Awkward - One Direction Fanfiction (13+)

: Jamie De Rossia, en 19 årig pige, fra en helt normal by i England.
Hun ser ikke ud som de andre 19 årig, og kommer også til at opleve noget som de andre ikke kommer til at opleve
En dag, 3 kopper kaffe, og en dreng
Hele hendes liv vender sig om på en dag..
Må hun efterlade ham? Eller overlever hun det store pres?
"LÆSNING ER PÅ EGET ANSVAR!"

27Likes
28Kommentarer
2952Visninger
AA

15. "It´s not me.. It´s you!" + Forfatter besked!

Okay jeg starter med Forfatter beskeden! Sofie kan desværre ikke skrive noget, da hendes computer er i stykker!:-/ Og jeg kommer ikke til at skrive fra torsdag til søndag da jeg er på Hockey Akademi! Håber i vil forstå!:)

______________________________


Jeg har ikke i sinde og forlade ham, men jeg vil heller ikke være sammen med ham, det hele er bare så uforberedt.. Jeg troede ikke at sådan noget kunne ske, kun på film og tv.. Men aldrig i virkeligheden!

"Louis, jeg ved ikke om jeg vil finde sammen med dig igen, du var mig utro! Og som du sagde det tager tid, før du får min respekt tilbage.." Siger jeg til ham stille og tager min hånd tilbage, som var perfekt flettet ind i hans "Jamie! Bare giv mig en chance mere?" Beder han mig om, og kigger mig i øjne, han har grædt.. Jeg troede han kunne græde.. Han er jo Louis Tomlinson!

"Nej" Jeg skubber ham væk fra mig, og lukker døren, og smider mig på Ashleys seng "Godt gået, og du har ret, han fortjener dig ikke efter det han gjorde" Siger hun trøstende til mig, og aer mig på ryg "Ingen fortjener Jamie, for der er ingen der er gode nok til mig.." Siger jeg med gråd i stemmen "Jamie! Jamie!" Kan jeg høre ham råbe og banke ude foran døren "Fuck af dit svin!" Råber jeg tilbage, og går hen og åbner døren med alle mine kræfter..

"Gå med dig! Du fortjener mig ikke!" Råber jeg af ham "Hvem fortjener dig så? Harry!?" Råber han tilbage "Nej! Både dig og dine drenge venner fortjener mig ikke!" Råber jeg, og skubber ham for anden gang ind i væggen "Stop så med det Jamie! Jeg hørte dig sige: At ingen fortjener dig! Fordi at du ikke syntes der var nogen, der var gode nok til dig!" Råber han af mig, og tager fat i mig "Giv slip! Og særligt dig fortjener mig ikke! Fordi at du har sådan en popstjerne røv at du ikke kan holde dig til en!" Råber jeg og vrider mig ud af hans greb!

"Kom nu Jamie!?" Råber han af mig "Det er ikke mig.. Det er dig!" Råber jeg tilbage, og ser ham forlade huset, jeg sætter mig direkte ned på gulvet og bryder sammen.. Jeg hader og skændes med folk, for jeg er aldrig god til det, ikke efter jeg mødte Louis... Han har forandret mig! Jeg plejer og være den stærke.. Men nu er jeg bare svag.. Jeg kan ikke sige Lars imod mere, jeg går ikke i skole.. Og jeg ser næsten aldrig Ashley..

Han har ødelagt mig..!

Jeg kan intet mere.. Jeg er blevet svag, ynkelig... Ussel..

Jeg rejser mig op, og løber hjem til Louis, jeg fortryder alt hvad jeg har sagt og gjort imod ham! Han fortjener det ikke! Eller jo, for han var mig utro "Jamie! Hvor skal du hen?" Kan jeg høre Ashley råbe af mig på vej ud af døren, jeg smækker døren i og gå hurtigt hjem til ham..

