U want me ~ 1D+JB

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2013
  • Opdateret: 3 aug. 2013
  • Status: Færdig
Det hele startede da en smuk pige, ved navn Emma, vinder en konkurrence om en tur til London, med alt betalt. Selv maden de spiser, bliver betalt.
Hun tager selvfølgelig hendes bedste veninde, Laura, som hun bor sammen med, hvor de hygger sig meget sammen.
En dag skal Emma købe noget morgenmad, hvor hun kommer til at fare vild. Hun prøver at spørge nogle om vej, og støder uventet på vores alle sammen charmetrold, Harry Styles.
Efter Harry har hjulpet hende med vejvisningen, er det så det sidste hun ser fra Harry? Møder hun ham igen? Og hvad vil Laura sige til det?
Hvis du vil vide det, skal du bare læse med i movellaen 'U want me'.

-God fornøjelse ;-)

23Likes
4Kommentarer
4128Visninger
AA

8. Opkaldet

Harrys P.O.V:
Da jeg havde fortalt det hele til drengene, var det første de sagde var: "Call her". Hvis jeg havde hendes nummer ville jeg, men jeg gav jo kun mit nummer til hende, så hun var nødt til at ringe til mig først. Bare hun ville. Hvad hvis nu hun ikke følte det samme? Vi ville garanteret aldrig se hinanden igen. En negativ tankegang jeg har. Men realistisk. Hvad tænkte jeg på. Selvfølgelig ville hun ikke ringe til sådan en som mig. Jeg er intet værd forhhold til hende. "But i don't have her number. She has mine" sagde jeg til dem mens jeg undslap noget luft fra mine lunger, hvor de var lidt 'Så skal hun bare ringe'-agtige. Vi gik så ned i vores indspillings-rum/Lydstudie, så vi kunne indspille noget musik, som rigtigt var meningen. Så jeg prøvede virkelig at indse realiteten i det hér. Selvfølgelig ville hun ikke ringe. Det hér var bare noget jeg kunne tænke tilbage til...

 

Emmas P.O.V:
Da jeg var færdig med, at fortælle den korte oplevelse til Laura, var det første hun sagde var: "Ring dog til ham" og gav mig et lille puf på skulderen. Jeg vidste ikke helt om det var for hurtigt eller ej, men alligevel havde jeg lyst. Jeg ville jo heller ikke være for meget. "Jeg ved ikke..." svarede jeg med stor tvivl, og det kunne tydeligt høres i min stemme. Vi havde jo heller ikke så lang tid tilbage i London. Jeg ved godt vi kun havde sovet her en gang, men 6 dage, er altså heller ikke nok tid. "Jo, kom nu. Han venter garanteret på, at du ringer". Jo hvorfor ikke? Nu havde vi jo, som sagt, ikke så meget tid her tilbage. Og det skader jo ikke at ringe. Bar én gang. "Okay, jeg kan da prøve" sagde jeg, tog min telefon og fandt kontakten. Jeg fik et smil på læben da jeg så han havde kaldt sig selv "The hottest guy on earth" og så en blinke smiley. Jeg vidste godt at det bare var for sjovt, men han havde fat i noget. Jeg prøvede at ringe til ham, og den gik straks igang med at sige den irriterende dut-lyd. Duuut...Duuut...Duuut...Duuut. Hi. I can't answer my phone right now, soo... leave a message after the biib-thing...Bye..Biib. Jeg startede ud med at grine og begyndte så at suge lidt nervøst, "Uhm... Hi Harry. It's me Emma. You know the girl you met for.. about an hour ago. Yeah... I just want to ask you, if you want to hang out some time... just for a while. If you have time, and  wants to see me... And now you have my number, sooo.. please call me back, after you've heard this... Thank you, bye..." Det var nok den mest akavet besked jeg nogen sinde har lavet til nogen før, og Laura lavede et ansigt, som lignede at hun tænkte det samme. "Hvad fanden var det? Nu håber vi bare han vil svare dig..." sagde hun drillende. Jeg smilede lidt til hende, og tænkte hvis han nu ikke ville ringe tilbage. Det ville jeg bare ønske han gjorde. Selvfølgelig ville han ikke det. Jeg var jo bare en pige fra Danmark, og han kunne garanteret vælge hvilken som helst pige i verden, og hun ville straks være hans kæreste. Jeg havde ikke en chance. Jeg er intet, i forhold til ham. Jeg ved godt det var rimeligt hurtigt, at jeg blev helt væk i ham, men jeg ved ikke hvad der skete. Det var bare en fantastisk følelse at være sammen med ham, og den følelse vil jeg meget gerne have igen! Det var den overordnede grund til at jeg ville møde ham igen. Eller også var det på grund af hans øjne, nej hans smil, hans charme... Ham.

