Fight For Me*PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2013
  • Opdateret: 5 jul. 2013
  • Status: Igang
I et år har Raven Hall levet med fest, druk og sin fars seksuelle misbrug af hende. Hun får nok og rejser til Dublin hvor hun møder One Direction til en af de vilde fester. Ubevidst fårhun forhold til to af drengene. Harry og Louis der før varde bedste venner, bliver nu stillet op mod hinanden i kamp om Raven's hjerte. Raven har slet ikke de samme følelser for nogen af drengene da hun opbygger et godt, skjult forhold med Niall Horan. Raven begynder at få drengene til at slås om hende, og derfor skaber splid i det verdensberømte Boyband. Zayn og Liam finder hurtigt ind i hendes ind og finder ud af hendes splid mellem drengene, og prøverat stoppe hende. Hvem vil det lykkes, og kommer Harry, Louis og Niall til at blive gode venner igen?
*PAUSE PÅ UBESTEMT TID*

2Likes
11Kommentarer
441Visninger
AA

6. See, thats real love!

 

 

 

 

De blev ved med at banke, og banke, og banke. Så stop dog fags! 

- "Raven, vi ved du  er derinde." råbte Louis. Jeg klemte et badedyr ind til mig, hvad fanden skete der? Jeg havde åbenbart startet to romancer ubevidst? Dafuuuq? 

- "I KAN INTET BEVISE!" råbte jeg igen. Fuck. That. Shit. Havdelige afsløret mig selv? God dammit. Jeg kunne høre drengene grine lavt. Fedt, de kan være i samme rum uden at flå hovederne af hinanden. Ring til pressen

- "Raven, luk nu op." hørte jeg Harry sige. Som den vovehals jeg nu var rejste jeg mig op fra badekarret og gik hen mod spejlet. Wauw, still hot, nice. Ved siden af vasken opdagede jeg en sort iPhone. Jeg nær studerede den grundigt og på bagsiden stod der Larry. Hvem fanden er Larry nu? Menes ikke der var nogen Larry ved festen. Der var en Niall, en Liam, en Harry, en Louis, og en Zayn. Niall.. den søde irske dreng, der havde redet mig. Tapper, modig, lækker, nuttet, sød, sjov han var. WAIT WHAT!!? Det hørte i mig ikke lige tænke det der! Med mindre i nu skulle være tankelæsere.. Nå men jeg åbnede mobilen, heldigvis uden kode. Sært, ellers. Iphone's baggrund var et sort hvor der stod: Larry - A Real Bromance

- "Sig mig, hvem fanden er Larry? Og hvad fanden er en Bromance?" spurgte jeg undrende. Et øjebliks stilhed, men så brød Louis ud.

- "Åhh, det er noget som.. åh." stammede Louis, denne gang kunne man tydeligt høre den engelske accent. Jeg gik ind over billeder og der var kun af Harry og Louis. Det eneste der rigtigt tog min opmærksomhed var et hvor Harry kyssede Louis på kinden. Og så et andet hvor Louis kyssede Harry på kinden. 

- "Sig mig.. er i to homoseksuelle? I må til at vælge side, det ene øjeblik siger i at i begge har følelser for mig, det næste øjeblik ser jeg billeder af jeg to der kysser hinanden på 'Larry's iPhone?" sagde jeg og ledte videre. Nope, kun af Harry og Lou. 

- "Vi er ikke homoseksuelle, vi er Larry," kom Harry med. Endelig et svar jeg kunne bruge til noget. Jeg løftededet ene øjenbryn. Ikke homoseksuelle.. bare tæt på? I don't understand. 

- "Hvilket vil sige...?" spurgte jeg ventende. 

- "I lang tid har der været sjov med at vi var hinandens første kendiscrush. Alt sammen bare for sjov." lød Louis bag døren. Var det bare mig eller fik han mere og mere en engelsk accent? 

