May the odds be ever in your favor.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jul. 2013
  • Opdateret: 4 jul. 2013
  • Status: Igang
Lin Alden bor i distrikt 4 i Panem. Industrien i distrikt 4 består af fiskeri, så Lin har meget erfaring med fisk, garn og treforke. Og det kan hun få brug for, for hun bliver den kvindelige udvalgte til d. seskoghalvtredstyvende årlige Hunger Games. Dog er der mange stærke sonere med i dettes års spil, så det er kun hendes far der tror på hende.

3Likes
1Kommentarer
174Visninger

1. Fishing.

 

Præsident Snow kom op på skærmen, som han plejer et par dage før udtrækningen til det årlige Hunger Games. Jeg har været til udtrækningen siden jeg var tolv, og er nu sluppet godt fra det i fire år. Jeg har aldrig kunnet lide Snow, men hvem kan det? Capitol i det hele taget gør mig sur. 

Et klip fra sidste års Hunger Games kommer på storskærmen, hvor min fætter i er kamp. Min mors gråd skærer i mine følelser, og allerede efter få sekunder sidder jeg med hovedet i mine hænder. Jeg skal være stærk. Min fætter Anthony stod som en af de to sidste, men klarede den ikke. Når familien er samlet efter det, kommer ingen ind på emnet. Anthony havde altid været den i familien der snakkede højt, og meget til familiesammenkomster, så nu er der bare helt stille. 

Efter udsendelsen fra Capitol går jeg i seng. Jeg kan ikke holde den klamme og næsten kvælende stemning ud, når min mor og far skal forklare min lillebror, endnu engang, at jeg altså stadigvæk er med i udtrækningen. Han er den i familien som tager det værst. Han er først begyndt at forstå det efter Anthony's død, og så er det bestemt ikke lettere for ham at det samme kan ske for mig. 

"Du skal op, din far venter, I skal fiske." Min mors falske smil er det første jeg ser da jeg åbner mine øjne. Hun prøver altid at være tapper, men hun klarer det ikke så godt. Jeg finder min lidt så slidte sommerkjole frem, bare for at nyde varmen, og finder mit net. "Jeg lader dig være alene med hende i dag, jeg tror hun har brug for det." Siger min mor, og skynder sig at gå da hun ser mig komme gående ned af trappen. "Skal vi gå?" 

Jeg elsker at være ved havet, det er så befriende og det eneste man skal tænke på er at fange noget. Min far og jeg har siden jeg var tolv taget herned dagen før udtrækningen, for at få noget tid sammen, hvis det skulle ske jeg skulle til Capitol. "Er du nervøs?" Min fars varme stemme, giver mig et smil på læben. "Der er intet sket indtil nu, men en lille fornemmelse er der i min mave." Jeg prøver at lyde tapper, men det går ikke så godt, da en tårer triller ned af min kind. "Det skal nok gå. Og hvis du er uheldig, så er du stærk, og du skal nok klare den." 

Turen hjem gik hurtigt. Der var stilhed det meste af vejen, men det var bedre end at snakke. Mit forhold til min far var blevet godt på de sidste par år. Vi satte mere pris på hinanden, også selvom at der intet blev sagt. Min mor var bare hende der så på alt negativt, men vi prøvede at holde os så positive som muligt. Net-posen på min skulder, med alt fangsten i var virkelig tung. Det var længe siden vi havde fanget så meget, og så endda på denne tid af året. Vi havde nok mad til vores landsby tilsammen. Dog deler jeg ud til vores familie, nærmeste venner og lidt til os selv. 

Jeg kommer ind af døren, og ser mor der syger min flotteste kjole. Den er altid gået i stykker når jeg har brugt den, for jeg tumler for det meste alt for meget. "Jeg tror du kan bruge den nu. " Sagde hun, og kiggede lettet på mig. 

Den aften var virkelig lang. Et eller andet sted ville jeg gerne bare have i morgen overstået, men jeg kunne virkelig ikke falde i søvn. En masse billeder fra de tidligere dødspil, vandrede rundt i mine tanker..

 

 

// Sorry for min tegnsætning, jeg er ikke så god.. Men anyway, jeg håber I vil læse alligevel. :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...