U want me ~ 1D+JB

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2013
  • Opdateret: 3 aug. 2013
  • Status: Færdig
Det hele startede da en smuk pige, ved navn Emma, vinder en konkurrence om en tur til London, med alt betalt. Selv maden de spiser, bliver betalt.
Hun tager selvfølgelig hendes bedste veninde, Laura, som hun bor sammen med, hvor de hygger sig meget sammen.
En dag skal Emma købe noget morgenmad, hvor hun kommer til at fare vild. Hun prøver at spørge nogle om vej, og støder uventet på vores alle sammen charmetrold, Harry Styles.
Efter Harry har hjulpet hende med vejvisningen, er det så det sidste hun ser fra Harry? Møder hun ham igen? Og hvad vil Laura sige til det?
Hvis du vil vide det, skal du bare læse med i movellaen 'U want me'.

-God fornøjelse ;-)

23Likes
4Kommentarer
4497Visninger
AA

22. Time to go home

Emmas P.O.V:
Jeg gav ham et dejligt kys, og sagde "Im sorry". Han forstod ikke noget først, men så da jeg skubbede ham i vandet, lavede han det 'Jeg er blevet snydt'-ansigt. De andre grinede helt vildt, og gav mig high five. De hoppede så alle i, hvor jeg var den sidste, som var oppe. Harry kom hen til poolkanten, hvor jeg sad og sagde "Come here", hvor han tog fat om min hofte og løftede mig ned i det nedkølende vand, så jeg gav nogle gisp fra mig, for det var rimelig koldt. Harry ville så varme mig, ved at give mig nogle kys på min skulder, mens jeg blev båret af ham. Jeg rettede mig så op, og gav ham et kærligt tungekys. Jeg var ligeglad når de andre kiggede, det var mere når vi var omringet af fremmede mennesker, at det føles ubehageligt. Men ikke foran vores venner.

Jeg fik et kæmpe chok da de andre, sprøjtede noget vand på os. Jeg hoppede ned fra Harry, og vi gik begge hen mod dem, og sprøjtede tilbage. Der blev en slags vandkamp i vandet, der var også taget nogle vandting frem, og vandpistoler. Vi løb sådan rundt omkring på grunden og bare havde det sjovt.

På et tidspunkt kom Eleanor og Perrie (Louis' og Zayns kæreste) også. Jeg lærte dem hurtigt at kende, og de var super søde. Vi snakkede også meget sammen, og fik hinandens numre. Så hvis vi ville hænge ud en dag, så kunne vi bare ringe..

Da solen var ved at gå ned, og det hele var smukt orange, var vi alle faldet til ro. Niall, Liam, Zayn og Perrie var gået hjem, mens Eleanor stadig var her. Louis og Eleanor var gået indenfor, og havde taget tøj på, mens Harry og jeg stadig lå med badetøj på. Poolen var hel glat, og meget smuk med det orange sollys, som rammede vandet. Harry lå på sin side i grasset ved siden af poolen, mens sit hoved lænede på hans arm, og bare kiggede på mig. Jeg lå ved siden af ham, og bare kiggede på solnedgangen. Harry legede lidt med mit krøllet hår, og lå bare og nød de sidste solstråler ramme vores solbrune hud. "It's so beautiful" sagde jeg, og kiggede mod udsigten. "Mhm" mumlede Harry bare, og kyssede mig på panden. Jeg spurgte så derefter om vi ikke skulle hoppe i poolen. Det ville han gerne, så det gjorde vi. Han gled stille i, mens jeg sad på kanten af poolen, og ventede på han skulle tage mig ned. Han tog mig så stille ned i vandet, og bar mig op på sin ryg. Vi gik bare lidt afslappende rundt i poolen, og hvor Harry så gik hen til en lille kant, som man kunne sidde på. Han tog mig roligt, ned af sin ryg og satte mig på siddekanten. Harry stillede sig imellem mine ben, så vi kunne være tæt. Vi kiggede hinanden dybt i øjnende i nogle sekunder, hvor jeg så lænede mig forover for at mærke hans bløde læber mod mine. Det blev til et lille blidt tungekys, hvor vi så stoppede det. Harry brød så tavsheden, ved at sige eller nærmest hviske "Im gonna miss you" og kunne se hans øjne fyldes op med vand. "Im gonna miss you too" sagde jeg, mens jeg holdte mine arme om hans nakke. Han kiggede mig i øjnene, hvor jeg kunne se en tåre presse på. Han opdagede det selv og kiggede så ned i vandet. Jeg rettede hans hoved op, så han kunne se mig i øjnene, og sagde "Hey, you're going to see me again. It's not over just because I live in Denmark. I promise" .Hans tåre trillede nu ned ad kinden på ham, og jeg kunne ikke selv lade være med, at få tårer i øjnene. Jeg tog ham tæt ind til mig, og var bekymret for om vores forhold overhoved ville holde...

