The Babys We Wanted 2 ~ 1D *Pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jul. 2013
  • Opdateret: 4 dec. 2013
  • Status: Igang
Det skete, Louis og Cecilia fik deres børn. De lever nu livet som forældre og kendisser, men er det overhovedet muligt at blande de to liv til et? De rejser rundt med forældrene i en tourbus, ens far er med i et verdenskendt boyband, ens onkler er de særeste personer og verden prøver konstant at lave om på en. Er det så overhovedet muligt at være forældre og børn? En ting er sikkert familien for brug for alt det sammenhold den kan få. |Fortsættelse på: I Want To Have A Baby With You|

25Likes
26Kommentarer
1624Visninger
AA

4. Voices

Hopes synsvinkel

De andre var gået ind til drengenes koncert, men jeg var blevet forsinket fordi jeg skulle have et bad. De havde lagt en nøgle så jeg kunne låse bussen og sagt hvor de ville være backstage.

Jeg gik ud af badet , fik viklet et håndklæde omkring min krop inden duggen på spejlet ville forsvinde så jeg ikke ville kunne se min krop.  Det andet håndklæde jeg havde fundet frem tog jeg omkring håret og gik ud af badeværelset og ind i soveværelset mig og Hunter delte. Fandt en løs sort sweatshirt hvor der stod 'Dream On' med hvid skrift, et par lyse stramme jeans, en sort hue og mine hvide vans.
Håndklæderne smed jeg ned i vaskekurven og tog hurtigt tøjet på så jeg slap for at se på arrene. Det var min favorit sweater fordi den dækkede mine hænder og var dejlig varm. Som om jeg gik rundt og fik et rigtig bamsekram hele tiden.

jeg begyndt at føntørre mit hår, så jeg kunne få det glattet bare en smule. Nogle gange overvejede jeg at klippe mig helt korthåret så jeg slap for det her sindssygt lange hår, det er mega besværligt at tørre det, glatte det og sætte det. Heldigvis har jeg aldrig fået det gjort, for jeg er sikker på det ville være endnu grimmere hvis jeg klippede det helt kort.
Det var lyst, men meget mørkt i bunden. Alle troede jeg farvede det, men det gjorde jeg ikke. Det krøllede normalt en smule, men jeg glattede det altid i toppen og fik det til at se rodet ud.

Mens jeg gik rundt og gjorde mig klar prøvede jeg at holde stemmerne tilbage, de kom normalt kun om natten inden jeg skulle sove og tænkte, men det skete af og til også hvis jeg fik et panik anfald eller var alene. Ingen vidste noget om stemmerne for jeg kunne jo godt styre dem og hvorfor skulle nogen andre så vide noget om det? Ikke at de ville bekymre sig alligevel.

Jeg snuppede min IPhone og gjorde mig klar til at smutte. Efter at have låst døren hoppede jeg ned af trinende og begyndte at gå over mod 'vores' indgang. Drengenes koncert var begyndt og man kunne høre de tusinder af piger der skreg af lykke derinde og dem der stod udenfor og ikke havde fået billet, kun for at være tæt på drengene.
Først troede jeg det var stemmerne der var begyndt at råde til mig fra baghovedet, men så gik det op for mig de var virkelige, mest fordi der af og til kom en god kommentar. Jeg vendte mig mod hegnet der sikrede at sindssyge fans ikke kom ind til os. Deres råb begyndte at blive højere nu hvor de opdagede at de havde min opmærksomhed. Normalt ville jeg bare ignorer dem fortsætte frem, det var ren erfaring på det punkt. Men jeg ved ikke hvad der skete i dag, jeg ville måske bare blive bekræftet i hvor forfærdelig jeg var.

"Hvordan fanden kan du være Louis's datter? Du er jo skide grim."

"Har du slet ikke skyldfølelse over at være sådan en dårlig datter og søster?"

"Jeg fatter ikke at Hunter bliver ved med at forsvare dig, du er jo uduelig!"

Alle stemmerne fortsatte bare ind og blandende sig med dem i mit hoved og blev til en stemme der begyndte at fortælle mig hvor forfærdelig jeg var, hvor grim og fed jeg var. Spurgte hvorfor jeg ikke bare begik selvmord, Alle disse stemmer overdøvede min egen lille stemme der blev ved med at stamme men, men, men.

Pludselig blev det hele for meget og jeg satte mig ned på jorden fordi det hele begyndte at snurre rundt, tårerne begyndte at løbe ned at mine kinder mens stemmerne bare blev højere og højere og gjorde det mere umuligt at høre min egen stemme. Pludselig blev der lagt en hånd på min skulder og mit hoved fløj op. Det var en af vagterne fra Pouls team der smilede ned til mig.
Stemmerne var holdt op med at råbe og var igen bare blevet en svag hvisken bagest i hovedet.

