Teenage Dream - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jul. 2013
  • Opdateret: 12 jul. 2013
  • Status: Igang
Der er både fordele og ulemper ved at gå på en ren pigeskolen. En af fordelene kan være at man altid kan gå til en veninde, da de næsten er alle steder. Samt kan en af ulemperne være at der altid er sladder bag ens ryg. For mig, er der næsten kun ulemper, jeg har dog min bedsteveninde som jeg kan gå til. Jeg havde også engang en bedsteven at gå til, men han blev forvandlet til en egoistisk tumpe. Nemlig, jeg snakke om vores alle sammens ynglings dreng med krøller, Harry Styles. Men desværre for mig, syntes han da lige han skulle komme bumblende ind i mit liv igen. Det her er min historie om mit forhold til den egoistiske, men desværre for mig, charmende Harry Styles.

2Likes
7Kommentarer
455Visninger
AA

2. Over again

 

"You’ll never know how to make it on your own
And you’ll never show weakness for letting go
I guess you’re still hurt if this is over
But do you really want to be alone?
"

Over again - One Direction

 

”Fo! ” kan jeg høre der bliver råbt ned af gangen, og jeg ved med det samme hvem det er. Så jeg vender mig om og ser med det samme at min bedsteveninde og eneste veninde jeg har, kommer løbende ned af gangen. Yasmin kommer løbende hen mod mig, hvilket får mig til at ryste på hovedet og grine en lille smule.

Da hun endelig når op til mig er hun nærmest helt død, som om hun har løbet et helt maraton. Da hun begynder at få vejret, starter hun med det samme at ævle om en eller anden stor nyhed, men jeg får den ikke helt opfanget hvad hun siger, da hun simpelthen snakke så hurtigt.

 ”Okay Yas. Slap af og snak langsomt. ” Hun tager et par dybe indåndinger og puster så ud igen.

”Okay. Du kan godt huske at hvert år er der nogle og holder koncert her på skolen ikke? ” Jeg nikkede som bekræftelse.

”I år kommer One Direction! ” Man kunne tydeligt se at Yasmin begynder at fangirle, og snakke om hvor perfekt ’han’ er. I mit hoved er verden ved at gå under. Hvorfor skal de også lige komme her og jeg går da ud fra at ’han’ stadig husker at jeg går i skole her, medmindre han er så egoistisk at han ikke kan huske det overhovedet. Men jeg er da ligeglad, tror jeg da.

Efter at Yasmin bliver færdig med at fangirle, og jeg fortalte hvorfor, kom Abby selvfølgelig, hvilket bare gør dagen meget værre end den allerede var. Jeg får en tur om hvorfor Harry droppede mig, og om hvor meget hun glæder sig til at smaske hendes læber mod hans, hvilket bare får mig til at rulle med øjne. Harry og hende er ifølge hende kærester, også selvom alle godt ved det er løgn. Da jeg bekræftede hende i det blev hun ikke ligefrem glad og hun hældte så sodavand ud over mig. Men det er ikke noget, jeg ikke er vant til. Så jeg tager mit skifte tøj, som jeg har i mit skab, og går så ud og skifter tøj.

Resten af dagen forløber egentlig meget normalt, bortset fra at i hvert hjørne eller bare hver person skulle selvfølgelig snakke om One Direction og hvor fantastiske de forskellige individer i gruppen nu er. Jeg holdt bare min mening for mig selv, da de nok bare ville begynde at sige jeg er en taber, fordi jeg ikke kan lide sådan et åndsvagt band. Den eneste der kendte min mening til dem var Yasmin, men det stoppede hende ikke for at hun ævle om hvor fantastiske de er, specielt et individ. Nemlig Harry Styles. 

Da det endelig blev frokost, sad mig og Yasmin ved vores sædvanlige bord og spiste. Yasmin var endelig stoppet med at fable om de dejlige drenge, som hun så smukt beskrev dem. Jeg kan bare ikke vente med at min bror kunne komme og hente mig efter skole, så jeg kan komme hjem og slippe lidt for at hører om dem. Eller det tror jeg nu ikke det ender med, da min irriterende lillesøster, forguder dem. Fra hendes side af, er en sætning uden nogle af drengens navn eller bandnavnet, ikke en sætning der eksistere. Hun er det man så pænt kalder besat af glad kærestemusik, som hun siger man bare kan relatere til. Relatere min bare røv.

Efter at have siddet et  i et godt stykke tid i mine egne tanker, vender jeg tilbage til min tallerken der er fyldt med grønsager, og alt mulig andet, bare ikke kød, eftersom jeg er vegetar. Jeg spiser dog fisk, men det er også det eneste kød jeg kan finde på at spise. Maden begynder stille og kører ind, men noget føles underligt. Alle i kantinen stirrer på mig, som om jeg er et væsen fra en planet der ikke er opdaget endnu. Jeg kigger så lidt rundt på folk og får endelig åbent min mund.

