Just another girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2013
  • Opdateret: 8 jul. 2013
  • Status: Igang
Jeg deltager i konkurrencen om at skrive til en sang, jeg har valgt; The show must go on - Queen.
Det handler om en upopulær pige der oplever kærligheden for første gang i sit liv.

1Likes
0Kommentarer
245Visninger
AA

5. Kapitel 5

De følgende dage når de mødtes kyssede de stadig, for hende var det virkelig rart og det var det også for ham. En dag som alle andre sad de i sengen og kyssede, da stoppede han og så på hende med et smil.

”Claire, vil du følges med mig til den opkommende sommerfest på skolen?” sagde han så.

Hendes hjerte sprang et slag over, hun var ude af stand til at svarer så hun nikkede hurtigt, og hun var helt væk i ham. Havde virkelig håbet på at han ville spørge, og nu havde han gjort det. Han smilede varmt til hende da hun nikkede og kyssede hende så igen.

”Det var godt, jeg var kort bange for du ville sige nej” forklarede han.

Hun kunne ikke forstå det, hvem ville dog sige nej til sådan en som ham, altså pigerne måtte jo slås om ham, han var sød, dejlig og lækker. Hun manglede ord til at beskrive ham, for så fantastisk var han.

”Mød mig derhenne” aftalte han med hende.

De næste dage så de ikke hinanden, for hun var ude og vælge kjole, hendes mor var med og hun havde fortalt hende alt, moren var dog så syg at det gik langsomt, men de fik valgt en, en vinrød cocktail kjole, med glimmer på, virkelig smuk og sad fantastisk på hende. Hun glædede sig helt vildt, det ville blive så vidunderligt. Hun var helt oppe og kører. I skolen gik det ned af bakke, hun var begyndt at blive mobbet igen og havde stadig ingen rigtige venner. Hun havde noget bedre, hun havde Aiden.

Den næste dag var en sørgelig dag. Hendes mor blev indlagt og nu var der kun hende derhjemme, hun prøvede at få fat på Aiden over mobilen, men han tog den ikke. Hendes mor var meget syg og i det sidste stadie, lægerne sagde hun kunne dø hvert øjeblik det var, men hun var en stærk kvinde og havde kæmpet sig så langt. Så mon ikke hun holdte lidt endnu. Claire tog mod til sig og sad derhjemme og prøvede at kæmpe med det alene, det var også sådan hun bedst gjorde, men hun endte dog alligevel med at græde. Hun elskede jo sin mor virkelig højt og havde ikke andre, hendes mormor og morfar var ude af billedet for længst, og hendes far sad i spjældet og hun hørte ikke fra den side af familien længere.

Dagen efter kom hun ikke i skole, hun kunne ikke overskue det, desuden skulle hun samle tankerne til om aftenen, for da ville det ske, der ville sommerfesten stå, så det var bedst sådan. Hun gjorde lidt rent og lavede nogen af hendes mors pligter, men det var stadig hårdt, det gjorde ondt i maven ved tanken om at miste sin mor.

Så kom tiden til det, sommerfesten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...