As Long As I loved You First ~[1D & JB]

Layla Loxley er Niall Horans bedsteveninde. Hun kender alle hans hemmeligheder bortset fra én ; At han er forelsket i hende. Hun tager til Canada, og hvem skulle tro, at man kunne støde på Justin Bieber i lufthavnen? Det havde Layla ikke. Dog genkender hun ham ikke til at starte med. Layla og Niall holder dog stadig kontakten, og fortæller om hinandens dag.Niall er nødsaget til at hører på sin bedsteveninde, plapre løs om hendes nye flirt, Justin. Niall prøver at styre sin Jalouxi, men det er ikke altid nemt, når ens drømmepige vender ryggen til en. Så derfor begynder han at starte en masse onde rygter om Justin, dog bliver de kun fortalt til Layla. Layla står så i det dilemma, at hun ikke ved hvilken part hun skal vælge. Sin bedsteven, eller en dreng der godt kunne gå hen og blive hendes kæreste? Niall beslutter sig for at han må fortælle hende hvad han føler.Men da Layla og Justin skal til England sammen , for at tage 'hjem', har Niall det som om hans verden falder sammen...

86Likes
63Kommentarer
3545Visninger
AA

2. Kapitel 1

Laylas synsvinkel:

"Wherever you go
Whatever you do
I will be right here waiting for you
Whatever it takes
Or how my heart breaks
I will be right here waiting for you"

 

 

 

Musikken pumpede ind i mine ører, og overdøvede larmen fra alle de berusede mennesker der nu var. Niall ,som jeg stod og dansede med, begyndte straks at grine. Dog kunne jeg ikke høre det, men efter at have været hans bedsteveninde i så mange år, så vidste jeg hvornår han griner. Dels fordi at han altid havde en vane med at skyde hovedet tilbage, og lade sin latter slippe ud. ”Hvad!” råbte jeg så højt jeg kunne, for at overdøve musikken. Det virkede næsten umuligt at overdøve det, men jeg vil alligevel formået at gøre det. ”Du danser… Vildt dårligt!” råbte han i gennem larmen, mens han stadig grinede. Jeg dansede godt nok ret dårligt, men jeg havde heller ikke påstået at jeg ville være god. Jeg har intet talent for dans, måtte jeg indrømme, dog fik det mig ikke til at stoppe. ”Se på Louis!” råbte jeg tilbage, og pegede over på Louis og Eleanor. Han lignede en der havde brækket benet. Hvis min dans var dårlig, så ville jeg ikke vide hvad hans var. ”Han danser da værre end mig! Bare fordi han er kendt, så ser det fedt ud.” grinede jeg og rykkede mig tættere på Niall, og fortsatte med at danse. ”Og hvad så, nu var det jo dig vi snakkede om!” grinede han ind i mit højre øre. Jeg rystede let på hovedet, ”Hvor er du dum!” og klaskede ham en let over skulderen. 

De mennesker der var her, til Nialls fest, var en meget blandet flok. Det var på en måde min fest, taget i betragtning at det var en afskedsfest. Jeg skulle til Canada om en uge, dog insisterede Niall på at holde en fest. Men sådan var Niall. Min Niall. Jeg har kendt ham siden den gang mine forældre blev skilt, og min far flyttede fra min mor til Irland. Og den gang så jeg knapt nok min mor, Og jeg fik følelsen af at være uelsket. Vi mødtes første gang, da jeg sad i en børnehave, i Irland og byggede et sandslot. Jeg vendte ryggen til i et par minutter og så var det væk. Spist af den lille irske nisse, ved navn Niall. Jeg er bare glad for at min sandslot blev spist af ham, og ikke nogen anden. Da jeg var flyttet tilbage til England om 14-årig, havde jeg knapt nok set ham. Han fyldte for meget i mig liv, allerede på dette tidspunkt. Det var hårdt at være væk fra ham, eftersom vi nu var så gode venner. Jeg er ikke den bedste til at få nye venskaber, så det at Niall var der igennem alt, var det der gjorde vores forhold så stærkt. Jeg kunne ikke være mere lykkelig over at Niall var flyttet til London. Det er ret så hårdt at undvære sin bedsteven i længere tid.
Jeg var bare heldig at blive hans ven, inden One Direction. Ellers ville jeg nok bare stå og skrige hver gang jeg så ham, hvilket jo heller ikke ville være tit. På trods af min ’baggrund’ var jeg ikke Directioner, nej. Jeg elskede deres sange, og deres helt normale personligheder, men jeg var ikke Directioner. Jeg er sådan lidt fan alle. 

