at gå til, men han blev forvandlet til en egoistisk tumpe. Nemlig, jeg snakke om vores alle sammens ynglings dreng med krøller, Harry Styles. Men desværre for mig, syntes han da lige han skulle komme bumblende ind i mit liv igen. Det her er min historie om mit forhold til den egoistiske, men desværre for mig, charmende Harry Styles.

2Likes
7Kommentarer
461Visninger
AA

3. Talking to the moon

Talking to the Moon
Try to get to You
In hopes you're on, the other side
Talking to me too
Or am I a fool, who sits alone
Talking to the moon

Talking To The Moon - Bruno Mars

Jeg stod bare og kiggede på den krølhåret dreng, kendt som Harry Styles. Jeg kunne ikke sige noget, jeg kiggede bare. På et tidspunkt fik jeg øjenkontakt med ham og mit hjerte smeltet bare med det samme. Jeg må indrømme at lige fra det øjeblik jeg mødte Harry og kiggede ind i de fantastiske øjne, var jeg fortabt. Og jeg hadet mig selv for det.

Efter at have stået og kigget på ham i et stykke tid, kom jeg ud af min langvarende trance. Jeg åbnede min mund for at sige noget, men der kom ikke en lyd ud. Harry kiggede bare på mig, og ventede nok på at jeg ville sige noget. Da jeg ville sige noget var det eneste der kom ud af munden på mig.

”Hvad laver du her? ”

Både min mor og Harry ser lidt forunderligt på mig inden han svare.

”Jeg tænkte lige jeg ville kigge forbi og sige hej, da det efterhånden er længe siden vi har snakket sammen. ”

Jeg endte med at rulle med øjne af ren irritation. Hvorfor kommer her, efter et helt år hvor jeg har prøvet at glemme alt om den dreng. Og tro mig det var ikke nemt, eftersom at han jo er overalt! I blade, på de åndsvage facebook-sider hvor der står ’like if you love Harry Styles’. Jeg plejer bare at scrolle videre ned. Jeg ville sige at jeg godt kan forstå, at der er så mange pige rundt i verden der ikke kan modstå det smil eller de øjne. For det kan jeg heller ikke selv. Og som sagt, jeg hader mig selv for det.

Efter at have stået lidt i mine egen tanker og stadig stirret lidt på han, vælger jeg bare at vende mig om og gå op på mit værelse. Da jeg kommer derop går jeg hurtigt ind i mit soveværelse og smider mig på sengen, hvorefter jeg pruster tungt ud. Mine tanker suser rundt og for at være ærlig er det nok bare på grund af at jeg er så forvirret, over at han er her. Lidt efter jeg har tænkt lidt og kommet lidt mere med på hvad der sker, hører jeg et bank på døren og jeg tænker med et samme at det bare ikke har at være ham!

Jeg når hurtigt at skimme rundt i værelset, inden jeg rejser mig op og åbner døren. Og der står han selvfølgelig, med sit verdens berømte smil, lænet op af væggen og kigger hen på mig.

”Hvad vil du Harry? ”

Jeg kigger med et lidt irriteret blik på ham og hæver så lidt efter mine øjenbryn svagt.

”Hmm babe. Noget siger mig du ikke er så glad for at se mig. ” Kommer det så kækt fra ham, hvilket får mig lyst til at rive hovedet af ham, men samtidig kramme næsten livet ud af ham. Men jeg tager mig sammen og tænker at jeg ikke vil såres en gang til af ham, så jeg sætter bare facade op

”1. Stop med at kalde mig babe, jeg hedder Forest. Og 2. Nej ikke rigtigt. Og du ved udmærket godt hvorfor. ” Og det lykkes meget godt.

”Hmm.. Ja, var det ikke fordi du mente jeg var egoistisk og kun tænkte på mig selv og bandet? ”

Jeg så lidt på ham med et halvsurt blik og ville engeligt bare have ham til at gå tilbage til sit lille seje verdenskendte boyband.

”Ding, ding, ding, vi har en vinder. ”

Jeg kan se på Harry at jeg begynder at pisse ham lidt af, og jeg nyder hvert eneste sekund af det. Jeg kan ikke lade være med at få et lille smil frem på læberne, over hans irritation.

”Men jeg går ud fra at vi ses i morgen til koncerten som vi spiller på din skole? ”

Vent lige. Han kan rent faktisk godt huske jeg går på den skole. Overraskende.

”Ja, det gør vi vel. ”

Da jeg havde sagt det, vender han sig om og går ned af trappen. Idet han forsvinder fra min synsvinkel lukke jeg hurtigt døren og læner mig med ryggen op af den. Jeg kan mærke at mit hjerte banker som en der er sindssyg, og jeg har ingen anelse hvorfor, nervøsitet måske. Men hvorfor blive nervøs, det er jo bare Harry?! Jeg glider langsomt ned af døren og ender med enden ned i gulvet og mine arme om mine knæ.

Efter at jeg er faldet lidt til ro begynder tårerne at falde ned af mine kinder og de vil bare ikke stoppe, uanset hvor meget jeg forsøger vil de bare ikke stoppe. Sådan sidder jeg i et stykke tid, bare at lade tårerne komme trillende ned af mine kinder og snøfte så stille som overhovedet muligt. Min mor er kommet op og sagt at der var aftensmad, men det endte bare med at jeg låste min dør og satte mig tilbage i samme stilling. Jeg ville ikke have kontakt med nogen lige nu, den eneste person jeg havde brug for lige nu, var her ikke, og ville aldrig komme tilbage.

