Fight For Me*PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2013
  • Opdateret: 5 jul. 2013
  • Status: Igang
I et år har Raven Hall levet med fest, druk og sin fars seksuelle misbrug af hende. Hun får nok og rejser til Dublin hvor hun møder One Direction til en af de vilde fester. Ubevidst fårhun forhold til to af drengene. Harry og Louis der før varde bedste venner, bliver nu stillet op mod hinanden i kamp om Raven's hjerte. Raven har slet ikke de samme følelser for nogen af drengene da hun opbygger et godt, skjult forhold med Niall Horan. Raven begynder at få drengene til at slås om hende, og derfor skaber splid i det verdensberømte Boyband. Zayn og Liam finder hurtigt ind i hendes ind og finder ud af hendes splid mellem drengene, og prøverat stoppe hende. Hvem vil det lykkes, og kommer Harry, Louis og Niall til at blive gode venner igen?
*PAUSE PÅ UBESTEMT TID*

2Likes
11Kommentarer
439Visninger
AA

3. Restart

 

 

 

 

Jeg havde lige sat mig i flyet. Det havde været svært at sige farvel til Sarah, nu da jeg havde fundet ud af at hun faktisk holdte af mig. Der var ti min til at flyet lettede, og det ville tage ca en time at flyve til Dublin. Jeg ville ikke bruge mine penge på førsteklasse, så jeg sad på middelklasse. Ved siden af holdte der et privat fly. Det var ret lille, men det var det sejeste fly jeg nogensinde havde set. Det var blåt, og med hvid skrift stod der 'One Direction.' Havde få gange hørt om dem, anede ikke hvordan de så ud, eller hvem der var hvem. Der var vist en Leon, en Leo, en Zayn, en Neil og en Hassan? Zayn var det eneste der lød rigtigt, pff. Men var også ligeglad med dem, det eneste der fyldte mit hoved var at feste. Selvom jeg havde drukket pga min far, drak jeg også fordi det føltes rigtigt. Alkohollen der langsomt invaderede min krop, tømmermændene dagen efter, at for en gangs skyld at danse og kysse med en fremmed. Og så var der musikken. Den høje musik der fik gulvet til at ryste, mennesker der dansede i takt med musikken, de høje glade skrig. Alt ved fester var dejligt. Udover de følgende konsekvenser selvfølgelig. Da jeg sad i min egen lille verden var der en lille irriterende dreng der sparkede til mig sæde. Kliché? Så typisk romantiske komedier, som jeg brækkede mig i lange stiver af. Hadede romantiske komedier. Den falske romantik vi normale mennesker kun kan drømme om. Desuden fandtes romantik ikke i min verden. Min far havde sparket al romantikken i min verden ud. Og alle dem jeg kyssede til fester, der var jo ingen følelser i det? Det eneste jeg følte var den stive mod min hofte? Jeg havde aldrig haft et forhold til en dreng, og det var forståeligt da jeg kyssede med utallige hver eneste dag? Så jeg satte ikke næsen for højt op efter kærlighed. 

Jeg skulle til at høre musik da den lille mide igen sparkede til mit sæde. Jeg sukkede irriteret og gik om til ham. Hans far sad heldigvis og sov. Han var lille, havde kort sort hår, og små stikkede øjne. Han så på mig som var jeg en fattig bums på gaden. 

- "Vil du noget?" spurgte han irriteret, og der tabte jeg kontrollen. Jeg hev op i hans bluse så han svævede og sædet. 

- "Gør her knægt, jeg har haft en svær tid, så hvis du har dit liv kært så må du fandme stoppe med at sparke til fucking sæde! FORSTÅET?" vrissede jeg farligt og slap ham. Han nikkede forskrækket og rykkede tættere på sin far. 

- "Godt." snerrede jeg og satte mig tilbage. Når jeg i forvejen var sur, skulle man ikke gøre det værre. Jeg gik på youtube og satte 'Fighting The Darkness' på, med Primal Fear. Når det gjaldt musik var jeg ret rocket. Men den sang talte til mig. Den mindede mig om mit eget liv. Hør lige teksten?

