It's all based on a lie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2013
  • Opdateret: 24 nov. 2013
  • Status: Igang
Leahs liv er et typisk teenage liv med skolegang, veninder og fester. Det hele ændres dog, da hun finder en lille seddel med et telefon-nummer i sin taske, efter et Meet & Greet med One Direction. Harry Styles' nummer. En date bliver hurtigt til flere, og deres forhold kommer til at køre på skinner, indtil en vis Louis Tomlinson kommer til at tale over sig, og for fortalt hemmeligheden bag forholdet. Får Louis rettet op på det hele igen? Og vigtigst af alt, kan Leah tilgive Harry for måden han brugte hende på?

14Likes
5Kommentarer
789Visninger
AA

2. The meeting

Harrys synsvinkel

 

Et stort, tilfreds smil bredte sig på mine læber, da jeg satte det sidste sprut på bordet.

"Da boys is in da house!" brasede Zayn ind af døren, med resten af drengene i røven. Jeg kunne ikke lade være med at grine, da Niall red på ryggen af Liam, med et kæmpe smil placeret på læberne.

"Hvor fulde regner I lige med at være?" mumlede jeg forudroliget, da jeg så de mange flasker i deres hænder.

"Harry!" Louis gik et skridt mod ham, med et seriøst blik, som ikke kunne undgå at få mig til at grine, men jeg nåede at bremse mig selv, da han fortsatte. "Det er en landskam-" "Og Irland tæææsker England," afbrød Niall ham, og smed sig i sofaen. Vi fulgte alle hans eksempel.

Vi sad lidt og grinte fjoget sammen, indtil Zayn udbrød: "Hvad venter vi på? Fyld op Hazza!"

Jeg greb lejligheden til at åbne fire øl, hvor efter den berusende duft af alcohol fyldte vores næser. Zayn snuppede hans åbne øl, og en Coca cola i en flyvende bevægelse. "For you, Liam, darling," smilede han og virkede allerede drunk.

Overlegent fangede jeg fjernbetjeningen for næsen af Louis.

Han sendte mig et sædvanligt jeg-havde-dig-næsten-blik.

".....Idag følger vi hele optakten til en spændende og meget omtalt kamp!" brøllede fladskærmen.

" Stor britannien, mod revalerne Irla..."  Niall hævede sine arme over dem alle, og sang "Iiiiiirland, bitches!"

Louis hævede sin øl, og råbte højt om hvilke fordele England havde.

Det endte med at den eneste der kun havde indtaget sukker, afsluttede deres råberi, så han kunne følge med i tv'et.

"... Men først ved jeg at 'Olivias great gossip' har et indslag I sikkert finder interessant. Bliv på kanalen, vi er tilbage om lidt!" afsluttede en middel aldrende dame i fjensynet og en anden intro gik igang. 

"..er jeg den eneste der bliver nervøs hver gang jeg hører noget som dette?" mumlede jeg og lagde uroligt mine albuer på mine lår.

Niall så på mig med et drillende blik. "Jo, det er altid dig og Lou det roder os ud i ballade.." 

Jeg grinte lavt. For ja, det var det for pokker.

"God aften, jeg er Olivia og jeg er her igen med saftigt sladder!" en falsk tøs, smilede et smil der fyldt hele hendes malede ansigt.

"Den verdens berømte Harry Styles, fra det hotte britiske boyband, er igen blevet set kysse flere piger til en fest, end han sikkert selv kan tælle til!"

Alt blev stille. Olivia holdte en dramatisk pause. Jeg mærkede varmen i mine kinder, og min puls hamrende i mit hoved.

Langsomt vendte jeg hovedet mod drengene. De stirrede håbløst fra skærmen til mig, og tilbage igen. "Hvad, h-vad.. hvilken fest var det?" råbte Louis, tydeligt var han lige så forarget som jeg. "Den lille møg-so, det er fandme ikke første gang hun gør det der?"

Vi rettede alle opmærksomheden fra Louis til skærmen, da hun med skinger stemme fortsatte: "Disse billeder taget af en anonym kilde, beviser vores påstand.." En række billeder af jeg selv, med det der meste af alt lignede fans. " ...det taler sit tydelige sprog," sukkede hun igen. "Vi har prøvet at få ham til at besvare et email interview, men intet svar fik vi fra jeres alle, Harry Styles."

Jeg havde lige taget en stor tår af min øl, da hun smaskede denne af. Frustreret spyttede jeg halvdelen ud, og fik resten galt i halsen. "-HVAD? JEG HAR INTET MODTAGET?!"

En smerte stak i mig. Mine trofaste fans måtte endelig ikke tænke sådan om mig. Ikke på den usle måde. En pige er ikke blot en pige. De er alle stykker af en smuk stjerne-himmel, og må for alt i verden ikke knuses.

 

"Harry?.. Harry?" Det var Liam. "Tag det ikke så tungt, Directioners ved det ikke passer, tro mig," hans øjne var intense og mystiske. Mente han det? For jeg vidste med mig selv at jeg allerede havde mistet mange fans, på dårlige rygter.