- "Hah, sødt." mumlede jeg, men de kunne stadig høre det. Jeg gik nu indover kontakter, og WALLA! Niall! Jeg skyndte mig at skrive til ham. Da han kom frem for at forsvare mig aftnen før, kom der nogle nye følelser frem. Om han var en god ven, eller en anden mulighed i mine øjne var jeg ikke sikker på. Men det var da sjovt at to drenge sloges om mig?

- "Niiaaall! Fandt 'Larry's mobil :o - Raven<3" skrev jeg. Få sek senere svarede han. 

- "Raveeen :D Fedt da, men kan du ikke overføre mit nr til din mobil? :( Vil gerne skrive med dig på din egen mobil dx'' - Nialler<3" havde han skrevet. Nurh, så kær han dog er. Jeg fiskede min egen mobil op af lommen. Dafuq? Var overrasket over at jeg fandt mobilen. Siden hvornår havde min kjole en lomme? Og hvornår havde jeg lagt mobilen derned? Et mysterium, vi aldrig løser. Jeg  gik ind over kontakter og tilføj ny kontakt. Navn: Nialler<3 ; som han havde kaldt sig selv. Nummer: ********* ; Æhæ. 

- "Sådan c: Hvis du får en besked fra et nr, er det mig :D - Raven<3" jeg gik ud af beskeder som jeg var endt på, og låste mobilen. Jeg skubbede den ud under døren, overrasket over hvor stort et mellemrum der var mellem døren og gulvet. 

- "Sup Nialler? :P - U know who." skrev jeg, på min egen mobil. Havde ikke lagt mærke til de to drenge der stod og snakkede til mig. 

- "Hallo?" lød Harry uroligt. 

- "HVA?" kom jeg til at råbe. Jeg kunne høre et vredt suk komme fra dem begge. 

- "Hør drenge, er nød til at gå. Vi ses.." mumlede jeg højlydt. 

- "Du veeed, skriver for det meste med dig :O Men ville hellere snakke med dig, ansigt til ansigt D: - Nialler." Fuck, han var da bedårende?

- "Jamen, så kom og hent mig hos Harry og Lou. De tog mig med hjem fra i går aftes e.e Savner diiig :( - Raven der ikke orker at gå hen til dig selv<3" havde jeg skrevet. 

- "Går du? Lad os køre dig hjem i det mindste." insisterede Louis. 

- "Behøves ikke. Sig ikke mere. Er væk nuuu, så STFU!" sagde jeg med et smil. Jeg åbnede vinduet, og trådte ud på taget. Jeg så ned, men fortrød. Holy shit. Langt ned du. En bil kom kørende nede i indkørslen, og en blond gud kom ud. Sig mig, sad han klar og ventede på at jeg skulle skrive han skulle komme?

- "NIALL!" råbte jeg og vinkede til ham. Han kunne ikke se mig, så han spejdede rundt i hele huset. 

- "HER OPPE!" skreg jeg og vinkede vildt. Han fik endelig øje på mig, men med et forbavset udtryk i ansigtet. 

- "RAVEN!? KOM NED DERFRA!" råbte han. Jeg så opgivende på ham.

- "Virkelig? Jeg troede jeg skulle til at spise frokost heroppe?" sagde jeg sarkastisk og bevægede mig ned af. Ramte en glat teglsten, og så gik det bare ned af. Jeg var gledet og rullede ned af taget. HOLY SHIT, HOLY SHIT, HOLY SHIT! Jeg mærkede at jeg rundede tagrenden af, og så var der bare frit valg. Jeg skreg og skreg og skreg. Jeg mærkede noget hårdt, men ikke jorden. GUDSKE TAK OG LOV! Niall havde grebet mig. Men alligevel skreg jeg mig til en hovedrolle i en gyserfilm.

- "Raven, stfu. Du gør mig døv." grinte Niall og blottede tænder. Stfu står for 'SHUT THE FUCK UP!' Jeg åbnede forsigtigt øjnene og så ind i et par flotte, blå, irske øjne. 

- "Niall.. du redet mig.. igen." småfniste jeg. Han lavede et stort smil.

- "Jeps, det er det jeg gør. Reder en skønjomfru i nød." smilte han. 

