It's all based on a lie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2013
  • Opdateret: 24 nov. 2013
  • Status: Igang
Leahs liv er et typisk teenage liv med skolegang, veninder og fester. Det hele ændres dog, da hun finder en lille seddel med et telefon-nummer i sin taske, efter et Meet & Greet med One Direction. Harry Styles' nummer. En date bliver hurtigt til flere, og deres forhold kommer til at køre på skinner, indtil en vis Louis Tomlinson kommer til at tale over sig, og for fortalt hemmeligheden bag forholdet. Får Louis rettet op på det hele igen? Og vigtigst af alt, kan Leah tilgive Harry for måden han brugte hende på?

14Likes
5Kommentarer
769Visninger
AA

3. What?

Harrys synsvinkel.

Et gab slap ud fra mig, og jeg undlod at se på klokken. Irriteret sparkede jeg dynen af mine ben.

Man måtte vel godt sparke og rulle rundt i sengen, når der nu ikke lå nogen ved siden af. Men takket været Louis’ væddemål, blev det at sove alene måske en sjælden ting. Den tanke lyste min ellers grå morgen op. efter en lang tankerække, satte jeg mig endelig op.

Klokken nærmede sig et.  Jeg svingede mine ben ud af sengen, og iagtog mig selv tage jogging bukser på i spejlet. Et skævt smil gled på mit ansigt, da jeg rodede i mit store morgenhår. Min hånd ledte søgende ned i lommen af mine bukser. Jeg hev hurtigt min telefon op, og drejede den i hånden, uden at låse den op.

Havde hun set sedlen? Finder hun den nogensinde? Har hun allerede svaret? Bange anelser strejfede mig. Hende her synes jeg faktisk var vær at lære at kende. Ud fra det lille stykke tid vi var sammen, virkede hun sød.

Jeg tog mod til mig, låste den op, og så forventningsfuldt på skærmen. Et billede af Louis og Niall med flødeskum i hele ansigtet lyste op. Jeg fortsatte med at bladre ned gennem de utallige pop-up’s af Facebook, Vine, Beskeder fra alle andre og Twitter news. Ingen af beskederne var fra hende. Jeg tog mig selv i at sukke. Dagen var stadig ung, jeg gav det et forsøg mere. Jeg havde ikke engang mulighed for selv at skrive til hende.

 

Jo mere og mere jeg tænkte over det, var den her idé alligevel ikke ret god.

 

 

Leahs synsvinkel

 

Jeg blev vækket af en lille bankelyd på min dør. Søvndrukkent åbnede jeg mine øjne, og lod et lille ”kom ind” komme ud fra mine læber. Min lillesøsters hoved kom til syne i døren, og jeg sukkede lydløst.

”Vækkede jeg dig?” hun kom langsomt over og satte sig på sengen. Jeg nikkede kort, og smilede så skævt til hende. ”Nå, men må jeg ikke gerne se de billeder du tog i går?” spurgte hun om, og der var jeg ikke i tvivl om, at hun stadig var fuldt ud lykkelig efter i går. ”Min mobil er i tasken,” mumlede jeg, og bankede mit hoved ned i puden igen.

Emma fløj op fra sengen, og hen til min taske som lå på gulvet. Hurtigt fik hun den åbnet, og fandt min telefon.

”Tag den med nedenunder, jeg skal i bad.” og med de ord gik jeg forbi hende, og fortsatte ind på badeværelset.

 

***

 

Med et håndklæde om håret og et om kroppen gik jeg ind på mit værelse. Jeg fortsatte over til skabet, men stoppede så op. Hvad var det? En lille hvid seddel lå på gulvet. Jeg samlede den langsomt op, og satte mig i sengen. Der stod en masse tal på, som jeg hurtigt fik sat sammen til et telefon nummer.

Så skarp jeg er om morgenen, huh? 

Men hvorfor lå der et telefonnummer i min taske? En rynke gled frem i min pande. Jeg kunne slet ikke finde frem til hvem det skulle være, så jeg lod det ligge, og gik over for at finde mit tøj.

Det blev bare til et par sorte gamacher og en lang t-shirt. Jeg skulle over til min veninde og holde filmdag, så mit tøj var afslappet. Præcis det man skulle bruge til filmdag! Jeg valgte alligevel at putte den lille seddel i min taske, greb den og gik nedenunder.

 

Morgenmaden blev meget simpel, så hurtigt tog jeg sko og jakke på, og lod min mobil dumpe ned i tasken. Vejret var godt nok. Det blæste en smule, hvilket nok var det, der fik det til at føles så koldt. I et rask tempo småløb jeg over til min veninde, som ikke boede specielt langt  væk, så jeg var hurtigt fremme. Jeg bankede kort på, før jeg gik ind.

Vi var bedsteveninder, så det var efterhånden blevet en vane bare at gå ind. ”Hej!” råbte jeg gennem huset, og som sædvanlig blev jeg hurtigt mødt af det lille velkendte hundehoved.

”Hej ven..” hviskede jeg, og kløede den bag øret, før jeg rettede mig op, og bevægede mig ind mod stuen. Jeg satte mig med et lille suk i stuen, og tog de film op som lå på bordet. En god blanding af gysere, kærlighedsfilm og komedier.

 

”Hej Leah!” blev der råbt samtidig med at døren gik op. Jeg vendte mig om i sofaen, og så at Sarah kom storsmilende ind i stuen, med hænderne fyldt med poser.

”Hvad har du så købt?” spurgte jeg skeptisk om, og hævede det ene øjenbryn.

”Baaaare, is og..” hun kom hen til sofaen, og hældte sagerne ud på bordet. Det flød ud med slik og chips, hvilket fik mig til at grine. ”En masse andre ting?” afsluttede jeg hendes sætning midt i mit grin. Hun nikkede, før hun igen forsvandt ind i køkkenet.