 

Harrys P.O.V:
Mens vi øvede, kunne jeg næsten ikke tænke på andet end, at hun skulle ringe. Jeg klokkede endda masser af gange i sangene, fordi jeg ikke kunne koncentrere mig. Vi holdte så derefter en pause, fordi jeg lige skulle sunde mig inden vi begyndte igen. Jeg gik straks op i køkkenet, hvor min IPhone lå. Jeg kom derop, trykkede jeg på hjemknappen, og så jeg havde et ubesvaret opkald, en 'Besked efter tonen' og nogle sms'er, men det interesserede mig ikke lige nu. Jeg åbnede 'Beskeden efter tonen' og lyttede. "Uhm... Hi Harry. It's me Emma. You know the girl you met for.. about an hour ago. Yeah... I just want to ask you, if you want to hang out some time... just for a while. If you have time, and  wants to see me... And now you have my number, sooo.. please call me back, after you've heard this... Thank you, bye...". Hvor var det sødt, jeg blev helt varm indeni. 'SHE CALLED' råbte jeg inden i mig selv. Hvis jeg var alene ville jeg havde lavet en lille glæde dans. Oh god. Jeg opfører mig som en forelsket femtenårig. Hvad er der galt med mig? Jeg ville lige ringe tilbage til hende og aftale noget. Men inden, skulle jeg da lige tilføje hende i kontakter. Som kontakt skrev jeg hende som 'The danish, beautiful Emma' med en masse hjerter efterfølgende. Jeg prøvede, at ringe tilbage til hende. "Duuut...Duu Hello?". Hun svarede godt nok hurtigt. Ventede hun på at jeg skulle ringe? Sødt. "Hi Emma. It's Harry" jeg kunne ikke holde mit smil inde, så mit smilhul kom til syne. "Oh hi Harry. The hottest guy on earth" hun lavede en dyb stemme, da hun sagde 'The hottest guy on earth'. Man kunne høre at hun grinte lidt, og jeg kunne mærke mine kinder rødme. Pinligt. "I got your message. I can't be together right now. We're rehearsing, but later maybe?" jeg prøvede at ignorere hendes drillen, men kunne ikke lade være med at grine. Jeg kom vist til at lyde lidt nervøs, det var jeg måske også...

"Uhm, okay." svarede hun sødt, med en efterfølgende ligeså sød latter. "Around 8 o'clock?" spurgte jeg selvsikkert, for det vidste jeg piger kunne lide.Jeg kunne mærke, at hun ikke havde nogen idé om, hvad tid det skulle være, derfor tilbød jeg. "Uhm... Yeah that sunds great" lidt fræk lød hun altså. "At my place?" spugte jeg, for jeg kunne ikke bare sige, 'Det bliver ovre hos dig', det ville være lidt uhøfligt. "Okay, but i need an adresse". Hov ja det havde jeg helt glemt. "I'll write a message for you... with the adresse. Cause I got your number now" sagde jeg, og smilede. Jeg kunne høre en gengældende latter i den anden ende af røret. Og kunne ikke lade være med at få et endnu større smil. "Okay then. See you around 8" fniste hun. "Yeah... okay bye" sagde jeg stille og prøvede at lyde charmerende og kærlig, jeg kunne ikke lade være med at smile, mens jeg snakkede med hende. Hun var dejlig...


Da jeg havde lagt på, vendte jeg mig om, og der stod alle drengene og begyndte at flække af grin. Ej, hvor pinligt. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt med dem. Så havde de bare stået der og lyttet. Typisk. Det burde jeg havde vidst.

 
Resten af dagen lavede de grin med mig. Jeg synes også selv, at det var lidt sjovt. det gjorde ikke noget for mig. Jeg kunne nærmest lide det...
Klokken var ved at blive 8, og jeg blev mere og mere nervøs. Jeg havde bedt Louis, om at sove hos Eleanor (hans kæreste), eller måske en af drengene. Jeg var lidt ligeglad hvor han sov henne, jeg ville bare gerne være alene med Emma...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...