Upside Down! Justin Bieber FanFic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jul. 2013
  • Opdateret: 7 aug. 2013
  • Status: Igang
Amelie Fyhn er en 17 årig pige fra Danmark. Hun har besluttet sig for at tage til Canada i et år som udvekslingsstudent. Hun skal bo hos en helt fremmed familie i et år. Det eneste hun ved er at det er 2 forældre, Alice og Steven. De har sammen en søn ved navn Ryan. Amelie er en sød og glad person og der skal meget til at få hende til at være trist. Amelie er en meget musik-glad person og lytter til musik mindst 3 timer hver dag og har mange forskellige yndlingskunstnere. Hun har også selv gået til sang, men det blev ikke det helt store. Så man kan godt sige at musik er en stor del af hende.
Håber at I vil læse med og nyde den. Dette er min første movella.

9Likes
2Kommentarer
768Visninger
AA

6. Kapitel 7

”Hvor lang tid er der til at du går på scenen?” Spørger jeg imens jeg kigger lidt rundt i det lille rum vi sidder i.

Efter at vi var stødt ind i Justin gik vi videre ind i arenaen og jeg fik hele historien af vide om at Ryan og Justin havde kendt hinanden før Justin blev kendt.

Tænk at jeg ikke engang vidste det, men det har jo også nok noget at gøre med at jeg ikke er Belieber, men nærmere en fan. Jeg kender ikke særlig meget til hans personlighed, familie, venner og så videre, men jeg lytter meget til hans musik da han synger helt fantastisk.

”Om ca. 20 min. Så jeg skal snart ind for at gøre mig klar med vingerne og det.” Svarede han imens han tog et æble.

”Hey, vil du se noget?” Spurgte Justin imens han tog endnu to æbler. ”Ja, selvfølgelig.”
Han begyndte at jonglere med æblerne imens han nynnede den der melodi som hører til. Ja, altså den der som klovne og sådan nogle ’nynner’ eller hvad de nu end gør, ikk’?

Jeg kan ikke lade være med at grine og det kan Ryan egentlig heller ikke. Pludselig kommer han ud af balance og taber derfor æblerne.

”Damn.. Det gik ellers lige så godt.” Grinede han imens han samlede æblerne op igen.

”Det var du faktisk overraskende god til.” Smilede jeg.

Han kunne heller ikke holde et lille grin inde.

Det kom en dame ind af døren og sagde at Justin skulle gøre sig klar nu da han skulle på om 10 min.

Da Justin var gået sad der kun min og Ryan tilbage. Han kiggede over på mig og bevægede øjenbrynene op og ned flere gange.

”Hvad hentyder du til, Ryan?” Spørger jeg med et løftet øjenbryn. Jeg kan dog heller ikke holde et lille grin inde over hans sjove udtryk.

”Du kan lide ham.” Svarer han med et kæmpe smil på læben. Jeg ser over på ham som om at han er dum.

”Selvfølgelig kan jeg godt lide ham. Han er Justin Bieber, men jeg har ikke følelser for ham eller noget hvis det er det du tror. Jeg har kun ’kendt’ ham i hvad, 2 timer, og jeg tror ikke at man kan blive ’forelsket’ på så kort tid.” Svare jeg med et lille smil på læben.

Han ser lidt skeptisk på mig, men efter lidt tid formerer der sig bare er lille smil på læben.

”Hvis at vi vil se koncerten som vi egentlig kom for, skal vi så ikke gå nu før han starter, eller hvad?” Spørger jeg med et smil på læben og griner over Ryans ansigtsudtryk.

”Det glemte jeg sgu da helt.” Griner han og skynder sig at rejse sig op. Jeg gør det samme og vi går begge ud af den samme dør som Justin gjorde.

Nå. Nu skal vi så bare finde ud af hvor vi skal stå. Ikke fordi at det er svært at høre hvilken vej scenen er, for det kan man høre meget tydeligt, men vi har jo egentlig billetter og kan derfor godt side ude i salen. Jeg ville dog hellere sidde omme bagved da jeg aldrig har prøvet at se en koncert back stage.

”Øhhm, Ryan?” Jeg ser op på mig med stor øjne. ”Øhhm, Amelie?” Svarer han igen. Nu gør han det samme som ude i bilen.

Damn you Ryan.

”Hvor skal vi se koncerten fra?” Spørger jeg imens jeg ser ud på scenen som vi lige er nået til. Der er godt nok mange fans derude. Det er helt vildt! Justin må virkelig være stolt over at have så mange mennesker der støtter op om ham.

”Det må vi selv om.” Svarede han og så ned på mig. Den dumme højdeforskel altså. Han er nok nærmest 15 cm. Højere end jeg er. Nu er det heller ikke fordi at jeg er den højeste, men alligevel. Det er ikke fair.

”Hmm. Så vælger jeg at blive lige her!” Sagde jeg imens jeg havde et kæmpe smil på læben. Ryan nikkede bare og kiggede igen ud på scenen hvor Justin var ved at komme ned med sine engelvinger. Smuk, det var han altså. Meget smuk endda.

 

Koncerten havde været i gang i noget tid nu, og Justin begyndte at spille OLLG. Jeg havde altid syntes at denne her part at koncerten var noget helt specielt og jeg elsker at Justin han gør det for hans fans.

