Awkward - One Direction Fanfiction (13+)

: Jamie De Rossia, en 19 årig pige, fra en helt normal by i England.
Hun ser ikke ud som de andre 19 årig, og kommer også til at opleve noget som de andre ikke kommer til at opleve
En dag, 3 kopper kaffe, og en dreng
Hele hendes liv vender sig om på en dag..
Må hun efterlade ham? Eller overlever hun det store pres?
"LÆSNING ER PÅ EGET ANSVAR!"

27Likes
28Kommentarer
2938Visninger
AA

4. Open By Night

 

Jeg var nede i klubben sammen med Ashley og de andre. ”Har i hørt om Open By Night i aften?” spurgte Mike. ”Nej?” sagde Ashley og åbnede ørerne. ”Der kommer en masse og spiller og det er gratis!” jublede Mike. ”YEAH!” råbte Ashley og rejste sig så stolen røg tilbage.

Mig og Ashley cyklede hjem den aften. Da vi endelig var hjemme ved Ashley gjorde vi os klar til Open By Night. ”Nååå, tror du ham Louis kommer?” spurgte Ashley med et glimt i øjet.

”Tja… Hvis han gør så smutter jeg..” sagde jeg og begyndte at lægge mascara. Ashley kiggede underligt på dig. ”Hør! Du er simpelthen for meget! En type som dig har fundet en fyr! Og du er tydeligvis faldet for ham! Altså? Så se dog og få ham til at hilse på din seng!” udbrød Ashley.

Vi stod og kiggede på hinanden før vi begyndte at grine. ”Hvor kom det lige fra?” spurgte jeg. ”Fra hjertet!” sagde Ashley. Ashley stoppede op og gik over for at lukke vinduet.

”Shit!” sagde hun. Jeg blev helt bange for når Ashley sagde shit, så siger hun SHIT!

”De.. Ehm.. Gud..” sagde hun. Jeg trak hende væk fra vinduet og kiggede ud. FUCK. SHIT! LORT! Nej! Der stod de. Louis! Harry! Zayn! Niall! Liam! Og ja jeg har lært deres navne! De har garanteret hørt det med sengen! Og Louis! Jeg havde lyst til at pakke mig selv ned i et hul og forsvinde.

****

Vi stod i to sorte korte kjoler og makeup, klar til Open By Night cirka to timer efter. Kl. var 22.00 og vi var på vej i en taxa. ”Har du husket pungen, så du kan købe drinks?” spurgte Ashley. Jeg nikkede. Hun var i gang med at eftertjekke at vi havde alt med.

Musikken var høj, men tanken om Louis som havde hørt mig tale om ham og seng dræbte mig bare! ”Jeg skaffer nogle drinks!” råbte Ashley over musikken og gik hen mod baren. Nummeret stoppede og One direction gik op på scenen.

ONE DIRECTION! LOUIS?! No way. Jeg prøvede at undgå at kigge ham i øjnene indtil Ashley kom tilbage. ”Nå, der er din fyr jo!” råbte Ashley. Min fyr? Louis er ikke min fyr. Selvom jeg ikke har noget imod det hvis han bliver.

”Han er ikke min fyr!” råbte jeg over den støjende musik. ”Hvad?” spurgte Ashley. ”HAN ER IKKE MIN FYR!” skreg jeg. I det øjeblik stoppede musikken og alle gloede på mig. Selv One direction.

Jeg følte mig selv synke til gulvet. Hvorfor? Jeg plejede være selvsikker men hver gang Louis var i nærheden kunne jeg ikke! Jeg følte mig som en pige, med støttehjul og jeg faldt hver øjeblik han var i nærheden.

Til min lettelse begyndte de at spille igen og alle kiggede væk og festede videre. Jeg følte en eller anden tage min hånd og jeg troede det var Ashley. Lige pludselig kom jeg ud i lyset. Louis. Holdte min hånd? SHIT! Jeg begyndte at hyperventilere. Det var så pinligt. Og akavet.

