I hate that I love you..

En pige ved navn Kate er blevet træt af navnet One Direction, hendes veninder snakker kun om dem, og det er begyndt at være irriterende, hun beslutter sig for at rejse til England for at bo hos sin søster Julie som der flyttede til England for nogle år siden.
Men vil Kate slippe helt for One Direction?

4Likes
5Kommentarer
234Visninger
AA

2. Min store forskrækkelse..

Jeg kiggede et stykke tid på ham, det kunne umuligt være Harry fra One Direction, jeg mener jeg har set ham før fra da alle mine veninder testede mig i hvad de forskellige hed og hvor gamle de var. Men det her er fucking irriterende jeg kom her jo for at slippe for dem! ikke for at løbe ind i dem! "hej" sagde jeg kedeligt og kiggede ned på min mobil. Jeg så ud af øjenkrogen om han gik, uheldigvis blev han ved med at så at kigge på mig, og bare så i ved det var det nærmest uhyggeligt "hvad?!" spurgte jeg irriteret. "oh undskyld, det bare der er helt proppet, må jeg sidde her?" han så bedene på mig med sine flotte grønne øjne, og ja de er flotte so what? jeg kan stadig ikke lide ham! "okay" sagde jeg stille, på en måde havde jeg lyst til at spørger om et billede, et jeg kunne sende hjem til mine veninder, de ville blive helt vilde... Og sure, men det fortjener de! De har snakket om One Direction hele tiden! Så jeg ved da lidt om dem...

"hvad hedder du?" spurgte han og tog en slurk af sin kaffe, "kate" sagde jeg hurtigt, og kiggede ned igen, men det var åbenbart ikke hurtigt nok, for vi fik øjenkontakt, og jeg har altid lært at min mor, at hvis man får øjenkontakt, betyder det er man vil snakke. "Sødt navn, jeg er Harry" sagde han og rakte sin hånd ud, vidste ikke rigtigt om jeg skulle tage imod den, men for at være høflig gjorde jeg det, sagde ikke noget som dejligt at møde dig, eller jeg kan også lide dit navn, ingen sagde faktisk noget, overvejede om jeg bare skulle rejse mig og gå, men så fik jeg kigget ud af vinduet, det regnede stadig rigtig meget, og det så det ud til at det ville det gøre længe, jeg sukkede og lænede mig tilbage, "skal du nå noget?" spurgte Harry med sin lidt hæse stemme. "jeg skal hjem til min søster, men regner forhindrer mig i at komme hjem" sagde jeg og kiggede lidt opgivende ud at vinduet. "jeg kan køre dig, hvis du vil" Han smilede sødt til mig, vent havde han lidt smile huller? Det har jeg aldrig lagt mærke til. "nej tak, det fint" Han nikkede pakkede sine ting og skulle til at gå "vent!" sagde jeg højt, højere end jeg troede for menneskerne vendte sig om for at se hvad der foregik, han vendte sig om og jeg foresatte, "jeg vil gerne køres" sagde jeg og sendte ham et lille smil. Han smilede tilbage, og betragtede mig pakke mine ting.

 

 

                                       *********************************************************

 

 

 

 

Vi sad ude i bilen, regnen slog hårdt mod ruderne, det var på en måde dejligt, følte mig tryg i hans selskab hvilket jeg ikke burde fordi jeg havde snakket så ondt om ham til mine veninder, men jeg må indrømme at det var rart. Fordi det regnede var det meget mørkt udenfor, det lignede næsten en aften. "hvor kommer du fra?" spurgte Harry og kørte koncentreret gennem Londons gader "Danmark" svarede jeg kort, og så ud af vinduet. Og før jeg vidste af det sov jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...