"Hej John."

Jeg prøvede at lade som ingen ting, tørrede øjnene og prøvede at smile glad. Han troede ikke på mig, men lod som ingenting. Spurgte hvad jeg lavede og om fansene generede mig. Jeg svarede selvfølgelig nej og rejste mig hurtig op. Vinkede farvel og gik indenfor. Hurtigt låste jeg mig ind på toilettet og tjekkede hvor røde mine øjne var, heldigvis var det ikke så slemt. Hvis de lagde mærke til det kunne jeg bare sige at jeg ikke havde sovet så godt i nat og var træt.

Jeg tog en dyb indånding og gjorde klar til at gå ind til de andre.

 

Drengenes koncert var over og var lige nu ude og klæde om. Mig og Hunter sad og spillede kort mens vi ventede, mor og Perry sad og snakkede bryllups planer. Zayn og Perry skulle giftes om 2 ugers tid mens vi var i Paris. Det hele virkede så romantisk og jeg var blevet spurgt om jeg ville være brudepige. Det fedeste var nok at det slet ikke var et normalt bryllup, men mere rock/pop agtigt. Jeg måtte selv vælge min kjole og Perrys kjole var i hvid men det lignede at der var blevet sprøjtet maling på den, hvilket der sjovt nok også var.

Perry var en dag kommet hjem til os mens det kun var mig og Hunter der var der. Hun skulle egentligt snakke med mor, men siden hun ikke var der satte hun sig til at vente. På en eller anden måde kom vi ind på hendes brudekjole hun havde med og at det kunne se mega fedt ud hvis den var i forskellige farver. Så til sidst hentede vi min maling og gik ud i haven hvor vi begyndte at sprøjte med maling på den. Det var den sjoveste dag længe.

Drengene kom ud af omklædningsrummet og Louis kiggede kort på Hunters kort, kom om på min side, prikkede mig 3 gange i siden og gik videre. Mig og min fars hemmelige måde at snyde på. Jeg smilede drillende og spurgte efter hans 3'ere han skulede ondt og gav mig tre 3'ere. Niall begyndte at juble og vi highfivede. Vi fortsatte lidt og til sidst vandt jeg med et enkelt point.

Hunter begyndte at surmule og smed med kortene. Jeg gik over til ham og begyndte at kilde ham i siden, han begyndte at vride sig og til sidst braste han latter. Vi satte os op igen og han skubbede til mig med skulderen og tog min hue på. Hurtigt snuppede jeg den igen g satte den på mit eget hoved igen.

De andre var begyndt at smile og kiggede glade på os. Hunter begyndte at rødme og det gjorde jeg også. Det fik dem bare til at grine. Vi gik i samlet flok over til bussen og gjorde klar til at køre videre igen. Drengene snakkede om hvor fedt det var at være på tour igen og at de glædede sig til at se hele verden, denne gang med børn.
Det hele virkede så lykkeligt, men jeg kunne stadig ikke glemme tidligere. Normalt ville stemmerne ikke komme midt på dagen. Hvad nu hvis det skete igen, men bare mens der nogen af de andre var tilstede?

Den nat lå jeg og tænkte over det igen, hvordan kunne det være at anfaldende blev værre? Mine fingre begyndte at klø efter at gøre en ting, men jeg måtte vente lidt endnu. Der gik ikke mere end 15 minutters før Hunter begyndte at snorke, men det virkede som flere år.
Til sidst rejste jeg mig fra sengen og fik fat i min taske. Nede i bunden lå min taske med tegneting, en blyantspidser og i en af sidelommerne havde jeg en skruetrækker og begyndte at skrue selve bladet fri. Det var en helt ny blyantspidser, jeg selv havde købt, så ingen ville opdage at den manglede. Bladet tog jeg med ud på badeværelset, låste døren bag mig og satte mig på toilettet. Jeg lod stemmerne slippe fri, så det var ikke mig selv der fik mig til at køre bladet over huden, nej det var stemmerne der trak det og jeg kunne allerede mærke at i morgen ville blive en hård dag.
---------------------------------------------------------------

Undskyld ventetid, selvom den ligesom er ved at være brugt lidt for meget fra min side af xD
Jeg var til fest igår... Fuck jeg er brugt -.-

Nå men i det mindste blev det da til et nyt kapitel :3

Peace From Mia :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...