”Hvorfor stirrer i alle sammen på mig? ”

”Du kender Harry Styles ikke? ” Da hans navn bliver sagt, er der selvfølgelig en hel pigeflok der skal skrige så højt at mine trommehinder nærmest bliver sprængt i luften.

”Jeg har da snakket med ham på et tidspunkt, men det var før han blev kendt. ” Siger jeg stille så det kun er så der kan hører det, da det her er begyndt at bliver pænt akavet.

”Så det vil sige du ikke kan gøre så vi møder ham personligt? ”

”Nej, jeg beklager. ”

Da jeg har sagt det går alle pigerne tilbage på deres pladser med en sur mine, eller et knapt så glad ansigt. Ellers går resten af frokost pausen meget normalt, bare mere trist end andre. Jeg fatter dem bare ikke. Bare fordi de ikke kommer til at møde ham, går verden jo ikke under vel. Men jeg kan da godt forstå de gerne vil, da den dreng har det som man kalder charme, selvtillid og lækkert hår. Mine tanker går pludseligt over på hvordan jeg egentlig mødte Harry for første gang.

At sidde og græder på en bænk midt i parken som 13-årig er ret pinligt, men jeg havde bare ikke andre steder at går hen. Det er så typisk af min mor at få mig til at græde, fordi jeg ikke gør tingene godt nok. Men det kan min bror, så jeg fik lige en dosis af hvor perfekt han er og at jeg burde være ham, i pige vision. Jeg elsker min bror overalt på jorden og ser op til ham, men kan han ikke stoppe med at være så perfekt!

Jeg snøfter lidt mere, men stoppe så i chok da jeg mærker en hånd på min skulder. Jeg ser forsigtigt op med tårer i øjne, og gætter nok på de stadig er røde. Det mit blik lander på er en dreng der nok er på min alder, sødt krøllet hår, fantastiske grønne øjne og det mest charmerende smil jeg nogensinde har set i hele mit liv.

Han fjerne sin hånd og sætter sig ned ved siden af mig, bare lige sådan uden videre.

”Er du okay? ”

Jeg nikker stille som svar.

”Jeg hedder Harry, Harry Styles. ” Siger han stolt, hvorefter jeg snøfter en enkel gang.

”Forest, Forest Evans. ” Jeg sender ham et lille smil og ser så ned igen.

Jeg husker det som om det var i går at den fantastiske dreng kom hen og trøstede mig. En pige han ikke engang kendte, men kom hurtigt til. Men nu sidder jeg her midt i en kantine, 5 år senere, uden kontakt til ham, da han har travlt med at turnerer verden rundt, med 5 andre drenge. Uden mig, for jeg er glemt, eftersom han er så egoistisk. Jeg har ikke snakket med ham i et år, og på et punkt er jeg glad for det, men noget andet siger mig at det var forkert at afslutte det på den måde.

Jeg ryster hurtigt på hovedet, for at få tanken ud af mit hoved. Efter at have taget en dyb indånding spiser jeg stille videre, mens mine tanker om Harry stadig kører i mit baghoved.

Resten af dagen forløb godt nok. Bortset fra at han stadig hjemsøgte mine tanker.

Da min bror kom og hentet mig på skolen, måtte jeg som sædvanlig presse mig igennem en enorm gruppe piger der står og beundre ham, hvilket er virkelig irriterende når man bare gerne vil hjem. Da jeg fik presset mig igennem pigerne satte jeg mig hurtigt ind på passagersædet og så kørte vi der ud af. På vej hjem blev der ikke sagt et ord, for når jeg er i dårligt humør er jeg nok ikke lige den første person man bør gå hen og snakke med.

Da min bror, som for resten hedder Adam har parkeret bilen går jeg hurtigt inden for døren og tager skoene af, men går straks i stå da jeg hører et meget bekendt grin. Tager dem så hurtigt og går så ud i køkkenet og ser det syn jeg havde håbet ikke at se resten af mit liv.

Han kigger stille over på mig og smiler charmerende til mig.

”Hey Forest, længe siden babe. ”

Lad mig dø. NU!

 

Det var så mit første kapitel i Teeange Dream. Håber du kunne lide det. Det her er min første movella og er pænt stolt af det første kapitel. Havde først en der hed Dancing to his heart med Justin Bieber. Men valgte at ligge den på hylden og måske begynde med den på et senere tidspunkt. Men smid et like, og hvis du gider så læg den på farvorit listen.

xoxo Solee

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...