Ulykkelig

Justine er 16 og har selvmordstanker. Der er 2 måneder til skolen er slut og hun skal forlade dette mareridt. Men kan hun holde det ud så længe, nær hun kan stå op hver dag og vide hun går i skole bare for at blive mobbet, tæsket og at hendes drømme fyr ikke aner at hun eksisterer. Kan Justine holde det ud i de to måneder?

2Likes
0Kommentarer
269Visninger
AA

1. Why is it always me

Kære dagbog

Er det idag. Er det idag jeg skal gøre det. Jeg sidder lige nu men barberbladet i hånden. Det kunne være så let bare at sige snit. Så var det jo langt om længe overstået mit lorteliv. Lige nu er jeg også begyndt ar føle alle er bedre end mig. Lige meget hvor meget jeg prøver at tænke "jeg er speciel" kommer det bare op i mit hovede "du fed, du er grim, du er dum, du er en nørd." Hvorfor er folk sådan mod mig. Selvom jeg har kedeligt lyst og spaltet hår, og jeg nok også har lidt for meget på de forkerte steder. Jeg ved da også godt jeg ikke er den smukkeste skabning på denne jord. Men hvad forventer de at en pige på 16. Det eneste jeg kan sige til mig selv er heldigt jeg skal forlade denne skole om 2 måneder. Men jeg ved ikke om jeg kan holde det ud så lang tid. Det var efter jul hvor mobningen være end nogensinde før. Jeg kunne ikke gå hjem fra skole alene uden der kom en flok af de seje elever og tæskede mig. Jeg har nok også fået 3 nye computere, fordi de bliver ved med at hælde vand i min skoletaske. Og jeg kan jo også kun blive forelsket i de uopnåelige drenge. Det er førte gang jeg snakker om ham til dig, dagbog.han hedder Oliver. Da vi var små var vi bedste venner. Men som tiden lige så stille flød forbi. Stoppede vi med at snakke sammen. Jeg tror det er fordi  min stil er som den altid har været, Alt for sød og piget til en 9 klasser. Men hvad skal man gøre når ens dumme mor hele tiden køber tøj til en, og man ikke har en jordisk chance for selv at købe det. Hun siger altid bare "lad nu være med at bruge alle dine lommepenge på tøj, sko og tasker det kommer du jo ikke frem i livet med." Men stod det til mig kan det helt sikkert diskuteres. Jeg vil virkelig ønske jeg bare turde tage mit barberblad og bare få det overstået men det gør jeg ikke. Jeg er en af de typer er ikke har noget selvtillid overhovedet. Jeg er bange for alt. Jeg tør næsten ikke at gå uden for en dør længere, i bare angst for at der kommer nogen efter mig. Jeg skal nok love det ikke bliver idag jeg skal herfra. Vi ses imorgen 

Kærlig hilsen din Justine.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...