Jeg vidste ikke om Irland var en vej op, eller ned. Men det fik jeg snart at vide, for flyet lettede og så var der kun en time til svaret. 

Lyden af de mange mennesker i flyet irriteret mig grænseløst. Her prøver jeg at leve mig ind i min sang og så forstyrrer 70 mennesker mine dybe tanker? Fags. Jeg så håbløst på mig selv. I lufthavnen havde jeg skiftet tøj, og smidt det gamle ud. Det mindede mig om min klamme far. Jeg havde taget nogle sorte hot pants og en hvid tanktop på. Jeg havde taget en halskæde med et sort kors på og nogle slidte sorte all stars. Mit hår var så småt begyndt at gro ud igen, men jeg kunne ikke vente. Jeg havde farvet håret sort og sat lange lokker falsk hår i. En flok drenge der var en smule ældre end mig passerede mig med en pose slik. Da den forreste så mig, stoppede han og bakkede perverst tilbage. De andre smilede ligeså perverst som om de vidste hvad han lavede. Han satte sig ved siden af mig og smilede kækt. Da jeg hørte en af de andre drenge hviske 'tag hende' bakkede jeg forskrækket tilbage. Havde ikke lyst til at rå snave sådan en douche bag. 

- "Jeg er Magnus. Dig?" spurgte han og prøvede at virke forførende. Hvis jeg ikke kunne være usynlig måtte jeg jo skræmme dem væk - med flirtens hjælp. Jeg rykkede flirtende tættere på ham og bed mig sexet i læben. Jeg gjorde ham så nervøs, det var så sjovt. Jeg legede med ham, og han havde ikke den ringeste anelse om det. 

- "Jeg er Raven. Må jeg smage?" spurgte jeg frækt og nikkede mod hans pose med vingummier. Han vendte sig om og smilede triumferende til de andre drenge som stod med tabte kæber. 

- "Øh klart." sagde han endelig og holdte posen frem mod mig. Jeg tog en vingummi med blikket fastholdt på Magnus, eller hvad han ved. Jeg kastede den frækt ind i munden og tyggede langsomt. Bagefter fugtede jeg mine læber flirtende. Han rokkede uroligt på sædet. 

- "Skal vi sige toilettet om et kvarter?" hviskede jeg ind i hans øre. Da jeg allerede var ved hans hoved lod jeg min tungespids kærtegne hans nakke. Jeg lænede mig forventningsfuldt tilbage og han havde rejst sig op. Han nikkede uselvsikker og gik grinede væk med drengene. Haha, glædede mig til at se hans reaktion når han kom hen til toilettet og så helt dum ud. Så kunne han lære det. Indeni flækkede jeg af grin, men uden på beholdte jeg poker face'et. Jeg kiggede på mit armbåndsur, klokken var halv 3 om natten. En halv time til landing. Jeg glædede mig faktisk, måske var det en vej op for mig. Men havde ikke store forventninger. Så snart jeg havde været til bare én fest, fucked jeg hele livet op. Var forberedt på det værste, og havde ikke forventninger til at få nogle venner - eller forhold for den sags skyld.- 

 

                                                         *   *  *

 

Som den sidste steg jeg ud af flyet. Mit blik flakkede til alle sider. Jeg så den flok drenge der prøvede at belejre mig stå og snakke. De sendte mig små irriteret blikke og hviskede om mig. Tilbage gav jeg dem et flabet smil og derpå fingeren. Chokeret stoppede de med at se på mig. Fair nok. Jeg marcherede indenfor for at finde min kuffert. Hurtigt fandt jeg bagagebåndet som jeg ivrigt løb over til. Lige da jeg kom over kom min kuffert til syne. Jeg rev den til mig, og løb af lufthavnen.

Jeg stod på gaden, alene og havde intet sted at gå hen. Men alle steder var bedere end der hjemme i London. Så dum jeg var havde jeg ikke opdaget kortet over Dublin lige på den anden side af mig. Jeg drejede lidt rundt og fandt først kortet der. Jeg kiggede forundret på det, men opgav hurtigt. Det var umuligt at læse. En dreng på min alder kom gående forbi. Ham kunne jeg spørge om vej hos.

