Mit alt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2013
  • Opdateret: 2 jul. 2013
  • Status: Igang
Læs one-shot (Near to you høre til"

2Likes
2Kommentarer
72Visninger

1. One shot

Hvorfor? Hvorfor er jeg så fucking selvisk. Hvorfor dig? Hvorfor smukke perfekte dig. Dig der ville alle det bedste. Der gav mig et kram, når jeg græd. Du smilede, når jeg smilede, du ville aldrig mig noget ondt. Vi havde noget specielt. Noget så specielt at ingen forstod det.

Forstod at jeg altid var sammen med en ni årig dreng. Der var 5 års forskel. Men vi sked på de 5 år. Kan du huske det Nikolaj? 

Og hvornår gjorde jeg andet, end at skylde skylden på dig? Få dig til at være en møgunge. Hade dig, for ting, du gjorde for at du skulle elske mig. Kylet døren i hovedet på dig, og grinet af dine tårer, og kaldet dig andet end en grim, og dum luder?

Aldrig! Dine tåre var usynlige. Du gjorde alt for mig, og jeg hadede dig for det. Gav dig lussinger, fordi du havde ryddet op på mit værelse, og lagt min læbestift, et forkert sted. Lussingerne faldt ned. Tårerne regnede. Hvorfor fanden var jeg sådan en skide opmærksomhedskrævende idiot? Hvorfor kunne jeg ikke være som dig?

Du sagde du elskede mig. Jeg sagde jeg fucking hadede dig, og at du kunne hoppe ud foran bilerne og dø. Og det gjorde du. Du gjorde altid, hvad jeg sagde. Du ville kun have jeg elskede dig! Du ville bare gøre mig stolt. Men jeg blev aldrig stolt. Det var altid dine fejl. 

Du havde kun mig, men jeg svigtede dig ligesom alle de andre. Du var en smuk sjæl, der nok vil finde vej til gud. Jeg ved ikke om jeg kan se undskyld, og hvis du kommer ned for at straffe mig, forstår jeg dig godt, og vil gerne modtage min straf. 

Du var den jeg kunne råbe af, og ingen opdagede noget. Far drak, og mor solgte sig selv. Du var en smuk sjæl, Nikolaj. Et hvidt får, i en samling af sorte. Du var noget specielt. Men ingen forstod det. Selv ikke jeg. Du havde brug for nogen til at forstå dig, Nikolaj. Den opgave ingen af os kunne. Jo, jeg kunne. Jeg gad bare ikke. Du var min nøgle, til at være perfekt. Aflevere perfekte stile, og altid have tid til at være sammen med mine veninder. Men hver gang, jeg gjorde det, rev jeg et stykke af dit hjerte af. 

Jeg sagde aldrig tak. Smilede ingengang til dig. Tit fik du kun en bemærkning om "Skynd dig mere næste gang, jeg skal mødes med Alexandra".Og tårerne.

De små usynlige tårer, der gled ned af de store blå øjne. De blå øjne, der var så store. Men, skræmte som et dyr. Hvergang, jeg hånede dig ned til et hjørne, sagde du fem minutter efter, at du elskede mig. Du pegede på himlen, og sagde jeg lignede stjernerne. 

"Det er bare klumper af skide metal, ligesom dig. Skrid i seng din luder unge"

Du gik ind. Sagde intet. Gik bare ind. Jeg smækkede vinduet i, og lagde mig i sengen. En hvisken kom fra din seng. "Jeg elsker dig Marie. Undskyld. Jeg er en idiot"

Jeg gav dig ret i det. Tårerne hang i dine øjnevipper, men jeg så dem ikke. Jeg er en fucking idiot Nikolaj! Hvis bare jeg havde opført mig ordentligt, havde hele familien, været perfekt. Men jeg skal tvangfjernes, efter din død. De siger jeg er psykisk ustabil. De tror ikke på jeg har været med i mordet. Og mor tvinger mig til at holde kæft.

Du var smuk. Jeg var en stodder. 

Lad alverdens engle kredse om dig, og lad mig og hele min fucking familie, blive brændt smertefuldt op i helvede. 

"..."

Marie kiggede på sit selvmordsbrev. Den sirlige håndskrift havde fyldt papiret, hun havde stjålet fra hendes far kontor. Han var der aldrig. Hun kiggede anklagende. Benzien dryppede ned af hendes hår, som usynlige tårer. De tårer dem i skolen ikke så. Lighteren klikkede, og hun gav et suk, inden varmens glæde fulgte hele hendes krop.

"JEG GØR DET FOR DIG NIKOLAJ!" skreg hun, inden hendes stemme døde ud, og kun ekkoet kunne høres. Nikolaj. Er. Ved. Dig. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...