Ulykkelig

Justine er 16 og har selvmordstanker. Der er 2 måneder til skolen er slut og hun skal forlade dette mareridt. Men kan hun holde det ud så længe, nær hun kan stå op hver dag og vide hun går i skole bare for at blive mobbet, tæsket og at hendes drømme fyr ikke aner at hun eksisterer. Kan Justine holde det ud i de to måneder?

2Likes
0Kommentarer
264Visninger
AA

2. The worst day of my life!!

Kære dagbog 

Idag var det første gang jeg selv gik i skole. Det var nok den dårligste beslutning jeg længe har taget. Jeg gjorde mig klar der hjemme. Jeg tog sko og jakke på, og så spurgte min mor "skal vi gå?" Men lige idag havde jeg lyst til at gå selv, så det sagde jeg. Min mor var lidt fra det i starten, men jeg sagde til hende at det hele nok skulle gå. Så gik jeg ud af døren. Jeg har ca. 1 km. Til skole og da jeg have gået i ca. 5 minutter kunne jeg for enden af vejen se en flok drenge der kom cyklende hen mod mig. Da de kom tættere på mig kunne jeg se det var Oliver, Kasper, Lukas, Daniel og Christopher. Jeg tænkte i starten at de nok ikke vil gøre noget, så jeg gik bare videre. Da de kom lidt tættere på satte de farten lidt ned, jeg begyndte at løbe. Lukas satte farten op og kørte ind foran mig så jeg ikke kunne komme videre. De andre drenge kom hen og Oliver kom og smed mig ned på jorden. Kasper begyndte at sparke mig i siden. Og de andre hjalp lidt efter til. Christopher begyndte nu at sparke mig i hovedet. Sådan blev de ved i ca. Et halvandet minut... Det er jeg rimelig sikker på. Så kørte de videre og lod mig bare ligge her. Jeg rejste mig op. Jeg prøvede at gå, men jeg faldt omkuld. Jeg begyndte at krybe mig lidt frem. Da smerterne havde lagt sig rejste jeg mig op, og haltede i skole.  Da jeg kom ned på skolen fik jeg også en dejlig velkomst. Da jeg to det første lille skridt ind af døren og alle vendte sig om og kiggede på mig. Jeg blødte, eller det er lettere at sige hvor blødte jeg ikke. Alle kiggede på mig der blødte over det hele. De var måbende. Der var et par stykker der kom hen til mig og spurgte hvad der dog var sket. Men jeg gik kold og kynisk forbi dem. Det var jo ikke nogle af mine venner, det var jo bare nogen der kom i ren medlidenhed med mig. Jeg kunne ikke gøre andet end bare at gå målløs ind i klassen. Da jeg kom ind i klassen satte jeg mig på min plads og kiggede bare ned i bordet. Da vi var 10 minutter inde i timen kunne jeg mærke et slag i nakken. Jeg førte min hånd om i nakken, men der var ikke noget. Jeg kiggede mig om i klassen. Alle kiggede op på tavlen. 'Duk' jeg kunne igen mærke et lille slag i nakken. Jeg vente mig om i en hurtig bevægelse og kunne se at Lukas den idiot sad og smilte ondt til mig, jeg valgte at kigge på gulvet bag min stol. Og rigtigt nok. Der lå 2 spytkugler bag mig  det er bare typisk opførsel i min lorte klasse. Da det langt om længe, efter ca. 30 spytkugler blev frikvarter, og vi alle gik ud i skolegården, satte mig på den bænk jeg sidder på hver dag. Altså den under det store egetræ. Der sidder jeg hver dag og tegner ting i skolegården. Da det ringede ind, rejste jeg mig op og begyndte at gå hen mod indgangen til skolen. Da jeg var ca. 20 meter derfra kom de fem drenge igen. De begyndte og skubbe til mig. De stod i en tæt cirkel man ikke kunne trænge sig ud af. De skubbede mig ind hindandens arme. Jeg endte med at falde i mit eget snørebånd, så jeg satte mig i en lille vandpyt ovre ved den hvide vandfontane. Da jeg kom ind i klassen var der som forudsagt en der spurgte "har du tisset i bukserne bæbse?" Jeg nåede ikke at se hvem det var jeg vidste bare hvor møg pinligt det var. Da vi fik fri skyndte jeg mig at pakke mine ting og begynde jeg at gå hjem. Jeg gik lige lidt hurtigere end jeg normalt ville have gået. Jeg kiggede lige rundt om mig for at tjekke om der var nogen i nærheden. Det var Sebastian. Jeg begyndte at løbe og han løb efter mig  jeg ville lige kigge mig tilbage efter ham, men det var ikke smart. Jeg snuplede over en rod der stak ca. 10 cm over jorden. Da Sebastian kom hen til mig stod han og kiggede på mig. Lige som jeg troede han skulle til at sparke eller slå til mig, kniber jeg øjnene sammen så hårdt jeg kunne. Men der skete ikke noget. Da jeg åbnede mine sviende øjne. Ser jeg han har rækker mig hånden for at hjælpe mig op. Jeg tager fat i hans hånd. Han har et varmt, fast håndtryk så jeg ikke falder igen. "Er du okay?" Spørger han, mens han trækker mig op fra den kolde asfalt. "Ja, det er fint" siger jeg selv med en kold og brutal stemme. "Hvorfor gik du ikke med din mor idag?" Spurgte han på en sød måde for ikke at få det til at lyde forkert. "Jeg skal gå nu." Jeg har ikke lyst til at snakke med en der har givet mig tæv. Jeg vender mig om og går væk fra ham, uden at kigge tilbage. Lige meget hvor meget jeg har lyst til at svine ham til lader jeg være, for ikke at ødelægge det dramatiske øjeblik. Da jeg kom hjem fik jeg, for første gang idag en rigtig god nyhed. Min mor havde bagt jordbærtærte. Men jeg have mærkeligt nok ikke Lyst til det idag. det var nok oven på den dårlige dag idag. Jeg gik direkte op på mit værelse og lagde mig, med mit hovede ned i puden, så jeg næsten ikke kunne få vejret. Men jeg var ligeglad om det så var sådan jeg skulle dø. Jeg lagde bare og tænkte min hjerne i laser. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tænke eller gøre, jeg gjorde bare noget. Jeg lagde mig om på ryggen og greb min nye iPhone 4... Den blev ødelagt på vej hjem fra skole, da jeg faldt. Jeg åbner den og går ind i chat. Jeg ser der er blevet sendt nogle beskeder til nogle af mine kontakter. Da jeg ruller lidt ned af min skærm ser jeg at de har skrevet til Sebastian. Der står mange latterlige beskeder. Så som "jeg vil ha dig skat." "Jeg elsker dig." Og "åh eg vil bare have sex med dig frække." Jeg kan forstille mig det var derfor han kom hen til mig på vej hjem fra skole. Jeg har uden overdrivelse haft den aller værste dag i mit liv. Jeg vil virkelig ikke andet end at væk her fra. Men det kan jeg bare ikke. 

Kærlig hilsen Justine. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...