Jeg besluttede mig for at gå hjem. Jeg tog en taxa. Da jeg havde givet den virkelig irriterende taxachauffør penge gik jeg ud. Han havde hele turen siddet og spillet One direction i radioen. Jeg prøvede på at glemme det akavede øjeblik.

Jeg listede mig ind for ikke at vække mine forældre og faldt i søvn i min seng. Hvor ellers? Lige gyldigt info? Nå.

****

Jeg vågnede op ved lyden af dørklokken. ”MOOOOR!” råbte jeg. Intet svar. De var på arbejde. Jeg gik i min pyjamas ned for at åbne døren. Jeg åbnede døren og kiggede ned. En lille hvid konvolut lå nede på jorden. Jeg bøjede mig ned og samlede det op. 

Jeg sad bare der. I den bløde sofa og kiggede på brevet. Burde jeg ikke åbne det? Jeg gloede bare på det som om Katy Perry lige var gået ind af døren. Der stod: ”Fra Louis” med røde bogstaver. Hvad der stod indeni var stadig et mysterium.

Åben. Åben. Åben. Det skreg inde i mit hoved men jeg turde ikke. Jeg endte alligevel med at sidde og åbne den lille flip ting som holde brevet indelukket.

”Kære ’Pige med det blå hår’

Vi er ”Tilfældigvis” stødt ind i hinanden et par gange nu, og jeg vil gerne lære dig bedre og kende. Tror du på kærlighed ved første blik, eller skal jeg gå forbi dig igen” stod der. Jeg smilede for mig selv og læste videre.

”Nå, men mit hus er på (adresse) nr. (Nummer) og du kan komme i morgen kl. 17.00! Det ville glæde mig at lære Pigen med det blå hår at kende!

Kh. Louis”

Jeg flippede ud inde i mig selv. Jeg greb min mobil og ringede til Min bitch.

”ASHLEY!” fløj det ud af munden på mig da hun tog den. ”Hvad?” spurgte Ashley nysgerrigt. ”Louis! Han har lige inviteret mig hjem til ham i morgen kl. 17.00!” sagde jeg glad. Jeg var endelig blevet inviteret ud. ”Det var super! Nå, skal løbe!” råbte Ashley og lagde på.

****

Mine forældre var kommet hjem. ”Jamie, i aften kommer nogle af mine venner, de kommer kl. 17.00 til 18.00 og du skal lige være der og hilse på dem” sagde min mor. Jeg mærkede tårerne presse på. Jeg anede ikke hvorfor?

”Jamen, jeg er blevet inviteret ud?” sagde jeg. En tårer trillede ned af min kind. ”Hør her, du må tage på din date en anden dag!” sagde min mor og gik ud af døren.

”Det kan du ikke være bekendt! Jeg har fandme ventet på at blive inviteret ud og jeg går ud om du vil have det eller ej!” skreg jeg. ”FINT! Men du vover på at komme tilbage!” råbte hun.

Jeg løb ind på mit værelse og tog min sorte kuffert hvor jeg smed mine ting ned og løb ud af hoveddøren. Jeg smutter over til Ashley.

”Du godeste, min bitch, hvad er der sket!?” spurgte Ashley chokeret over mit ansigtsudtryk. ”Har han aflyst?” spurgte Ashley. ”Nej nej.. Min mor sagde bare jeg ikke måtte gå ud og jeg sagde jeg gik ud lige meget hvad og så.. Smed hun mig ud” sagde jeg med tårer i øjnene.

****

Min mor mente det sikkert ikke. Det med jeg ikke skulle komme tilbage. Men jeg havde ikke i sinde at komme tilbage.

Jeg ringede på Louis dørklokke. Han så mega glad ud indtil han så tårerne på mine kinder, så lignede han en der slet ikke vidste hvad han skulle gøre. Det er ikke særlig tit at jeg græder, og når jeg gør er det aldrig på grund af en dreng fra et pop boy band? Og min mor? 

 

__________________________________________________________________________

Håber i kunne lide det! Jeg tager gerne imod kritik! 

xx' Sofie/Always-Myself

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...