Da den tanke strejfede mig, blev tårerne bare voldsommere. Jeg havde aldrig fået grædt færdig over hende, fordi jeg bare ville gøre alt for at glemme hende da det gør for ondt at huske på hende. Hendes flotte lyse bølgede hår, hendes skønne blå øjne der kunne få enhver person til at gå i en slags trance. Hendes flotte ansigt som altid havde et smil på læben, uanset hvor svært hun havde det. Hun var godhjertet og satte altid andre i første række, så man kunne ikke andet end at elske den vidunderlige pige, og jeg hader tanken om hende. Hun blev taget væk fra mig af det kryp fordi at hun ikke gjorde som han ønskede.

Hende jeg snakker om er min afdøde storesøster Sunshine. Hendes navn kunne ikke passe bedre til hende, for hun var den person der bragte glæde til den her familie. Hun var solen der skabte varme omkring os alle og da hun forsvandt blev alting mørkt og koldt. Jeg kan stadig huske da jeg fik afvide at vores solen var slukket..

Jeg var lige kommet hjem fra skole og jeg havde skyndt mig så meget som jeg kunne da jeg skulle ud og finde en kjole til min skoles bal, der blev afholdt både af min skole, som jo var en ren pige skole, og så med skolen overfor som selvfølgelig var en ren drenge skole. Huset var helt tomt, så jeg vidste at mine forældre arbejdede, Adam var nok hjemme hos en pige som han altid var og Sunshine boede her ikke, da hun boede med sin kæreste Marco. Marco var en fin fyr, lidt dominerende nogle gange, men det var til at holde ud. Sun var glad, så var jeg.

Jeg løb op på mit værelse og skiftede til et par shorts, da det det var blevet ret varmt hen af dagen og det var helt uudholdeligt at have lang bukser på. Nu da jeg havde skiftet kunne jeg lige så godt slå tiden ihjel med at se tv, så det gjorde jeg.

Efter en lille times tid, undrede det mig at Sun ikke var dukket op eller bare havde skrevet hun var forsinket. Men jeg trak bare på skulderne og tænkte at hun nok snart kom.

Jeg vågnede af en høj banken på døren, så jeg skyndte mig nedenunder, hvor jeg så åbnede døren. Da jeg åbnede døren stod der to politimænd, hvilket undrende mig en del, da jeg ikke havde gjort noget og at Adam aldrig ville gøre noget ulovligt, som den duksedreng han nu er.

”Er dine forældre hjemme? ” Var det eneste der kom ud af munden på den ene af dem, men jeg rystede på hovedet som svar på hans spørgsmål. ”Jeg er deres yngste datter Forest, kan jeg hjælpe jer med noget? ”

De blev lidt tavse og så på hinanden som om de havde en kamp om hvem af dem der skulle åbne munden. Endelig var der en af dem der sagde noget. ”Jeg er ked af at melde dig at din søster Sunshine blev myrdet her til morgen af hendes kæreste. Det gør mig ondt. ”

Og der bryd min verden bare sammen.

Jeg snøftede engang om det hårde minde. Men det var der Harry for alvor kom ind i mit liv, da han var med til at hjælpe mig med at glemme hende. Jeg havde siddet hos ham i 4 timer, bare og grædt indtil jeg ikke kunne mere. Han havde også forsøgt at få mig med til ballet, men jeg kom aldrig afsted. Det gjorde for ondt at skulle mindes om hvem der skulle have hjulpet mig med at finde min kjole, sat mit hår og sagt hvor smuk jeg så ud.

Jeg fik lidt kræfter til mig og satte mig hen til vinduede og kiggede op på månen, da mørket var faldet på. Jeg havde altid sagt til mig selv at det var Sunshine der kiggede ned på mig, fordi månen var der hver nat og skinnede, så det var som om at hun var der og passede på mig når jeg var i mit mest fredelige stadie. Samtidig mens hun havde det største hjerte af dem alle, så hvorfor ikke være den største af de mest synlige ting man kunne se nedefra.

I aften var der fuldmåne og det var et smukt syn. Den var så fredelig og skabte en indre ro. Jeg snakkede altid til månen, altså Sunshine når det var fuldmåne, for så var det som om at hun var min i aften og jeg kunne fortælle hende alt. Jeg havde fortalt hende alt om det med Harry og om Abby, bare alting hun var gået glip af i mit liv. Det mest triste ved det hele var at hun ikke kunne give mig råd til hvad jeg skulle gøre.

”Hey Sun. Harry er tilbage. Han kom bare dumblende forbi i dag da du kiggede ned på andre. Hans band skal holde koncert i morgen på vores skole, og Yasmin er helt oppe at kører over det. ” Jeg grinte svagt over det med Yasmin. ”Jeg savner dig utroligt meget og har brug for dig lige nu, så please Sun, kom tilbage, jeg har brug for dig! ”

Efter de ord kom tårerne igen mens jeg forsatte med at stirrer op på månen, på Sunshine. Jeg græd og græd og græd, men endte med at græde mig selv i søvn af udmattelse.

 

Ja, det var så andet kapitel. Undskyld vente tiden, men da det jo er sommerferie har der ikke rigtigt været tid til at skrive det, men fik endelig taget mig sammen! Når, men håber du kunne lide kapitlet og lige husker at smide et like og smække den på favoritlisten hvis du syntes den var god. Smid ogs gerne en kommentar så jeg kan få lidt feedback. God sommer!

xoxo Solee

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...