- "Hvis du altså er jomfru. For skøn er du.. og tit i nød." smilede han charmerende. Han var endnu bedere end husket. 

- "Arh, jomfru er jeg vist ikke helt." sagde jeg flovt og så ned i jorden. Efter mange fester havde jeg endt mange forskellige steder hos drenge. Han smilede flot og så på mig med store øjne. 

- "Det er ingen af os." sagde han også en smule flov. Jeg gav ham et skævt smil. Han bar mig stadig. 

- "Tror godt du kan sætte mig ned nu." grinte jeg og afbrød en akavet stilhed der havde lagt sigt mellem os. 

- "Når ja, selvfølgelig." sagde han undskyldene og satte mig ned. Jeg kiggede drilsk på ham og løb over i bilen. Så heldig som jegvar sad nøglerne i bilen allerede. Han vendte sig smilende om og skulle til at gå her hen af. Jeg startede bilen og kørte. Kørte væk fra Niall.

 

                                                              * * *

 

Vi sad på en cafe. Niall fik kaffe, jeg fik cola. De havde intet redbull.. 

- "Det var ikke sjovt." brokkede Niall sig og så surt på mig. Jeg brød ud af grin og nussede Niall hånd der lå på bordet.

- "Ej undskyld Niall, det var bare så fristende," grinte jeg.

- "At tage min dyre bil, og køre væk?" brokkede han sig. Han holdte et lille grin tilbage. 

- "Jeg kom tilbage 30 sek efter?" mumlede jeg og tog min hånd tilbage. 

- "Jeg driller. Men jeg må indrømme jeg blev bange for at du bare stjal min bil." grinte han. Et sandt Horan-grin. Nuurh, men også DAMN SEXY! 

- "Det kunne jeg ikke finde på." grinte jeg. Niall tog min hånd, og smilede skævt. Jeg smilede skævt tilbage. Jeg kunne ikke lade være med at undre mig over hvilke følelser jeg havde for Niall. Hvis jeg kom sammen med Niall, gav Harry og Lou sikkert op. Kunne også rigtig godt lide Harry og Lou, på li-li måden. Men kunne bedre lide Niall. Ville ikke miste Harry og Louis, så måtte bare fortsætte sådan her. Og så måtte de slås om mig. HAH! Den sidste overlevende vinder mit hjerte. Lyder det for selvglad? Eller for ondt? De kan jo bare stå af, og jeg vil ikke blive overrasket. Det ville overraske mig hvis de begyndte at kæmpe om mit hjerte. Havde ikke gjort noget for at virke sexet, eller forførende, eller tiltrækkende? 

 

Da vi havde drukket op og snakket en ma-asse, insisterede Niall på at køre mig hjem til hotellet. Da vi kom ud styrt regnede det. Narh, pik.

- "Why, god?" spurgte jeg irriteret og slog ud med armene og så op i luften. 

- "Det går Raven." grinte Niall og lagde sin jakke over mig. 

- "Nurh." kommenterede jeg og Niall lagde en arm omkring mig. Jeg puttede mig tilfreds ind til ham. Han var så varm, og nem at snakke med. Han løb hen til bilen og åbnede døren for mig. 

- "Tak Horan." smilte jeg og satte mig ind. Niall steg også ind. Niall var så dygtig at have købt en bil med tag. 

- "En gentleman er man jo." grinte han og kørte ud af indkørslen. Vi snakkede ikke på vej til hotellet. Og der var dejligt, stilhed kan faktisk godt være rart. Aha-haha-ha. 

 

Vi stod foran min hotellet. Niall skulle åbenbart følge mig helt op til døren. Vi stod bare og kiggede på hinanden og smilede. Efter tid med lange betydningsfulde blikke, lænede Niall sig ind over mig med lukkede øjne. FUCK! Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, så derfor kyssede jeg bare igen. Num, han kyssede godt. Et rigtigt Horan-kys. Vent, KYSSEDE JEG NIALL? ÆHHHHHHH, IKKE GODT! Selvom jeg forbandede mig selv, så var det altså kærlighed. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...