As Long As I loved You First ~[1D & JB]

Layla Loxley er Niall Horans bedsteveninde. Hun kender alle hans hemmeligheder bortset fra én ; At han er forelsket i hende. Hun tager til Canada, og hvem skulle tro, at man kunne støde på Justin Bieber i lufthavnen? Det havde Layla ikke. Dog genkender hun ham ikke til at starte med. Layla og Niall holder dog stadig kontakten, og fortæller om hinandens dag.Niall er nødsaget til at hører på sin bedsteveninde, plapre løs om hendes nye flirt, Justin. Niall prøver at styre sin Jalouxi, men det er ikke altid nemt, når ens drømmepige vender ryggen til en. Så derfor begynder han at starte en masse onde rygter om Justin, dog bliver de kun fortalt til Layla. Layla står så i det dilemma, at hun ikke ved hvilken part hun skal vælge. Sin bedsteven, eller en dreng der godt kunne gå hen og blive hendes kæreste? Niall beslutter sig for at han må fortælle hende hvad han føler.Men da Layla og Justin skal til England sammen , for at tage 'hjem', har Niall det som om hans verden falder sammen...

86Likes
63Kommentarer
3547Visninger
AA

5. Kapitel 4

Laylas synsvinkel:

 

Feeling lucky today, got the sunshine
Could you tell me what more do I need
And tomorrow's just a mystery, oh yeah
But that's ok

 

 

Den lille skærm foran mig begyndte at blinke og lave sådan et ’luk-dit-sikkerhedsbælte’ tegn. Snart ville vi lande, og så skulle Ottawa udforskes. Vi havde også fløjet et godt stykke over Canada. Det meste af tiden havde jeg kigget ud af vinduet, da jeg da var så heldig at have et. Ellers havde jeg snakket med min 50-årige franske mandlige siddemakker, som lige var vågnet fra en snorkende søvn – Hvilket mindede mig om Niall. Han var altid så sød  når han sov, da han tit kunne finde på et grynte lidt i søvne. Det var så bedårende. Du godeste, jeg lyder lidt som en stalker, der glor på ham imens hans sover.. Well, Just call me Edward Cullen.
Før jeg vidste af det, var vi lige pludselig landet. Alle i flyet begyndte at rejse sig, og min plan var bare at blive her, indtil jeg ikke behøvede at stå op i kø.

”Du må have en god tur rundt i Canada, Layla.” smilede franskmanden og snakkede med sin fine fransk-engelske stemme.

”I lige måde...” grinede jeg, eftersom aldrig havde fanget hans franske navn, undlod jeg at sige det. Han satte sin lille brune hat på hovedet og gik ud i køen. Jeg rejste mig og spejdede ud over køen, stadig alt for lang. Hvor mange mennesker kunne der liiige være i det her fly? Og jeg synes da selv jeg sad lidt langt tilbage, men der strømmede mennesker frem bag mig. Havde de gemt sig ude på det lille fly-toilet? Jeg anede det da i hvert fald ikke. I så fald samlede jeg min håndtaske op og marcherede ud i køen, i det mindste var den da mindre end til at starte med. 
Jeg kom sikkert og langsomt ud af flyet, og nu var næste stop; Bagagen. Jeg stillede mig over ved siden af rullebåndet, hvor på der var alle kufferter fra mit fly. Dog kunne jeg ikke umiddelbart se min kuffert. Der var da ikke nogen der havde taget den? Der var da ingen der gad løbe af sted med min upraktiske kuffert, der desuden var pink, og havde det sødeste hunde hoved på midten. Ved nærmere eftertanke, er der sikkert nogen der ville have taget den. Den er jo awesome, eller det syntes jeg. En lettet følelse skyllede over mig, da jeg fik øje af på et hunde hoved komme. Hvad skulle jeg gøre uden min kuffert. Jeg fik den lettere ubesværet ned, og trak den efter mig. Hvordan filen kunne Niall bærer den? Jeg var sikkert rød i hovedet, og pruster. Jeg burde virkelig tage mig sammen og træne. Selv ordet træne, lød svært.

