Den eneste ene... Min eneste ene.

Du ved at du har fundet den eneste ene, når du elsker personen så meget, at det gør ondt, når du vil gøre alt får den person, når den person er den eneste der betyder noget for dig.
Sådan har jeg det nemlig og derfor ved jeg også, at Martin, den dejlige dreng, er den eneste ene... Min eneste ene.


3Likes
0Kommentarer
589Visninger
AA

2. Kapitel 1

Du ved at du har fundet den eneste ene, når du elsker personen så meget, at det gør ondt, når du vil gøre alt får den person. Og når den person er den eneste der betyder noget for dig.

Sådan har jeg det nemlig og derfor ved jeg også, at Martin, den dejlige dreng, er den eneste ene... Min eneste ene.

 

Martins fødselsdag, nu var han officielt 17 år, næsten et år ældre end mig. Men jeg kunne godt lide, at være yngre end ham. Jeg følte en bestemt tryghed. Jeg følte, at han kunne beskytte mig, hvilket han også kunne.

"Martin længe leve! Hurra, hurra, hurra", råbte de inviterede gæster, inklusiv mig, og skålede.

Selvom han kun blev 17 år og ikke 18, så blev der alligevel holdt en stor fødselsdags fest med omkring 30 gæster, på hans forældres regning, selvfølgelig.

Jeg satte mig ned igen, det samme gjorde alle de andre gæster. Jeg var så heldig, at jeg sad ved siden af Martin, ved et rundt bord med 7 andre, som var nogle af Martins nærmeste.

"Tillykke skat.", hviskede jeg og kyssede ham på kinden.

"Tak.", svarede han og tog min hånd, som lå på mit skød, og flettede hans fingre ind i mine.

Snakken ved bordet gik i gang igen, og en gang imellem kom et lille grin eller en kommentar fra Martin.

Jeg sad bare og betragtede ham for sygt. Hvilket jeg tror han havde opdaget, for han begyndte pludselig, at kærtegne min hånd med hans tommelfinger. Hvilket gjorde, at jeg fjernede mit blik fra ham og i stedet så ned på vores hænder.

"Nå, hvad skal du så bruge dine fødselsdagspenge på, Martin?", spurgte hans mormor. Han havde nemlig fået næsten 9.000 kr. i alt. Ret så vildt.

"Mh, jeg regner da med, at der er en sød pige her, som gerne vil forkæles lidt.", svarede han, kiggede på mig og blinkede til mig. Jeg smilede stort. Han var bare så dejlig.

"Årh, det lyder da dejligt, var Josephine?", smilede Martins mormor.

"Ja, det vil jeg glæde mig til.", svarede jeg og kiggede på Martin, som også kiggede på mig.

"Mh.", sagde han og kyssede mig blidt på munden.

 

"Jeg går ud og spiller fodbold med drengene.", hviskede Martin i mit øre og kyssede mig på kinden. Der var en lille flok drenge med til fødselsdagen, som selvfølgelig var enten fætre eller nogle af Martins forældres, venners, børn.

"Okay.", svarede jeg.

"Vil du med?", tilbød han.

"Nej, det er okay. Jeg bliver her."

"Okay, mussi.", sagde han og kyssede mig på kinden igen, og kørte sin hånd henover min ryg da han gik.

"Hvad er det du går og laver her fortiden, Josephine?", spurgte Martins farmor, lidt efter Martin var gået.

"Jeg går på gymnasiet.", svarede jeg og smilede venligt.

"Spændende, hvor langt er du med det?", spurgte hun.

"Jeg har været der i snart 2 år."

"Når, og der er du glad for, at gå?"

"Ja, der er rigtig dejligt."

"Det var da godt.", sagde hun og stilheden tog over. Heldigvis kom Martin lidt efter.

"Hvad så?", spurte jeg imens han satte sig ned og hældte vand op i hans glas. Han var forpustet.

"De drenge kan sgu finde ud af, at spille fodbold!", sagde han og tog en slurk af hans vand. Jeg slog en latter op og han smilede til mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...