- "Hej jeg er Raven, kan du hjælpe mig?" spurgte jeg lige ud. Han kiggede forvirret på mig men så smilede han charmerende.

- "Jeg er Liam. Og ja selvfølgelig." smilede han. Et falsk smil kom frem.

- "Jeg leder efter et hotel. Hvor ligger det nærmeste?" spurgte jeg undrende og kneb øjne en smule sammen. 

- "Øhh.. det ligger et par gader væk, jeg kan godt køre dig." smilede han og lagde hænderne i lommerne. Han lignede ikke den type der tog en fremmede pige med hjem, han virkede sød.

- "Ej vil du? Tusind tak." smilede jeg, denne gang et ægte smil. Han nikkede og gik afsted. Jeg fulgte varsomt efter og så mig lidt omkring. Dublin var en smuk by. På vej til hans bil så jeg et par barer. Eller en pub, som det jo også hedder i England og Irland. Han grinte lidt og viste sin bil frem. Det var en gul Ferrari med nedslået tag.

- "Nice car." grinte jeg og fløjtede en gang.

- "Det er faktisk en vens, men sæt dig bare bagi." sagde han og satte sig ind. Jeg åbnede døren og satte mig ind. Der var en blond dreng ved siden af mig. Han sad den anden vej. Men lige da jeg satte mig ned, vendte han sig om..

- "Harreeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeh... Du er ikke Harry!" sagde han forundret. 

- "ER JEG IKKE!?" spurgte jeg ironisk. Ham himlede med øjnene og et drilsk smil dannede sig på mine læber. 

- "Niall Horan." smilte han og rakte sin hånd frem. Venligt tog jeg imod den.

- "Raven Hall." smilede jeg igen. Han lignede en lille skoledreng, med de øjne. Kæft han var nuttet. 

- "Så Liam. Hvor er Harry?" spurgte Niall lidt akavet. Da jeg havde for travlt med at snakke med Niall havde jeg ikke set at Liam allerede var på vej til hotellet. 

- "Han ringede og sagde at vi ikke behøvede at hente ham. Kort efter mødte jeg Raven, der ledte efter et hotel. Såååeh." sagde Liam med fokus på vejen. Niall nikkede langsomt. Vi rundede vejen og Liam stoppede bilen. Han vendte hovedet mod mig og smilede venligt.

- "Så er vi her. Dubbo Hotel, skal du have hjælp til noget?" spurgte han bekymret. Han virkede meget beskyttende. Men det var bare kært på ham. 

- "Nej jeg klare mig. Og tak for liftet! Vi ses, Niall og Liam." vinkede jeg på vej ind i receptionen. Døren lukkede efter mig og jeg vendte mig atter om mod receptionisten. 

- "Hey. Jeg vil booke et værelse. Nogen ledige?" spurgte jeg koldt, hun så på mig med et forarvet udtryk. Looking for something? 

- "Ja, luksus, middelklasse, eller ustabilt?" spurgte hun endelig efter noget tid. Jeg tænke mig om et øjeblik. 

- "Luksus." sagde jeg så og tog nøglen som hun gav mig. 

- "Vi får en til at bære din kuffert." smilede hun uroligt efter mig. 

- "Jeg kan godt selv." vrissede jeg, og gav hende i al hemmelighed fingeren. Ville ikke have en eller anden klam piccolo skulle gramse på min kuffert? På nøglen stod der etage 7, værelse 31, så jeg tastede 7 inde i elevatoren. Jeg tog en æske cigaretter og en lighter op af lommen. Snart stod jeg og røg, jeg lignede en badgirl, og det var jeg skam også. 

Jeg sad i sengen, klokken var 4.00 om natten. Nu var jeg i Dublin, på mit hotel, klar til at feste. Og jeg havde stadig mange penge tilbage! Så skulle jeg bare lige prøve på at genstarte mit liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...