Just another girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2013
  • Opdateret: 8 jul. 2013
  • Status: Igang
Jeg deltager i konkurrencen om at skrive til en sang, jeg har valgt; The show must go on - Queen.
Det handler om en upopulær pige der oplever kærligheden for første gang i sit liv.

1Likes
0Kommentarer
257Visninger
AA

1. Kapitel 1

Hun var ung, ny på skolen, men allerede upopulær, for popularitet var alting. Dog ikke i hendes verden. Hun gik rundt, blev allerede mobbet selvom det kun var hendes første uge. Hendes hår var mørkebrunt og med et rødligt skær. Lidt ligesom mahonie. Hendes hud bleg og nogle få fregner på kinderne. Briller havde hun ingen af, men i stedet for smukke mørkebrune øjne. En smule store, men skønt hendes naturlige skønhed var hun upopulær, fordi hun ikke brugte make up, gik op i lektier og timerne, og ikke havde mærketøj på. Hendes tøj var ikke ligefrem kønt, hun havde en blå skovmandsskjorte på og nogle lyseblå jeans, hun lignede mest en af drengene, især med den hestehale hun havde sat sit hår op i.

Dagene gik, mobningen fortog sig en smule, de fandt vel andre ofre som reagerede på det, for det gjorde hun ikke, men en dag gik det alligevel galt. Hun stødte ind i en af fodbold tosserne, ikke med vilje, men hun havde fart på for ikke at komme for sent, hvilken hun så gjorde alligevel nu. Han begyndte at tæske hende, nu hvor de fleste var gået til deres timer. Da han var færdig med hende gik han videre som om blodet på hans knoer var normalt og han intet havde gjort galt. Alt den nytteløse vold, uden mening uden grund, det gjorde hende ked. Hun kom langsomt på benene, men kunne ikke rigtigt gå.

Så dukkede han op, han var musiker, han bar i hvert fald på en guitar, så musiker måtte han næsten være. Med langt blondt bølget hår, nogle dybe følsomme blå øjne, rigtig blond, men smuk alligevel, med en let solbrun hud, dog ikke for meget, men nok til at han så sund ud, i forhold til hendes lyse hud. Han havde en sort t-shirt på med et eller andet band logo på og nogle lyse slidte jeans. Han så helt igennem godt ud. Han kom løbende hen til hende, han havde set det hele, men folk vidste godt at man ikke skulle blande sig i sådan noget.

”Er du okay” sagde han bekymret og hjalp hende helt op.

Hun kiggede mistroisk på ham, vidste ikke helt hvad hun skulle sige til det hele. Hun havde gået her i over fjorten dage, og havde ingen venner, der var knap nok nogen der havde snakket til hende. Så hun var helt forvirret over hans venlighed.

”Kom, jeg hjælper dig hen til skolesygeplejersken” sagde han lidt opmuntrende men stadig bekymret.

Han tog fat i hendes arm og hun gik villigt med, for det var nok for det bedste. Hun kunne næsten gætte sig til at hvis hun ikke samarbejdede, ville han tvinge hende. På den anden side, ville hun gerne derhen, for hun var hårdt forslået. De gik langsomt, i hendes tempo, derhen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...