****

Jeg banker svagt på døren, da jeg ved at han altid er i sin sofa, som er tæt ved døren, døren åbner sig, og jeg bliver mødt af en grædende Louis.. Han græder på grund af mig "Undskyld, det må du virkelig undskylde" Hvisker jeg svagt til ham, og fletter min ene hånd ind i hans, jeg tørre stille en af ham tåre væk, et lille smiler kommer frem på hans læber..

"Jeg vidste du ikke kunne lade mig være" Hviskede han svagt tilbage, og presse sine perfekte læber imod mine, jeg trækker mig stille fra kysset og smiler.. Han har ret, jeg kan ikke lade ham være.. Han er min babe, kæreste, skat.. Min.. Han er min.. Og det vil han altid være..

"Kan du tilgive mig?" Hvisker han stille, og fletter sin anden hånd ind i min, jeg nikker stille og krammer ham.. Han ligger stille sine arme om mig, og trækker mig med ind i varmen..

****

Jeg vågner stille op i håns sofa og ser at han er væk.. Han er her ikke "Louis!" Råber jeg "På toilettet!" Råber han tilbage, jeg rejser mig fra sofaen og går ud i hans køkken, for at lave mig en kop kaffe.. Jeg kigger i alle hans skabe, og ser at han har smidt kaffen ud "Louis! Hvad har du gjort med kaffen!" Råber jeg til ham, han åbner døren, og går hen til mig og ligger sine arme om livet på mig..

"Det har jeg smidt ud, det er på tide du lære og drikke te, lige som en rigtig brite!" Hvisker i han i mit øre "Det kan godt være at jeg er britisk, men jeg drikker ikke te" Hvisker jeg tilbage, han slipper grebet om mig "Skal vi så gå hen og få købt din kaffe?" Spørger han glad om og smiler stort til mig, jeg nikker glad, og laver gadedrenge hop hen til mine sko..


****

"Louis, hvis vi skal have alt det her, så skal du selv betale det, vi skulle jo kun have kaffen?" Siger jeg til ham, og kigger ned i kurven, som er fyldt med slik, chips og unødvendige ting..

"Fint" Svare han, og laver et muggen ansigt, jeg klapper blidt hans kind, og begynder og gå hen imod kassen "Jamie! Vent! Vi mangler flere ting!" Råber han halvvejs til mig, jeg vender mig om, og begynder at gå tilbage til ham "Hvad mangler vi så?" Spørger jeg om..

"Ting til dig" Svare han, og begynder og gå hen imod kvinde tingene "Spurgte du mig lige om jeg vil flytte ind hos dig?" Spørger jeg glad, han nikker stolt "Vil du?" Spørger han så, jeg stiller kurven ned på gulvet og hopper op i hans arme "Selvfølgelig!" Siger jeg til ham, og smiler stort..

"Hvad skal i piger så bruge?" Spørger han nysgerrigt om "Jo, vi skal bruge mange ting! Jeg tager, og du finder ud af hvad det er, også når vi kommer hjem. Så siger du hvad det er" Siger jeg til ham, og begynder og finde alle tingene.

****

"Hvad er det?" Og holder en pakke bind oppe "Øhm... Make-up fjerner?" Siger han usikkert.. Jeg ryster på hovedet og ligger pakken ned i posen igen "Det her er Make-up fjerner" Og holder Make-up fjerneren oppe "Jeg giver op.." Jeg griner og sætter mig ned på stolen "Kan vi hente mit tøj? Og alt andet, nu hvor jeg bor hjemme hos dig" Han nikker, og rejser sig op fra stolen, og begynder og tage sine sko på "Skal vi køre?" Spørger han om, og holder sin hånd frem, jeg stikker hurtigt mine fødder ned i et vans, og futter efter ham..

****

"Jeg har aldrig set en pige med så meget tøj.." Siger han på vej hen til mine forældre "Vi er ikke færdige" Siger jeg til ham og klapper hans lår..

________________

Okay! Her er der en til! Undskyld fordi at vi ikke har skrevet i lidt tid..

Jeg er nemlig begyndt på min nye Movelle: My Little Secret

Og den har taget alle mine timer! Det må i meget undskylde!

Håber i kan tilgive!

Kys og kram Johanne:)

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...