Pludselig var musikken stoppet, og Niall var hoppet op til mixerpulten og dens mikrofon. Han søde smil lyste frem, og hans øjne strålede som perfekt tilbehør. Han var i det heletaget bare speciel, og havde nogle specielle ting, der fik mig til at holde mere af ham. ”Hello! Layla, Som du nok ved, så elsker jeg dig. Det bliver hårdt når du tager af sted, men jeg vil ikke stoppe dig. Jeg har haft chancen for at se lidt af verdenen, så nu er det din tur. Her skal du så have din ’ynglings sang’. godt nok kunne vi ikke få ham til at spille den, eftersom han har meget travlt her i øjeblikket, så du bliver nød til at overleve med dette." Han gjorde en håndbevægelse til Dj'en, og satte kurs ned imod mig. "Nothing like us" blev sat på, hvilket fik mig til at smile endnu større. Hvis det overhovedet var muligt. Han kom ned til mig, og lagde forsigtig sine hænder ned om mine hofter, som om han var bange for at jeg ville afvise ham. Jeg lagde hænderne om bag hans nakke, hvorefter vi stille vuggede med. Han begyndte at mumle med må sangen, hvilket ikke lød godt, eftersom han ikke kunne sangen særlig godt. Jeg begyndte også at synge med, men det lød ikke bedre, eftersom sang heller ikke er min stærke side. Men lad os nu ikke snakke om mine dårlige sider, eller de ting jeg ikke har talent for, eftersom det bare vil tage hele natten. Jeg kunne snart ikke klare at være i lokalet længere, eftersom den fugtige luft, og den indtrængende følelse var for meget.

"Jeg tror lige at jeg smutter ud, for at få noget frisk luft.", sagde jeg til Niall, hvorefter jeg sendte ham et lille smil, for at vise at alt var okay.

"Jeg tager med", sagde han, og lod den ene arm blive om min talje. Han tog mig med udenfor, hvilket jeg ikke være mere lykkelig over. Dog var her koldt, men der var også frisk. Det havde jeg virkelig brug for, eftersom der var så mange berusede mennesker, at det godt kunne blive lidt klamt. Den kolde vind gik straks til angreb på  mine bare ben. Jeg havde intet imod det, da jeg fandt det dejligt. Jeg havde det alt for varmt, til næsten at bevæge mig derind igen.

"Du ved.. Du behøvede ikke at arrangere denne fest? Jeg flytter jo ikke ligefrem til Canada?", sagde jeg, og sendte ham et lidt sjovt blik. Det var en sød tanke, det er der ingen tvivl om, men jeg ved bare at der kommer til at være flere ting at savne. Desuden var festen ikke billig, og selvom han har mange penge, vil jeg ikke have at han bruger dem på mig.

"Det havde jeg lyst til. Du er væk i lang tid, og du skal have noget at huske mig for.", sagde han, og lavede et trist ansigt, som tilbehør. Jeg kommer til at savne den dreng så pokkers meget. Hvis han ikke havde så travlt, så havde jeg taget ham med, men.. Man kan ikke få alt.

"Hvor er du dum.. Selvfølgelig kommer jeg ikke til at glemme dig.. Du er jo min bedsteven, og jeg skal nok sørge for at vi holder kontakten. På den ene eller den anden måde!", sagde jeg med en løftet pegefinger, for a pointere det. Han rystede bare på hovedet, og lod et lille grin slippe ud. Jeg smilede let, og kiggede så ind i hans øjne. Belysningen fik ramt hans ansigt så godt, hvilket gjorde at jeg fik trangen til at tage et kamera frem, og tage et billed.

"Kom her", sagde jeg, og stillede mig ved siden af ham. Jeg tog min mobil op ad lommen, og kiggede over på Niall.

"Jeg bliver nød til at have et nyt baggrundsbillede..", sagde jeg og grinte kort. Jeg tog mobil op, og tog så et billede. I det jeg trykkede på telefonen, kunne jeg mærke noget blødt imod min kind. Det gik først op for mig at han havde kysset min kind, da jeg så billedet. Jeg kunne mærke blodet blusse op i mine kinder. Jeg kiggede over på Niall, og sendte ham et kort smil.

"Du er bedårende", sagde jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...