 "...Bro, hør her.." Louis maste mine kinder sammen til min mund var snørklet sammen i en knude. "Du er tusindvis af pigers drøm. Det er hvad der sker. Men ærligt.. Hvor mange damer har du lavet her for tiden, i forhold til mig?"

Mine ellers neutrale øjenbryn stilling, hævede sig i en udfordrende position.

".. Hvor mange damer.. Sig mig var det en udfordring?" brummede jeg, mens min stemme lagde sig i dybe folder.

"Nærmere en..." Han blev afbrudt af en højt grinende Niall. "Det var en konklusion kære Harry!" tog han over. "Du må indrømme.."

En tavshed lagde sig over dem.  Zayn havde brutalt slukket tv'et for et følge med. "..at hvad? Indrømme hvad?" kom det alt for hurtigt igen fra mig, og jeg blev overrasket over hvor lidt kontrol jeg havde over mig selv. Jeg følte mig krænket! Niall er da den sidste til at sige, at man ikke bare må vente på sin drømmepige.

"Glem det," smilede Louis og sendte Niall et indforstået nik.

"I mener ikke, at jeg ikke kan score mere? Hvad, er det det I tror?" hørte jeg mig selv sige.

Louis betragtede mig i lidt tid.

Så lang tid at jeg nåede at bliver foruroliget.

"Hvis vi nu siger-" startede Louis med et glimt i øjet. "At du giver dit nummer ud til fem forskellige piger. Jeg er ligeglad hvordan du gør, men du skal sørge for at flirte lidt med dem først.."

Zayn og Liam sad næsten i skødet på hinanden og stirrede.

Jeg skulle lige tænke det igennem.

Fem piger? Mit nummer?.. Faktisk er jeg ikke meget for det. Jeg kan jo bliver nød til at afbryde forbindelsen til største delen af dem? Et skævt smil gled hen over mit ansigt, før jeg vendte mig om mod Louis, og rakte min hånd frem.

Jeg gør det. Så er det slået fast.

 

"Challenge accepteret."

 

 

 

Leahs synsvinkel

 

For tiende gang stillede jeg mig foran spejlet. Jeg kunne slet ikke finde ud af hvad jeg skulle have på. Ikke fordi jeg var typen der gik så meget op i sit udseende, at jeg fandt hundrede forskellige sæt tøj, men når man trods alt skulle møde verdens største boyband, kunne man vel godt gøre noget ud af sig selv? Og lige nu var der bare INTET der virkede.

Jeg kastede irriteret en blomstret top væk, og kiggede igen ind i mit skab. Et suk gled forsigtig ud mellem mine læber, før jeg igen greb et par mønstrede cowboy shorts. Jeg trak dem hurtigt på, før mit blik igen faldt spejlet. Jo, det kunne vel gå an. Nu gjaldt det så bare om at finde en trøje.. Og sko!

 

***

 

Min søsters greb blev lidt strammere om min hånd, da vi langsomt nærmede os stedet, hvor 'det hele gik løs'. Det var ikke til at tage fejl af, at det her var stort for min søster. Tanken om hvor meget hun havde glædet sig til den her dag, kunne ikke undgå at give mig et smil på læben. Jeg måtte da også indrømme, at jeg selv havde lidt sommerfugle i maven. Det, at jeg skal møde dem som har taget hele verden med storm, var alligevel en stor ting.

Jeg sukkede lydløst, da jeg så en stor kø af grædende og hulkende piger. "Le-le.. Leah?" min tretten-årige lillesøster så med store øjne på mig. "Tænk.. At jeg skal møde dem!" hendes øjne blev pludselig helt fyldt med tårer, og det fik mig til at trække hende ind i et kram. "Åh, Emma," jeg aede hende blidt på ryggen, før jeg trak mig lidt fra hende. "Nyd nu oplevelsen, fuldt ud! Så skal jeg nok sørge for en masse billeder.." Jeg blinkede kort til hende, og trak hende igen ind i et kram. Midt i krammet stivnede hun pludselig, og begyndte at trække vejret noget hurtigere. "Så Emma.. Nu det nu!" med de ord trak jeg hende hen mod indgangen, hvor en stor mand fulgte os med mod drengene.

 

***

 

Et smil foldede sig forsigtigt ud på mine læber, da jeg kunne høre en masse latter. Jeg aede blidt Emmas hånd, og gav den et lille klem. "Er du klar?" jeg lod mit blik falde hen på hende, og hun nikkede bare som svar. "Det skal nok gå!" jeg puffede forsigtigt til hende, da den store mand vidste, at vi skulle gå ind. Med stive skridt nærmede Emma sig, med mig i hælene.

