The Babys We Wanted 2 ~ 1D *Pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jul. 2013
  • Opdateret: 4 dec. 2013
  • Status: Igang
Det skete, Louis og Cecilia fik deres børn. De lever nu livet som forældre og kendisser, men er det overhovedet muligt at blande de to liv til et? De rejser rundt med forældrene i en tourbus, ens far er med i et verdenskendt boyband, ens onkler er de særeste personer og verden prøver konstant at lave om på en. Er det så overhovedet muligt at være forældre og børn? En ting er sikkert familien for brug for alt det sammenhold den kan få. |Fortsættelse på: I Want To Have A Baby With You|

25Likes
26Kommentarer
1598Visninger
AA

5. Shh... It's a Secret

Hunters synsvinkel

Jeg åbnede langsomt mine øjne og kiggede op i loftet, jeg begyndte at gabe og strække mig. Det var ikke lyst så hvorfor var jeg vågnet? Normalt sov jeg som en sten, ved mindre det havde noget med Hope at gøre. Hun kunne vække mig bare ved at sige mit navn lavt. Jeg lå helt stille og lyttede, men der var ikke noget at høre, det var det der føltes forkert. Der var ingen lyd, ingen vejrtrækning over fra Hopes seng. Forsigtigt fjernede jeg det gardin der dækkede for min seng og kiggede over mod hendes, den var trukket fra men der var ingen der lå i sengen.
Hun var sikkert bare på toilettet. Jeg fandt min IPhone og kiggede kort for at se hvad klokken var, men blev blændet at lyset. Det tog lige et øjeblik inden jeg kunne se igen, så jeg måtte stirre dumt ud i luften lidt inden jeg prøvede igen. Klokken var kun omkring 01 så jeg havde ikke sovet mere end en halv time.
Jeg så ingen grund til at blive oppe så jeg lagde mig ned igen og prøvede at sove, men kunne ikke. Nu hvor jeg først var vågnet kunne jeg sikkert ikke sove igen før jeg havde fået noget at spise.
Med et suk steg jeg ud af sengen og traskede ud mod vores køkken. Vi havde sikkert et eller andet lækkert, vi havde jo Niall med. Jeg åbnede et par skabe inden jeg fandt nogle chokoladesmåkager og en flaske vand. Endnu en gang gik jeg tilbage imod værelset, men en ting fik mig til at stoppe. Der var en lyd, den kom fra badeværelset. Forsigtigt listede jeg mig derhen for at høre hvad det var. Jeg behøvede ikke vente længe før lyden kom igen, det lød som et kvalt hulk og bagefter et snøft. Langsomt åbnede jeg døren for at kigge ind og det syn der mødte mig, fik mig til at tabe den småkage jeg havde i munden. Hurtigt åbnede jeg døren helt og stormede ind. Tog bladet fra hende og hev hende ind i et kram.
Hun begyndte at græde endnu mere og holdt tæt om mig. Begyndte at stamme en masse uforståelige ord og jeg tyssede bare på hende og holdt bare om hende. Til sidst sagde hun ikke noget men græd bare, imens kiggede jeg på det sår hun havde på benene og hvordan de røde linjer rendte langsomt ned af hendes ben og dannede sig en lille pøl om hendes fødder.
Hvordan kunne hun få sig selv til at gøre sådan noget ved sin egen krop? Hun skulle leve med de forbandende ar resten af livet, hvad drev en person til at gøre noget så slemt ved sig selv?  Selvfølgelig vidste jeg godt at skolen aldrig havde været helt let og at fansene ikke var så vilde med hende, men hun vidste da at jeg altid ville være her for hende.

Jeg ved ikke hvor lang tid der gik før hun stoppede med at græde og vi bare stod og krammede, men til sidst stoppede hun og jeg flyttede rundt på os så hun kom til at sidde på toilettet mens jeg tog noget papir og begyndte at gøre det vådt så jeg kunne fjern e det størknede blod. Ingen af os sagde noget mens det skete, jeg tror ikke rigtig jeg havde fattet hvad der var sket eller at hun havde fattet jeg havde opdaget det.
Til sidst kunne jeg ikke holde det ud mere og spurgte med en tynd og forgrædt stemme som man ikke ville kunne høre hvis der ikke var så stille. "Hvorfor?"
Hun åbnede munden efter lidt tid, rystede på hovedet, kiggede kort på mig med sine hævede røde øjne og kiggede så væk igen. Hun kløede sig kort på armen igen og kiggede ned på sine ben. Det lignede at hun prøvede at skjule sig selv så godt hun kunne, hvilket var svært når man kun havde en for stor T-shirt på.
Jeg havde sat op ad badeværelsesdøren med knæene op ad kroppen, nu rejste jeg mig op og gik hen til Hope, hun ville ikke kigge på mig men jeg tvang hende. Hun så bange og bekymret ud, jeg smilede forsigtigt til hende og åbnede armene til et kram. Hun tøvede lidt men rejste sig så langsomt op og gav mig et forsigtigt klem.
Jeg ville få spurgt ind til det senere, men lige nu havde vi vist begge to brug for at slappe af og få en god nats søvn.

Vi lå i hver vores seng og prøvede at falde i søvn, jeg kunne ikke sove og lå bare at vendte mig konstant og sukkede til sidst frustreret og lagde mit tilbage på ryggen med armene bag hovedet og lå og stirrede op i loftet. Hvad fanden skulle jeg gøre? Jeg vidste allerede nu at hun ville få mig til at love ikke at sige det til mor og far, samtidig ville jeg gerne hjælpe hende, men jeg var jo ikke ekspert på området, vi havde fået at vide vi ikke måtte google på mistænksomme ting eller ting der skulle blive skjulte på vores mobiler for far og de andres fans var blevet sindssygt gode til at hacke sig in på vores ting. Hvem skulle jeg snakke med det her om? Hun havde jo brug for hjælp, men hun ville helt sikkert ikke søge hjælp.
Jeg lå og overvejede problemet et godt stykke tid og blev til sidst enig med mig selv om at jeg måtte prøve at overbevise hende om at søge hjælp. Det ville sikkert tage sin tid, men jeg ville altid være der for hende.

Da jeg havde fået det på plads med mig selv slappede jeg lidt bedre af og trak vejret dybt og lukkede øjnene, men billederne af hendes blodige ben blev ved med at spille sig i mit hoved. Endnu engang rejste jeg mig fra sengen, gik ud i køknet og tog nogle chips. På vejen tilbage kiggede jeg endnu engang ud på badeværelset for at tjekke alt blodet var væk. Ved vasken lå bladet hun havde brugt, heldigt jeg gik forbi endnu engang. Hurtigt snuppede jeg det og tog det med ind på værelset, jeg stod ubeslutsom et øjeblik men kiggede så på en af mine bøger jeg havde med som ingen af de andre gad læse, gemte den i midten og lagde den tilbage. Tog posen med chips, satte mig ind i stuen med min dyne og gav mig til at klikke mig igennem kanalerne på Tv'et. Til sidste endte jeg bare med at se Disney Channel indtil Niall kom, han spurgte ikke hvorfor jeg var oppe men tog bare en pose chips og to sodavander, gav den ene til mig og satte sig ved siden af mig, derefter så vi Held og Lykke Charlie sammen indtil de andre stod op. Endelig vågnede Hope og kom ud til os, jeg smilede forsigtigt til hende og klappede ved siden af mig, hun kom over og jeg svingede min dyne om hende og kiggede på Tv'et igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...