Vi gik efter en halv time op ad poolen, og besluttede os for, at gå i seng nu hvor det var blevet lidt mørkere...

 

------------------

 

Jeg vågnede op i Harrys seng og huskede mig selv på, at jeg skulle hjem i dag. Jeg rejste mig stille op ad sengen, uden at vække ham og tog lydløst mit tøj på. Jeg listede derefter ud af værelsesdøren og gik ud i køkkenet. Louis og Eleanor var ikke vågnet endnu, så jeg måtte hellere skrive en lille farvel seddel til Harry. Efter mine ord på sedlen, listede jeg stille ud ad døren. Jeg ringede hurtigt efter limousinen, og den kom straks og hentede mig.

Da jeg var kommet tilbage til hotellet, pakkede jeg hurtigt alle mine ting, og tog nogle mørkeblå jeans på, med en løs rød t-shirt på, der var et mærke på hvor der stod "Dickies". Perfekt til en afslappet flyvetur. Jeg tog også nogle runde sølv øreringe i, og nogle sorte stofstøvler på. Jeg tog også mine solbriller på, selvom solen ikke var så højt på himlen. Da jeg var færdig med pakningen, gik jeg ned i receptionen for at tjekke ud. Receptionsdamen ville gerne vide hvilket fly jeg skulle med, for så kunne chaufføren køre mig direkte derhen. Det gjorde jeg så, gik ud til limousinen, og kørte afsted til lufthavnen...

 

Harrys P.O.V:
Jeg vågnede langsomt, og så med det samme, at Emma ikke var ved siden af mig. Jeg gik helt i panik, fløj op af sengen, og skyndte mig at tage tøj på. Jeg løb nedenunder for at se om hun var der, men jeg kunne ikke finde hende. Kun en seddel, hvor der stod:

 

"To Harry

Im sorry that our time went so fast. But i want you to know that your the man of my life. The man I want to spent the rest of my life with. The man I want to have. The man who is always there for me, and always puts me in the first place. You. You're the one and only. And you'll always be. You've got my heart, and it aint going nowhere. It will always be with you. No matter where in the world I am.. It will always be with you. Because even if we are 3000 miles away from each other, we are on the same earth. 

I know our relationship has gone so fast. We've only been together for about four days. But to me it feels like eternity. I feel like I've known you for years. 

I want you to know that I could never, ever leave you. I will always remember the time we had together. The lovely nights and days. You and me. And how connected we were. In different ways.. 

I love you. And I always will. You are mine. And I am yours. No matter what will happen in our lives, that will come between us. I will always be your girl!

 

-Emma"

 

De ord. Nu kunne jeg slet ikke lade hende rejse til danmark. Jeg var nødt til at, i det mindste give hende et farvelkys.

Jeg løb ud af huset, og ind i min bil. Jeg kørte derefter, så hurtigt jeg kunne hen til hendes hotel, for at se om hun stadig var der. Og håbede at hun stadig var igang med at pakke. 
Da jeg nåede til hendes hotel, parkerede jeg min bil, og løb indenfor. Jeg skyndte mig over til receptionen, hvor der heldigvis ikke var nogen kø, og spurgte hvilket værelse hun var på. Receptionisten sagde så at hun allerede var taget afsted. Jeg gik helt i panik, og anede jo ikke hvilket fly hun skulle med. "Do you know anything about what flight she is taking. Anything?" spurgte jeg ivrigt, og det gjorde hun heldigvis. Jeg spurtede ud af hotellet, ud i bilen, og kørte afsted. Det her kunne ikke gå for hurtigt nok...
Da jeg var kommet til lufthavnen, parkerede jeg hurtigt min bil på en handicap plads, og skyndte mig ind i selve lufthavnen. Jeg ved godt, man ikke må udnytte en handicapplads, men i dette tilfælde, var det nødvendigt. Jeg løb og tjekkede hvor hendes fly var og løb og løb og løb...

Jeg nåede til hendes fly, hvor alle stod i kø. Og der så jeg hende. Jeg løb hen til hende og omfavnede hende. Jeg gav hende først et chok, men da hun opdagede det var mig, krammede hun mig tilbage. "What are you doing here" hørte jeg hendes grædende stemme sige. "I just wanted to see you before you left. How could you just go without saying goodbye?" spurgte jeg hende med tårer i øjnene. "I have to go to school" sagde hun og jeg kunne ikke lade være med, at grine lidt af det. "You can't go" sagde jeg, mens vi trak os til siden. "Well, how can i go to school then?" sagde hun spørgende. "You can use skype. We'll figure something out" sagde jeg problemløsende. Hun krammede mig bare, som betød at hun blev. Jeg var så lykkelig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...