Just another girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2013
  • Opdateret: 8 jul. 2013
  • Status: Igang
Jeg deltager i konkurrencen om at skrive til en sang, jeg har valgt; The show must go on - Queen.
Det handler om en upopulær pige der oplever kærligheden for første gang i sit liv.

1Likes
0Kommentarer
265Visninger
AA

2. Kapitel 2

De kom derhen, til skolesygeplejersken. Hun fik hurtigt renset sine sår af den bekymret sygeplejerske. Han blev ved hendes side, også selvom de ikke kendte hinanden. Hun var egentlig ret glad for at han blev, støttede hende som en ordentlig ven, og endda en lækker en. Hun kunne ikke lade vær med at kigge på ham når han ikke så det, han var jo lige til at spise. Hun var slemt skadet med et bukket ribben og fik lov til at ligge i en af hospitals sengene, han blev stadig ved hendes side. Selvom der var spisefrikvarter blev han stadig ved hendes side. Hun smilede til ham, noget som hun ikke havde gjort i noget tid nu.

”Du så køn når du smiler” sagde hun så ud af det blå.

Hun rødmede lidt og kiggede lidt på ham for at se om det var en joke, men han så fuldstændig alvorlig ud. Udover et charmerende smil af hans, men hans øjne var alvorlige. Hun godtog det og smilede lidt mere. Selvom hun var rimelig mørbanket.

”Jeg hedder Aiden” sagde han.

Han tog hendes hånd og kyssede den og ventede roligt mens hun rødmede yderligere. Han ventede på at hun præsenterede sig selv.

”Jeg hedder Claire” sagde hun en smule genert.

Hans venlighed og charme var næsten for meget for hende, men hun ville heller ikke have det sluttede. De sad bare der indtil skolen sluttede, da kom sygeplejersken hen til dem og kiggede mildt på dem, som om de var et par.

”Skolen er forbi og jeg har fri, og det har i også, skal jeg ringe til din mor Claire?” sagde hun smilende.

”Jeg følger hende hjem” sagde Aiden hurtigt.

Claire forstod intet, men det var rart hendes mor ikke blev blandet ind i det, da hun var syg. Kræften havde fået et tag i hende og det ville ikke vare lang tid før hun gik bort, og hendes far havde aldrig været en del af billedet, da han var kriminel og var i fængselet. Så når hendes mor gik bort ville hun ikke have nogen. Det gjorde hende ofte trist. Tanken om at miste sin egen mor, det var til tider virkelig hårdt.

De kom hurtigere ud derfra end de kom derhen og gik så hjem mod hende, hun boede lidt væk derfra. De gik i starten i stilhed, ikke fordi hun havde noget imod det, og hun nød bare hans selskab. De gik forsat i stilhed indtil de kom til hendes kvarter.

”Hey her bor jeg også, lige der” sagde han overrasket.

Han pegede på et lejlighedskompleks og hun smilede og nikkede, hun boede i lejligheds komplekset ved siden af, det var alt hvad de havde råd til, hende og hendes mor.  Efter at hendes mor havde fået kræft var tingene gået ned af bakke og de havde fornylig fået solgt deres hus så de kunne flytte i noget mere overskueligt for både rengøringen og økonomien.

”Jeg bor lige der” sagde hun.

Hun pegede på en lejlighed på første sal og smilede, der var allerede kommet gardiner op og det så rigtig fint ud selvom der stadig var en anelse rodet. Hun stoppede ved opgangen og vendte sig mod ham med et smil.

”Ja så er vi her, min mor venter sikkert på mig deroppe” sagde hun roligt.

”Ja så er vi her, men vil du egentlig ikke komme forbi mig senere i dag, muligvis efter aftensmaden” sagde han.

Man kunne se at han håbede ved at han bed sig i læben, hun smilede større og nikkede. Det ville hun meget gerne, så vendte hun om og låste op ind til opgangen og forsvandt derind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...