Jeg sad og kiggede rundt for at kunne få øje på pigen der skulle ind på scenen om lidt, men jeg kunne ikke få øje på nogen der lignede en der var stor belieber og græd lige nu.

Mystifistisk.

Jeg kiggede stadig rundt da der var en der tog fat i min arm.

Hvad fanden? Hvorfor gjorde de nu det? Jeg så tilbage og det var der jeg så at det var Ryan og en anden dreng som havde løftet mig op i mine arme.

Hvad gik det her nu ud på? Måtte jeg ikke være her mere og nu skulle jeg smides ud?

”Hvad laver I, Ryan?” Spurgte jeg nervøst imens jeg begyndte at få tårer i øjnene. Normalt var jeg ikke den person som man så græde, men altså helt ærligt. Jeg var i gang med at blive smidt ud af den familie jeg boede veds søn. Hvis de nu ikke kunne lide mig, hvad skulle jeg så gøre. Jeg kunne jo ikke bare lige sådan cykle til Danmark igen, vel?

”Bare vent og se.” Svarede Ryan på mit spørgsmål og smilede lumsk. Vi kom tættere og tættere på scenen og det var først der at det gik op for mig at jeg skulle derind.

”Ryaaaaaan? Hvorfor skal jeg derind?” Spørger jeg dumt om. Jeg ser hurtigt over på den anden dreng da han begynder at grine.

Hvad griner han lige af?

Retardo dreng noget.

”Prøv at gætte engang, Amelie.” Svarede han som om at det var åbenlyst.

Jeg kunne mærke at tårende var på vej ned over mine kinder, men det var egentlig kun på grund af at jeg troede at jeg skulle smides ud før og jeg ville blive hjemløs i USA uden noget overhovedet, fordi at man mobil lagde inde i det der værelse.

”Jeg ved det sgu da ikke!” Svarede jeg hårdt igen. Vi stod nu foran eller bagved scenen, altså der hvor at man går ind på scenen fra back stage.

Jeg kiggede ud over publikummet. Der var virkelig mange og de gik totalt amok lige nu. Det var der jeg førte blikket over på midten af scenen og så en stor stolagtig ting stå der.
Vent nu lige.

Justin spiller OLLG og jeg kommer ind på scenen imens. NU fes den ind.

Uden at have fået det hele med var jeg på mystisk vis næsten halvvejs inde på scenen og var ved den der stol om lidt.

Kunne se Justin stå og synge imens han smilte imod mig. Årh, hans smil, ikke også? Det er guf, guf, guf.

Jeg gik op ad den lille trappe der førte op til stolen, vendte mig om for at sætte mig ned.

Sad bare og smilede som en sindssyg galning der var på lykkepiller.

Justin begyndte at gå hen imod mig imens han havde et stort smil på læben og jeg kunne ane et lille grin. Det var nok på grund at mit sindssyge smil, eller sådan noget.

Han var nu helt henne ved mig og stod foran mig. Han lagde blomsterkransen på mit hoved og kiggede mig dybt i øjnene.

Jeg svømmede helt væk i dem. De var nærmest fortryllende.

Jeg lagde slet ikke mærke til alle fansene eller skulle jeg kalde dem Belieberene der bare skreg på livet løs. Det var som om at det kun var mig og Justin der var til stede.

Han tog mit ansigt i hans hånd og hans berøring brændte nærmest. Jeg havde ikke haft den følelse før.

Ind imellem kom der nogle små generte grin ind.

Vent engang! Det her er ikke mig. Tag dig lige sammen Amelie. Du ligner en forelsket psykopat.

Jeg kunne ikke lade være med at synge en smule med på sangen. Jeg kunne den udenad da jeg var helt forelsket i den sang engang.

Hans hoved kom tættere og tættere på mit. Han stoppede et par centimeter fra mit hoved af og hviskede i mit øre.

”Du er virkelig smuk, Amelie.”

Hans hvisken gav mig kuldegysninger. Jeg havde aldrig oplevet at nogen havde hvisket de ord ind i mit øre til en koncert, og det var jo nok også en once in a lifetime experience.

Men lige meget.

Han trak sig væk igen og trak mig med ud back stage igen.

Jeg kunne se Ryan stod og ventede på os, eller også så han bare på?

Ich don’t know.

”Du var fantastisk, Amelie.” Sagde Justin imens han av mig et kram.

Jeg må indrømme at det var sådan lidt klamt at han var så svedig, men dejlig nok at han gav mig et kram på samme tid.

 

&#&#&#&#&#&#&#&

 

One more kapitel. 

Nu skal I altså ikke tro at jeg er sådan en der er mega dårlig til Engelsk og Tysk. Det går faktisk rimelig godt med de fag. Det er bare mig og min fatastiske dårlige humor eller hvad det end er. x)

 

Nu vil jeg lige sige et par ord til jer derude!

MANGE TUSINDE TAK FOR 10 FAVORITLISTER & 8 LIKES!

Det er helt vildt og så med den dårlige aktivitet som jeg præsterer. 

Det bliver der for øvrigt lavet om på da den skal være færdig inden sommerferien. Jeg er nemlig en af de heldige der skal på efterskole, og når det så er sagt kommer der nok ikke en ny movella som lovet lige foreløbig. 

Mig og min søster starter måske og kun måske med en ny movella på et ubestemt tidspunkt.

Det her blev lidt langt så nu vil jeg slutte det af og endnu engang sige tusinde tak! 

 

xxC

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...