”Sarah?” jeg lænede mig op af dørkammen, og kiggede på hende.

”Leah?” svarede hun, og hævede det ene øjenbryn. ”I morges, da jeg skulle have min mobil, fandt jeg den her seddel i min taske..” jeg rev den lille seddel op af tasken, og rakte den til hende. ”Ved du hvis nummer det er?”

Hun tog i mod sedlen, og eftersom den lille rynke i hendes pande kom frem, vidste jeg at hun ikke kendte det. Hun rystede på hovedet, og rakte sedlen tilbage til mig. Jeg tog med et lille suk den tilbage, og sammen gik vi igen ind i stuen.

 

***

 

”Prøv at skriv til nummeret!” pressede Sarah på, hvilket hun havde gjort den seneste time. Jeg grinte kort, da hendes forsøg på at tage min telefon ikke gik så godt. ”Nej, vi lader det bare ligge!” gentog jeg, igen, mig selv, og lagde min telefon på bordet. Et højt ’Åh’ kom fra Sarah, hvilket igen fik mig til at grine højt. ”Lad os nu bare se den næste film,” mumlede jeg mellem mine grin. ”Så hent isen!” kom det fra Sarah, som sad og skulede til mig. Jeg rejste mig hurtigt op, og gik ud mod køkkenet, hvor vi havde lagt isen i fryseren. 

Da jeg kom tilbage i stuen sad Sarah med et triumferende smil på læberne, hvilket fik mig til at skære en grimasse. Hun lagde meget forsigtigt min telefon tilbage på bordet, og lænede sig smilende tilbage i sofaen.

”Hvad har du-” men før jeg nåede at stille spørgsmålet færdigt, bippede en besked ind på min telefon, hvilket fik mig til at stivne. I et hurtigt træk, greb jeg telefonen og åbnede beskeden. Jeg grinte kort, da jeg læste beskeden. Det kunne kun være telefonfis? Hvad skulle det ellers være? Som om at han ville give mig sit nummer. Alligevel begyndte mit hjerte at hamre en smule hurtigere.

Hvad nu hvis? Nej, det kunne kun være telefonfis.

Jeg satte mig tilbage i sofaen, og hurtigere end jeg overhovedet nåede at sætte mig, havde Sarah taget min telefon.

Hendes måbende ansigt var ikke til at tage fejl af.

”Sarah, det er jo bare tel-” begyndte jeg, men hendes stemme afbrød hurtigt min, da hun læste beskeden op.

 

#I’m Harry Styles xx#

 

Med rystende fingre bevægede mine fingre sig over tasterne.

Hvor var jeg ynkelig. Og hvor ville jeg bare SLET ikke køre videre i det, hvis ikke det var for Sarah. Det var typisk hende. Altid så irriterende nysgerrig.. men ærligtalt. Jeg var også reeeet nysgerrig, og det var også noget af det, som fik mig til at trykke send.

 

 

Harrys synsvinkel.

 

#Ya right? Should I believe that?#

 

Hendes måde at svare på, fik mig til at klemme et lille fnis ud. Selvfølgelig ville hun ikke tro mig, så jeg måtte vel bare finde en måde at bevise det?

Jeg gik endnu engang ind i vores samtale, og skrev til hende.

 

#Maybe#

 

Jeg bed mig forsigtigt i læben, mens jeg blev ved med at tænke over, hvordan jeg kunne bevise det. Jeg kunne jo ringe til hende? Men, hvad skulle jeg sige. Min tankegang blev stoppet, da en glad stemme lød i hele lejligheden. Louis. Hundrede procent.

”Hej Louis,” men fordi der i samme øjeblik tikkede en besked ind, blev min stemme uopmærksom. Jeg kiggede ned på mobilen, og lod et svagt smil glide over mine læber. ”Nånå, hvem skriver lille Hazza med?” Louis smed sig tungt ved siden af mig, og kiggede med over skulderen. Pludselig spærrede han overrasket øjnene op. ”Fik du givet en pige dit nummer?” udbrød han, hvilket fik mig til at fjerne blikket fra telefonen, og så op til ham. ”Louis,” startede jeg, og strammede grebet om min mobil. ”Tror du det er her en god idé?” et lille smil spillede om mine læber, da Louis kiggede overrasket på mig, men hans blik ændrede sig hurtigt til et drillende et.

”Giver Harreeeeh op?” spurgte han drillende, hvilket fik mig til at hæve et øjenbryn.

”Nej, Lou-” ”Du kan jo heller ikke score hende alligevel,” afbrød Louis mig, og daskede mig på skulderen. Den her gang var det min tur til at løfte mine øjenbryn. ”Hvordan fanden har du tænkt dig jeg skal bevise for hende, at jeg er Harry Styles?” spurgte jeg om, rejste mig, og gik ind i køkkenet hvor Louis lige var forsvundet hen.

Han vendte sig mod mig, som om det dog var et dumt spørgsmål.

”Inviter hende dog på date?” sagde han ligeud, og tog en bid af sit æble.

I en hurtig bevægelse tog Louis min telefon, og før jeg vidste af det, havde han lavet en aftale for mig. I aften. Med hende. Fuck.

”Louis forhelvede. Du jo singsyg!” mumlede jeg, mens jeg blev ved med at læse de ord han havde skrevet til hende.

 

#I found a way to prove it.. meet me at London eye 8pm#

 

     _________________________________________________________________________________ 

 

Wuuh! Undskyld at det først kom nu, men vi gider ikke skrive hvis der ikke er nogen der læser det.. så, I må altså lige skrive en kommentar om I vil have mere, eller.. bare så vi kan se om nogle læser :-)) så skriv eller like, eller bare gør noget, hahahah xx 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...