Langsomt bevægede jeg mig videre, og fandt sådan slags halvflad rulletrappe. Så hvis man havde en kuffertvogn med, eller bare en kuffert, kunne man tage den, for det andet ville være direkte dumt. Jeg listede op på den, og var glad for at den virkede. Jeg gad ikke bære min kuffert op af trapperne, eftersom jeg bare ville dø. Lidt længere henne var en lille forhøjning ellerr et lille trin. Hvad end man nu vil kalde det. Den eneste forhindring inden jeg kunne komme ud. Først prøvede jeg at trække den over, umuligt. Jeg lukkede øjnene og trak til. Til min overraskelse blev den utrolig let, hvilket ikke gav meget mening. Det var ligefør at jeg var ved at falde baglæns, hvis det ikke var fordi at min balance reddede mig. ”Hov?” udbrød jeg, da jeg igen åbnede øjnene. En ung fyr på omtrent min alder havde tydeligvis løftet kufferten. Han bar også solbriller, de sad dog lige nu på næsen, lige som Niall havde gjort. Moderne åbenbart. ”Tak.” mumlede jeg og rødmede i det han kiggede mig i øjnene. 2 brune øjne, sådan nogle hundehvalpe øjne. De var virkelig til at dø over. Havde jeg ikke ligesom set dem før?

”Tusind tak, har jeg ikke set dig før?” spurgte jeg.  "Det ved jeg ikke, har du?” grinede han med et bestemt udtryk i øjnene. Jeg grinte kort, og himlede med øjnene. Flabet.. I Like it.

”Er den kuffert ikke liiiidt for stor til sådan en lille en som dig?” fortsat han, og jeg måtte indrømme at jeg ikke havde noget imod hans flabede måde at svare, eftersom det bare gjorde samtalen sjovere.

”Hey! Jeg er ikke lille, kufferten er bare stor” sagde jeg og prøvede at se alvorlig ud, med en løftet pegefinger, rettet imod ham. At være alvorlig, var en af de ting jeg heller ikke havde talent for. Du godeste. Jeg er jo et nul. Det er så deprimerende. Han grinte kort, og rakte hånden hen til mig.

"Justin..?", sagde han, og præsenterede sig selv. Jeg tog imod hans hånd, og præsenterede mig selv.

"Jeg må indrømme, at du har en fantastisk smag i kufferter.", sagde han, efterfulgt et grin. Jeg nikkede, og sendte ham et selvsikker smil.

"I know right?". Han tog et papir ud af hans lomme, og skrev noget på det, med en kuglepen.. Som han også have i hans lomme. Han rakte mig papiret, og så dum jeg var, stod jeg bare og gloede på den. Havde intens øjensex med den. Det slog så klik for mig, at jeg skulle tage den, hvilket jeg sjovt nok gjorde. Jeg åbnede den, og så et nummer. Det måtte sikkert være hans' nummer. Jeg kiggede op på ham, med et forvirret udtryk.

"Du er interessant.. Skriv til mig hvis du lyster, men jeg må smutte nu. Vi ses Layla.", sagde han, og lavede et lille vink, inden han forsvandt. Jeg stod tilbage, og bare gloede på et papir med nogle numre på.  Jeg besluttede mig så for at gå videre, og finde det hotel jeg skulle opholde mig på.
Det viste at mit hotel, jeg skulle sove på i nat, ikke lå langt fra lufthavnen. Det var i det mindste en god ting. Det lå skråt overfor, og lignede sådan et kun de fornemme boede på. Selvfølgelig. Niall havde lejet værelset til mig, og jeg havde ikke sat spørgsmålstegn ved det. Så selvfølgelig ville han have det bedste til mig, men jeg hader når han bruger penge på mig. Dog må jeg indrømme at tanken er så sød. I det mindste var det kun for en nat, men. Jeg ville se helt malplaceret ud derhenne. Jeg var nemlig ikke en der havde levet i luksus hele livet, langt fra. Bare et helt normalt liv, lige som en hver anden pige eller dreng på min alder. Jeg besluttede mig for at gå hotellet i møde, for hvis jeg blev ved med at stå at tænke, så kommer jeg ikke ret langt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...