 

"Heeej!" lød en masse forskellige drengestemmer. "Emma?.." hviskede jeg stille til hende. Hun rystede bare på hovedet, og begyndte at gå over mod dem. "Hvad hedder du?" en fyr med en stribet trøje og seler, trak hende ind i et kram. "Mit.. M-mit navn er.." stammede hun sig vej, før hun tog en dyb indånding, og afsluttede så med et stort smil. ".. Emma!" "Hej Emmaaaaaaa," en sød irsk accent lød, hvilket fik mig til at smile. En lyshåret fyr kom over og lagde armene om hende, hvilket fik hende til at kigge storsmilende på ham. "The Horan hug!" udbrød hun begejstret, hvilket fik den lyshårede til at slå en stor latter op. Emmas kinder fik hurtigt en rødlig farve, som jeg ikke kunne lade være med at grine af. Hvor var hun dog sød. - og utrolig glad. Hun fik uddelt en masse krammere, og fik også startet en ret speciel samtale med ham den lyshårede, og så en helt mørk håret.

"Og du er?" en glad stemme fik mig til at vågne op fra mine tanker, og pludselig stod tre drenge foran mig. Jeg smilte et skævt smil, indtil det gik op for mig, at det var tre drenge var  nogle fra selveste One Direction som stod lige foran mig. Et lidt større smil bredte sig på mine læber, før jeg langsomt fik svaret. "Jeg er Leah, Emmas storesøster!" En hånd blev rakt frem mod mig, som jeg forsigtigt tog.

 

 "Jeg er Harry, det her er Louis, og her har vi Liam," sagde en hæs og charmerende stemme, mens han pegede på de to drenge. Jeg nikkede som svar, og skulle lige til at spørge dem om noget, da Emma råbte efter os, at det altså var tid til billeder. Jeg lod spørgsmålet ligge, og gik efter ham med den stribede trøje, Louis, hen mod Emma.

Jeg vågede forsigtigt mit blik op på Harry, men da jeg fik øjenkontakt, kiggede jeg hurtigt væk igen. Stod Harry lige og kiggede på mig? Jeg rystede lidt på hovedet, før jeg trak min IPhone op, for at tage billeder. Jeg stoppede dog lidt mig selv, da de stillede sig ved en fotograf, som fik taget et utroligt sødt billede af dem, hvor Emma red på Nialls ryg, og de andre stod rundt om hende med fjollede ansigter. Jeg stod lidt og betragtede dem, indtil Emma kaldte mig over til dem. Jeg skulle også have et billede, mente hun. Jeg gik smilende over til dem, og stillede mig ude i siden, ved siden af Harry. Han lagde armen om mig, hvor han derefter sendte mig et charmerende smil. Jeg forstod ikke helt, om det var noget han gjorde til alle fans, eller hvad det var. Forsigtigt bed jeg mig i læben, før jeg vendte mig mod fotografen med et oprigtigt smil på læberne.

 

Alting var gået stærkt, og det var ved at være tid til at sige farvel. De gik alle mod Emma, mens jeg bare blev stående. "Leah, kom lige! Jeg skal lige have det der i din taske," mumlede hun til mig, og jeg skyndte mig over til dem. Jeg åbnede min taske, og fandt en lille pose frem, som jeg hurtigt rakte til Emma, med et stort smil plantet i mit ansigt.

Min opmærksomhed blev taget væk fra Emma, da en person stod og skubbede lidt til min skulder. Jeg kiggede med et stort smil op i nogle flotte grønne øjne. Hans læber formede sig i et skævt smil. "Har dagen været okay?" jeg skulle lige til at svare ham, da Emma kom over til ham, med et lille armbånd. Hun havde lavet fem armbånd. - et til hver. De var ret flotte, flettede med en lidt tyk snor. "I behøver ikke gå med det.. Jeg vill bare så gerne give jer en ting.." det sidste sagde hun meget stille, og kastede sit blik ned i jorden. Det blev dog hurtigt ændret, da Niall kom over og løftede hende op i et stort kram. "De er rigtig flotte! Tusind tak!" da ordene forlod Nialls læber, lyste Emma op som et juletræ. Hun sendte mig et lykkeligt smil, med tårer i øjnene. "Du må have en god koncert," Liam kom over og trak hende ind i et varmt kram. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Han virkede så fantastisk venlig. Efter at have givet Emma et stort kram, kom de også alle sammen forbi mig. Harry som den sidste. Da han trak mig i et kram hviskede jeg forsigtigt til ham. "Tak Harry! Tak til jer alle for at være sådan nogle søde drenge, og for at gøre dagen så fantastisk!" Da jeg forsigtigt trak mig ud af krammet, smilede han varmt til mig. Jeg stillede mig om bag Emma, med det største smil jeg kunne finde frem. Emma trådte forsigtigt et skridt frem, og kastede så blikket lidt ned i jorden, men derefter op på drengene.

 

"I skal bare lige alle vide.. At jeg elsker jer så højt!" En tårer trillede langsomt ned af hendes kind, og hun snøftede lavt. "Emma? Vi elsker også dig!" svarede de alle i munden på hinanden, hvilket fik både Emma og mig til at grine.

 

 

Da vi forlod rummet, havde jeg en varm og glad fornemmelse i maven. De var jo helt speciele. Hver og en.

Og jeg kunne simpelthen ikke takke dem nok for alt de havde gjort for Emma, også i tidligere tider.

One Direction var tydeligvis ikke BARE et band.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...